Babylonisk fjendskab mod de salvede vidner smæder Jehova

„Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.“ — Ordsp. 27:11.

 1, 2. (a) Hvem bliver smædet? Af hvem, og hvorfor? (b) Hvordan vil parallellen blive vist mellem det der sker i dag og det der skete på Jobs tid?

LIGESOM den onde assyriske kong Sankerib smædede Jehova, smæder Satan i vor tid den sande Gud, og han gør det ligesom dengang ved at tale nedsættende om hans vidner. (Es. 37:21-33) Ved trofast at udholde det babyloniske fjendskab der er rettet imod den, sætter den Job-lignende salvede rest Jehova i stand til, som han siger, at „svare den [nemlig Satan], der smæder mig“. (Ordsp. 27:11) I mellemtiden, mens den forsvarer Jehovas suverænitet som Gud, holder den ud under megen hån og spot. „Det er, som knustes mine ben, når fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig: ’Hvor er din Gud?’“ — Sl. 42:11.

² For at vise hvor tydelig parallellen er mellem det Jehovas vidner i dag har været udsat for og det Job oplevede, vil vi nu fremhæve nogle eksempler på at gejstligheden har udvist babylonisk fjendskab mod de salvede vidner, eksempler der svarer til de spottende udtalelser som Jobs tre babylonisk påvirkede venner fremsatte over for ham. Vi vil gøre det ved at henvise til hver af de taler Jobs venner holdt, og derefter påpege hvordan kristenhedens præsteskab har talt på samme sibbolet-måde som disse repræsentanter for Satan i fortiden. (Dom. 12:6) Efterhånden som denne drøftelse skrider frem vil man se at de sekteriske religiøse anklager har samme fjendske klang som de udtalelser fortidens Elifaz, Zofar og Bildad fremsatte. For præsteskabet er den Job-lignende salvede rest stadig den religiøse verdens værste skurk, der må skys som pesten. — Job 22:5.

Falskeligt anklaget for uærlighed

 3. Hvilke falske anklager for uærlighed er blevet rejst, og af hvem? Hvordan danner dette en parallel til det der skete på Jobs tid?

³ Gejstligheden, der tænker i de samme baner som Elifaz, hævder i virkeligheden at det er de religiøst urene, synderne og de uærlige der pådrager sig den hån og spot og guddommelige straf som de fortjener. (Job 4:2-8) I en katolsk avis der læses overalt i De forenede Stater, har en katolsk monsignore skarpt fordømt Jehovas vidners bibelselskab.

„Bibelselskabets oversættelse [New World Translation of the Christian Greek Scriptures, 1950] forkaster tanken om den hellige treenighed og erstatter udtrykket ’Faderen, Sønnen og Helligånden’, der anvendes hyppigt [én gang] gennem hele King James-oversættelsen, med ’ånden og vandet og blodet’. (1 Joh. 5:7) . . . At sekten har antaget ordet Jehova som en del af sit navn, viser at dens viden er overfladisk, hvad The Catholic Biblical Encyclopedia’s behandling af dette ord også understreger.“a (Teksten i klammer indsat af os)

 4, 5. Hvilket forsvar har vidnerne ført (a) med hensyn til om deres oversættelse skulle være uærlig og (b) for deres brug af navnet Jehova? (c) Hvordan har dette været i overensstemmelse med Job 6:10?

⁴ I lighed med fortidens Job forsvarer Jehovas vidner i nutiden ikke alene deres eget standpunkt men også Jehovas suverænitet som Gud når de siger: „Jeg har ikke skjult den Helliges udtalelser.“ (Job 6:10, NW) I form af et åbent brev, dateret den 11. oktober 1950, offentliggjorde Jehovas vidner et sekssiders svar i den engelske udgave af deres blad Vagttårnet, The Watchtower, for den 1. december 1950. (Siderne 469-474) Dér blev der fremlagt overvældende vidnesbyrd der afgørende slog fast at Jehovas vidner ikke er uærlige i deres New World Translation, men at de på ærlig vis har gengivet betydningen og ordlyden af teksten på originalsproget. Bemærk hvordan The Watchtower besvarede anklagen om at vidnerne uærligt skulle have forfalsket Bibelen.

„New World Translation har ikke omskrevet nogen del af den græske tekst, heller ikke Første Johannesbrev 5:7, der er citeret i Deres artikel som et sted hvor Jehovas vidner er i modstrid med treenighedslæren. . . . Dette er en ordret oversættelse af den græske tekst af ovennævnte Augustinus Merk, S.J. [Jesu selskab] . . . det er også en ordret oversættelse af den græske tekst af en anden katolsk lærd, Joseph M. Bover, S.J. [Jesu selskab] . . . Deres eget værdifulde vatikanske manuskript nr. 1209 fra begyndelsen af det fjerde århundrede indeholder heller ikke disse ord, men stempler dem som falske.“

Det blev således afgørende slået fast at New World Translation er korrekt og at anklagen mod de salvede vidner var falsk.

