Videnskaben og Bibelen

HAR den moderne videnskab gjort det umuligt at tro på Bibelen? Det mener nogle tilsyneladende. Man må imidlertid huske at Bibelen ikke først og fremmest er skrevet som en videnskabelig lærebog. De sandheder der er dens hovedområde, er af en anden art end dem videnskaben beskæftiger sig med. Ind imellem berører den dog emner som for eksempel geologi og arkæologi. Når det er tilfældet, stemmer den da overens med det som forskningen er nået frem til? Lad os se på to eksempler.

Vi læser i Salmernes bog: „Han havde fæstet Jorden paa dens Grundvolde, saa den i al Evighed ikke skulde rokkes; du skjulte den med Bølgen som med et Klæde, Vande stode over Bjerge; . . . til Bjerge hævede de sig, til Dale sænkedes de.“ (Salme 104:5-8, Lindberg) Er det rigtigt at bjerge ’hæver sig’? Og er der eksempler på at bjerge har stået under vand? The Book of Popular Science svarer: „Lige fra [tidligste] tid til i dag er denne stadige proces foregået, hvorved bjerge dannes og nedbrydes. . . . Ikke alene har der dannet sig bjerge på bunden af nu forsvundne have, men ofte er bjerge blevet oversvømmet længe efter deres dannelse og har derefter atter hævet sig.“

I Bibelens første vers læser vi: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) På et tidspunkt var eksperterne stærkt uenige om hvorvidt der overhovedet har været en begyndelse, eller stoffet altid har eksisteret. Men i 1979 kunne man læse i bladet Time: „De fleste astronomer går nu ind for den teori at universet har haft et tilblivelses-tidspunkt. . . . Teorien om det store brag [Big Bang] minder meget om den beretning Det gamle Testamente hele tiden har fortalt.“

Der har dog været tilfælde hvor det forekom at Bibelen og videnskaben var uenige. Har Bibelen da haft uret? Nej, men de der skulle undervise andre i Bibelens indhold har somme tider haft uret.

Har Bibelen haft uret?

I det syttende århundrede fremsatte italieneren Galilei den dristige påstand at det var jorden der kredsede om solen, og ikke omvendt. Den katolske kirke forlangte at han tilbagekaldte sin påstand. Hvorfor det? Muligvis fordi de mente den stred imod Bibelen. Nu havde Galilei imidlertid ret og kirken uret. Men det var ikke Bibelen der havde uret. Intet sted fortæller Bibelen at solen kredser om jorden. Denne misforståelse blev derimod fremført af den ægyptiske astronom Ptolemæus i oldtiden.

Visse fundamentalister hævder i dag at jorden blev skabt på seks dage af fireogtyve timers længde. Dette står selvfølgelig i skarp modsætning til hvad videnskaben siger. Men hvad er rigtigt?

Fundamentalisterne mener at deres opfattelse støttes af Bibelen, men ved læsning af Første Mosebogs første kapitel ser man at de tager fejl. Bibelen siger at jorden blev skabt på et ikke nærmere angivet tidspunkt i fortiden, og de berømte „seks dage“ drejede sig om den tid hvor jorden skulle beredes til bolig for mennesket. — 1 Mosebog 1:1-31.

Det er rigtigt at Bibelen derefter beskriver store omvæltninger i det jordiske skaberværk som noget der fandt sted på enkelte dage. Men i Bibelen kan ordet „dag“ betyde andet end en bogstavelig dag eller et døgn på fireogtyve timer. Det kan være en periode på tusind år eller mere! (Salme 90:4; 2 Peter 3:8; 1 Mosebog 2:4, New World Translation) Bibelen viser, sammen med historiske kendsgerninger, at skabelsesugens syvende dag dækker en periode på 7000 år. Man må derfor slutte at hver af de foregående „dage“ har været af samme længde.

Når vi nu læser Første Mosebog, kapitel et, ser vi altså hvad der skete i løbet af seks lange perioder — hver på tusinder af år, ikke blot nogle timer. Landjorden dukkede op af urhavet. Dag kunne skelnes fra nat (sandsynligvis fordi nogle tætte støvskyer blev fjernet fra jorden). Plantelivet opstod, derefter fisk, fugle, landdyr og, til sidst, mennesket. På flere områder svarer denne beretning til det man kan læse i en lærebog for skoleelever.

Har den moderne videnskab altid ret?

Hvad skal man så mene når Bibelen siger noget der klart strider imod en nutidig videnskabelig teori? Skal vi straks antage at Bibelen ikke har ret? Nej. Husk at videnskaben i bedste fald er en fortløbende, aldrig afsluttet, proces. Teorier som havde stor udbredelse i går, kan blive forladt i morgen. Det er langtfra umuligt at videnskabelige opfattelser der går imod Bibelen, engang i fremtiden vil blive umoderne.

