han hente råd hos mænd der har en høj uddannelse i denne verdens psykologi men som ikke har tro på Jehova Gud. Han følger den vejledning der gives i Jakob 5:13: „Lider nogen iblandt jer ondt, skal han bede.“ Ja, han henvender sig til Gud, idet han jævnligt taler med ham i bøn og tager sig tid til at meditere over de dele af Guds ord der kan hjælpe ham til at se problemet i det rette perspektiv. Om nødvendigt kan han også tale med menighedens tilsynsmand eller en anden moden kristen, således at han forvisser sig om at alle de skriftsteder der kan klarlægge hans situation kommer med i hans overvejelser. Han anmoder imidlertid ikke nogen andre om at træffe afgørelsen for sig, men påtager sig at bære sin ansvarsbyrde.

Dømmekraft, ikke fanatisme

En sådan moden anvendelse af Bibelens principper beror på en sund dømmekraft og ikke på fanatisme. I Ordsprogenes Bog, det andet kapitel, lover Jehova at skænke os visdom og dømmekraft, eller indsigt, dersom vi jager derefter som vi ville jage efter en skjult skat. Gennem sin „tro og kloge tjener“ har Gud tilvejebragt en rig åndelig føde, og vi bør regelmæssigt bruge den litteratur som formidler denne åndelige føde. (Matt. 24:45-47) Det anbefales at hver eneste kristen familie har et sæt opslags- og studiebøger, såsom Bibelen, årgangene af Vagttårnet og Vågn op!, Selskabets seneste indbundne bøger samt anden litteratur der er udgivet til gavn for dem der regelmæssigt deltager i forkyndelsen. Det kan også være fordelagtigt at have en god ordbog, en bibelkonkordans og måske et bibelleksikon. Kun med disse uundværlige redskaber kan man søge Guds ords visdom og indsigt.

Når man stilles over for et spørgsmål eller der opstår et problem skal man gøre det til en vane at bære sin egen ansvarsbyrde. Slå op i skriftsteds- eller emneregisteret, der begge findes bag i de fleste af Selskabets bøger samt i det sidste nummer af hver årgang af Vagttårnet og Vågn op! Hvis du ikke selv har den litteratur der henvises til, kan du efter al sandsynlighed finde den i menighedens bibliotek eller låne den hos en ven.

Foretag en undersøgelse af spørgsmålet eller problemet og find frem til den bedst mulige løsning. Unge brødre og søstre bør lade deres forældre efterprøve den løsning de er kommet til. Gifte kvinder kan tale med deres indviede mænd og få bekræftet rigtigheden af den konklusion de er nået til. Enhver kan spørge menighedens tilsynsmand til råds når det drejer sig om særlig vigtige spørgsmål. Tilsynsmanden vil gerne hjælpe, men han vil gøre vel i at spørge vedkommende om han eller hun selv har undersøgt spørgsmålet og tænkt over det. Somme tider kan det være nødvendigt at henvende sig til Selskabet i spørgsmål der har betydning for tjenesten. Men alle tilskyndes til at lære at bedømme og afgøre hvilke bibelske principper der kommer i anvendelse i en sag eller i et spørgsmål, akkurat som Selskabet må gøre det. — Sl. 119:105.

Bærer man sin egen ansvarsbyrde vil man vokse til større modenhed og høste større gavn af sin indsigt og skelneevne, ligesom man også vil blive mere brugbar for Jehova Gud og hans organisation. I kritiske øjeblikke vil man, i lighed med Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, kunne afgøre hvad Guds vilje kræver af en. Og ligesom de vil man ved trofast at bære sin egen ansvarsbyrde blive beskyttet af Jehova og vinde hans gunst. — Gal. 6:5.

Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor blev Johannes Døber af sine disciple kaldt „rabbi“, når Jesus tydeligt sagde: „I skal ikke lade jer kalde ’rabbi’“? — C. W., De forenede Stater.

Ikke alene brugte Johannes’ disciple ordet „rabbi“ når de tiltalte Johannes, som vist i Johannes 3:26, men Jesu disciple kaldte også Jesus „rabbi“, som det fremgår af Johannes 1:38, hvor der står: „De sagde til ham: ’Rabbi (der oversat betyder lærer), hvor bor du?“ (NW, se også Ordforklaringen i den autoriserede danske bibel.) Det fremgår altså af dette skriftsted at rabbi betyder lærer. Johannes, der af Jehova var blevet bemyndiget til som profet at bane Jehovas veje og bringe bud om frelse for hans folk, var en sådan lærer, og det anerkendte hans disciple. — Luk. 1:76-79.

Ved sin død ophørte Johannes naturligvis med at være lærer, og det var først efter Johannes’ død at Jesus gjorde sine disciple opmærksom på at han nu var deres lærer og at de ikke skulle danne skel imellem sig ved at titulere nogle „rabbi“. „Lad jer ikke kalde ’rabbi’, for én er