⁵ The Watchtower retfærdiggjorde endvidere brugen af navnet „Jehova“:

„Hvorfor anvender New World Translation så navnet Jehova 237 gange i sin hovedtekst? Er det som følge af en ’overfladisk viden’, som De antyder? Nej. . . . Ud over de 19 hebraiske udgaver henvises der til 38 oversættelser af ’Det nye Testamente’ til andre sprog end engelsk og hebraisk, hvori oversætterne bruger en eller anden form af det hebraiske tetragrammaton [det guddommelige navn på hebraisk], tilpasset det pågældende sprog.“

Derpå gik The Watchtower over til at vise hvordan en lang række katolske autoriteter har gjort brug af navnet Jehova ned gennem århundrederne, som for eksempel kardinal Thomas de Vio Cajetanus i sin Commentary on the Pentateuch. Hvem er uærlig — det katolske præsteskab eller Jehovas vidner? Døm selv.

Dæmoners indflydelse

 6. Hvilken parallel er der til Job 4:15 med hensyn til at appellere til dæmonisk indflydelse og følgen heraf?

⁶ Lige siden det gamle Babylons tid har religiøse ledere ligesom Elifaz appelleret til usynlige ånders eller dæmoners følelsesbetonede indflydelse, for derigennem at opbygge deres religiøse sindstilstand i stedet for at opbygge tro der er grundlagt på Bibelen. (Job 4:12-17) For ikke så længe siden forklejnede en af pinsebevægelsens sekter på en meget følelsesbetonet måde Jehovas vidner og deres tilhængeres bibelkundskab.

„Jeg ville ønske at det var muligt for enhver af Vagttårnsselskabets mere end halvanden million forkyndere og over halvtreds millioner hjernevaskede tilhængere at føle hvad jeg føler, og fornemme hvad jeg fornemmer. . . . Hvis de kan udføre det [deres verdensomspændende arbejde] med en kraft der ikke er fra Gud, hvad kan vi så ikke gøre hvis vi er salvet med Guds ånd . . . Måtte I sammen med os bede: ’Herre, find rigssalene og udgyd din ånd indtil de er fyldte. Split dem ad. . . . Ryst dem som de aldrig er blevet rystet før!’“b (Kursiveret af os)

Her appellerer de religiøse til en følelse og en fornemmelse af noget skjult og ubestemmeligt. Resultatet? De tilskynder til vold og fjendskab, til at ’splitte ad’ og ’ryste’. Men Jesus sagde: „Du skal elske din næste som dig selv.“ — Matt. 22:39.

De fordømmes på grund af deres lydighed

 7. Beskriv parallellen til Job 4:18.

⁷ De Elifaz-lignende religiøse ledere boltrer sig også i en vis uafhængighed af Gud og Kristus. (Ordsp. 3:5) De slutter at Gud ikke specielt lægger mærke til sine tjeneres lydighed og trofasthed. (Job 4:18; Matt. 17:12, 13; 24:45) En tysk religiøs forfatter smæder Jehovas vidner fordi de kristent holder fast ved enhed i tanke og organisation. (Es. 55:8; Ordsp. 12:15) Han skriver:

„Medlemmerne af organisationen [Jehovas vidners] har pligt til at vise ubetinget lydighed. Denne forpligtelse indbefatter pligten til kun at anerkende Guds ord i den udlægning de får gennem publikationerne fra Brooklyn. Vagttårnsselskabet har guddommelig myndighed og har som følge deraf eneret på sandheden og på den rette forkyndelse af evangeliet. Det er forbudt at ernære sig fra andre kilder eller at tænke som man selv vil.“c (Kursiveret af os)

 8. Hvordan har vidnerne besvaret denne fordømmelse?

⁸ Som svar sammenligner Jehovas vidner det der er deres kilde til enhed, den nærende åndelige mad de får, med den åndeligt kvalmende føde som præsterne serverer i deres „uafhængighed“.

