I unge, lad jer frelse fra denne vanartede slægt!
„Min søn, giv agt på min visdom. Bøj dit øre til min skelneevne, så du beskytter tænkeevnerne; og måtte dine læber værne om kundskaben selv.“ — Ordsp. 5:1, 2, NW.
1. Hvorfor har vor tids unge muligheder som ingen andre før har haft eller siden vil få?
I UNGE lever på et tidspunkt i historien der giver jer muligheder som ingen andre før har haft og som ingen andre senere vil få. Det skyldes ikke at atomalderen har bragt os til tærskelen af en helt ny tid eller at de videnskabelige fremskridt har åbnet døren til helt nye forskningsområder. Nej, alle disse opfindelser og opdagelser synes blot at føre menneskene med endnu større hast mod en katastrofe som de selv bliver årsag til. Det der gør denne tid til den mest storslåede af alle at leve i for de unge med deres overskud af kræfter og livsmod, er at en ændring i menneskets levemåde er nært forestående, en ændring der bliver mere gennemgribende end den der blev følgen af Vandfloden på Noas tid. Denne store forandring i de jordiske forhold finder dog ikke sted før der her på jorden har været „en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu“. (Matt. 24:21) Lykkelige er de der overlever denne store trængsel og erfarer den fred og lykke der vil træde i stedet for de nuværende kaotiske tilstande.
2. Forklar hvorfor verden i almindelighed ikke ænser tidens betydning, og hvorfor det er bydende nødvendigt at give agt på det der sker.
2 Nu undrer I jer sikkert over at de voksne ikke bliver ude af sig selv af glæde og begejstring men blot uanfægtet fortsætter deres selviske stræben. Forklaringen finder vi i Jesu ord i Mattæus 24:38, 39: „Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“ I samme kapitel finder vi Jesu profeti om en række højst usædvanlige begivenheder der skulle følge hurtigt efter hinanden og være forløber for den gennemgribende forandring der skulle finde sted i de jordiske forhold. Om dem der så begyndelsen til disse forunderlige begivenheder sagde Jesus endvidere: „Denne slægt [generation, NW] skal ikke forgå, før alt dette er sket.“ (Mt 24 Vers 34) Siden 1914 har jeres bedsteforældres generation været vidne til disse begivenheder. Det store flertal har dog intet ænset. Hvad med jer? Vil I give agt på det der sker? Det er ikke for sent, og jeres evige fremtid afhænger af om I gør det.
3. (a) I hvilke henseender står vor tids unge i samme situation som de unge i tiden før vandfloden? (b) Hvilket ansvar lægger dette på de unge?
3 En ting der ikke burde undgå jeres opmærksomhed med hensyn til dem der overlevede denne første verdensomspændende katastrofe, er at de udgjorde en familie. Mon de unge i Noas husstand ville have overlevet hvis de havde været optaget af at føjte omkring med deres jævnaldrende og slå sig løs i hin verden i stedet for at lytte til hvad deres fader fortalte og være med til at bygge arken? Afgjort ikke. De ville være gået til grunde sammen med hin generation af ligegyldige og spottere. I dag er situationen den samme. Vi skal foretage det samme valg. Hvis I blot kraftesløst lader jer drive med strømmen og følger denne vanartede slægt og dens veje, så vil I tillige med hele denne onde tingenes ordning til sidst stå ansigt til ansigt med Guds uovervindelige eksekutions- og tilintetgørelsesstyrker i Harmagedon. Hvis I på den anden side vælger at lade jer frelse fra denne onde tingenes ordning ved Guds nåderige foranstaltning, må I være forberedt på at foretage en stor forandring i jeres liv, tankegang og hele indstilling.
