Formaninger og bestemmelser fra en ny ordnings Gud
„Jeg har overholdt dine bestemmelser og dine formaninger, for alle mine veje ligger foran dig.“ — Salme 119:168, NW.
1. På hvilke måder bidrager formaninger til Jehovas tjeneres lykke?
GUDS retfærdige nye ordning er nært forestående! Jehovas vidner, der elsker hans retfærdige lov, har behov for at få formaninger fra hans ord og gennem hans organisation. De er lykkelige fordi de giver agt på disse formaninger fra Gud. Det er formaninger der får dem til at søge efter ham, hvilket resulterer i lykke. Når man i Ny Verden-oversættelsen har valgt at gengive det hebraiske ord ’edothʹ (den græske Septuaginta-oversættelse benytter ordet martyriʹa) med „formaninger“ i stedet for „vidnesbyrd“ (som i den danske autoriserede oversættelse) skyldes det at dette ord er stærkere og mere meningsfyldt. Det viser at Jehova, når situationen kræver det, minder os om sine love, sine bestemmelser, sine forordninger og sine bud. Han lader os således ikke glemme dem fuldstændigt. Vi vil blive lykkelige hvis vi giver agt på disse formaninger og ikke lader os irritere af dem.
2. Hvilket grundlag havde skribenten af Salme 119 for at kaste lys over mange formaninger?
2 Hvis salmisten skrev senest i det femte århundrede før vor tidsregning, har han haft alle De hebraiske Skrifter, fra Første Mosebog til Malakias, til sin rådighed. I den græske Septuaginta-oversættelse (som vi ser et brudstykke af ovenfor) kaldes Femte Mosebog Deuteronoʹmion, hvilket betyder „anden lov“. Indholdet af denne bog betragtedes åbenbart for en stor del som en forklaring af Loven og den pagt som Jehova indgik med Israel med profeten Moses som mellemmand. Det er derfor naturligt at vi i Femte Mosebog finder formaninger fra Gud til os, ligesom i Bibelens øvrige bøger.
3. (a) Hvad minder citaterne fra De hebraiske Skrifter os om? (b) Hvorfor kan vi opnå større lykke end salmisten kunne?
3 De flere hundrede citater fra De hebraiske Skrifter i De kristne græske Skrifter minder os ikke blot om det Jehova lærte sit folk under Loven, men også om hans storslåede hensigter med den kristne menighed og den genløste menneskehed. Nutidens disciple af Jesus Kristus, den større Moses, har flere formaninger fra Jehova Gud end salmisten havde, og ved trofast at give agt på dem kan de opnå større lykke end salmisten kunne. Når de under deres studium af Bibelen søger efter Jehovas formaninger, søger de i virkeligheden efter ham af hele deres hjerte.
4. Hvilken indstilling til Guds formaninger vil det være rigtigt af os at have i lighed med salmisten, i stedet for at blive irriterede?
4 Man bør værdsætte det hvis man får gode råd der kan beskytte en mod at dele skæbne med de onde. Netop derfor satte salmisten stor pris på formaningerne fra Gud. (Salme 119:24, 119, 167, NW) Nutidens vidner for Jehova bliver heller ikke irriterede når Gud finder det for godt at minde dem om noget der har at gøre med hans lov, enten gennem deres studium af Bibelen eller ved hjælp af sin organisation. De vælger loyalt at tage hans formaninger til sig. „Jeg holder mig nær til dine formaninger. Jehova, gør mig ikke til skamme.“ — Salme 119:31, NW.
5. (a) Hvilken hensigt tjener formaninger fra Guds ord og hans organisation? (b) Hvordan kan vi vise at vi, ligesom salmisten, værdsætter Jehovas formaninger?