„Hvilken ortodoks religiøs organisation i kristenheden frembringer ny åndelig føde i disse kritiske tider? Rækker ikke fundamentalisterne stadig de samme tørre skorper frem, idet de bestandig fremplaprer de århundredgamle trosbekendelser og monotont gentager deres få hoveddogmer, som de har lånt fra hedenskabet? I sandhed ’deres religion er en parodi, kun en overlevering, lært på remse’. (Es. 29:13, Mo) Modernisterne har frembragt ny lære i samklang med tiden, men deres frembringelser egner sig ikke til at forkyndes som evangelium. I stedet underminerer de Bibelen og forkaster den som myter og legender, højst regnet som god litteratur, og tilbyder videnskab, udviklingslære, psykologi og psykiatri i et forsøg på at vinde sig popularitet i en materialistisk civilisation. Gud siger rent ud, at kristenhedens borde ’er fulde af spy’. [Es. 28:8] Blandt dem hersker åndelig hunger. Hvilken modsætning der er mellem deres tilhængeres tilstand og Jehovas vidners!“d

Lad blot den „uafhængige“ gejstlighed blive ved med at slå til lyd for det der fører til åndeligt anarki; Jehovas enige vidner vil holde sig til den ene kanal, det ene vintræ. — Joh. 15:5, 6.

De smædes af traditionsbundne gejstlige

 9. Hvordan er vidnerne blevet smædet i overensstemmelse med Job 8:8?

⁹ Det er velkendt at mange af den skare der udgør „lovløshedens menneske“, nemlig gejstligheden, støtter og forsvarer ortodoksien, idet de ligesom fortidens Bildad stædigt holder sig til ’den henfarne slægts’ og „fædrenes“ gamle babyloniske visdom. (Job 8:8) Fra de babyloniske traditioners højder betragter de nedladende Jehovas vidner, der er oplært i Bibelen. Hør hvad et katolsk jesuiterugeblad havde at sige om et af Jehovas vidners internationale stævner.

„Det [Jehovas vidners stævne] var en imponerende demonstration af det tag som en primitiv — og forkvaklet — religion kan få i naive sjæle i en tid hvor menneskeheden er i forvirring. Det var også et eksempel på den betvingende magt som nogle få ideer har når man har en stærk tro på dem.“e (Kursiveret af os)

10. Hvad har den Job-lignende rest svaret?

¹⁰ Den Job-lignende salvede rest besvarede præsteskabets udfald mod den fordi den forkaster traditionen, på følgende måde:

„Kristenheden har ombyttet sandhederne i Bibelen med gammel hedensk lære eller med moderne filosofier, og heri er dens religioner et sidestykke til det frafaldne Israel, der gjorde krav på at være Jehovas folk: ’En okse kender sin ejer, et æsel sin herres krybbe; men Israel kender intet, mit folk kan intet fatte.’ (Es. 1:3) De indtager selv en stilling, der nedkalder svidende fordømmelse over dem, og så råber de: intolerance! Men siger Gud ikke her, at de har mindre forstand end en okse eller et æsel?“f

Disse traditionens herrer, traditionsbundne gejstlige, anklager Jehovas vidners religion for at være „primitiv“ og „forkvaklet“, og dog har Jehovas vidners tro, der er grundlagt på Bibelen, udelukkende til hensigt at hævde Jehovas suverænitet som Gud. (Job 8:3, NW) Ja, de stempler den salvede rests „sønner“ eller medarbejdere som ’syndere’ („naive sjæle“) der har ’gjort oprør’ („forkvaklet religion“) imod de frafaldne religiøse retningers traditioner, i en tid hvor verden er i forvirring, en forvirring som præsteskabet selv for en stor del er skyld i. — Job 8:4; NW, 9, 10.

De fordømmes fordi de søger nøjagtig bibelkundskab

11. Hvad danner en parallel til anklagen i Job 11:7?

¹¹ Mange i kristenhedens forskellige religiøse samfund føler sig ligesom Zofar afsløret af de „mange ord“ eller den nøjagtige religiøse belæring som de Job-lignende vidner udsender på tryk. (Job 11:2-4, NW) De fordømmer dem fordi de, i stedet for at bruge de gamle oversættelser af Bibelen, søger nøjagtigt at „finde ud af de dybe ting om Gud“ ved hjælp af nyere oversættelser. (Job 11:5-8, NW) Læg mærke til hvordan en religiøs publikation som udgives af en amerikansk sekt, retter et angreb mod vidnerne:

„Men det mest betydningsfulde af det ’vidnerne’ forsøger på, er at de har påtaget sig at lave en ny bibel. Gennem Nathan H. Knorr har de meddelt at de er ved at udsende en ’ny oversættelse’ af Bibelen, idet de nuværende oversættelser ikke er tilfredsstillende for dem . . . Når en lære bliver . . . yderliggående gudfjendsk, må den have en ’ny oversættelse’ af Bibelen. Det vil sige at den må have en anden ’bibel’. Den Gud gav os er ikke tilstrækkelig til at give udtryk for den nye religion.“g

