Kapitel 3

Guds vogn rykker frem!

 1. Hvilket selvbevægeligt køretøj blev set i det sydvestlige Asien længe før den benzindrevne automobil blev opfundet, og hvilke spørgsmål opstår der vedrørende dette køretøj?

TO TUSIND fem hundrede og syv år før man begyndte at seriefremstille den benzindrevne automobil (i 1895 e.v.t.), blev en selvkørende vogn set i det sydvestlige Asien. Den var ikke opfundet af mennesker. Den var ikke noget fantasifoster. Synet af den fyldte iagttageren med ærefrygt. En tilsvarende vogn er ikke siden set på jorden. Den kan ikke laves efter af mennesker, skønt der gennem de mange hundrede år er blevet bevaret en detaljeret beskrivelse af den til vor tid. Denne vogn, der altså ikke blev trukket af heste eller andre dyr, blev set af en mand hvis navn er gået over i historien, nemlig Ezekiel, præsten Buzis søn, og det var ham der nedskrev en levende skildring af den til alle kommende generationer, også vor generation. Det var Guds vogn han så, og den rykkede frem oppe fra nord. Hvor var den på vej hen — til et sted i det ydre rum, eller til et bestemmelsessted her på jorden? Hvor kørte den hen bagefter? Findes den stadig, eller findes der noget der ligner den? Er den — eller det — i bevægelse nu? Det er velvalgte spørgsmål at stille i vort tyvende århundrede, hvor så meget bevæger sig ved egen kraft.

 2. Hvor befandt Ezekiel sig da han første gang så vognen, og hvorfor var han der?

² Vor referent, Ezekiel, har berettet hvor han første gang så denne overmenneskelige vogn som tilhørte Gud, og han har beskrevet tidspunktet og de nærmere omstændigheder. Han befandt sig ved en af kanalerne i oldtidens Babylon, som lå ved Eufratfloden, og kanalen hed Kebar. Ezekiel var præst, ikke for Marduk, det hedenske Babylons hovedgud, men for den Gud hvis vogn han så i et syn. Hvad lavede Ezekiel dér, i stedet for at varetage sine pligter som præst langt mod vest i templet i Jerusalem, hovedstaden i Juda rige? Ezekiel var i Babylon som landflygtig sammen med den tidligere konge i Jerusalem, nemlig Jojakin, den afdøde kong Jojakims søn, og sammen med øverster, velhavende og håndværkere. Kong Jojakin havde overgivet sig til Babylons konge, Nebukadnezar, som havde belejret Jerusalem fordi byen havde gjort oprør, og babylonierkongen havde skånet kong Jojakins liv og ført ham og en hel del andre, deriblandt Ezekiel, i landflygtighed til Babylon. Dette var sket i år 617 f.v.t., efter den måde vi i dag beregner tiden på.

 3. Hvad vidner det om vedrørende Ezekiels profetiske bog at han daterer og stedfæster begivenhederne, og hvornår kom Jehovas hånd første gang over ham?

³ Følgelig var det i året 613 f.v.t. at Ezekiel første gang fik et syn af Guds vogn, nemlig i „det femte år efter at kong Jojakin var bortført“. Ezekiel levede selv i sit tredivte år. Det Ezekiel beretter er ikke nogen myte og heller ikke et udslag af en livlig fantasi, men han beretter om noget han virkelig har oplevet, og som historiker angiver han derfor nøje tidspunktet for begivenhederne. I de indledende ord i sin profetiske bog skriver han: „I det tredivte år på den femte dag i den fjerde måned [månemåneden tammuz], da jeg var blandt de landflygtige ved floden Kebar, skete det, at Himmelen åbnede sig, og jeg skuede syner fra Gud. Den femte dag i måneden [den 5. tammuz] — det var det femte år efter at kong Jojakin var bortført — kom [Jehovas] ord til præsten Ezekiel, Buzis søn, i kaldæernes land ved floden Kebar, og [Jehovas] hånd kom over ham der.“ (Ezekiel 1:1-3) Det var altså henimod slutningen af foråret 613 f.v.t.

 4. Hvad antydede det Ezekiel så ved synets begyndelse, og hvad var ophav til det der derefter viste sig?

⁴ Det Ezekiel nu så, var ikke en hallucination der var fremkaldt af LSD eller et andet stof. Det var derimod et syn som han fik ved hjælp af Jehovas „hånd“ eller aktive kraft der begyndte at virke på ham. Ezekiel rettede åbenbart blikket mod nord, og det han så lod sig beskrive i detaljer. Det antydede at et uvejr var på vej mod nogen eller noget. Det der tonede frem kom uden tvivl fra en guddommelig kilde, for stor herlighed og stråleglans omgav det. Allerførst henleder Ezekiel vor opmærksomhed på dem der ledsager Guds vogn, idet han skriver:

 5. Hvordan beskrev profeten de fire levende skabninger i Ezekiel 1:4-9?

⁵ „Og jeg begyndte at se, og se! en stormvind kom fra nord, en stor skymasse og flakkende ild, og der var stråleglans omkring den, og ud fra dens midte var der noget der så ud som elektrum, ud fra ildens midte. Og ud fra dens midte sås noget der havde lighed med fire levende skabninger, og de så sådan ud: de havde et jordisk menneskes lighed. Og hver havde fire ansigter, og hver af dem fire vinger. Og deres fødder var lige, og deres fodsåler var som en kalvs fodsål; og de skinnede som glansen af poleret kobber. Og der var menneskehænder under deres vinger på deres fire sider, og de havde alle fire deres ansigter og deres vinger. Deres vinger sluttede op til hinanden. De vendte sig ikke når de gik; hver gik lige frem.“ — Ezekiel 1:4-9, NW.

 6. Hvad kalder Ezekiel senere disse levende skabninger?

⁶ Da Ezekiel senere beskriver sit andet syn af Guds vogn, som denne gang befinder sig et nyt sted, kalder han disse „fire levende skabninger“ for „keruber“. Beskrivelsen findes i Ezekiel 10:1-20; 11:22.

 7. Hvornår viste keruber sig første gang for mennesker, og hvordan stemmer det vi læser i Salme 80:2 og det vi ved om guldkeruberne på pagtens ark med den opgave de fire levende skabninger havde ved vognen?

⁷ Keruber viste sig første gang for mennesker øst for Edens have, hvor de skulle vogte indgangen til dette glædens paradis efter at synderne Adam og Eva var drevet ud på jorden udenfor, som var fyldt med torne og tidsler. (1 Mosebog 3:17-24) Som præst har Ezekiel måske tænkt på at guldkeruberne der var en del af låget på pagtens hellige ark i det allerhelligste i templet i Jerusalem, blot havde to vinger, som de udbredte opad og fremad så de dækkede over arkens gulddække. (2 Mosebog 25:18-22; 37:7-9) Eftersom dette guldlåg med disse keruber ovenpå var et billede på Guds trone, er det rammende ord Salme 80:2 henvender til Gud: „Lyt til, du Israels hyrde, . . . træd frem i glans, du, som troner på keruber.“ Det var derfor i fuld overensstemmelse med disse fire levende skabningers eller kerubers stilling og opgave at de fulgte Guds vogn som ledsagere.

 8. Hvilke ansigter havde de fire levende skabninger, og hvordan holdt de deres vinger?

⁸ Udover at keruberne i Ezekiels syn havde et par vinger foroven og et par vinger nedenunder og deres fødder var lige, som en kalvs, og skinnede som poleret kobber, var der andre fremtrædende træk som kendetegnede dem. Hvordan så deres hoveder ud? Ezekiel skriver: „Ansigterne så således ud: de havde alle fire et menneskeansigt fortil, et løveansigt til højre, okseansigt til venstre og et ørneansigt bagtil; vingerne var på dem alle fire udbredt opad, således at to og to rørte hinanden og to skjulte deres legemer.“ — Ezekiel 1:10, 11.

 9. Hvad var menneskeansigtet, løveansigtet og okseansigtet symboler på?

⁹ At disse keruber havde et menneskeansigt fortil, stemmer udmærket med at de havde menneskehænder under vingerne og at de som helhed „havde et jordisk menneskes lighed“. De himmelske keruber har den gudgivne egenskab kærlighed, en egenskab som det jordiske menneske også har, idet den første mand, Adam, blev skabt i Guds billede og lighed. (1 Mosebog 1:26-28) Løveansigtet, som hver kerub havde til højre, fremhævede egenskaben retfærdighed. Denne retfærdighed understøttes af magt, hvilket udmærket skildres ved at der modsat løveansigtet på venstre side, var et okseansigt. Dette ansigt stemmer med at kerubernes fødder (eller ben) var lige og deres fodsåler var „som en kalvs fodsål“ og „skinnede som glansen af poleret kobber“. I sin senere beskrivelse af keruberne kalder Ezekiel okseansigtet for „et kerubansigt“. (Ezekiel 10:14) Uden tvivl er keruben en skabning der sidder inde med stor styrke, ligesom oksen.

10. Hvad var ørneansigtet et symbol på, og hvordan svarede disse fire levende skabninger til dem der beskrives i Åbenbaringen 4:6-9?

