Hvorfor ønsker du livet for dig selv og andre?
„Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få æren og prisen og magten; thi du har skabt alle ting, og de blev til og blev skabt, fordi det var din vilje.“ — Åb. 4:11.
1. Hvordan var et af Jehovas vidner i stand til at hjælpe en kvinde til at få et nyt syn på livet?
KORT efter den anden verdenskrig skulle en dybt deprimeret kvinde i Berlin til at tage sit liv med en overdosis piller, da dørklokken ringede. Hun lukkede op, besluttet på hurtigt at slippe af med den besøgende. Det blev dog ikke til noget, for den besøgende, en forkynder fra Jehovas vidner, så hvor nedtrykt hun var og begyndte at trøste hende med skriftsteder fra Bibelen. Efter opmærksomt at have lyttet til hvad Bibelen havde at sige om livet, gik kvinden ind og lagde sine piller væk. Guds ord havde, på dette korte øjeblik, givet hende et nyt syn på livet, en grund til at leve.
2. (a) Hvem er livets kilde? (b) Hvilket ansvar følger med livet?
2 Hvad er livet? Ifølge den engelske jurist William Blackstone er livet „Guds umiddelbare gave“. Bibelen viser tydeligt hvem livets kilde er, idet den siger: „Hos dig [Gud] er livets kilde.“ (Sl. 36:10) Selv om vi ved fødselen kommer i besiddelse af denne hellige gave uden at have bedt om den, bliver vi alligevel krævet til regnskab for hvordan vi bruger den. Vi opfordres til at leve på en måde der er denne hellige gave værdig — et ansvar som det store flertal af menneskeheden har undladt at røgte.
3. (a) Hvilken form for liv længes mennesker efter? (b) Hvad gør livet værd at leve?
3 Ønsket om at leve er fundamentalt; det bor i os alle. Vi ønsker ikke bare at eksistere. Det vi længes efter, er et liv fuldt af mening, et liv der har en hensigt. At leve vil ikke blot sige at trække vejret, men at virke, at arbejde og lege, at bruge sine organer og alle sine sanser og evner. Vi lever altså når vi er ærlige over for os selv, når vi følger vor overbevisning. Vi lever når vi er interesseret i andre, når vi engagerer os og er optaget af noget. Vi lever når vi bygger, håber, lægger planer og glæder os. Livet er værd at leve når vi udretter noget, oplever noget. Den der har levet mest er derfor ikke nødvendigvis den der har levet længst, men den der har brugt livet på en god måde og har nydt det til fulde.
4. Hvordan måles livets sande værdi? Giv et eksempel.
4 Bibelen viser at livets sande værdi ikke måles efter kvantitet men efter kvalitet. En lang årrække er ikke i sig selv ensbetydende med liv i ordets fulde forstand. Astronauterne har haft sten med tilbage fra månen som man har målt til at være milliarder af år, men disse sten har ikke levet. Men hvad nu hvis en mand blev hundrede eller to hundrede år? Hvis han ikke har udrettet noget nyttigt, eller måske endnu værre, hvis han har misbrugt sit liv til skade for andre, ville det så ikke have været bedre om han aldrig var født? (Mark. 14:21) Der er millioner af mennesker i dag som længes efter udødelighed, men som alligevel ikke ved hvor de skal gøre af sig selv en regnfuld søndag eftermiddag. Imidlertid findes der nogle som elsker livet og som fuldt ud bruger det på en forstandig måde. Jesus Kristus var et fuldkomment eksempel i denne retning. Han levede kun treogtredive og et halvt år, men som apostelen Johannes siger: „Hvis det [som Jesus har gjort] skulle nedskrives i enkeltheder, mener jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives.“ (Joh. 21:25) Det er tydeligt at Jesus levede et rigt liv. Det er derfor bedragerisk at tale om et langt eller kort liv. Det ville være rigtigere at tale om et interessant eller kedeligt, et tomt eller rigt liv.
Livet må have mening
5, 6. (a) Hvad skal der til for at livet kan få indhold? (b) Hvordan forringer evolutionsteorien livets værdi? Med hvilke resultater?