12. Nævn nogle punkter fra vidnernes svar.

¹² Jehovas vidner svarede omgående, og en del af svaret lød:

„Hvilken bibel mener De med udtrykket ’den Gud gav os’? Sikkert er det at når De i Deres blad citerer fra American Standard Revised Version, så bruger De ikke ’den Gud gav os’. Eller er De så naiv at De forestiller Dem at Gud virkelig gav os denne oversættelse? Den bibel Gud gav os, er den han inspirerede og som blev skrevet på hebraisk, aramaisk og fællesgræsk, som i dag praktisk talt er døde sprog. Hvis det at udarbejde en ’ny oversættelse’ på et moderne sprog og i overensstemmelse med de seneste fund af bibelmanuskripter er det samme som at ’lave en ny bibel’, eller ’en anden „bibel“’, så svar os venligst på følgende: Hvordan kan det være at American Committee of Revision, der har udarbejdet American Standard Version som Deres blad hovedsagelig citerer fra, i 1946 har udgivet en revideret oversættelse (Revised Standard Version) af Det nye Testamente, og om kort tid også vil udgive en revideret oversættelse af Det gamle Testamente? Vil De anklage denne komité for at ’lave en ny bibel’? Er den ’blevet så yderliggående gudfjendsk’ at den behøver en ny oversættelse for at kunne fremsætte en ny religion?“h

Lad gejstligheden tænke som Zofar hvis den ønsker det. Hvad Jehovas vidner angår, vil de fortsat søge at forstå og gengive det guddommelige ord mere nøjagtigt.

De fordømmes som „kættere“ med hensyn til opstandelsen

13. Forklar baggrunden for en bibelsk læresætning med hensyn til hvilken den salvede rest er blevet fordømt som kættersk.

¹³ Job troede på at personen ville opstå. (Job 14:13, 14, NW) På samme måde lærte den større Job, Jesus Kristus, at den døde sjæl ville opstå. (Joh. 11:25; Matt. 12:40; Ap. G. 2:25-35) Bibelen taler intetsteds om at det døde legeme eller kødet skal opstå. Og dog troede farisæerne på Jesu tid på en ’kødets opstandelse’.i På lignende måde lærer præsteskabet i dag stadig det ubibelske sibbolet-synspunkt som støtter tanken om en ’kødets opstandelse’. En professor i systematisk teologi ved et calvinistisk seminarium fordømmer Jehovas vidner som „kættere“ på dette punkt.

„I den kristne kirkes historie blev folk som lærte at ’opstandelsen’ ikke var fysisk, stemplet som kættere. Kirkefædrene [i sin fodnote henviser han til Polykarp, Justinus Martyr, Tatian, Theofilus, Athenagoras og Irenæus] forsvarede ivrigt læren om kødets opstandelse (i fysisk forstand) som et dogme der er karakteristisk for kristendommen. . . . I dag hævder Jehovas vidner at de lytter til Bibelen alene, og alligevel genopvækker de dette gamle kætteri!“j (Kursiveret af os)

14, 15. (a) Hvordan gjorde vidnerne præsternes opfattelse til en urimelighed? (b) Hvem er det i virkeligheden der er kættersk? Begrund svaret.

¹⁴ Vagttårnet for den 15. april 1963 (siderne 179, 180) fremførte bibelske udtalelser der slog afgørende fast at de opstandne ikke tager deres fysiske legemer med til himmelen, og bladet viste desuden at præsternes opfattelse fører til urimeligheder:

„Lad os antage at Jesus tog sit jordiske legeme at kød og blod med sig til himmelen. Eftersom nogle gejstlige hævder at Jesus tog sit legeme med til himmelen, og eftersom de endvidere lærer at han er Gud selv, ved vi altså hvordan Gud ser ud. Han ser ud som Jesus mens denne var på jorden: cirka en meter og firs høj, af mandkøn, har jødisk næse og muligvis skæg, og vejer omkring hundrede kilo. . . . Hvis Jesus havde sit legeme med til himmelen, måtte han stadig være i besiddelse af sit fordøjelsessystem, og altså have mund og mavesæk. Det måtte også gælde hans trofaste disciple. . . . Heraf må man slutte at der siden jordiske legemers optagelse til himmelen må findes de noksom bekendte jordiske aftrædelsessteder deroppe, privat og offentligt, og for mænd og kvinder. Og nu må Jesus, om hvem det hævdes at han er Gud selv, for stedse have sådanne til sin afbenyttelse, noget der aldrig havde været nødvendigt for ham i himmelen før han blev menneske! [1 Kong. 18:27] Sådan må det forholde sig hvis, man fører tanken ud i sin yderste konsekvens!“

¹⁵ I betragtning af det foregående, hvem er det så egentlig der er kættersk? Jehovas vidner som fremholder at den suveræne majestæt Jehova Gud er ånd og helt anderledes end mennesket og over mennesket, eller kristenhedens præsteskab med dets „kirkefædre“ der i virkeligheden hævder at den allerhøjeste Gud er som et ubetydeligt menneske? (4 Mos. 23:19) Det er tydeligt at den spot gejstligheden har rettet mod Jehovas Job-lignende vidner ved at kalde dem „kætterske“, har givet bagslag og nu rammer gejstligheden selv og viser at den ligesom farisæerne er imod Bibelens sande lære og som følge heraf „kættersk“. — Matt. 15:3.