¹⁰ I overensstemmelse med at Gud i Job 39:30-32 henleder opmærksomheden på ørnens evne til at skue viden om, er ørneansigtet bagtil på kerubens hoved et tegn på visdommen, den himmelske visdom, der svarer til himmelen, som er den højtflyvende ørns domæne. Dette ansigt stemmer udmærket med at keruberne hver havde fire vinger, som satte dem i stand til at måle sig med ørnen i dens flugt. Både ørneansigtet, menneskeansigtet, løveansigtet og okseansigtet svarer til ansigterne på de fire kerublignende livsvæsener som blev set i et syn omkring syv hundrede år senere af den kristne apostel Johannes. Disse keruber befandt sig omkring Guds stationære trone i himmelen. — Åbenbaringen 4:6-9.

11. Hvem adskilles Gud fra ved hjælp af disse fire egenskaber der symboliseres på denne måde, og hvem har han udrustet med disse egenskaber?

¹¹ Ned gennem århundrederne har man således konsekvent benyttet de samme symboler til at skildre Guds visdom (ørnen), magt (oksen), retfærdighed (løven) og kærlighed (mennesket). Disse fire egenskaber, i fuldkommen ligevægt, adskiller Jehova fra alle guder inden for mytologien og den falske religion. Han har udrustet sine skabninger i himmelen og sine menneskeskabninger på jorden med et passende mål af disse fire egenskaber.

12. Hvorfor behøvede de fire levende skabninger ikke at vende sig når de ønskede at bevæge sig i en anden retning?

¹² Da keruberne havde fire ansigter behøvede de ikke at vende sig hvis de ønskede at bevæge sig i en anden retning, enten til højre, til venstre eller baglæns. Da de havde et ansigt i hver af de fire hovedretninger kunne de øjeblikkelig ændre retning og følge det ansigt der vendte den ønskede vej, hvor den egenskab der skildredes ved det pågældende ansigt skulle lægges for dagen. De kunne bevæge sig med lynets hast. Deres skikkelse var omgivet af en ild så strålende at den langt overgik datidens menneskefrembragte ild, ja så klar at den udsendte lyn. Hjulpet af inspirationens ånd fra Gud beskriver Ezekiel disse træk hos de fire keruber eller levende skabninger:

13. Med hvilke sammenligninger beskrev Ezekiel de fire levende skabningers stråleglans og den hastighed de bevægede sig med?

¹³ „Og hver gik de lige frem. Hvor ånden end ville gå hen gik de. De vendte sig ikke når de gik. Og med hensyn til de levende skabningers lighed, så de ud som brændende, glødende kul. Noget der så ud som fakler bevægede sig frem og tilbage mellem de levende skabninger, og ilden strålede, og fra ilden udgik der lyn. Og de levende skabninger gik frem og vendte tilbage, som lyn at se til.“ — Ezekiel 1:12-14, NW.

VOGNENS HJUL

14. Hvem kan umuligt bygge en vogn der kan manøvreres på samme måde som Guds?

¹⁴ Kunne noget køretøj eller nogen vogn bevæge sig på samme måde som disse fire keruber eller levende skabninger? Skønt nutidens automobilfabrikanter umuligt kan fremstille et sådant køretøj, så profeten Ezekiel Guds vogn bevæge sig på denne måde, og det uden rat og gearskifte. Læg mærke til hvordan Ezekiel beskriver det:

15. Hvordan beskrev Ezekiel hjulenes opbygning og bevægelse?

¹⁵ „Videre skuede jeg, og se, der var et hjul på jorden ved siden af hvert af de fire levende væsener; og hjulene var at se til som funklende krysolit; de så alle fire ens ud, og de var lavet således at der i hvert hjul var et andet hjul;a de kunne derfor gå til alle fire sider; de vendte sig ikke, når de gik. Videre skuede jeg, og se, der var fælge på dem [og med hensyn til fælgene, så havde de en sådan højde at de indgød frygt, NW], og fælgene var på dem alle fire rundt om fulde af øjne. Og når de levende væsener [skabninger, NW] gik, gik også hjulene ved siden af, og når væsenerne løftede sig fra jorden, løftede også hjulene sig; hvor Ånden ville have dem hen, gik hjulene, og de løftede sig samtidig, thi det levende væsens ånd var i hjulene; når væsenerne gik, gik også de; når de standsede, standsede også de, og når de løftede sig fra jorden, løftede også hjulene sig samtidig, thi det levende væsens ånd var i hjulene.“ — Ezekiel 1:15-21.

16. Hvordan var hjulene anbragt i forhold til hinanden, og hvor lang en strækning kunne de se at de tilbagelagde ved en enkelt omdrejning?