5 Blot det at eksistere er derfor ikke liv i ordets fulde forstand. „Et menneske lever,“ siger psykoterapeuten Sidney Jourard, „så længe det føler at dets liv har mening og værdi, og så længe det har noget at leve for.“ Men hvilken mening eller betydning tillægger denne verden livet, når det store flertal af dem der underviser ikke tror at livet er en gave fra Gud, men at det er blevet til ved en tilfældighed? Deres teorier viser tydeligt at de ikke nærer nogen ærbødighed for livet. Sådanne opfattelser som udviklingsteorien nedværdiger menneskelivet ved at fremholde at mennesket er et dyr, et resultat af en udvikling. De fornedrer mennesket ved at fornægte den værdighed det ejer som en Guds skabning. Disse opfattelser har fået mange til at opføre sig som om livet kun havde ringe værdi. De forbrydelser og krige, den vold og umoralitet der råder i verden er et udtryk for folks manglende respekt for livets hellighed.
6 De mange lidet smigrende teorier der er dukket op om menneskets oprindelse er en hån mod den almægtige Skaber. Som salmisten sagde: „Fjenden har hånet, et folk af dårer har spottet dit navn!“ (Sl. 74:18, 22) Sådanne opfattelser har en demoraliserende virkning på menneskene.
7. Hvor kan vi finde den sande mening med livet beskrevet, og hvilken fremtid stilles os i udsigt?
7 Bibelen viser os imidlertid hvad der er livets sande mening. Den nedværdiger aldrig mennesket, men giver det en ærefuld stilling ved at lade os forstå den betagende sandhed om mennesket — at det er en enestående skabning der adskiller sig fra andre skabninger på jorden, idet det et skabt „i Guds billede“, så det ligner ham. (1 Mos. 1:26-28) Dette skulle få mennesker til at elske livet, deres eget såvel som andres liv. Menneskenes fremtid er ikke kort, begrænset af døden, sådan som evolutionisterne lærer; nej, ifølge Bibelen har de meget at se frem til, idet der venter dem et evigt liv. (Joh. 3:16) Set fra Bibelens synspunkt er det vidunderlige muligheder der åbner sig for menneskene — udsigten til at blive fuldkomne sønner og døtre af Gud på en paradisisk jord! Intet under at den modløse tyske kvinde fandt trøst i det Bibelen havde at sige om livet. En sådan kundskab indgyder os ærbødighed for livet og et ønske om at blive ved med at leve, til ære for Ham der har givet os livet.
Livet må have en hensigt
8. Hvad må livet også have for at det kan være meningsfyldt, og hvordan har mange søgt at finde den?
8 Men for at livet kan være meningsfyldt må det have en hensigt. En ung studerende, som var kommet i vildrede på grund af de mange opfattelser vedrørende livet, indrømmede at en hensigt var nødvendig. „Mit problem er at jeg ikke har nogen grund til at leve,“ sagde han. „Et menneske må have en grund, og jeg har ikke nogen.“ Hans bedrøvelige situation er ikke usædvanlig. Men hvad er da den virkelige hensigt med livet? Mange har hævdet at det højeste mål i livet er at finde lykken. Men hvad er lykken? Hvor og hvordan kan man finde den? Nogle forveksler lykken med nydelse, og de søger at finde den ved at tilfredsstille sanserne. Andre søger at finde livets hensigt ved at gå op i en eller anden kunstart, eller ved at gå ind for en sag, eller ved at leve for kærligheden til et andet menneske. Men intet af dette har kunnet tilfredsstille mennesker ret længe.
9. Hvad er vor tids store bedrag, og hvorfor er det en vildfarelse?
9 Det store bedrag i dag er at mennesker tror at de kan leve af brød alene, at en ren materialistisk filosofi kan tilfredsstille alle behov i livet. „Giv mig blot et hus, en bil, et fjernsynsapparat og et arbejde så jeg kan betale mine regninger, og jeg vil være lykkelig,“ siger de, og tror blindt på denne vildfarelse. Men det er et faktum — selv om de fattige sjældent vil anerkende det — at de rige kun har ringe glæde af deres rigdomme. Hvorfor? Jo, for selv om de har penge må de indrømme at lykken og tilfredsheden på en eller anden måde er gået dem forbi. Selv om de har brød i overflod, søger de stadig efter livets hensigt.
