Hvordan kan vi undslippe?
„Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:36.
1. Hvad er det at flygte altid forbundet med? Giv et eksempel.
DET at flygte eller undslippe er altid forbundet med noget farefuldt, noget der kræver hurtig handling. Hvis vi af en eller anden grund har måttet skynde os hjem efter et kristent møde i Jehovas Vidners lokale rigssal, vil vi ikke sige at vi måtte flygte eller undslippe derfra, medmindre vi pludselig opdagede at der var udbrudt brand i rigssalen. Men lad os tage et andet eksempel: Vi ser at det brænder i en beboelsesejendom og skynder os derhen. Dér, i et vindue på øverste etage, står en rædselsslagen kvinde med et barn i armene! Hun er for højt oppe til at kunne springe, og det ville være meget risikabelt at lade barnet falde. Hvad kan der gøres? Enten må brandmændene sætte en stige til huset, eller de nødstedte må søge at undslippe ad en brandtrappe. Her taler vi om at undslippe.
2. Hvilke faktorer gør sig gældende i forbindelse med det at undslippe?
2 Når der er tale om at „undslippe“ et eller andet, er der altid flere faktorer der gør sig gældende. Nogle af de væsentligste er: (1) Der er opstået en farefuld situation man hurtigst muligt må flygte fra, (2) man må have et tilflugtssted hvor man kan søge hen for at blive beskyttet og være i sikkerhed, og (3) hvis der findes nogen som ser faren, som kan sørge for et tilflugtssted og som er villig til at hjælpe en med at nå derhen, må man følge den vejledning vedkommende giver. En sådan hjælp er af uvurderlig betydning.
„Den der bringer mig i sikkerhed“
3. (a) Hvad minder overskriften til Salme 18 os om? (b) Hvad giver David udtryk for i Salme 18:1-6?
3 Der findes ingen der som Jehova Gud kan hjælpe mennesker til at undslippe og komme i sikkerhed. Slå for eksempel op i Bibelen, på Salme 18, og læg mærke til at der i overskriften siges at denne salme blev komponeret af David „dengang [Jehova] havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd“. Det at Israels første jordiske konge, Saul, nævnes her, får os til at tænke på hvor ofte David må have følt at han stod ansigt til ansigt med døden. Ja, tre gange forsøgte kongen at spidde David til væggen med et spyd! (1 Sam. 18:11; 19:10) Derefter var David i adskillige år stadig på flugt for Saul, der skånselsløst jagede ham. (1 Sam. 26:20) Med dette i tanke kan vi udmærket forestille os med hvilken inderlighed David har udtalt de indledende ord i Salme 18. Her læser vi, ifølge New World Translation: „Jeg er dig hengiven, Jehova min styrke. Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed. Min Gud er min klippe. Jeg vil søge tilflugt hos ham, mit skjold og mit frelseshorn, mit tilflugtsbjerg. Den der bør lovsynges er Jehova, ham kalder jeg på, og fra mine fjender bliver jeg frelst. Dødens reb omslyngede mig; og regnfloder af uslinge blev ved med at skræmme mig. . . . I min kval blev jeg ved med at kalde på Jehova, og til min Gud blev jeg ved med at råbe om hjælp. Fra sit tempel hørte han min stemme, og mit råb om hjælp foran hans ansigt nåede hans ører.“ — Versene 1-6.
4. Hvad kalder David Jehova, og hvordan fremgår det af, Salme 18 at det er en passende betegnelse?
4 Hvor storslået og opmuntrende at David her kalder Jehova „den der bringer mig i sikkerhed“! Viste Jehova Gud sig at leve op til denne betegnelse? Ja afgjort, for efter at David har beskrevet Jehovas mægtige gerninger siger han videre: „Han udfriede mig fra min stærke fjende, og fra dem der hader mig; for de var stærkere end jeg. De blev ved med at komme imod mig på min undergangs dag, men Jehova blev min støtte og førte mig ud til et vidtstrakt sted; han reddede mig fordi han havde behag i mig.“ — Sl. 18:17-19, NW.