Folk rådes til at undgå vidnerne

16. Forklar på baggrund af Job 15:10 hvorfor folk er blevet rådet til at undgå vidnerne. Hvem har givet dette råd?

¹⁶ Ledere af de ældre religiøse sekter siger at vidnerne er fulde af „mundsvejr“. (Job 15:2-6) Ligesom Elifaz påstår de at den Job-lignende rest er blevet opblæst på grund af for megen bibelkundskab. De fordømmer resten fordi den ikke lytter til de ældre religiøse organisationers erfaring. (Job 15:7-10) Et katolsk jesuiterblad i De forenede Stater giver følgende råd:

„Jehovas vidner er specialister på deres egen særlige facon. Som regel har de større kendskab til Bibelen end de fleste katolikker. De holder stædigt på at bruge Bibelen som grundlag for enhver diskussion, hvorfor en katolik der debatterer med dem tvinges til at møde dem på deres vilkår. Selv om vidnernes bibelsyn helt igennem er forvansket, vil en katolik se sig trængt op i en krog, simpelt hen som følge af sin egen beklagelige mangel på bibelkundskab. Det er bedst at råde uforberedte katolikker til at undgå dem, for de vil ikke kunne udrette noget særligt og udsætter måske deres egen tro for fare. Kun velinformerede katolikker kan klare dem.“k (Kursiveret af os)

Det er altså kun ’de gamle’ og ’oldingene’ (Job 15:10) inden for den katolske kirke, de der er fast forankrede i babyloniske traditioner, som bør diskutere religion med de salvede vidner!

Hævder at vidnerne vil gå ned i et bogstaveligt brændende helvede

17. Hvilke vidnesbyrd er der om at gejstligheden prøver at „slå igen“ når deres lære om et brændende helvede afsløres?

¹⁷ Ubøjelige i deres standpunkt med hensyn til den babyloniske lære om pine i et brændende helvede, prøver nutidens Bildad-lignende religiøse fortalere at „slå igen“ når vidnerne klart afslører denne lære som ubibelsk. Vidnerne har for eksempel påpeget at menneskene er sjæle, at dyrene er sjæle og at samme skæbne venter begge grupper, for „som den ene dør, dør den anden“. (Præd. 3:19-21) Stillet over for Bibelens klare udtalelser, retter gejstligheden klager imod de Job-lignende vidner med Bildads ord: „Hvi skal vi regnes for kvæg og stå som umælende i dine øjne?“ (Job 18:3; 2 Pet. 2:12) Hør blot hvad nogle af dem der lærer at sjæle bliver stegt i helvede, har at sige:

„’Jehovas vidner’, 70.000 mand stærk, har lige afholdt et konvent i New York [1950] og lavet stor ståhej. Deres [selskabs præsident] Nathan H. Knorr har lovet dem yderst interessante ting i ’den nærmeste fremtid’, blandt andet at det helvede som Bibelen taler om, vil blive afskaffet. . . . Men de er ikke klar over at tilbudet gives dem i vendinger der står i direkte modsætning til det sprog Gud anvender. Gud fortæller dem at der findes et sted som helvede, og at det ikke er Hades eller graven. Deres ledere fortæller dem at et sådant sted ikke eksisterer. Dette er direkte gudfjendsk og viser at ’vidnerne’ har ’dyrets mærke’. Gud siger at de onde ’skal gå bort til evig straf’ (Matt. 25:46); men ’vidnerne’ siger at der ikke findes et sådant sted. Men med denne udtalelse gør de sig selv rede til at komme der!“l (Teksten i klammer indsat og kursiveringen foretaget af os)

18. Hvilket svar har vidnerne offentliggjort?

¹⁸ I deres trykte firesiders svar sagde Jehovas vidner rent ud:

Beskrevet som fantastisk

19, 20. (a) Hvilket religiøst samfund har rejst den anklage at New World Translation er „fantastisk“ og hvordan lyder anklagen? (b) Hvordan svarede de salvede vidner?