10. Hvor kan vi virkelig finde en grund til at leve, og hvad er denne grund?
10 Guds inspirerede ord, Bibelen, giver os den grund vi må have til at leve hvis vi ønsker at blive tilfredse. Salmisten sagde: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst.“ (Sl. 40:9) Jesus Kristus sagde noget lignende: „Se, jeg er kommen for at gøre din vilje.“ „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.“ (Hebr. 10:9; Joh. 4:34) Den kristne apostel Paulus fremhævede også denne grund til at leve, idet han sagde at de kristne skulle skønne „hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne“. (Rom. 12:2) Og den sidste bog i Bibelen understreger ligeledes dette punkt: „Værdig er du, vor Herre [Jehova, NW] og Gud, til at få æren og prisen og magten; thi du har skabt alle ting, og de blev til og blev skabt, fordi det var din vilje.“ (Åb. 4:11) Bibelen understreger således klart hvad der er hensigten med menneskets eksistens. At bruge livet til noget andet formål er at forfejle hensigten med det. Vi gør derfor klogt i at spørge os selv: Hvad gør vi med vort liv? Er vi optaget af at gøre Guds vilje?
Man må udrette noget i livet
11. Hvad må livet indbefatte for at det kan være meningsfyldt, og hvordan understreger Bibelen dette?
11 Et liv der leves til Guds ære er ikke stillestående, sådan som nogle måske forestiller sig det, men fremadskridende. Det er også berigende. Dengang Gud skabte den første mand, Adam, og hans hustru, sagde han: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ „Derpå tog Gud [Jehova] Adam og satte ham i Edens have til at dyrke og vogte den.“ (1 Mos. 1:28; 2:15) Det betød arbejde, meningssfyldt arbejde, at gøre sig til herre over jorden og gøre den til et paradis. Og så længe mennesket havde travlt med at gøre Guds vilje, var dets liv rigt og lykkeligt. Det var dets selviske stræben i modstrid med Guds vilje der gjorde dets liv ulykkeligt. — 1 Mos. 3:8-24.
12. Kan livet under ufuldkomne forhold være meningsfyldt og indholdsrigt? Giv eksempler.
12 Uden for Eden og under ufuldkomne forhold kan livet også være meningsfyldt og indholdsrigt hvis man oprigtigt bestræber sig for at gøre Guds vilje. Det viser historien. På Guds befaling byggede Noa en ark, og ved hjælp af den blev menneskeslægten reddet fra udslettelse. (2 Pet. 2:5; 3:5, 6) Dette var i sandhed en bedrift! Og hvad med Abraham, der på grund af sin tro blev fader til en søn da han var hundrede år gammel? Og tænk på Moses der, efter at være fyldt firs, udrettede mere end en halv snes mænd normalt ville have udrettet i et helt liv. Han blev af Gud brugt til at udfordre Ægyptens Farao, og det resulterede i at de israelitiske trælle blev frigivet. Han blev vidne til det kødelige Israels fødsel som Guds nation, og han blev dette folks fører i fyrretyve år. Han levede i sandhed et rigt liv fordi han valgte at gøre Guds vilje! Bibelen omtaler mange andre hvis livshistorie viser at „Jehovas velsignelse — det er den som gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ — Ordsp. 10:22, NW.
13. Hvordan er der blevet udrettet noget i den kristne tjeneste? Giv eksempler.
13 I lighed med den tjeneste fortidens trofaste mænd udførte, giver den kristne tjeneste mulighed for en indholdsrig og afvekslende tilværelse. Jesu liv er et fuldkomment eksempel på dette. Hans liv havde mening. Det tjente også en hensigt, for han kom for at „tjene og give sit liv som løsesum for mange“. (Matt. 20:28) Han nåede i sandhed at udrette noget, for han genløste menneskeheden og åbnede vejen for at den kunne blive udfriet fra synden og dens løn, døden. Han blev belønnet for det han gjorde idet han opnåede udødelighed i himmelen. (Hebr. 12:1-3; Fil. 2:5-11) De der har valgt at gå i Jesu fodspor har ligeledes fundet det berigende at gøre Guds vilje. Paulus blev apostel for hedningerne og han oprettede kristne menigheder i hele Middelhavsområdet. Hans breve udgør en stor del af De kristne græske Skrifter. Ja, hvad har han ikke udrettet! Intet under at han anbefaler den kristne livsform: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ — 1 Kor. 11:1, NW.
