-
I skranken for Jehova som Gud trods Babylons fjendskabVagttårnet – 1966 | 15. december
-
-
der er den sande Gud, mens Jobs opmærksomhed var blevet afledt fra det egentlige og han var blevet optaget af sig selv, skønt han dog hele tiden bevarede sin uangribelighed i forholdet til den sande Gud. Dramaet ender derefter med en storslået åbenbaring af den sande Guds visdom, idet han taler ud fra stormvejret. Her viser Jehova sin overvældende magt som den suveræne Gud, idet han gør opmærksom på hvordan skaberværket og naturens undere er alt for underfulde til at det dødelige menneske kan fatte dem. (Job, kapitlerne 38-41) Jobs rene hjerte reagerer hurtigt over for denne storslåede åbenbaring af den himmelske visdom: „Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt! . . . jeg tager det derfor tilbage og angrer i støv og aske!“ — Job 42:2, 6.
24, 25. (a) Hvordan lød Jehovas dom over de to parter i striden? (b) Hvordan slutter dramaet om Job? (c) Hvilket spørgsmål opstår nu, og hvordan vil det blive besvaret?
24 Derefter stadfæster Jehova Elihus irettesættelse af de tre falske venner idet han siger: „Min vrede er blusset op mod dig [Elifaz] og dine to venner, fordi I ikke talte rettelig [sandt, NW] om mig som min tjener Job! Tag eder derfor syv tyre og syv væddere og gå til min tjener Job og bring et brændoffer for eder. Og min tjener Job skal gå i forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig [sandt, NW] om mig som min tjener Job!“ (Job 42:7, 8) Jehova afslørede således selv disse babyloniske vismænds afvegne religion, idet han to gange erklærede at de ikke havde talt „sandt“. Deres såkaldte visdom var dårskab, når det kom til stykket. Denne strid, der skyldtes Satans udfordring, blev et ynkeligt nederlag for Satan. De tre „venner“ måtte ydmyge sig, omvende sig og underlægge sig Jobs præstelige tjeneste, idet de måtte antage den sande religion. Om Job siges der at „Jehova vendte selv Jobs fangne tilstand“ (NW) og velsignede ham med dobbelt så megen materiel rigdom som han havde haft i begyndelsen. Hvad hans familie angik, blev han velsignet med syv sønner og tre smukke døtre, selv om han og hans hustru var kommet højt op i årene. — Job 42:10-15.
25 Jehova viste sig i sandhed at være den sande Gud, der kan udvælge pålidelige vidner som på jorden vil træde i skranken for ham som den suveræne Gud. Job var den tids sejrende vidne. Får dette drama en profetisk opfyldelse og er det af interesse for dem der senere har søgt den sande visdom? De efterfølgende artikler vil indeholde beviser herfor.
-
-
Jesus, der var „genstand for fjendskab“, ophøjer Jehova som GudVagttårnet – 1966 | 15. december
-
-
Jesus, der var „genstand for fjendskab“, ophøjer Jehova som Gud
„På ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke.“ — Hebr. 12:3.
1. Hvordan kan man sige at Jesus var den større Job i den første opfyldelse af dette drama?
NAVNET Job betyder „genstand for fjendskab“.a Jobs erfaringer svarede virkelig til hans navn. Under sine prøver var han genstand for fjendskab både fra Satans side og fra sine tre, af babylonisk religion påvirkede, venners side. Alt det der skete med Job viser sig nu at være et detaljeret profetisk drama der fik sin første opfyldelse omkring den større Job, Jesus Kristus. Men før vi nærmere kan betragte de mange lærerige vidnesbyrd herom, er det nødvendigt at give en kortfattet historisk oversigt over de religiøse
-