¹⁶ Når der var et hjul ved siden af hver af de levende skabninger var der i alt fire hjul, og de var hverken anbragt ved siden af hinandenb eller efter hinanden, men i et vist forhold til hinanden,c ligesom den måde kerubernes fire ansigter sad på. De var altså anbragt som i et rektangels fire hjørner. Alle hjulene var ens i udseende og struktur. De funklede som krysolit når de reflekterede lyset. Deres fælge var fulde af øjne som om de kunne se hvor de gik. De gik ikke i blinde i nogen retning. Og hvor var de høje! Deres højde indgød Ezekiel frygt. Med en sådan diameter og tilsvarende stor omkreds kunne hjulene tilbagelægge en lang strækning med blot en enkelt omdrejning. I lighed med de fire keruber kunne de altså bevæge sig med lynets hast.

17. På hvilken måde var der et hjul inden i hvert hjul, og hvad behøvede de derfor ikke?

¹⁷ Hvad hjulenes opbygning angår, var der noget specielt ved dem. Inden i hvert hjul var der et andet hjul. Det var ikke et mindre hjul på samme led som det store, et hjul der bevægede sig samtidig med det store, på samme nav eller aksel. Nej, det var et hjul af samme diameter og fastgjort på tværs af det andet hjul, så fælgene krydsede hinanden i rette vinkler. Kun på den måde kunne hjulene siges at „gå til alle fire sider“, idet den ene side buede fremad, den anden bagud, den tredje til højre den fjerde til venstre. Intet under at disse hjul ikke behøve at vende når de skulle i en anden retning. De kunne øjeblikkelig ændre retning fordi der hele tiden var en side af hjulet som vendte i hver retning. På denne måde kunne hjulene hele tiden gå i samme retning som de fire levende skabninger der havde fire ansigter og derfor ikke behøvede at vende sig for at ændre retning. På fire hjul af denne art kunne Guds vogn køre uden at være understøttet af noget synligt, ligesom et luftpudefartøj der stryger hen over vandet eller landjorden på et tyndt luftlag.

18. Hvad satte disse vingeløse hjul i stand til at følge de fire levende skabningers bevægelser?

¹⁸ De fire hjul havde ikke vinger ligesom de fire levende skabninger, og alligevel kunne de hæve sig op fra jorden med retning ud i rummet, ligesom de levende skabninger kunne. Disse hjul var ikke forbundet med et spand heste eller andre trækdyr, eller med nogen motor. Hvor fik de denne kraft fra så de hele tiden kunne følge de levende skabningers bevægelser? Hvad var det der drev dem frem? Det var den almægtige Guds ånd. Guds usynlige, aktive kraft som var i de levende skabninger, var også i hjulene, og der skulle hverken en benzinmotor eller en elektromotor til at drive dem rundt. Kort sagt: „Det levende væsens ånd var i hjulene.“

19. Hvad så Ezekiel oven over de fire hjul, og hvilken lyd hørte han fra de fire levende skabningers vinger?

¹⁹ Lad os nu sammen med Ezekiel se op over disse fire frygtindgydende høje hjul, og se hvad der er ovenover. Der finder vi bunden i denne vogn, om man så må sige, for Ezekiel fortæller videre: „Og over de levende skabningers hoveder var der noget der havde lighed med en udstrakt flade, funklende som ærefrygtindgydende is, udspændt oven over deres hoveder. Og under den udstrakte flade var deres vinger lige, den ene mod den anden. Hver havde to vinger som dækkede denne side og hver havde to som dækkede den anden side af deres legemer. Og jeg fik lyden af deres vinger at høre, en lyd som af vældige vande, som lyden af den Almægtige, når de gik, lyden af en tumult, som lyden af en lejr. Når de stod stille, sænkede de deres vinger.“ — Ezekiel 1:22-24, NW.

20. Hvordan var hjulenes og de levende skabningers højde i forhold til hinanden, og hvilken egenskab havde den udstrakte flade ovenover, der var som is?

²⁰ De fire levende skabninger var ikke så gigantiske som de fire hjul. Den „udstrakte flade“ der ’funklede som ærefrygtindgydende is’ og hvilede på et usynligt underlag oven over de fire hjul, befandt sig derfor højt oppe over de fire levende skabningers hoveder. Svarende til beskrivelsen var „den udstrakte flade“ delvis gennemsigtig, skønt den bestod af et fast stof. Den indgød i sandhed ærefrygt, i fuld overensstemmelse med at den der kørte i vognen besad høj værdighed.

21. Hvad antydes der ved at lyden fra de levende skabningers vinger sammenlignes med forskellige andre lyde?

²¹ Der er insekter som frembringer høje, gennemtrængende toner ved at gnide vingerne mod hinanden. Ikke ulig insektvingers evne til at frembringe lyd, frembragte de fire kerubers eller levende skabningers vinger en respektindgydende lyd når de bevægede sig. Vi ved hvordan det lyder når mange vande eller vældige vande kommer i oprør. Sådan var lyden fra de levende skabningers vinger. Deres flugt var ikke lydløs. Lyden kunne endog sammenlignes med den lyd den Almægtige kan frembringe i sit fysiske skaberværk og som kan få en til at fare sammen. Det var ikke en fredelig lyd. Det var som lyden af en tumult eller en larmende skare. Lyden var langtfra beroligende, for Ezekiel siger at den var som lyden af en bevæbnet lejr, en lejr af soldater. Dette vidnede om at en krig, et slag, var nær forestående. Det var altså ikke de fire gigantiske hjul der larmede; det var de fire levende skabningers vinger der henledte opmærksomheden på at Guds vogn nærmede sig i en ufredelig mission. Den nærmede sig som en stridsvogn! Hvorfor? Vi må vente lidt med svaret.