Den kristne tjeneste lønner sig i vor tid
14. (a) Lønner det sig at tage den kristne tjeneste op i dag? (b) Giv et eksempel.
14 Men tiden er en anden i dag, siger nogle. De synes måske at et religiøst liv er en trist og kedelig form for tilværelse, uden oplevelser og spænding, og uden den tilfredshed der følger med at udrette noget. Dét er imidlertid ikke Jehovas vidners erfaring. De har fundet at den kristne tjeneste i høj grad beriger deres liv. De sidder ikke hjemme og klager over de vanskelige tider vi lever i. De er ude for at gøre noget, idet de arbejder som evangelister, forkynder Jehovas rige og gør disciple af folk af alle nationer. (Matt. 24:14; 28:19, 20) I Danmark mødte nogle forkyndere fra Jehovas vidner for eksempel en mand og hans hustru som ønskede at studere Bibelen; der var blot én ting i vejen. Manden indrømmede at han var dranker, og han sagde at ingen kunne hjælpe ham. Læger havde forsøgt, men forgæves. Dertil kom det problem at hans hustru var stofmisbruger. Situationen så i sandhed håbløs ud! Men da de i Bibelen læste at andre med lignende problemer var blevet helbredt for deres skavanker, fattede de mod. (1 Kor. 6:9-11) Der blev begyndt et bibelstudium med dem. To år senere blev de døbt som kristne Jehovas vidner, fuldstændig helbredt for alkoholisme, stofmisbrug og cigaretrygning! Gang dette eksempel med tusind, og du begynder at se at der i dag er mennesker fra alle samfundslag der bringer deres liv i orden. (Kol. 3:8-10) Hvilken glæde er det ikke som Guds medarbejder at kunne hjælpe folk som disse til at blive forligt med Gud! Hvilken lykke erfarer Jehovas vidner ikke på grund af deres villighed til at bruge sig selv og blive brugt til gavn for andre! — Ap. G. 20:35; Sl. 110:3.
15, 16. (a) Hvilke andre sider af den kristne tjeneste viser at den er værd at tage op? (b) Hvad siger Andet Petersbrev 1:5-8 herom?
15 Der er også andre goder der følger med den kristne tjeneste. Mange unge tror at det at holde op med at arbejde er begyndelsen til det virkelige liv. Blot at ligge udstrakt og intet gøre. ’Ah,’ siger de, ’det er livet!’ Men hvor længe er det ’livet’? Uvirksomhed avler hurtigt utilfredshed. Kedsomheden melder sig. Hvad værre er: hvis man konstant keder sig og er i dårligt humør, plages man af træthed og svigtende helbred. Man går rundt og er halvdød. Men når sådanne unge ser at deres fædre eller mødre på deres gamle dage tager del i den kristne tjeneste og besøger interesserede mennesker, leder bibelstudier eller har travlt med at komme til de kristne møder, kan de ikke forstå den styrkende virkning det har at bruge sine arme, sine ben og sit sind på denne måde. Det giver en følelse af velvære. Det er tydeligt at man høster gavn af at følge apostelen Paulus’ formaning: „Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren.“ — Rom. 12:11.
16 Folk som trækker sig tilbage fra et meningsfyldt arbejde, trækker sig også tilbage fra livet. Uvirksomhed er langsomt men sikkert selvmord. Disse menneskers legeme er ligesom ubrugelige, sprungne fjedre; deres sind er ligesom umøblerede værelser, blottet for ideer eller interesser. Det bedste middel mod denne tilstand er at studere Guds ord, Bibelen, og tage del i Guds arbejde. Den kristne tjeneste giver mulighed for begge dele. Det at gøre Guds vilje fylder et menneske med opbyggende tanker og giver det et indholdsrigt arbejde. Det hindrer en i at blive uvirksom, ufrugtbar og i at føle sig sat ud af spillet. Man udretter noget og bliver velsignet! — Fil. 4:6-9; 2 Pet. 1:5-8.
Men livet må vare evigt hvis det skal være tilfredsstillende
17. (a) Hvad er også nødvendigt for at livet kan være fuldt ud tilfredsstillende? (b) Hvordan er det, ifølge Johannes 17:3, muligt at opnå dette?