5, 6. (a) Hvordan hjælper Salme 37 Jehovas tjenere til at sætte deres lid til ham som ’den der bringer dem i sikkerhed’? (b) Hvordan fremgår det at Salme 70 at der var tale om en situation hvor hurtig hjælp var påkrævet?
5 David tager mange gange dette emne op i Salmerne. I fire af Salmerne kalder han Jehova „den der bringer mig i sikkerhed“ (NW). (Sl. 18:2; 40:17; 70:5; 144:2) Når vi som Jehovas vidner taler med andre om Jehovas ophøjede egenskaber og hensigter, henviser vi ofte til dele af Salme 37. Men læg mærke til den storslåede afslutning på denne salme: „De retfærdiges frelse er fra Jehova; han er deres fæstning i trængselstiden. Og Jehova vil hjælpe dem og bringe dem i sikkerhed. Han vil bringe dem i sikkerhed for de ugudelige og frelse dem, for de har søgt tilflugt hos ham.“ (Vers 39, 40, NW) Hvilken tilskyndelse til Jehovas tjenere om at sætte deres lid til ham!
6 Salme 70 giver os en tydelig fornemmelse af at der var tale om en situation hvor hurtig hjælp var påkrævet. Salmen blev skrevet da David følte sig i stor nød, og han bad derfor: „Gud, udfri mig, Jehova, kom mig hurtigt til hjælp. . . . Jeg er nødstedt og fattig. Gud, gør hurtigt noget for mig. Du er min hjælp og den der bringer mig i sikkerhed. Jehova, tøv ikke.“ — Sl. 70:1, 5, NW.
7. Med hvilken indstilling kan vi passende bede Jehova om hjælp når vi er i stor nød?
7 Har du nogen sinde følt sådan? Det er både trøstende og trosstyrkende at vide at vi, som Jehovas tjenere, kan have tillid til at han „hurtigt“ vil gøre noget for os. Han ved hvad vi trænger til og hvordan han kan opfylde vore behov. Vor kærlige himmelske Fader er i sandhed ’den der bringer os i sikkerhed, når vi har brug for det. Undertiden må vi, ligesom David, erkende at vor ufuldkommenhed har bragt os i en uheldig situation. Men ligesom David kan vi oprigtigt nærme os Jehova, måske med „en sønderbrudt ånd“, i tillid til at han vil høre vor bøn og opfylde den. Vi kan bede ligesom David gjorde: „Skab mig, o Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre.“ — Sl. 51:12, 19.
8. Hvilken stilling indtager Jesus Kristus så han kan komme os „til hjælp i rette tid“?
8 Noget andet vi også bør tænke på, er at Gud har sørget for en ypperstepræst som kan „føle med vore svagheder“ og gennem hvem vi kan nærme os „den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid“. Vi er i sandhed taknemmelige for denne medfølende ypperstepræst, Jesus Kristus, som under Faderens ledelse kan „frigøre“ os fra eller hjælpe os til at undslippe fra åndelig trældom. — Hebr. 2:15; 4:15, 16.
9. (a) Hvornår var den eneste gang Jesus talte om at „undslippe“? (b) Hvad må vi gøre for at undslippe en fare?
9 Ifølge evangelieberetningerne talte Jesus Kristus, den større David, kun én gang om at „undslippe“. Det var da han talte om „afslutningen på tingenes ordning“ og indtrængende sagde til sine disciple: „Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ (Luk. 21:36; Matt. 24:3) Før vi nøjere undersøger denne passage vil vi imidlertid genopfriske et par fængslende beretninger i De hebraiske Skrifter om nogle der undslap under farefulde omstændigheder, og lægge mærke til hvad vi kan lære af disse begivenheder og hvordan vi kan anvende det på os selv. Når vi befinder os i fare er der visse skridt vi må tage og visse ting vi må undgå, for at kunne undslippe. Det vil fremgå af følgende historiske begivenheder.