HIMMELVOGNENS FØRER

22. Hvem henledes opmærksomheden på da der lyder en røst fra et sted oven over den udstrakte flade?

²² Efter at have hørt den larmende lyd fra de fire levende skabningers vinger, opfanger vort øre nu en røst som udgår fra et sted oven over himmelvognens bund, og dette henleder vor opmærksomhed på den der kører i vognen. Vognen standser åbenbart, idet de levende skabninger står stille, for at vognens fører kan tale til den landflygtige præst Ezekiel. Om dette skriver Ezekiel:

23. Hvordan beskrev Ezekiel Jehovas herlighedsåbenbarelse oven over den udstrakte flade?

²³ „Det drønede oven over hvælvingen [der lød en røst oven over den udstrakte flade, NW] over deres hoveder; men når de stod, sænkede de vingerne. Men oven over hvælvingen [den udstrakte flade, NW] over deres hoveder var der noget som safir at se til, noget ligesom en trone, og på den, ovenover, var der noget ligesom et menneske at se til. Og jeg skuede noget som funklende malm fra det, der så ud som hans hofter, og opefter [og jeg fik noget at se der lignede glødende elektrum, noget der så ud som ild overalt indadtil, fra det der så ud som hans hofter og opefter, NW]; og fra det, der så ud som han hofter, og nedefter skuede jeg noget som ild at se til; og stråleglans omgav ham. Som regnbuen, der viser sig i skyen på en regnvejrsdag, var stråleglansen om ham at se til. Således så [Jehovas] herlighedsåbenbarelse ud.“ — Ezekiel 1:25-28.

24. Hvilket billede får vi af vognens fører når vi læser denne beskrivelse skønt der er benyttet jordiske udtryk?

²⁴ Hvad farven angår så den trone som vognens fører sad på, ud til at være af kostbar safir. Denne farve svarede godt til den azurblå himmel som vognens fører kom fra. Tronen så ud som en jordisk trone, og den der sad på den lignede et jordisk menneske. Da Ezekiel selv blot var et menneske, var menneskeskikkelsen den skikkelse han bedst kunne opfatte i en guddommelig åbenbarelse. Den menneskeskikkelse han her så omgivet af herlighed, glødede imidlertid som elektrum der behandles i ild i en ovn. Fra hofterne på denne menneskeskikkelse, strakte denne strålende herlighed sig både opefter og nedefter, sådan at hele skikkelsen var indhyllet i herlighed. Det repræsenterede blot den almægtige Gud, men det var et vidnesbyrd om at Gud selv, i den usynlige verden, ejer ubeskrivelig herlighed.

25. Hvordan skildres det at han bevarer sin ro og ligevægt, og hvordan berører dette de egenskaber han lægger for dagen?

²⁵ Til trods for sin mission bevarede den guddommelige fører af vognen sin ro og ligevægt. Hvor smukt blev dette ikke skildret ved den yndige regnbue der omgav ham, „regnbuen, der vise sig i skyen på en regnvejrsdag“! Når han lægger en sådan ro for dagen kan der være fuldkommen ligevægt mellem hans egenskaber — visdom, retfærdighed, magt og kærlighed. Han kan aldrig anklages for at være uviis, uretfærdig, magtesløs og ukærlig. Han vil aldrig med en uret handling sætte en plet på sin herlighed.

26, 27. Hvordan virkede dette syn på Ezekiel før der blev talt til ham, og hvordan berører beskrivelsen af det os?

²⁶ Hvilket indtryk gør denne beskrivelse af „[Jehovas] herlighedsåbenbarelse“ på os? Hvordan virkede åbenbarelsen på Ezekiel, der virkelig så disse ting i synet? Han fortæller: „Da jeg skuede det, faldt jeg på mit ansigt. Og jeg hørte en røst, som talede.“ — Ezekiel 1:28.

²⁷ Beskrivelsen af synet kan naturligvis ikke overvælde os i samme grad som selve synet i al sin storhed overvældede præsten Ezekiel. Han kunne ikke gøre andet end at kaste sig ned for denne åbenbarelse af Jehovas herlighed. Hans inspirerede beskrivelse tjener imidlertid til at uddybe vor værdsættelse og forståelse af visse sider af denne Gud der ønsker at vi skal kende at han er Jehova. Men synet vil betage og gribe os endnu mere når vi, i Bibelens lys, ser hvad denne vogn betyder.