Her er et eksempel: Ved dette århundredes begyndelse var mange enige med bibelkritikeren Wellhausen, der erklærede at beretningerne om Abraham, Isak og Jakob ikke var andet end myter. I dag har opfattelsen ændret sig, som en bog for nylig har nævnt: „Siden Wellhausens tid er der sket et skred i mere konservativ retning, en tendens der ganske vist ofte overdrives. Et godt eksempel er patriarkernes status som historiske personer; Wellhausen mente at de var ’forherligede udgaver af indbildte skikkelser’ fra det første årtusind. Nyere forskning har imidlertid fundet vidnesbyrd der har overbevist mange om at patriarkerne alligevel ikke er indbildte, og at de har levet i den periode Bibelen angiver, nemlig det andet årtusind e.v.t.“ (Ebla, a Revelation in Archaeology, af Chaim Bermant og Michael Weitzman) I dette tilfælde har fremskridt inden for arkæologien altså ført mange forskere tættere på Bibelen i deres anskuelser.

En af de bedst kendte uoverensstemmelser mellem Bibelen og vor tids videnskab er sikkert evolutionsteorien. Ifølge denne har alt liv udviklet sig fra samme biologisk primitive kilde. Dette adskiller sig fra Bibelens udsagn om at Gud har skabt de levende arter hver for sig, og at de formerer sig „efter deres arter“. (1 Mosebog 1:11, 12, 21, 24, 25) Videnskaben har påvist at der er store variationsmuligheder inden for hver dyreart. Men den idé at for eksempel et næsehorn, en ørn og en makrel skulle have fælles oprindelse, er klart i modstrid med Bibelen. Har Bibelen da uret?

Nej. Mange kan ikke godtage at de vidnesbyrd man har, skulle bevise en udvikling.a Og hvem ved hvordan det vil gå teorien i fremtiden? Den idé at alt liv har samme oprindelse er allerede under beskydning fra flere sider. I 1978 skrev professor, dr. A. E. Wilder Smith, der er forfatter til over halvtreds videnskabelige bøger: „Et antal eksperter, de fleste unge, er i de senere år blevet overbevist om at biogenesen, livets oprindelse, ikke var monofyletisk (stammende fra en enkelt celle), men snarere var polyfyletisk (stammende fra mange kilder). Der er derfor autoriteter i dag som ikke længere mener at alle arter er opstået som følge af forandringer fra en enkelt oprindelig celle. De mener ikke at alle arter har et fælles biologisk stamtræ, at alle livsformer har samme rod.“

Dette er ikke præcis hvad Bibelen siger — men det er nærmere på Bibelens udsagn end den rene, darwinistiske evolutionslære. Fremtidig forskning og teoridannelse kan måske endda føre mange videnskabsfolk endnu tættere på Bibelen. Men selv om det ikke bliver tilfældet, bør vi da gå ud fra at videnskaben har ret og Bibelen uret?

Husk at alle videnskabelige teorier er baseret på de vidnesbyrd man har til rådighed, og at disse skal fortolkes af ufuldkomne mennesker. Inden for palæontologien (studiet af fossiler) og arkæologien er mange af de undersøgte genstande medtaget af tidens tand, andre er gået tabt, eller vanskelige at fortolke. De der skal foretage fortolkningerne har ofte meget bestemte meninger om hvad eksemplarerne skal bevise. Vi behøver altså ikke at forkaste Bibelen blot fordi den ikke stemmer med en eller anden videnskabelig teori. Dette er især tilfældet i betragtning af at Bibelen åbenbarer os mange sandheder der ligger helt uden for videnskabens rækkevidde.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 7]

Mange af Bibelens beretninger bekræftes af den moderne videnskab

[Ramme på side 8]

VIDSTE DE AT VIDENSKABEN ENGANG TROEDE . . .

● at varme var et stof kaldet flogiston?

● at atomet var udeleligt, den mindste enhed i alt stof?

● at skranken mellem stof og energi aldrig kunne passeres, så det ene aldrig kunne omdannes til det andet?

● at søvn fremkommer ved indskrumpning af nervecellerne, hvorved disse skulle miste den indbyrdes forbindelse?

Videnskaben har naturligvis forkastet disse teorier for længst og erstattet dem med andre, der svarer mere til de oplysninger man har i dag. Men hvem ved, om der sker nye opdagelser, eller om oplysningerne engang ses i en anden sammenhæng, så de nugældende teorier må ændres eller helt forlades?