¹⁹ Den Zofar-lignende gejstlighed hører stadig væk det den kalder „en fornærmende formaning“ fra de Job-lignende vidner. (Job 20:3, NW) Den fastholder stadig at vidnerne er den religiøse verdens værste skurke. (Job 20:5) Således stemplede The Baptist Record i en lederartikel New World Translation som fantastisk:

„En anden prøve fra deres fantastiske oversættelse . . . ’kors’ . . . er udeladt til fordel for ’pæl’. Der er overhovedet ingen begrundelse for at oversætte ordet kors med pæl.“b

²⁰ The Watchtower for den 15. november 1950 indeholdt et trykt femsiders svar, hvori de salvede vidner fremsatte et overbevisende forsvar for New World Translation på hvert af de punkter som The Baptist Record havde angrebet. Her er i uddrag svaret på ovenanførte angreb.

„Deres overskrift lyder: ’Korset er ikke en pæl’, og i paragraf fire hedder det at det er fantastisk at bruge ordet ’pæl’ i stedet for ordet ’kors’. . . . Hvis De ikke havde været så dåragtig at åbne munden før De havde undersøgt sagen, men i stedet havde skaffet Dem et eksemplar af New World Translation og læst hvad der siges på siderne 768-771 i appendikset om Mattæus 10:38 og ordet ’marterpæl’, ville De have været lidt mere behersket i Deres lederartikel. De ville have erfaret at det torturredskab som på græsk blev kaldt staurosʹ og på latin crux, oprindelig blot var en pæl uden tværbjælke i nogen vinkel. . . . I Deres læsning af Bibelen har De tilsyneladende undladt at tillægge det nogen betydning at apostelen Peter kun omtaler det som et ’træ’ (Ap. G. 5:30; 10:39; 1 Pet. 2:24, [AS]), og at apostelen Paulus også omtaler det som et ’træ’, i Apostlenes Gerninger 13:29 [AS] og Galaterbrevet 3:13. Det er let nok at påstå at det ikke var en pæl Jesus døde på, men Deres lederartikel undlader at anføre blot en antydning af et bevis eller et argument for at New World Translation er fantastisk, unøjagtig og ubibelsk på dette punkt.“*

The Baptist Record blev opfordret til i sine spalter at offentliggøre det svar The Watchtower havde givet på lederartiklen for at rette den forkerte fremstilling af New World Translation og således fjerne hindringen for Bibelens sandheds sag. Svaret? Mere fjendskab fra gejstlighedens side mod de Job-lignende vidner som en spot imod Jehova.

De beskyldes for ondskab og brøde

21-23. (a) Hvordan har gejstligheden fremført samme anklage som den der findes i Job 22:5? (b) Hvad har vidnerne svaret?

²¹ Ortodoksien bliver til stadighed gjort til skamme af Jehovas vidners knusende svar på de absurde beskyldninger gejstligheden retter mod dem for enhver form for ondskab og brøde. Ligesom fortidens Elifaz siger gejstligheden i sidste runde af ordskiftet i virkeligheden: „Er ikke din ondskab stor og din brøde uden ende?“ (Job 22:5) Et eksempel på denne form for ubegrundede angreb findes i artiklen „De kalder sig vidner for Jehova“ der stod at læse i det katolske månedsblad „Home Messenger“ for august 1955. Det blev påvist at forfatteren havde anført femogtredive løgne, usandheder og fejlagtige udtalelser i sit gemene forsøg på at bevise at vidnerne er onde.

²² I den engelske udgave af bladet Vågn op!, Awake!, for den 8. april 1956 (siderne 17, 18) er vidnernes udførlige svar offentliggjort under overskriften „Hykleri hos mennesker der taler løgn“. (1 Tim. 4:1-3, NW) Nogle få uddrag af svaret vil vise hvor gement dette angreb fra gejstlighedens side var.

²³ Nu da vi har set disse vidnesbyrd om at kristenhedens hyrder besidder løgnens ånd, hvem er det da der er skyldige i ondskab og brøde? Er der noget at sige til at antallet af forbrydelser inden for kristenheden stiger i takt med antallet af kirkegængere?

Opfordring til at indordne sig — stjernetydning

24, 25. (a) Hvilke nutidige paralleller er der til opfordringen til at indordne sig og med hensyn til at læse i stjernerne? (b) Nævn nogle punkter af det svar Jehovas tjenere gav.