Reddet gennem Vandfloden
10, 11. Hvad afhang Noas og hans families redning af, men hvornår er det umuligt at undslippe?
10 Den første beretning vi skal betragte er meget spændende. Den handler om hvordan de onde i hele verden blev udslettet. Ville nogen kunne undslippe? Husk at Jehova havde sagt til Noa: „Jeg bringer nu vandfloden over jorden for at udrydde alt kød under himmelen, som har livsånde; alt, hvad der er på jorden, skal forgå.“ (1 Mos. 6:17) Jehova havde imidlertid allerede givet Noa en detaljeret vejledning om hvordan han skulle bygge en ark. Og han forklarede ham nu hvad han og hans familie skulle gøre for at de, sammen med andre levende skabninger, kunne blive bevaret i live og ikke gå til grunde i den ødelæggende vandflod.
11 Hvad afhang deres redning af? Det fremgår klart af disse ord: „Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.“ (1 Mos. 6:22) Når Gud giver en klar befaling eller vejledning, kræver han absolut lydighed. Hvis man på et eller andet punkt ignorerer hans vejledning eller advarsel, er det umuligt at undslippe. Resultatet bliver da det samme som det blev for de øvrige mennesker på Noas tid. Jesus sagde om deres indstilling og de følger den fik: „De gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort.“ (Matt. 24:39) Det var ikke muligt for disse mennesker at undslippe, for de anerkendte ikke at de befandt sig i en farefuld situation, og de gav ikke agt på den vejledning Jehova havde givet dem gennem Noa om hvordan de kunne undslippe.
12. Hvordan undslap de „otte sjæle“ på Noas tid ifølge Første Petersbrev 3:20?
12 Der er endnu en ting i denne beretning som det er værd at lægge mærke til. Hvordan undslap disse „otte sjæle“? Læg nøje mærke til apostelen Peters svar. De „blev bragt sikkert igennem vandet“. (1 Pet. 3:20) De befandt sig midt i det hele, og deres udfrielse skete ikke ved at de blev taget bort fra jorden, for eksempel på en rejse til månen. Som vi skal se, kan det samme blive tilfældet med dem der i dag tjener Jehova.
De der undslap fra Sodoma
13. Hvordan kom Lot til at bo i Sodoma?
13 Lad os nu se på beretningen om Lot og hans familie der undslap fra Sodoma. Genkald dig baggrunden. Fordi der ikke var tilstrækkeligt med græsgange til alle deres dyr, lod Abraham Lot vælge hvilken vej han ville gå. „Da . . . valgte [Lot] sig hele Jordan-egnen. Så brød Lot op og drog østerpå . . . og drog med sine telte fra sted til sted helt hen til Sodoma. — Men mændene i Sodoma var ugudelige og store syndere mod [Jehova].“ Lot har sikkert vidst hvilket dårligt omdømme Sodomas indbyggere havde. Men egnen dér gav store muligheder for at opnå materiel velstand, for den „var vandrig som [Jehovas] have“. — 1 Mos. 13:5-13.
14. Hvordan reagerede følgende personer på den indtrængende advarsel de fik: (a) Lots svigersønner? (b) Lot selv i to tilfælde? (c) Lots hustru?
14 Senere kom to engle der havde materialiseret sig som mænd, til Sodoma og fortalte Lot at Jehova havde besluttet at „ødelægge byen“. Lot advarede straks sine vordende svigersønner. Men forstod de hvilken truende situation de befandt sig i og nødvendigheden af straks at flygte — en af de væsentligste faktorer for at en flugt kan lykkes? Nej, „hans svigersønner troede, at han drev spøg med dem“. (1 Mos. 19:12-14) Da morgenen gryede „skyndede englene på Lot“ for at få ham til straks at forlade byen. Hvordan reagerede han? „Han tøvede.“ Men fordi „[Jehova] ville skåne ham“, førte englene hurtigt Lot, hans hustru og deres to døtre ud af byen og tilskyndede dem til at fortsætte, idet de sagde: „Det gælder dit liv! Se dig ikke tilbage. . . . red dig op i bjergene, for at du ikke skal omkomme!“ Men hvordan reagerede Lot denne gang? „Lot sagde til dem: ’Ak nej, herre! . . . Se, den by der er nær nok til, at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit liv er frelst!“’ I sin barmhjertighed bønhørte Jehova Lot, og han undslap til byen Zoar. Men hvordan med Lots hustru? Hun ignorerede med vilje den klare vejledning de havde fået. „Hans hustru, som gik efter ham, så sig tilbage og blev til en saltstøtte.“ — 1 Mos. 19:15-26.