28. Hvordan gør Jehova skyerne til sin vogn, som der siges i Salme 104:1-4, og fik Ezekiel blot synet af vognen (som er forskellig fra skyerne) for underholdningens skyld?

²⁸ Jehova kører naturligvis ikke virkelig i en vogn som den Ezekiel så i synet. Fortidens salmist blev inspireret til at sige: „Min sjæl, lov [Jehova]! [Jehova] min Gud, du er såre stor! Du er klædt i højhed og herlighed, hyllet i lys som en kappe! Himlen spænder du ud som et telt; du hvælver din højsal i vandene, gør skyerne til din vogn, farer frem på vindens vinger; vindene gør du til sendebud, ildsluer til dine tjenere!“ (Salme 104:1-4) Jehova gør selvfølgelig ikke de bogstavelige skyer omkring jorden til sin vogn, men han kan benytte dem som sine redskaber til at udrette visse ting for eller imod mennesker på jorden. Det Ezekiel så i synet lignede mere en firhjulet vogn end skyerne gør. Jehova inspirerede ikke Ezekiel til i ånden at se denne himmelvogn blot for at underholde ham med et fantastisk skue. Han viste Ezekiel denne usædvanlige, selvkørende vogn som et billede på noget endnu større. Det vil gavne os at vide hvad den skildrer.

29, 30. Eftersom genstandene og redskaberne i templet i Jerusalem havde symbolsk betydning, hvad må man da gå ud fra vedrørende den vogn Ezekiel så i synet, og hvorfor minder de levende skabninger ved siden af hjulene os om Salme 18:7-11?

²⁹ Ligesom de forskellige genstande og redskaber i Jehovas tempel i Jerusalem var udtænkt af ham og fremstillet efter hans forskrifter for at skildre åndelige ting af større betydning, sådan var denne himmelvogn der kørte hen foran Ezekiel i dette mirakuløse syn også et billede på noget langt større. På hvilket? På Jehovas himmelske organisation, bestående af alle hans hellige åndeskabninger i det usynlige. De fire keruber eller levende skabninger hvis udseende var symbolsk og som ledsagede de fire hjul ligesom løbere, minder os om det salmisten David skrev i Salme 18:7-11:

³⁰ „I min vånde påkaldte jeg [Jehova] og råbte til min Gud. Han hørte min røst fra sin helligdom, mit råb fandt ind til hans øren! . . . Han sænkede himlen, steg ned med skymulm under sine fødder; båret af keruber [en kerub, NW] fløj han, svæved på vindens [en ånds, NW] vinger.“ — Salme 18:7-11; 2 Samuel 22:7-11.

31. Hvad er den vogn Ezekiel så i synet altså et billede på, og hvordan kører Jehova i den?

³¹ Jehova nøjes ikke med at lade sig bære af denne ene kerub som salmisten omtaler, eller af fire keruber som dem Ezekiel så i sit syn, eller af alle keruberne, alle de åndeskabninger der findes af denne kategori i himmelen. Han lader sig bære af alle sine åndeskabninger, uanset om det er keruber, serafer eller almindelige engle. Han er den højeste Gud, det højeste Væsen. De er alle underlagt ham, og han lader sig derfor bære af dem i den forstand at han hersker over dem og bruger dem i overensstemmelse med sin hensigt. I stedet for personligt at drage et eller andet sted hen, kan han sende en kerub, en seraf eller en engel, og ved at lade sin ånd (sin usynlige virkekraft) ledsage dette sendebud og virke gennem det, ’flyver’ han i realiteten på denne åndeskabning. Alle keruber, serafer og engle udgør til sammen hans forenede, samordnede, harmoniske og lydige himmelske organisation. Denne overmenneskelige, åndelige organisation er som den himmelvogn Ezekiel så i synet, og den skildres billedligt ved den. Som kørende i en vogn bæres han af sted af denne organisation, idet han hele tiden får den til at bevæge sig derhen hvor hans ånd vil have den.

32. Hvordan blev det vældige omfang af Jehovas himmelske organisation vist i et syn for profeten Daniel?

³² Mange år efter at Ezekiel havde fået dette syn af himmelvognen, havde profeten Daniel, der var blevet ført i landflygtighed sammen med Ezekiel, et storslået syn. Det var „i kong Belsazzar af Babels første regeringsår“. I synet så Daniel Jehovas firhjulede trone i en himmelsk retssal. Da han beskrev det han så, fremhævede han det vældige antal tjenere der er underlagt Jehova i himmelen: „Jeg skuede videre: med ét blev troner sat frem, en gammel af dage tog sæde; hans klædning var hvid som sne, hans hovedhår rent som uld; hans trone var luende ild, dens hjul var flammende ild. En strøm af ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde tusinder tjente ham, og titusind titusinder stod ham til rede. Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op.“ — Daniel 7:1-10

33. Hvad var, ifølge Bibelens beretning, det sidste syn som blev givet af Jehovas himmelske organisations vældige omfang?