4. Hvorfor er det klogt af de unge ikke at lade sig forme af denne verdens tankegang, handlemåde og stræben?
4 Lad os blot se kendsgerningerne i øjnene. Denne verden har intet at tilbyde jer. De der har opnået mest af det den har at byde på er nogle af de mest ulykkelige, selviske og overbebyrdede mennesker der findes. Læg mærke til hvor nøjagtig en beskrivelse Bibelen giver af denne verden når den siger: „Alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ (1 Joh. 2:16, 17) Det er derfor et viist råd Paulus giver med følgende ord: „Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men bliv forvandlet gennem en fornyelse af jeres sind.“ (Rom. 12:2, NW) Hvad enten man er klar over det eller ej, er denne verden eller tingenes ordning i færd med at forme en efter dens selviske hensigter. At blive forvandlet vil sige at få et helt nyt syn på livet. Det får man ved at tilegne sig Guds tanker, der er nedskrevet i Bibelen til gavn for os.
5. Er de unges adfærd i dag meget forskellig fra de unges adfærd før Vandfloden?
5 ’Lad os spise og drikke og more os og ikke spekulere hverken på fortiden eller fremtiden,’ synes at have været parolen før Vandfloden. Er det anderledes i dag? I kan selv gøre jeres iagttagelser ved at betragte dem I færdes iblandt. Det er kødets lyst man først og fremmest tænker på. Næppe er én aften gået med tomme, løsslupne løjer før man spørger: Hvad skal vi lave i morgen aften? Man har en uophørlig trang til spænding og nye oplevelser. At være populær er det mål som alle stiler imod. Alle synes udelukkende at være optaget af at vise at de er lige så gode som alle de andre. Opsætsighed mod forældre fører til andre former for lovløshed. Statistikken viser en stadig stigning i antallet af ungdomsforbrydelser. En komplet foragt for andres rettigheder, lykke og velbefindende kendetegner de unges adfærd i dag.
6. (a) Hvordan viser teenagernes opførsel i dag at denne slægt „samstemmer med kødet“? (b) Hvad opfordres de unge derfor til at gøre?
6 Føj hertil det løsagtige, umoralske liv der leves af mange teenagers. Hengivelse til lidenskabelige kærtegn, for nært samkvem med unge af det modsatte køn, umådeholdent drikkeri, en klædedragt der åbenlyst er lagt an på at vække lidenskaberne, misbrug af rettigheder der ifølge Guds lov kun tilkommer ægtefolk — alt sammen er det tegn på at denne slægt har tankerne fæstet på det kødelige og materielle uden et øjeblik at ofre en tanke på sådanne spørgsmål som „Hvorfor har vi fået livet?“ og „Hvad bliver vor skæbne?“ Hvis I er i harmoni med eller billiger nogen af disse urette handlinger bør I mærke jer følgende utvetydige ord: „De som samstemmer med kødet fæster deres sind ved det kødelige, . . . Pleje af kødet betyder nemlig død, men pleje af ånden betyder liv og fred; og pleje af kødet betyder fjendskab med Gud, det er jo ikke underkastet Guds lov og kan heller ikke være det. Derfor kan de der er i harmoni med kødet ikke behage Gud.“ (Rom. 8:5-8, NW) Det eneste fornuftige at gøre hvis man elsker livet er derfor at følge Bibelens indtrængende opfordring til at „fly ungdomslysterne“ og at finde den vej der fører til Guds gunst og til beskyttelse når denne verden går til grunde. — 2 Tim. 2:22.
7. (a) Hvordan appelleres der til ungdommens øjne i dag? (b) Hvilke advarsler bør man rette sig efter?
7 Alt i denne verden er lagt an på at appellere til „øjnenes lyst“, og især ungdommens øjne. Hvert eneste våben i hele dens reklamearsenal bruges til bombardement af de unges sind, jeres sind, efter dens billige, pågående, udfordrende og uærlige metoder. Uden tvivl har I ofte irettesat jeres yngre brødre og søstre når de blev ved med at sige: „Det vil jeg have! Det vil jeg have!“ hver gang en ny, skinnende ting faldt dem i øjnene. Men er de unge mennesker bedre? Ganske vist er de ting de vil have, større og dyrere, såsom biler, maser af tøj efter sidste nye mode, det sidste hi-fi-anlæg, ja alle mulige fine ting der ikke gør dem spor lykkeligere; men det er stadig den samme barnlige hang til at få alt hvad man ser. Hvis I virkelig ønsker at få liv i en ny tingenes ordning må I lære at sige nej til „øjnenes lyst“. Det betyder ikke at I skal lukke øjnene så I ikke kan se denne verdens fristende tilbud. Jesus sagde advarende: „Hold øjnene åbne og vær på vagt over for al slags havesyge, thi selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ Og videre sagde han: „Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl?“ — Luk. 12:15, NW; Matt. 16:26.