5 Gud formaner ikke sine vidner for at gøre dem til skamme, men for at beskytte dem mod en handlemåde der kunne bringe skam over dem. De ønsker at deres hjerte, sædet for følelserne, skal ledes af noget der kan gavne dem i al fremtid, og beder derfor sammen med salmisten: „Bøj mit hjerte til dine formaninger — og ikke til vinding.“ (Salme 119:36, NW) De ønsker ikke at gå glip af evigvarende velsignelser ved at holde op med at studere Bibelen eller med regelmæssigt at komme sammen med Jehovas indviede folk. (Salme 119:111, NW) Det er inderlig kærlighed til Jehova der tilskynder dem til denne handlemåde. Skønt det kan betyde at de får nogle alvorlige irettesættelser, glæder Jehovas vidner sig over at han leder dem ved hjælp af sine formaninger og derved beskytter dem mod at komme på afveje og måske miste evigheden af syne: „Jeg har glædet mig over dine formaningers vej som over al slags velstand.“ — Salme 119:14, NW.
6. Hvordan har Jehovas vidner bestræbt sig på at være oprigtige over for Gud?
6 Jehovas vidner er blevet kritiseret for at have taget fejl på visse områder og nogle har endda forladt dem med den begrundelse, men de har altid været oprigtige over for deres Gud. De ønsker at gå ad den vej som formaningerne i hans ord leder dem til. Deres historie i nyere tid viser at de har handlet ligesom salmisten gjorde i fortiden: „Jeg har tænkt over mine veje, så jeg vender mine fødder om mod dine formaninger.“ (Salme 119:59, NW) Kun når de lægger denne indstilling for dagen kan de bede Gud om at bevare dem i live så de fortsat kan gøre det arbejde han ønsker af dem, på trods af deres blodtørstige fjender. (Salme 119:88, NW) Idet de indrømmer at de er Guds trælle fordi de har indviet sig til ham gennem Kristus og at de har behov for at få den sande betydning af det han har nedskrevet i sit ord åbenbaret, siger de: „Jeg er din tjener. Giv mig forstand, så jeg kan kende dine formaninger.“ — Salme 119:125, NW.
7. Af hvilke grunde er Jehovas vidner taknemmelige, og hvad beder de om?
7 Gud har åbenbaret vidunderlige ting for dem fra sit ord siden den første verdenskrig sluttede i 1918, og de ønsker at handle i overensstemmelse med disse åbenbaringer. (Salme 119:129, NW) Jehova er fuldt ud berettiget til at henlede deres opmærksomhed på sine formaninger og til at påbyde dem at følge dem. De anerkender med glæde dette i bøn. Salmisten gav udtryk for deres indstilling med disse ord: „Du har givet dine formaninger som påbud i retfærdighed og i stor trofasthed.“ (Salme 119:138, NW) Jehovas tjenere er taknemmelige fordi deres Gud på denne måde viser at han er loyal!
8. På hvilken måde afhænger vort evige liv af om vi forstår og overholder Guds formaninger?
8 Jehovas vidner er i vor tid klar over at deres evige liv i Guds retfærdige nye tingenes ordning afhænger af at de forstår det han henleder deres opmærksomhed på og dernæst forstandigt adlyder. (Salme 119:144, NW) De lever i en fjendtligsindet verden og har ofte måttet bede den Gud der hører bønner om at frelse dem fra de mest truende situationer, navnlig nu hvor alle nationerne samles til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:13-16) Ordene i følgende bøn er yderst velvalgte i denne forbindelse: „Jeg har kaldt på dig. Frels mig! Og jeg vil overholde dine formaninger.“ — Salme 119:146, NW.
9. Hvilken sikkerhed har vi for at vi fortsat vil have adgang til Guds formaninger?
9 Skønt de skrevne formaninger fra Gud nu har eksisteret i 1900 år, siden den sidste af Bibelens 66 bøger blev skrevet, kan vi høste gavn af dem den dag i dag, og de vil stå til vor rådighed i al evighed. Ordene i Salme 119:152, der er henvendt til Gud, vil vise sig at være sande: „Fra gammel tid har jeg kendt nogle af dine formaninger, for du har grundlagt dem til at gælde for stedse.“ (NW) På grund af denne kundskab om nogle af Jehovas formaninger begyndte man i juli 1879 at udgive bladet Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence. Nu da dette blad er udkommet i 105 år, findes det i hele verden og på 102 sprog. Selv hvis Jehovas vidners fjender skulle få lov til at hindre bladets udgivelse, kan de dog aldrig sætte en stopper for Bibelen der indeholder Guds formaninger, for den hviler på et grundlag som vil bestå til evig eller ubestemt tid.
