„ikke tvungent men villigt“ at varetage deres pligter. — 1 Pet. 5:2.

Hvert år giver vore områdestævner villige sjæle en glimrende lejlighed til at yde deres brødre en nidkær og uselvisk tjeneste. Og ved de kommende internationale stævner vil dette i endnu højere grad blive aktuelt.

Som Jehovas loyale indviede tjenere er vi alle interesseret i at Guds ord skal vise sig at tale sandt, sådan som Jesus var det og derfor handlede i overensstemmelse med alt hvad der var blevet profeteret om ham. (Rom. 3:4; Luk. 24:26, 27, 44-46) Har vi den samme loyale indstilling til Guds profetiske ord? I så fald vil vi frivilligt, beredvilligt og med glæde tilbyde at hjælpe til ved disse stævner, for Jehova Gud lod følgende skrive i sit ord: „Dit folk møder villigt frem på din vældes dag; i hellig prydelse kommer dit unge mandskab til dig som dug af morgenrødens moderskød.“ (Sl. 110:3) Har vi ikke levet på Jesu Kristi vældes dag siden 1914? Jo, det har vi. Jesus gør stadig det der er Jehovas vilje med ham. Skulle vi så ikke også gøre det Jehova har forudsagt om os?

De kommende internationale stævner tegner til at blive begivenheder med stor åndelig feststemning. Det styrende råd arbejder ihærdigt sammen med andre brødre på hovedkontoret for at tilberede et storslået åndeligt festmåltid for alle blandt Jehovas tjenere der har mulighed for at være til stede. Det samme kan siges om brødrene på afdelingskontorerne i de lande hvor disse stævner skal holdes. Men det er ikke nok blot at tilberede den åndelige føde. Der må også træffes forberedelser til at dette nærende åndelige brød kan fordeles til alle som overværer stævnerne, ligesom der må sørges for at deres behov i andre retninger dækkes. Det betyder at der bliver brug for meget frivillig hjælp ved disse stævner. Og der er arbejde nok til at alle kan være med. Der er et særligt behov for mænd som har håndværksmæssige erfaringer eller evner, og som kan påtage sig at være holdledere i de forskellige afdelinger. Alle andre kan frivilligt tilbyde at hjælpe til hvor ’behovet er stort’, som ordenshavende, eller i en af afdelingerne for rengøring, fællesspisning eller forfriskninger, for blot at nævne nogle få.

Ja, der bliver brug for masser af villige hænder hvis brødrene som overværer de internationale stævner i 1978 skal befinde sig godt og kunne lytte og glæde sig over det program der bliver tilrettelagt af „den trofaste og kloge træl“. De brødre der skal tale har den forret at uddele den åndelige føde. Det er også vigtigt at nogle sørger for de materielle fornødenheder og bekvemmeligheder. Kun hvis alt er tilrettelagt både i materiel og åndelig henseende, vil de der kommer til disse stævner kunne blive åndeligt opbygget. De vil da kunne vende hjem igen, opfyldt af den samme sindsstemning som prægede fortidens israelitter da de vendte hjem efter indvielsen af Jehovas tempel i Jerusalem — de var ’glade og vel til mode over den godhed Jehova havde vist sit folk’. — 2 Krøn. 7:10.

Spørgsmål fra læserne

● Det sker at børn i en ældstes eller menighedstjeners husstand kommer „under anklage for udsvævelser“. Hvad er da afgørende for om familiens overhoved kan fortsætte med at betjene menigheden som udnævnt ældste eller menighedstjener?

Det fremgår meget klart af Bibelen at en gift mand der gør tjeneste i menigheden må sætte et godt eksempel som familieoverhoved. Vi læser: „Tilsynsmanden bør derfor være . . . en mand der præsiderer i sin egen husstand på en god måde og har børn der med al alvor underordner sig; (hvis en mand ikke ved hvordan han skal præsidere i sin egen husstand, hvordan kan han da tage vare på Guds menighed?).“ (1 Tim. 3:2, 4, 5)