³³ I de sidste syner af Gud der blev givet til en bibelskribent, så den kristne apostel Johannes Guds trone i himmelen omgivet af fire kerublignende levende skabninger eller væsener. I sin beskrivelse henleder Johannes også opmærksomheden på de vældige skarer af åndeskabninger, som alle anerkender at Gud gør ret i at belønne sin søn, der blev slagtet som et offerlam her på jorden til gavn for hele menneskeheden. Johannes skriver: „Og i synet hørte jeg røster af mange engle rundt om tronen og væsenerne og de ældste, og deres tal var titusinde titusinder og tusinde tusinder, og de sagde med høj røst: ’Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov!’“ — Åbenbaringen 5:1-12.

34. Hvilken stilling indtager Jehova i forhold til denne himmelske organisation, hvordan samarbejder dens forskellige dele, og hvorfor?

³⁴ Jehova som har skabt og organiseret hele det synlige univers, har organiseret alle disse hellige, himmelske åndeskabninger så de udgør én vældig, universel organisation, over hvilken han selv er den universelle Suveræn. Hver eneste af dem har sin egen plads i organisationen og har sine gudgivne pligter at varetage. Gud benytter dem alle som sin vogn. Han færdes over dem, styrer dem, idet han sender dem ud, enkeltvis eller flere sammen, på en hvilken som helst opgave hvor som helst i universet, i den synlige eller den usynlige del. Der er ingen gnidninger mellem de forskellige dele af hans organisation. De samarbejder alle gnidningsløst og effektivt i fuldkommenhed, gennemtrængt som de er af hans hellige ånd, enhedens fuldkomne bånd. Jehovas himmelske organisation er i sandhed storslået, og vi fatter det mere og mere jo længere vi betragter den.

TILSTEDEVÆRELSEN AF DEN HIMMELSKE ORGANISATION ERKENDES I NUTIDEN

35. Hvornår begyndte Jehovas kristne vidner at forstå at Jehova har en organisation, og hvad sagde det sidste nummer af The Watch Tower for 1924 om den?

³⁵ Jehovas kristne vidner her i det tyvende århundrede er kommet til klarhed over at Jehova har en sådan storslået organisation. Tidligt i dette århundredes tredje årti blev de af hans ånd hjulpet til at fatte dette ærefrygtindgydende forhold. Deres opmærksomhed blev henledt på det før 1922. Derefter blev den himmelske organisation omtalt i de religiøse publikationer de benyttede når de udbredte bibelsk vejledning. For eksempel læser vi følgende i The Watch Tower for 15. december 1924 (Vagttaarnet, marts 1925, side 35), under overskriften „Guds Organisation“:

Jo bedre vi kommer til at forstaa Jehovas Plan, desto bedre kan vi erkende, at han har den mest vidunderlige Organisation af alle. Hans Majestæt og Ophøjethed udelukker ham fra at tage personlig Del i alle Enkeltheder ved Udførelsen af hans Ordrer. Fra sin evige Trone i den højeste Himmel udøver han sin Magt, som det behager ham. Ved hans himmelske Hof tjener forskellige Skabninger, saaledes som deres Navne tilkendegiver. Nogle kaldes Keruber, andre Serafer, og andre kaldes Engle. Det kan med Rette siges, at Englene er den store Jehovas Sendebud, de Tjenere, der bringer hans Befalinger til Udførelse. — Paragraf 3 i hovedartiklen „Englenes Jubelsang“.

36. Hvad stod der i det femte kapitel i bogen Profetierne om „Guds Organisation“?

³⁶ I 1929 udgav Watch Tower Bible & Tract Society på engelsk bogen „Profetierne“.d Det femte kapitel i denne bog hed „Guds Organisation“, og det syn Ezekiel beskriver i det første kapitel i sin profetiske bog blev heri fortolket som en beskrivelse af Guds himmelske organisation af åndeskabninger. På side 112, linjerne 20-24 (i den danske udgave), siges der: „De levende Væsener og de døde Genstande eller Redskaber, Ezekiel saa i sit Syn, giver tilsammen Indtrykket af en mægtig, vognlignende Organisation, der naar højt op i Himmelen, og oven over alt dette præsiderer Gud Jehova.“

37. Hvordan forklarede det første bind af bogen Det store Opgør Ezekiels syn af himmelvognen, og hvad kom dette til at betyde for Vagttaarnets forside?