Vi overholder vor Guds bestemmelser
10. På hvilken måde fremhæves Guds „bestemmelser“ i Salme 119?
10 Efter at salmisten i de to indledende vers har prist dem lykkelige der vandrer efter Jehovas lov og retter sig efter hans formaninger, siger han videre: „Ja, de har ikke øvet uret. På hans veje har de vandret. Du har ved påbud givet dine bestemmelser, for at de omhyggeligt skal overholdes.“ (Salme 119:3, 4, NW) I denne salme benytter skribenten ordet „bestemmelser“ 21 gange, og har dem således hele tiden i tanke.
11. (a) Hvorfor var salmisten påpasselig med sin adfærd, som det fremgår af Salme 119:168, NW? (b) Hvad ligger der i ordet „bestemmelser“?
11 Salmisten fortæller os om sin indstilling til disse „bestemmelser“ fra Gud og bekræfter at han handlede i overensstemmelse med dem. I denne henseende var han et godt eksempel for os i dag. Han forstod at Gud lagde mærke til hans livsførelse og at han måtte være påpasselig med hvilken adfærd han lagde for dagen under Jehovas lovpagt. Med god grund sagde han: „Jeg har overholdt dine bestemmelser og dine formaninger, for alle mine veje ligger foran dig.“ (Salme 119:168, NW) Formaninger er nærmest en hjælp for hukommelsen, mens bestemmelser snarere er retningslinjer som en overordnet fastsætter for sine underordnede. Af disse bestemmelser fremgår det hvad den pligtopfyldende tjener, træl, ansatte eller soldat bør gøre og hvordan det skal gøres. Udtrykket „bestemmelser“ er stærkere end „forskrifter“; og det hebraiske ord der oversættes med bestemmelser, nemlig piqudimʹ, betyder „anvisninger, noget som er én betroet“. Syntes salmisten at disse bestemmelser fra Gud var ubehagelige og byrdefulde, eftersom det at overholde dem kunne betyde at der blev rettet falske anklager imod ham eller at han blev bagtalt? Lad os lytte til hans ord: „Se at jeg elsker dine bestemmelser. Jehova, bevar mig i live i din loyale hengivenhed.“ — Salme 119:159, 169, NW.
12, 13. (a) Hvordan hjalp det eksempel salmisten satte, Guds tjenere til at holde ud trods prøvelser under og efter den første verdenskrig? (b) Hvis bestemmelser rettede ’resten’ sig efter, skønt den blev „sølet til med løgn“?
12 Salmisten satte et godt eksempel for de sande kristne der er tilknyttet Jehovas synlige organisation midt i denne lovløse, kærlighedskolde verden. At følge dette eksempel har vist sig at bære lønnen i sig selv. De er omgivet af fjender af deres Gud, og føler sig derfor som ’udlændinge’ ligesom salmisten. (Salme 119:19, 54, NW) Alligevel mener de ikke at der er noget som kan måle sig med Guds forordninger for en livsførelse der har hans behag. Kun med nød og næppe overlevede de den første verdenskrig. I disse krigsår greb fjenderne ind over for de ledende i Jehovas synlige organisation for at fremskynde udslettelsen af hans folk; ja, på falske anklager fængslede de endog præsidenten og flere andre ansvarshavende mænd fra Vagttårnsselskabets hovedkontor. Denne hændelse svarer til det der beskrives i Salme 119:69: „De overmodige har sølet mig til med løgn. Jeg vil af hele mit hjerte rette mig efter dine bestemmelser.“ Jehovas tjenere gør klogt i at adlyde den almægtige Gud som deres overordnede, fremfor at adlyde mennesker der befinder sig hernede på Guds ’fodskammel’.
