Hvad siger Bibelen?

Alle tjener en gud

HVAD enten vi erkender det eller ej, så tjener vi enten universets Skaber, Jehova Gud, eller én som er i opposition til ham, nemlig Satan. Hvordan kan det være tilfældet?

Et princip som findes i Bibelen gør det klart. Vi læser: „Ved I ikke, at når I stiller jer til rådighed for en som lydige trælle, så er I trælle under ham, som I lyder, enten under synden til død eller under lydigheden til retfærdighed?“ (Rom. 6:16; Matt. 6:24) Når et menneske modsætter sig Guds vilje glæder han således Guds modstander. Hvad enten dette menneske tror på Satan eller ej, tjener han Satans interesser ved at rette sig efter verden og dens syndige veje.

For at kunne tjene den sande Gud må man kende hans vilje som den fremholdes i Bibelen. Der opnås intet ved, som nogle gør, at hævde at de selv ved hvad der er rigtigt og at Bibelen er unødvendig. Hvis én føler at han gør det der er ret, hvorfor skulle han da være bange for at foretage en undersøgelse af Bibelen? Ville hans afvisning af at gøre det ikke antyde at han inderst inde vidste at han burde forandre sin handlemåde?

Det er også uklogt at acceptere en andens ord uden at foretage en personlig undersøgelse. Selv om en er nidkær og tror at han gør det rigtige, kan han godt uden at vide det tjene Satan som en gud. Nidkærhed og oprigtighed er ikke nok. Det illustreres i tilfældet med jøderne i det første århundrede af vor tidsregning. Angående dem skrev apostelen Paulus: „De er nidkære for Gud, men uden forståelse. De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud.“ (Rom. 10:2, 3) På grund af deres vildledte nidkærhed forfulgte de Jesu Kristi sande disciple. Som apostelen Paulus fortalte de kristne i Tessalonika: „Gud tækkes de ikke, og mod alle mennesker er de fjendske, idet de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst. Således fylder de altid deres synders mål.“ — 1 Tess. 2:15, 16.

Dette fremhæver faren ved at have et ufuldstændigt kendskab til Guds vilje. Jøderne i det første århundrede af vor tidsregning kendte De hebraiske Skrifter, idet de blev læst op i synagogerne hver sabbat. (Luk. 4:17-21; Ap. G. 15:21) Men de undlod at handle i harmoni med disse skrifter og afviste de vidnesbyrd i dem som pegede på Jesus som den lovede Messias. De nægtede at acceptere sandheden således som den blev åbenbaret gennem Jesus. Efter eget valg forblev deres kendskab til Guds vilje ufuldstændigt.

Som følge heraf gjorde mange jøder Djævelen til deres gud. Hvordan gjorde de det? Ikke ved at erklære at de tjente Djævelen, men ved at være hadefulde og ligefrem morderiske mod Jesus. Det var derfor Jesus rent ud sagde til dem: „Var Gud jeres Fader, så ville I elske mig; thi fra Gud er jeg udgået og kommen, jeg er ikke kommen af mig selv, men han har sendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg taler? fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner, ja, løgnens fader.“ — Joh. 8:42-44.

Altså anerkender Gud som sine tjenere kun dem der accepterer hele hans åbenbarede sandhed og indretter deres liv efter den. Jehova Gud kræver ubetinget hengivenhed. (5 Mos. 5:9) Hvad betyder det for Dem? Det betyder at De for at behage Gud må acceptere hele Guds ord og samvittighedsfuldt anvende det på alle sider af Deres liv.

Kan man sige at man gør det, hvis man hengiver sig til overtro eller hedenske religiøse ritualer, og alligevel hævder at være kristen? Rundt om på jorden er der mennesker som hævder at være kristne og dog besøger astrologer og spåmænd, selv om Bibelen fordømmer det. (5 Mos. 18:10-12) Mange lader sig også betjene af en „medicinmand“ i et forsøg på at blive kureret for legemlige sygdomme. De ser ikke noget forkert i at forskellige guder bliver anråbt under ritualet. Tjener sådanne mennesker den sande Gud? Hvorledes kan de det når hans ord siger: „Hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe?“ — 2 Kor. 6:14.

Det var netop det mange utro israelitter gjorde sig skyldige i. De påstod at tjene Jehova, og samtidig ofrede de til andre guder. De så ikke noget forkert i at blande skikke som havde karakter af afgudsdyrkelse med deres tilbedelse af Jehova. (Jer. 44:16-19) Men bifaldt Jehova deres tilbedelse? Nej. Profeten Jeremias sagde til dem: „Mon ikke den offerild, som I, eders fædre, eders konger og fyrster og landets befolkning tændte i Judas byer og på Jerusalems gader, randt [Jehova] i hu og kom ham i tanke? [Jehova] kunne ikke mere holde det ud for eders onde gerninger og de vederstyggelige ting, I gjorde; derfor blev eders land til ørk, til et rædselens og forbandelsens tegn, som det er den dag i dag. Fordi I tændte offerild og syndede mod [Jehova] og ikke adlød [Jehovas] røst eller fulgte hans lov, vedtægter og vidnesbyrd, derfor ramtes I af denne ulykke.“ — Jer. 44:21-23.

Jehova forandrer sig ikke. (Mal. 3:6) Alle som ikke er helt og fuldt viet til sand tilbedelse står over for en katastrofe. Hvorfor? Eftersom de ikke er på Jehovas side, er de Satan Djævelen og hans onde dæmoners tjenere. Apostelen Paulus skrev til de kristne i Korint: „Hvad man [nationerne, New World Translation] ofrer, det ofrer man [de, NW] til onde ånder og ikke til Gud.“ — 1 Kor. 10:20.

På samme måde er det en alvorlig sag at betragte skabte ting med ærefrygt, skønt man hævder at tilbede den sande Gud. Det erkendte den trofaste Job, idet han sagde: „Så jeg, hvorledes sollyset stråled, eller den herligt skridende måne, og lod mit hjerte sig dåre i løn, så jeg hylded dem med kys på min hånd — også det var brøde, der drages for retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.“ (Job 31:26-28) Så hvis man bruger billeder som en hjælp i sin tilbedelse eller begynder at forgude en person eller en ting, tjener man da den sande Gud? Bibelen svarer: „Jeg er [Jehova], så lyder mit navn. Jeg giver ej andre min ære, ej gudebilleder min pris.“ (Es. 42:8) Hvem vil en tilbeder derfor rette sin tilbedelse mod, hvis han ved sine tanker eller handlinger ’fornægter Gud’? Hvem er så hans gud? Det er indlysende at det må være „denne verdens gud“, Djævelen. — 2 Kor. 4:4.

Det er sikkert ikke det De ønsker. Nej, gør Jehova til Deres Gud. Elsk ham helhjertet. Og giv udtryk for denne kærlighed ved at adlyde hans befalinger.