8. (a) Hvad er „pral med jordisk gods“ et tegn på? (b) Nævn nogle af de måder hvorpå dette ønske giver sig til kende.
8 Når folk praler af deres jordiske gods er det for at imponere andre. Unge og voksne som lægger deres liv an efter denne verdens normer og som er overdrevent optaget af hvad deres kammerater eller naboer mener om dem, har ikke hævet sig synderligt over det stadium da de som børn stolt fremviste en eller anden ting og sagde: „Se hvad jeg har!“ For at være populære, for at vise at de er lige så gode som andre, er vore dages unge parate til at gøre hvad som helst, hvor latterligt og tåbeligt det end er. De er hurtige til at antage enhver ny frisure der kommer frem. De bøjer sig for ethvert modelune, selv om det giver dem et mærkværdigt, måske endog udfordrende udseende. De kan tilbringe time efter time på dansegulvet og hengive sig til de særeste kropsvridninger til lyde af de moderne tamtam’er. Praktisk talt alt hvad de gør dikteres af hvad flertallet gør, hvad de andre gør. Ønsket om at vinde andres anerkendelse fører til at de unge tillægger sig nedværdigende og skadelige vaner, tobaksrygning, drikkeri, narkotikamisbrug og en løsagtig og umoralsk adfærd. I stedet for at have høje idealer og gode eksempler for øje, er de tilfredse med at være som gennemsnittet. Forældre må ofte høre udtalelsen: „Jamen det gør alle de andre. Hvorfor må jeg så ikke?“ I børnenes øjne er det et meget vægtigt argument.
9. Hvordan kan ønsket om popularitet føre til direkte konflikt med Jehova Gud?
9 Hvis man tænker rigtigt over det, er det i virkeligheden en form for afgudsdyrkelse at sætte sine ufuldkomne medskabningers meninger højere end Guds principper, og læg mærke til hvad Guds ord siger om dette: „Det, som sættes højt blandt mennesker, er en vederstyggelighed for Gud.“ „Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men [Jehova] ser på hjertet.“ „Ve jer, når alle mennesker taler godt om jer.“ (Luk. 16:15; 1 Sam. 16:7; Luk 6:26) For sent indrømmede kong Saul af Israel at han havde givet efter for dette ønske om popularitet. Han sagde: „Jeg har syndet, thi jeg har overtrådt [Jehovas] befaling og dine ord, men jeg frygtede folket og føjede dem.“ (1 Sam. 15:24) Trælle eller arbejdere får det råd at de skal være „lydige mod [deres] jordiske herrer, ikke med øjentjeneste som de, der vil tækkes mennesker, men af et oprigtigt hjerte i ærefrygt for Herren.“ (Kol. 3:22) Hvor langt vigtigere er det ikke at have Guds godkendelse end en dødsdømt verdens bifald og anerkendelse!
Hold din sti ren
10. (a) Hvad bør gudfrygtige unge mennesker straks gøre? (b) Hvordan kan de sikre sig at det vil gå dem vel?
10 Så snart I får øjnene op for den vanartethed, selviskhed og urenhed der kendetegner denne slægts ungdom skulle I sætte alt ind på at skille jer ud fra den, søge Guds tilgivelse og befri jer for alt det smuds der klæber ved jer efter at I har færdedes sammen med sådanne urene mennesker, ja måske oven i købet har styrtet jer ud i „den samme strøm af udsvævelser“. (1 Pet. 4:4) Det for jer aktuelle spørgsmål stilles i Guds ord: „Hvorledes holder en ung sin vej ren?“ og svaret lyder: „Ved at holde sig efter dit ord.“ (Sl. 119:9) I må altså lade Guds ord værne om og beskytte jeres tænke- og skelneevne. Det betyder at I må studere de principper der gælder for en ret levevis. I skal forme jeres liv efter Guds vilje og ikke efter denne gamle tingenes ordning. Gør I det, kan I være sikre på at det vil gå jer vel og at lykken vil følge jer. — Jos. 1:8.