13 Ved slutningen af den første verdenskrig så det ud til at det skulle lykkes fjenderne at undertrykke og udslette Guds lydige, indviede folk. Dette folk kunne derfor sige: „De var lige ved at udslette mig på jorden; men jeg forlod ikke dine bestemmelser.“ (Salme 119:87, NW) Universets Suveræn forpurrede imidlertid de overmodige fjenders feje anslag.
14. I hvilken forstand kunne resten give udtryk for tanken i Salme 119:45, NW?
14 Da de var blevet udfriet efter krigen følte de som aldrig før nødvendigheden af at søge efter Guds bestemmelser for at finde ud af hvad han ønskede at de skulle udrette i den uventede periode med fred. De kunne gøre ordene i Salme 119:45 til deres egne: „Jeg skal vandre hvor der er rigelig plads, for jeg har søgt dine bestemmelser.“ — NW.
Nu og i fremtiden
15. (a) Hvilken opfattelse som udtrykkes i Salme 119, har Guds folk gjort til sin egen? (b) Hvad har Guds tjenere koncentreret sig om siden 1919?
15 Efterhånden som deres forkyndelsesarbejde er blevet udvidet så det omfatter hele jorden, har de fået langt flere fjender. Men dette har ikke skræmt dem i så høj grad at de har foretrukket at glemme Guds befalinger. De holder standhaftigt ud. (Salme 119:93, 94, NW) De nøjes ikke med at høre Guds ord, deriblandt hans udtrykkelige bestemmelser, hvorefter de glemmer det — de handler efter det, og kan derfor uden praleri sige, idet de giver Jehova æren: „Jeg handler mere forstandigt end de ældre mænd, for jeg har rettet mig efter dine bestemmelser.“ (Salme 119:100, 104, NW) Fra efterkrigsåret 1919 og fremefter har de derfor ikke beskæftiget sig med de planer nationerne lægger og de arrangementer de træffer. De har ufravigeligt forkyndt Guds rige ved Kristus som menneskehedens eneste håb fremfor Folkeforbundet og dets efterfølger, De forenede Nationer. Sandelig „forstandigt“!
16. Hvad er vi overbeviste om skønt man søger at presse os til at handle i modstrid med det vi ved er rigtigt?
16 Når vi der lever mens De forenede Nationer eksisterer, ud fra Guds ord får at vide at vi ikke må elske verden eller det der er i den, er det i virkeligheden Guds bestemmelser vi oplyses om. Vi bør regne dem for at være rigtige, hvilket de i sandhed er. Vort standpunkt stemmer med ordene i Salme 119:128: „Derfor regner jeg alle dine bestemmelser om alting for rigtige; enhver falsk sti hader jeg.“ (NW) Verdslige mennesker ser måske ned på os på grund af vort urokkelige standpunkt, men det er Guds bedømmelse af os der tæller, og vi ønsker derfor ikke at glemme hans befalinger. — Salme 119:141, NW.
17. Hvad vil der ske i fremtiden, og hvordan vil Jehovas folk blive beskyttet når modstanderne vender sig imod det?
17 Guds rige ved Kristus som det eneste håb for menneskehedens verden er nu blevet forkyndt kraftigere og kraftigere gennem 60 år; men de der planlægger denne verdens anliggender giver ikke agt på det. Hele menneskeheden er nu i fare for at blive udslettet med kernevåben, og flere og flere fyldes med bittert had mod al religion. Når alle former for falsk religion er tilintetgjort, vil Guds fjender vende sig mod Jehovas vidner. Når de irreligiøse modstandere af Guds rige nærmer sig de overlevende vidner for Jehova, vil disse som aldrig før få brug for Guds hjælp. Den almægtige Gud må dække dem med sin hånds beskyttende skygge. De vil da have grund til at bede om at Guds hånd må komme dem til hjælp, som det siges i Salme 119:173: „Måtte din hånd komme mig til hjælp, for dine bestemmelser har jeg valgt.“ (NW) Under disse yderst prøvende omstændigheder vil Jehovas hånd ikke vise sig at være for kort så den ikke kan redde dem der frygter ham og adlyder hans bestemmelser. — Esajas 50:2.