²⁴ Ligesom fortidens Bildad tænker nutidens religiøse ledere på menneskers vis at det er umuligt for mennesker at være hellige og rene som Gud. (Job 25:4) De anfører at den Job-lignende salvede rest burde opgive stædigt at holde sig adskilt og at ville bevare sin uangribelighed i hellighed ind for Jehova. (2 Kor. 6:17; 7:1; 1 Pet. 1:15, 16) Fortidens Bildad røber endvidere at han er påvirket af babylonisk lære idet han sætter menneskets handlinger i forbindelse med stjernernes bevægelser. (Job 25:5) I dag synes de frafaldne også at foretrække den babyloniske astrologis stjernetydning fremfor Bibelens sikre råd når de argumenterer imod Jehovas vidner. Læg mærke til hvordan de ser på sagen:

„Jeg . . . så en præst give et vagttårnsvidne et ordentligt puf mens han råbte: ’Din forbandede militærnægter!’ . . . Vi fik dem sat i fængsel for deres syn på militærtjeneste og deres stejle holdning over for enhver indkaldelsesordre. . . . Vi gav dem en offentlig overhaling på grund af deres indstilling til det amerikanske flag og det amerikanske livsmønster. Vi tog dem i skole for deres modstand mod blodtransfusion. . . . Vi prædikede imod dem og advarede vore egne imod dem. . . . Jeg har ikke stillet noget horoskop om dette, men eftersom de forbløffende vidner er her og har fået fodfæste kan jeg kun håbe at det står skrevet i stjernerne at de også vil modificere deres fantastiske standpunkt imod at hilse det amerikanske flag, samarbejde med regeringen og respektere andre kirker . . .“c (Kursiveret af os)

²⁵ Jehovas vidners svar på denne babyloniske bøn til stjernerne om at vidnerne vil indordne sig, står at læse på side 230 i Vagttårnet for 1958. Et uddrag af det lyder:

„Vor tids histories tydelige vidnesbyrd om standhaftig fastholden ved Guds sandhed til trods for modstand og forfølgelse i de forløbne år frembyder intet tegn på at Jehovas folk i fremtiden vil slække på hans krav. Med henblik på Jehovas vidners færd i fremtiden står der intet herom ’i stjernerne’; den kan ikke læses ved at granske Jehovas stjerneverden. Forsøg på at forudsige begivenheder ved hjælp af stjernerne eller tro på stjernernes indflydelse er i modstrid med Jehovas ord. Ikke stjernerne på den synlige himmelkreds men Gud i himlenes himmel ser vi hen til.“ — Se Esajas 47:1, 13.

De frafaldne undgår at bruge det guddommelige navn

26, 27. (a) Hvilket eksempel følger de frafaldne stadig med hensyn til brugen af det guddommelige navn? (b) Hvordan har den salvede rest årvågent forsvaret Jehovas navn?

²⁶ Som vi allerede har været inde på, har religiøse ledere under indflydelse af babyloniske skikke til alle tider undgået at omtale den sande Gud ved hans personlige navn, der i dag anvendes i den almindelige form Jehova. Dette gjaldt Jobs tre falske venner, det gjaldt de jødiske religiøse retninger på Jesu tid, og det gælder i høj grad også „lovløshedens menneske“, kristenhedens præsteskab, i disse sidste dage. Frafaldne ledere har på babylonisk vis presset bibeloversættere til at udelade det guddommelige navn. En presbyteriansk seminarieprofessor har således rettet et unfair angreb mod Jehovas vidner og anklaget dem for at være inkonsekvente i deres genindførelse af det guddommelige navn i deres New World Translation of the Christian Greek Scriptures. Han anklagede dem for at føre en „ariansk teologi“ (der er antitrinitarisk) og at de derfor har farvet deres oversættelse i antitrinitarisk retning da de genindførte navnet Jehova i nogle af de skriftsteder hvor det græske ord kyʹrios (Herre) forekommer uden bestemt artikel, men ikke i andre.

²⁷ Jehovas vidner offentliggjorde et tosiders svar på dette angreb.

„I betragtning af ovenstående undrer det os at læreren ved Princetons præsteseminarium kun delvis citerede fra side 9 i nævnte forord, og undlod at citere alle de ovenfor givne oplysninger hvormed forordet forklarer hvordan oversætterne har afgjort om de burde genindføre det guddommelige navn i De kristne Skrifter. . . . New World Translation er konsekvent og [bryder ikke] nogen af de almindelige regler der fremsættes i forordet når den gengiver [udtrykkene] i 1 Korinter 12:3 og Filipperne 2:11 med ’Jesus er Herre’ og ikke ’Jesus er Jehova’. Oversætterne kan derfor ikke anklages for at være påvirket af den antitrinitariske Arius’ teologi. . . . Det er nemt nok for en af kristenhedens treenighedsbegejstrede teologer at fremføre smålig kritik af en bibeloversættelse som ikke er enig med ham i hans treenighedslære. Men kan han siges at være retfærdig eller videnskabelig når han gør det ved at skjule det grundlag hvorpå den kritiserede oversættelse bygger sin konsekvente gengivelse?“d

Atter har den årvågne Job-lignende rest afsløret den babyloniske skik at tilsidesætte Jehova som den suveræne Gud. — Job 6:10, NW.