15. (a) Skyldtes det Lots egen fortjeneste at han undslap ødelæggelsen? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv i forbindelse med Lots flugt?
15 Hvad kan vi lære af alt dette? Skyldtes det alene Lots egen fortjeneste at han fik lov at undslippe? Nej, Abrahams indtrængende bønner om at Gud ville vise barmhjertighed spillede også en rolle. (1 Mos. 18:20-33) Beretningen siger at „da Gud tilintetgjorde Jordan-egnens byer, kom han Abraham i hu og førte Lot ud af ødelæggelsen“. (1 Mos. 19:29) Gud udfriede også Lot fordi han, som den retfærdige mand han var, overhovedet ikke sympatiserede med de ’lovbryderiske mennesker’ han boede iblandt. (2 Pet. 2:7) Imidlertid havde Lot ikke travlt med at komme ud af Sodoma, hvor han havde visse interesser. Han måtte nødes og endda tages ved hånden. (1 Mos. 19:16) Lots flugt burde få os til at spørge os selv: Sympatiserer vi heller ikke med ugudelige, lovbryderiske mennesker? Og er vi villige til at lægge større vægt på de åndelige interesser end på visse eventuelle materielle fordele, for at vi kan undslippe? — Matt. 6:33.
16. Hvilken forskel var der i den måde Lot og Abraham reagerede på?
16 Som en modsætning til Lots tøven med hensyn til hurtigt at flygte, kan vi tænke på hvad der skete da Gud ’satte Abraham på prøve’ og befalede ham at bringe sin elskede søn Isak som brændoffer. Her drejede det sig ganske vist ikke om at flygte. Men hvordan reagerede Abraham? Tøvede han? Eller bad han om at han måtte bringe et andet offer? Nej! Abraham stod op „tidligt næste morgen“ og begyndte straks den tre dage lange rejse, med Isak ved sin side. Han nåede endog så vidt at han „greb kniven og rakte hånden ud for at slagte sin søn“, før Jehova greb ind så Isak blev bevaret i live. — 1 Mos. 22:1-14.
17. (a) Hvad kan vi lære af det vi lige har drøftet? (b) Hvilke ord af Jesus hjælper os til, som hans disciple, at vurdere vor stilling i forhold til den nuværende tingenes ordning?
17 Her er noget vi kan lære af. Lad os ikke blot følge retfærdighedens vej på en passiv måde og stille os tilfreds med bare at undgå en uret adfærd. Vi bør aldrig være tøvende og prøve at se hvor nær vi kan holde os til kanten af denne onde tingenes orden, ved at stå på god fod med den og prøve at få del i alle dens materielle fordele og nyde så mange af dens adspredelser som muligt. Følgende ord som Jesus udtalte i en bøn til Gud, viser at Jesu disciple ikke skulle have en verdslig indstilling: „Jeg har givet dem dit ord, men verden har hadet dem, fordi de ikke er en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — Joh. 17:14.