11. Hvordan understreger Bibelen familieordningens betydning, og hvad fører det til at den respekteres?
11 Den guddommelige visdom peger på den velordnede familie som det sted hvor opdragelsen af de unge bør gå for sig. Tænk på Noas fast sammentømrede familie! Læg også mærke til at Moses som Guds repræsentant organiserede israelitterne på grundlag af familieordningen. Den første skæbnesvangre påskeaften skulle hver familie være forsamlet sikkert inden døre i deres eget hjem for at kunne regne med Guds beskyttelse og opnå den endelige udfrielse. Guds kærlige omsorg i hele dette spørgsmål giver sig til kende i alle de vise råd han giver for ledelsen af familiens anliggender. De mindreårige familiemedlemmers stilling klargøres i følgende udtalelser: „Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.“ „I børn! adlyd jeres forældre i alt, thi det er Herren velbehageligt.“ „I børn! vær lydige i Herren mod jeres forældre, thi det er ret. ’Ær din fader og din moder,’ dette er jo det første bud, der er knyttet forjættelse til: ’for at det må gå dig vel, og du må få et langt liv på jorden.’“ (Ordsp. 10:1; Kol. 3:20; Ef. 6:1-3) Sem, Kam og Jafet levede sandelig meget længere på jorden end deres jævnaldrende fra tiden før Vandfloden.
12. (a) Ærer de unge i dag deres fader og moder? (b) Hvad kan man forvente bliver følgen af den almindelige tendens i dag?
12 Unge i dag vil på det bestemteste benægte at de med overlæg vanærer deres forældre. Alligevel ignorerer de og går imod forældrenes påbud og viser i deres adfærd at de ikke regner forældrene for noget. De foretrækker alle andres selskab fremfor deres. I hjemmet tager de meget og giver lidt. Almindelig taknemmelighed og respekt mangler ofte. De har den indstilling at de moderne skolekundskaber de er kommet i besiddelse af har bragt dem langt foran deres forældre i tænke- og skelneevne. Ja, deres forældre er efter deres mening rigtig gammeldags. Hvor er den ære børnene skylder deres forældre? Den udbredte mangel på denne egenskab giver god grund til at tro at utallige unge vil forgå den dag Gud eksekverer sin dom over den onde verden. Selv om de unge ikke synes det er så alvorligt at de ignorerer deres forældre, mener Skaberen det, for han siger i sit ord: „Den, som håner sin fader og spotter sin gamle moder, hans øje udhakker bækkens ravne, ørneunger får det til æde.“ (Ordsp. 30:17) Ingen ærefuld begravelse, ingen mindegrav venter denne, men han kastes hen som affald der grådigt fortæres af ådselfugle.
13. Hvor stor betydning har hjemmet for den unge der oprigtigt søger at holde sin sti ren?
13 Derfor, I børn og unge som ønsker at slå ind på en helt ny vej: Begynd med det samme derhjemme! Se med nye, friske øjne på jeres forældre og alt hvad de har gjort for jer. Jeres hjem har måske forekommet jer trist og kedeligt. Men hvad har I gjort for at det kunne blive anderledes? Højst sandsynligt har I blot skyndt jer at komme af sted hjemmefra. Hvorfor ikke begynde at gøre jeres hjem til noget andet end det sted I har jeres tøj, får tre måltider om dagen og sover om natten? Det er i hjemmet forståelsen af andre mennesker og deres rettigheder begynder. Hvis I får fiasko dér, er chancen for succes andre steder meget ringe. Arbejd derfor ihærdigt på at gøre familielivet til en succes. Det er her I opdrages og forberedes til den dag da I selv står over for at skulle lede en husstand.
14. (a) Hvorfor er det forkert af de unge at sætte sig op imod deres forældre? (b) Hvad må børn der ønsker at vinde Guds anerkendelse fortsat gøre selv om forældrene begår fejl?