Anglikansk biskop indrømmer at Gud har et navn

28. Hvad indrømmer en anglikansk biskop med hensyn til Guds navn?

²⁸ En anglikansk biskop indrømmer at præsteskabet har begået en fejl ved at undgå guddommens personlige navn og fjerne det fra bibeloversættelserne. Han skriver:

„Hvis guddommen ikke havde noget egennavn, ikke havde noget navn der bedre end fællesnavnet Gud betegner den personlige karakter, ville vi ikke have nogen grund til at formode at guddommen elsker os og kræver vor kærlighed til gengæld. Hvis vi fik at vide at vi skulle elske Gud, kunne vi ikke gøre mere end at foregive at vi elskede ham. . . . For Israel gav Gud sig til kende som en person, ved egennavnet Jahve. (2 Mos. 3:15) Navnet Jahve forekommer i Salmerne alene cirka 665 gange. . . . Det er allerede blevet nævnt at ordet Jehova i King James-oversættelsen af 1611 og i (den engelske) Revised Version af 1885 kun forekommer fire gange, nemlig i tilfælde hvor man af en eller anden grund undså sig for at udelade navnet. Men i Revised Standard Version af 1952 findes ordet Jehova overhovedet ikke. . . . Jeg har aldrig haft den glæde at møde et medlem af den ivrige sekt der kaldes Jehovas vidner. . . . Det synes som om de er ’nidkære for Gud, men uden forståelse’. Og jeg kan til en vis grad forstå deres had mod Revised Standard Version og dem der har oversat den.“e (Kursiveret af forfatteren)

Læg mærke til at denne biskop dog mildt bebrejder Jehovas vidner for at være ’nidkære, men uden forståelse’, selv om de har haft ret i konsekvent at genindføre det guddommelige navn.

Jehova støtter sin salvede rest

29, 30. (a) Hvad har denne drøftelse vist? (b) Hvem har det vist sig at gejstligheden har sympati for? (c) Hvordan har Jehova støttet sine vidner?

²⁹ I denne meningsudveksling er det blevet vist hvilke slående paralleller der er mellem Job-dramaet i fortiden og det drama der i dag opføres på verdensskuepladsen og hvori Jehovas vidner spiller en vigtig rolle. (1 Kor. 4:9) I hvert eneste tilfælde har Satans babylonisk påvirkede agenter måttet ty til løgne, halve sandheder, fortielse af kendsgerningerne, bagvaskelse og astrologi, de har appelleret til følelserne og til tider røbet fuldstændig uvidenhed om Bibelen. Jehovas Job-lignende vidner har til gengæld svaret med sandhed, tilbageholdenhed og kristen kærlighed, de har anvendt Bibelens ord, holdt fast ved kendsgerningerne og ræsonneret ud fra grundig og nøjagtig bibelkundskab, idet de altid har forsvaret Bibelens sandhed og Jehovas suverænitet som Gud. Det er nu lettere at forstå hvorfor mange gejstlige siger at de bedre forstår Jobs modstanderes argumenter end Jobs egne, og citerer dem fremfor Jobs. Et bibelleksikon siger: „Hans [Jobs] venners ord . . . er mere antagelige end mange af Jobs ubesindige udtalelser.“f

³⁰ Det er nu klart blevet påvist at de der er påvirket af babylonisk tankegang kun kan forstå frafaldets sibbolet-lære og derfor aldrig vil kunne forstå den sande gudsdyrkelses sjibbolet-lære, som i fortiden blev forsvaret af Job, derpå af Jesus Kristus og hans apostle, og nu af Jehovas vidner. Skønt den sande Gud Jehova er blevet spottet i umindelige tider af Satan og hans babylonisk påvirkede agenter, er han blevet retfærdiggjort af sine sande tjenere på jorden. Jehova har selv vist hvem der har ret. Til nutidens frafaldne religiøse ledere siger Jehova: „Min vrede er blusset op mod [jer] . . . fordi I ikke talte rettelig om mig som min tjener Job!“ (Job 42:7) Lykkelig er Jehovas salvede rest som efter sin Job-lignende genrejsning i 1919 stadig har udholdt det babyloniske fjendskab der er rettet mod den, mens den trofast støtter Jehova som den suveræne Gud og som evighedernes store konge. „Men evighedernes konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris i evighedernes evigheder! Amen.“ — 1 Tim. 1:17.

[Fodnoter]