18. (a) Hvordan kan vor omgangskreds have indflydelse på om vi overlever afslutningen på denne tingenes ordning? (b) Hvad vil vi altid være interesseret i, da vi ved hvordan det vil gå dem der frygter Jehova?
18 Vi nærmer os den katastrofale afslutning på denne lovløse, kærlighedskolde tingenes ordning og afslutningen på adskillelsesarbejdet — en adskillelse af folk fra alle nationerne der er foregået på samme måde som når en hyrde skiller fårene fra bukkene. Hvilken gruppe vil vi gerne findes i? Sammen med de symbolske bukke, dem der for evigt vil blive afskåret fra al eksistens? Eller sammen med de symbolske får, dem der elsker Jehova Gud? (Mattæus 25:31-46) Det er ikke et minut for tidligt at vælge hvor man vil stå. Tiden er inde til at træffe samme valg som salmisten, der om den Allerhøjeste sagde: „Jeg har fællesskab med alle der frygter dig, og med dem der overholder dine bestemmelser.“ (Salme 119:63, NW) Vi ved hvilken belønning de gudfrygtige vil få, og vi ønsker at dele denne vidunderlige belønning med dem, til Jehovas glæde. Da vi elsker Jehova er vi altid dybt interesseret i at være ham til behag ved at gøre det han kræver af os. Salmisten formulerede vor faste beslutning med disse velvalgte ord: „Dine bestemmelser vil jeg have i tanke, og jeg vil betragte dine stier.“ — Salme 119:15, NW.
19. Hvilken storslået gerning udføres nu?
19 Siden den første verdenskrig sluttede i 1918 har den allerhøjeste Gud udført en storslået gerning midt i en verden der modstår ham. Han har nemlig ladet sine vidner forkynde „denne gode nyhed om riget . . . på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“ på grund af den nært forestående afslutning på denne årtusindgamle tingenes ordning. (Mattæus 24:14) Vi ønsker at have en andel i denne hans gerning. Vi ønsker at gøre hans vilje, og derfor beder vi ham om at lade os gøre det. I Salme 119:27 udtrykkes vor inderlige bøn: „Lad mig forstå dine bestemmelsers vej, så jeg kan have dine undergerninger i tanke.“ — NW.
20. Hvilken af Guds største undergerninger hører endnu fremtiden til, og hvad vil de der bevares i live sige om Guds bestemmelser?
20 En af Guds største undergerninger, en der endnu hører fremtiden til, vil være at han bevarer sine trofaste og loyale vidner gennem den kommende afslutning på denne tingenes ordning og fører dem ind i den nye ordning. (2 Peter 3:13) Det vil være retfærdigt af ham at beskytte dem mens denne dødsmærkede tingenes ordning omkommer. Han vil svare dem når de beder denne inspirerede bøn: „Se! Jeg har længtes efter dine bestemmelser. Bevar mig i live i din retfærdighed.“ (Salme 119:40, NW) Lad dette være din bøn. Når den største trængsel i verdenshistorien så er overstået og du er kommet sikkert ind i den nye og retfærdige tingenes ordning, vil du føle dig tilskyndet til at sige: „Aldrig glemmer jeg dine bestemmelser, for ved dem har du bevaret mig i live.“ — Salme 119:93, NW.
En hjælp for hukommelsen
■ Hvilke „formaninger“ fra Gud står til rådighed for os?
■ Hvordan kan vi få gavn af Guds formaninger?
■ Hvad er Jehovas „bestemmelser“?
■ Hvorfor bør det være vort ønske at rette os efter dem?
[Illustrationer på side 22]
I nutiden har Guds tjenere flere „formaninger“ som de kan høste gavn af
[Illustration på side 24]
Har du valgt at ’have fællesskab med „fårene“ der overholder Guds bestemmelser’?