17 Selv om livet er skønt og dyrebart for en selv og for andre når man bruger det i tjenesten for Gud — og dette kan synes at være belønning nok — så vil det alligevel ikke være virkeligt tilfredsstillende at leve en sådan tilværelse, hvis man blot skal se hen til at dø. Døden er en fjende, ikke en ven. (1 Kor. 15:26) Jesus understregede menneskets behov for evigt liv, da han sagde: „Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl?“ (Matt. 16:26) Har man udrettet noget i materiel henseende men kun har døden i udsigt, har man slet intet udrettet. Hvis man skal tjene Gud må man leve; de døde priser ikke Gud. (Sl. 115:17) Hele formålet med den kristne tjeneste er dette: At forlige mennesket med Gud så det kan leve evigt til Guds ære. Men er dette muligt? Ja, sådan lyder den gode nyhed som Kristus forkyndte. (Joh. 17:3) Ens mål i livet skulle derfor være at lære Gud og Kristus at kende for at kunne leve evigt. Den gave Gud giver er nemlig ikke blot liv i et begrænset antal år, men „evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre“. (Rom. 6:23) Det er fordi Jehovas vidner rækker efter denne gave at deres liv som kristne allerede nu er så interessant, så meningsfyldt, så tilfredsstillende.
18. Forklar hvorfor det vil være ønskværdigt at leve evigt.
18 Men vil evigt liv være ønskværdigt? Under fuldkomne forhold, ja. I forbindelse med denne lovede fremtid talte Jesus om liv „i overflod“. (Joh. 10:10, NW) Paulus omtalte det som „det virkelige liv“. (1 Tim. 6:19) Og det er ikke vanskeligt at se hvorfor. Evigheden vil byde på rigelig tid til at tænke og arbejde konstruktivt. Det hverv Gud overdrog menneskene og som de aldrig fik fuldført, nemlig at gøre denne jord til et paradis, vil uden tvivl være en af de første ting der vil kræve menneskenes opmærksomhed i Guds nye tingenes ordning. (Es. 65:17-25; 2 Pet. 3:13; Åb. 21:1-5) Menneskene vil aldrig holde op med at lære om Jehova og fylde deres hjerne med oplysninger, tal og meninger om livet i almindelighed. Der er ingen grænse for den viden hjernen kan tilegne sig, og jo mere der oplagres i den, jo mere nyttig bliver den. Opfinderen og videnskabsmanden Thomas Edison beklagede sig engang over hjernens manglende evne til i sin nuværende tilstand at fatte alt i universet. Han sagde at vi ikke vidste en milliontedel af noget. Men tænk på den glæde det vil være at kunne bruge hjernen fuldt ud! Sådan som livet former sig i dag er det overordentlig vanskeligt at følge et arbejde lige til det er færdigt. De fleste gør blot tingene i småbidder og sætter deres lid til at det endelige resultat vil blive noget nær det de har håbet og ønsket. Men i Jehovas nye ordning vil der være tid til og mulighed for at tænke en idé helt igennem, lade den komme til udtryk i handling og se det endelige resultat. Det vil betyde at menneskene vil kunne leve lykkeligt i al evighed til Guds ære, for det er hans udtrykkelige hensigt. — Es. 55:10, 11.
19. Hvad må vi gøre for at vi selv og andre kan opnå det evige livs gave?
19 Lad os derfor værdsætte livet som en gave fra Gud ved nu at gøre Guds vilje. Indgiv andre denne ærbødighed for livet ved at vise dem hvem der er livets eneste kilde, hvad der er den sande mening med livet og hvor berigende det kan være. Hjælp mennesker til at blive disciple, elever, af Jehova Gud og Kristus Jesus ved at undervise dem i alt hvad Gud har befalet dem at gøre. Når vi fortæller andre om det virkelige formål med livet, vil vi selv holde os hensigten med livet klart for øje. I lighed med kærligheden kan livet nemlig ikke trives hvis man holder sig for sig selv; ens liv fornys hvis man lever det for andre. Den skønneste og mest berigende tjeneste i livet er at herliggøre Gud. Vort største ønske i livet kommer således til udtryk i salmistens ord: „Alt hvad der ånder, pris [Jehova]! Halleluja!“ — Sl. 150:6.