14 Det er rigtigt at nogle forældre ikke accepterer Guds ord som rettesnoren for husstandens ledelse, og at andre forældre begår fejl og ikke altid lever op til det deres stilling kræver af dem. Men er det en gyldig grund til at sætte sig op imod sine forældre? I ræsonnerer måske som så, at når de har begået en fejl, er I ikke længere skyldige at underordne jer dem. Men kan to urette handlinger opveje hinanden? Læg mærke til at Guds ord giver hustruer det råd at øve en god indflydelse på deres ikke-troende mænd: „Ligeledes skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, så også de mænd, der ikke vil lyde ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers færd, når de har jeres rene, gudfrygtige færd for øje.“ (1 Pet. 3:1, 2) Dette princip gælder også i forholdet mellem børn og forældre. Ikke-troende og urimelige forældre har fået en helt anden indstilling når de har set den forunderlige virkning Guds ord har haft på deres børn.
15. Hvad bør man først og fremmest tage hensyn til når man sætter familien et værdigt mål at stræbe henimod?
15 Skal jeres familie opnå en lykkelig tilværelse må den hæve sig op over de selviske og — når det kommer til stykket — ubetydelige mål som verdslige familier sætter sig. I må have et mål der harmonerer med Guds hensigt med menneskene og jorden. Hvad ville I sige hvis I med megen kunst og snilde havde lavet en smuk og dekorativ vase eller skål og senere opdagede at den blev brugt til affald? I ville sikkert blive meget fortørnede. Betænk da hvad Gud har gjort. Han har skabt os med et bestemt formål for øje, nemlig for at vi skulle tjene ham, gøre hans og ikke vor egen vilje, for at vi i tanke, tale og handling skulle ære ham og som levende, fornuftbegavede skabninger være et vidnesbyrd om hans uforlignelige skaberevne. (Es. 42:5-8) Man skuffes og væmmes når man ser hvordan størstedelen af menneskene ignorerer og fornægter deres egen Skabers eksistens, og at mange ligefrem trækker hans navn ned i sølen ved deres fordærvede lære og dyriske levevis! Intet under at en ny, verdensomspændende katastrofe er i anmarch!
16. (a) Hvilke mål kan hæve jeres familie op over de selviske og ubetydelige mål som denne verdens familier har? (b) Hvilke farer må man være vågen for?
16 Målet for jeres familie skulle derfor være at I over for alle som I kommer i berøring med, ved jeres tale og gode opførsel er en anbefaling for den Gud som I dyrker. Alle der kommer i jeres hjem burde respektere dette mål, og gør de ikke det, burde de ikke komme der. I skulle heller ikke lade gudsfornægtende unge mennesker som driver tiden bort, lokke jer hjemmefra og lade dem lægge beslag på jeres tid og opmærksomhed. Uanset hvor i verden I bor, skulle jeres familie være som en missionærgruppe der udbreder sand lære og livgivende kundskab til sine omgivelser. Det skulle være sådan at mennesker der har vanskeligheder kunne komme til jeres hus og hente vejledning, trøst og opmuntring. Guds og menneskenes store fjende, Satan, søger i dag at opløse familielivet. I en del af verden gør han det gennem statens diktatoriske metoder, og i en anden del af verden ved sådanne underfundige midler som herreklubber og dameklubber, søndagsskoler for små børn og søndagsskoler for større børn. Jeres familie bør imidlertid ikke lade sig splitte hverken af falsk religion eller menneskelige foranstaltninger til social fremgang. Gør jeres del til at holde familien samlet som et lille samfund der er viet til at behage Skaberen. I vil få brug for dens støtte når I skal skille jer ud fra denne vanartede slægt.
17. (a) Hvilke faldgruber må de unge tage sig i agt for så længe de går i skole? (b) Hvilken indstilling vil være gavnlig for dem?
