Begyndelsen til de sidste dage

Det er værd at lægge mærke til at tiden for dommen over nationerne var fastsat til de sidste dage da Kristus skulle tiltræde sit kongedømme i herlighed. Den kunne ikke finde sted efter at den verdslige tingenes ordning var ødelagt af de himmelske kræfter, eftersom Kristus ikke da ville være i stand til at skille folkene som får skilles fra bukke. Hans indsættelse i kongemagt ved sit andet komme måtte ske på et tidspunkt da de onde stadig eksisterede, en tid før deres undergang. Dette blev forudsagt i Salme 110 versene et og to, hvor Kristus, Davids Herre, får befalingen: „Hersk midt iblandt dine fjender.“

Verdensbegivenhederne siden året 1914 udgør det store tegn på Kristi anden nærværelse der med Jesu egne ord står skrevet i Mattæus’ evangelium det fireogtyvende kapitel. Dette årstal bekræftes også af den kendsgerning at hedningernes tider eller nationernes tider, som begyndte i år 607 f. Kr., afsluttedes i 1914. Tre og et halvt år senere indledte han domsvirksomheden, først over „Guds hus“, derefter over denne verdens nationer. Disse svarer til de tre og et halvt år der gik fra den tid Jesus blev salvet til konge indtil han gik ind i templet i Jerusalem og rensede det. Når kendsgerningerne omhyggeligt bliver undersøgt beviser de afgjort at vi lever i denne verdens sidste dage — den længe varslede domsperiode.

Den måde hvorpå mennesker tager imod den verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige, og den måde hvorpå de behandler Jehovas tjenere som udfører denne forkyndelse, er afgørende for om de klassificeres som får eller bukke. Jesus siger til fåreklassen: „’Sandelig siger jeg Eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.’“ Og til bukkeklassen siger han: „’Sandelig siger jeg Eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste dér, har I heller ikke gjort imod mig.’ Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.“ — Matt. 25:40, 45, 46.

Hvis du er en af dem der har den indstilling at du gør hvad du tror er rigtigt og aldrig gør andre mennesker ondt, men du alligevel ikke agter på den gode nyhed om Guds rige og de krav Gud stiller, kan du ikke forvente en gunstig dom. Det der tæller er ikke hvad du mener er rigtigt, men hvad Gud mener er rigtigt.

Oprettelsen af Guds rige under Kristus

til Gud for at gøre hans vilje fra nu af, sådan som han åbenbarer den for dig gennem Jesus Kristus og gennem Bibelen ved den hellige ånds oplysende kraft?

25. Hvad skulle de døbte huske?

²⁵ Enhver der har svaret „Ja“ på disse to spørgsmål er berettiget til at lade sig døbe og bør døbes ved dette samme zone- eller sektionsstævne. De døbte skulle huske denne dag; det er den dag de symboliserer deres indvielse, på grundlag af hvilken de modtager deres ordination som forkyndere af den gode nyhed om Himmelens rige. De skulle notere dato og årstal ned så de ikke glemmer tidspunktet. De skulle desuden huske at overgivenhed og fanatisme ikke sømmer sig på denne glædelige højtidsdag; det er en alvorlig lejlighed, og de skulle have en bedende indstilling, ligesom Jesus der bad mens han steg op af vandet. — Luk. 3:21.

26. Hvad skulle alle der lærer sandheden at kende og tager standpunkt for Gud nu gøre?

²⁶ Konklusionen bliver altså at alle der lærer sandheden om Jehova Gud og hans søn, menneskets genløser og frelser, at kende, og tager standpunkt på Skaberens side ved at indvi sig, ufravigeligt må lade sig døbe som symbol derpå i overensstemmelse med den guddommelige vilje, og derefter fortsætte i kærlig lydighed mod denne vilje. For „den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid“. — 1 Joh. 2:17.