³⁷ Senere, i 1931, udgav Watch Tower Bible & Tract Society første bind af bogen „Vindication“, som på dansk hed „Det store Opgør“.e Dette bind indeholdt kommentarer til de første fireogtyve kapitler af Ezekiels profeti, og det fortolkede ligeledes Ezekiels syn af himmelvognen som et udtryk for Jehovas organisation. Dette indgav Jehovas kristne vidner stor værdsættelse, og det resulterede i at bladet Vagttaarnet i tiden fra 1. december 1931 til 1. december 1950 (på engelsk fra 15. oktober 1931 til 1. august 1950) fik et forsidebillede som gengav en tegners opfattelse af Ezekiels syn af himmelvognen.

38. Hvor længe havde Jehovas himmelske organisation eksisteret før den kristne menighed blev oprettet, hvis vi blot regner fra det tidspunkt da Ezekiel fik synet, og i hvilket omfang var Ezekiel et vidne for Jehova?

³⁸ Ezekiel fik synet af den højeste Guds himmelske organisation 645 år før den kristne kirke eller menighed blev organiseret i Jerusalem på pinsedagen i foråret 33. Jehovas himmelske organisation eksisterede på Ezekiels tid, og da Ezekiel blev begunstiget med det storslåede symbolske syn i 613 f.v.t. var den på vej fremad. I sine syner så Ezekiel en symbolsk fremstilling af Jehovas organisation, men han var også direkte vidne til hvordan denne himmelske organisation udøvede sit virke lige til han afsluttede nedskrivningen af sin profeti i år 591 f.v.t. Han var et fremtrædende medlem af ’den store sky af vidner’ for Jehova som den kristne apostel Paulus beskriver i Hebræerne 11:1 til 12:1. Af de 6961 gange det guddommelige navn Jehova forekommer i de inspirerede hebraiske skrifter fra Første Mosebog til og med Malakias’ bog (New World Translation, 1971-udgaven), forekommer det i Ezekiels profetiske bog 439 gange, og toogtres gange citerer Ezekiel Guds erklæring af sin urokkelige hensigt — at nationer, folkeslag og enkeltpersoner ’skal kende at han er Jehova’.

39. Hvem er Ezekiel et billede på i vor tid, hvornår begyndte modbilledet, og hvad var dengang på vej fremad ligesom på Ezekiels tid?

³⁹ Med hensyn til vort tyvende århundrede er profeten Ezekiel et udmærket billede på den salvede rest af Jehovas kristne vidner siden året 1919, det afgørende år hvor deres offentlige virksomhed blev genoplivet, som forudsagt i Åbenbaringen 11:3-12.f Det er sandt at denne åndelige rest ikke havde samme forståelse og værdsættelse af Jehovas organisation i 1919 som den har i dag. Det er også sandt at den ikke dengang forstod at Jehovas organisation profetisk blev skildret ved den symbolske vogn i Ezekiels syn, og at den ikke forstod dette før 1929. Men derfor eksisterede Jehovas himmelske organisation naturligvis alligevel i 1919, og den satte sig i det år i åndelig forbindelse med dem der udgjorde den salvede rest for at genoplive dem som Jehovas offentlige vidner for hele verden. Den vognlignende organisation var på vej fremad dér i 1919; den er stadig på vej fremad, og det er tydeligt at dens fremadskridende hjul kører hurtigere end nogen sinde. Jehova er igen på vej!

40. Hvad følte Ezekiel sig tilskyndet til da han så „[Jehovas] herlighedsåbenbarelse“, og hvad følte den salvede rest i dette århundrede sig tilskyndet til da den erkendte tilstedeværelsen af Jehovas himmelske organisation?

⁴⁰ Da præsten Ezekiel så „[Jehovas] herlighedsåbenbarelse“ måtte han uvægerlig kaste sig ned, falde på sit ansigt. Han ville gerne vide hvorfor denne himmelvogn var kørt hen til ham og var standset foran ham. Han fik svaret da en røst lød til ham fra den der sad på vognens trone, oven over ’den udstrakte flade der funklede som ærefrygtindgydende is’. (Ezekiel 1:22, 26-28, NW) På tilsvarende måde blev medlemmerne af den salvede rest af Jehovas kristne vidner fyldt med respekt og ærefrygt da de her i dette århundrede erkendte tilstedeværelsen af Jehovas himmelske organisation. De følte sig stærkere forpligtet til at tilbede ham og blive vidner for hans navn, Jehova, der indtager en glorværdig plads i historien. Efter at den første verdenskrig var forbi den 11. november 1918 og efterkrigstiden var begyndt, hørte de opmærksomt efter i 1919, efter deres genoplivning, for at høre hvad Jehova havde at sige til dem gennem sin vognlignende organisation.

[Fodnoter]

[Helsides illustration på side 37]