17 Mens I går i skole kan I sørge for at være gode repræsentanter for jeres Skaber blandt jeres kammerater. Benyt jer af eventuelle lejligheder til at fortælle dem og jeres lærer om Guds hensigter. Modstå deres bestræbelser for at få jer med i deres forskellige foreningsarrangementer, som for eksempel sangkor, orkestre, sportsklubber og litterære klubber. Medlemskab af disse er ikke nødvendigt for at få en god skoleuddannelse. Og med hensyn til de fag I undervises i, så husk at meget af det I lærer kun er et produkt af ufuldkomne menneskers tankegang, i mange tilfælde kun teori, og at det med hensyn til autoritet og sandhed ikke kan måle sig med Jehovas ord, der bliver evindelig. Dersom jeres forældre frygter Gud er de den guddommeligt bemyndigede kanal hvorigennem I skal modtage den højeste undervisning, og det er den åndelige belæring.
18. Hvilke fag bør de unge lægge særlig vægt på? Begrund svaret.
18 Drag fuld nytte af jeres skoletid ved at lære at tale, læse og skrive godt, egenskaber der senere hen kan give jer en større andel i forkyndelsen af Guds budskab til menneskene så længe der endnu er tid. „Lad ingen rådden snak udgå af jeres mund,“ lyder formaningen i Guds ord. (Ef. 4:29) Dem der bruger uren tale skal I ikke opmuntre ved at lytte til eller på nogen måde bifalde hvad de siger, for som disciplen Jakob sagde: „Kan samme kildevæld give både velsmagende og bittert vand?“ (Jak. 3:11) Jeres tale bør være vederkvægende, opbyggende og lægende. Sådan virker nemlig Jehovas ord på det hørende øre. (Sl. 107:20) Lad derfor hans tanker fylde jeres sind og hans ord være på jeres læber.
19. Hvilke to veje kan de unge følge i dag, og hvor fører de hver især hen?
19 For til slut at opsummere: I unge må være klar over at Guds vej og denne vanartede slægts vej fører i hver sin retning. I kan ikke følge dem begge. Verdens nuværende ulykkelige situation er bevis nok for at verdens vej, popularitetens, de selviske fornøjelsers og den menneskelige uafhængigheds vej, fører til katastrofe — en katastrofe der langt overgår Vandfloden på Noas tid. At følge Guds vej, den sande kærligheds og den himmelske ledelses vej, den vej som følges af gudfrygtige familier der er forenet i tilbedelsen af Skaberen, giver derimod én den tilfredsstillende fornemmelse af at være optaget af noget nyttigt nu, og bevidstheden om at være på den vej der fører til frelse og til evigvarende lykke. Det er NU I må træffe jeres beslutning om hvilken vej I vil følge.
20. (a) Hvordan viser de unge at de har truffet det rette valg? (b) Hvad kan de tillidsfuldt se frem til?
20 Hvis I træffer det rigtige valg, hvis I frimodigt tager vore dages udfordring op, vil I underordne jer under jeres forældre og sammen med dem arbejde på at opbygge en stærk familie der enigt kan holde stand over for en desperat og fordærvet verdens angreb. I kan gøre dette ved i forening at læse og studere Bibelen hjemme, ved at komme sammen med andre gudfrygtige familier og ved sammen at deltage i den tilfredsstillende gerning at bringe Guds sandheder ud til andre. I kan arbejde på at dygtiggøre jer til at påtage jer større og større tjenesteprivilegier i de kommende år. I kan hjælpe jeres egen familie og andre familier til at opnå livet i den nye tingenes ordning. Tænk på den usigelige glæde og tilfredsstillelse I vil føle når Harmagedons hærstyrker trækkes tilbage og I sammen med jeres elskede familie og andre lykkelige familier kan opsende tak og lovprisning til Jehova Gud fordi han har åbnet en så storslået fremtid for jer i et fredfyldt paradis på en renset jord, hvor I fuldt og helt kan tjene Gud til hans ære. (1 Mos. 8:18-22) Måtte Jehova give jer visdom og styrke til at træffe det rette valg og til at lade jer „frelse fra denne vanartede slægt“. — Ap. G. 2:40.
„Tænk på din skaber i ungdommens dage.“ — Prædikeren 12:1.