Hvordan vi kan undslippe
18. Hvordan forbandt Jesus beretningerne om Noa og Lot med hinanden, og passer de på forholdene i dag?
18 Ved en lejlighed forbandt Jesus beretningerne om Noa og Lot med hinanden, idet han sagde at de var profetiske og pegede frem til „Menneskesønnens dage“. De fik en opfyldelse på den generation der levede på Jesu tid, men desuden får de en større opfyldelse i vor tid, i „endens tid“. (Luk. 17:26-33; Dan. 12:1-4) I „Lots dage“ nøjedes folk ikke med at spise og drikke, som på Noas tid, men Bibelen siger at de også købte og solgte, plantede og byggede. Dette minder i høj grad om vor tid, hvor det er så let at blive fuldstændig opslugt af de daglige gøremål! Det skadelige pres der blandt andet skyldes sådanne ting som inflation og nationalisme, samt fristelserne til at „følge sit eget hoved“ og opnå en god stilling i verden, er større end nogen sinde.
19. Hvilken udvikling henimod en faretruende situation omtalte Jesus i sin store profeti, og hvilken formaning gav han derefter?
19 Lad os nu betragte Jesu store profeti, der beskriver den udvikling der ville finde sted i vor tid og som ville føre til en meget faretruende situation som det ville være absolut nødvendigt at undslippe fra. Han sagde at der ville være „angst blandt nationerne, . . . mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord“. Dette ville kulminere i ’den store trængsel’, hvor Satans ’himle og jord’ ville blive fjernet. (Luk. 21:10-33; Matt. 24:21; 2 Pet. 3:7) Derefter følger den betimelige formaning: „Men vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:34-36.
20 (a) Hvordan vandrede Noa hele tiden med Gud? (b) Hvad bør vi på samme måde være opmærksomme på?
20 Hvordan kan vi undslippe? Ikke ved at blive taget bort fra den jordiske skueplads. Vi må i stedet efterligne Noa, der nøje adlød Guds befaling om at bygge arken og om sammen med sin familie at gå ind i denne ark. I alle disse vanskelige år stod han fast og bevarede Guds gunst. „Noa vandrede med Gud.“ (1 Mos. 6:9) Ligesom Noa må vi erkende at vi befinder os i en farefuld situation som vi hurtigst muligt må flygte fra. Ligesom denne troens mand må vi nøje adlyde Jehova, ’den der bringer os i sikkerhed’, og følge de anvisninger han giver os i disse vanskelige tider. På den ene side må vi undgå at give efter for selvet ved en overdreven nydelse af mad og drikke, og at blive tynget af dagliglivets bekymringer, for det kunne resultere i en døsig og tøvende indstilling, og i så fald vil vi ikke kunne bestå når den dag pludselig er over os som en snare. På den anden side må vi hele tiden være på vagt og holde os åndeligt vågne, idet vi bevarer et inderligt bønsforhold til Gud. Der må ikke være nogen tvivl i vort sind om hvilken side vi står på — Guds riges side under hans konge, Kristus Jesus. — Matt. 6:31-34.
21. Hvordan kan vi bevare os i en godkendt tilstand og bestå over for Menneskesønnen?
21 Det er absolut nødvendigt at vi stræber efter at bevare os i en godkendt tilstand og at bestå over for Menneskesønnen, Jesus Kristus, i disse kritiske tider. Det kan være en prøvelse, men den vil ikke være større end at vi kan udholde den, hvis vi er årvågne og lydige. Apostelen Paulus giver os følgende forsikring: „Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, [ikke nødvendigvis ved at tage os bort fra skuepladsen, men] så I kan udholde den.“ Vi må altså opdyrke udholdenhed, så vi kan overvinde fristelser og prøvelser og trofast „bestå“ i denne ’afslutning på tingenes ordning’. — 1 Kor. 10:11-13; Matt. 24:3.
22. Hvem bør vi se hen til efter vejledning for at undslippe, og hvorfor?
22 Kan der siges mere som svar på spørgsmålene: Hvordan kan vi undslippe? Hvor skal vi flygte hen? Det kan der. Lad os derfor yderligere undersøge Guds ord, for Jehova ved hvad vi har brug for, og han vil tage sig af os når vi ydmygt lader os lede af ham. — 1 Pet. 5:6, 7.
[Illustration på side 10]
Noa og hans familie gav agt på Guds advarsel
[Illustration på side 12]
Lot og hans familie blev advaret af engle