En konsultation hos vor tids bedste hjertespecialist
„Ransag mit hjerte, se nøje efter.“ — Sl. 17:3, 1977-oversættelsen.
1. Hvorfor ville man føle sig oplivet dersom en hjertespecialist erklærede at ens hjerte var sundt og stærkt?
Ville man ikke føle sig oplivet hvis man var blevet undersøgt af en hjertespecialist og havde fået at vide at ens hjerte var sundt og stærkt? Man ville føle sig forvisset om at der ikke var nogen fare for at man ville få et hjertetilfælde, og at der var udsigt til at man ville få et langt liv. Dette ville især være trøstende i vor tid, hvor hjertesygdomme er den hyppigste dødsårsag blandt alle kendte sygdomme.
2. Hvorfor står menneskeheden i gæld til hjertespecialisterne i dag?
2 I dag er der mange berømte hjertespecialister, og folk søger dem i stort tal. De behandler mange forskellige hjertesygdomme. De foretager operative indgreb på hjertet. De indsætter endda kunstige hjerteklapper. Alt dette gør man for at hjælpe mennesker med et dårligt hjerte eller en hjertefejl til at leve længere. Vi står i stor gæld til disse dygtige hjertespecialister for de tjenester de yder menneskeheden.
3. Hvad har menneskehjertet kapacitet til, men hvad har hjertespecialisterne dog ikke formået?
3 Menneskehjertet har kapacitet eller evne til at pumpe livsblodet rundt i legemet for evigt. Dette anerkender lægestanden. Hvor ville det være en enestående bedrift hvis hjertespecialisterne fandt ud af hvordan de kunne få hjertet til at udnytte sin fulde kapacitet så vi kunne leve evigt og have et fuldkomment helbred! De har allerede nu opnået stor viden og dygtighed, men de har dog ikke kunnet yde en så uforlignelig bedrift. I lyset af dette forstår vi at vi kan vente forgæves dersom vi regner med at ufuldkomne hjertespecialister skal kunne præstere noget sådant.
4. Hvis hjerte har virket længst, og hvilken udtalelse af Moses holder stadig stik?
4 Det er imidlertid noget andet med den der har udtænkt hjertet. Han skabte det sådan at det kunne blive ved med at sende det livsopretholdende blod rundt i vort legeme for evigt. Han har rekorden i at holde et menneskehjerte i gang med dets livsvigtige arbejde. Rekorden blev sat i Enoks søn Metusalems tilfælde, for han levede i ni hundrede og niogtres år. Han var den syvende efterkommer i lige linje fra Adam, det første menneske på jorden. Metusalems hjerte har stadig rekorden i at vise hvad menneskehjertet virkelig kan klare. Ifølge de oplysninger vi har fra fortidens historiker Moses, Amrams søn, døde Metusalem i år 2370 før vor tidsregning. Siden da er menneskehjertet i høj grad blevet svækket med hensyn til livskraft og ydeevne. I de højest udviklede lande er den forventede gennemsnitslevealder for mænd i dag halvfjerds år. Der er altså ikke sket nogen forbedring siden historikeren Moses i sin tid sagde: „Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres herlighed er møje og slid, thi hastigt går det, vi flyver af sted.“ — Sl. 90:10.
5. Hvorfor gør vi klogt i at lægge mærke til de anvisninger der gives af hjertets Skaber, og hvem er med til at afgøre hvor længe vort hjerte skal fortsætte med at pumpe?
5 Ligesom en opfinder ved alt om den mekanisme han har opfundet og som følge deraf kan give anvisninger på hvordan man skal betjene og vedligeholde den, sådan ved menneskehjertets Skaber alt om hvordan hjertet er indrettet og hvad der påvirker det — bedre end nogen anatom eller kirurg. Vi gør derfor klogt i at lægge mærke til hans anvisninger vedrørende denne livsvigtige legemsmuskel. Vi har stor indflydelse på om vort eget hjerte skal fortsætte med at fungere evigt. Dette er virkelig muligt. Hjertet indtager den centrale plads i legemet; derfor finder vi sådanne bibelske udtryk som „havets hjerte“ og „jordens hjerte“. — 2 Mos. 15:8, NW; Matt. 12:40.
6, 7. (a) Hvordan kan det blive et spørgsmål hvorfor menneskehjertet ikke fungerer evigt? (b) Hvem er den bedste at konsultere, og hvorfor?
6 Mandens og kvindens Skaber ved hvad der ligger til grund for vor tids problemer. Han skabte det første menneske med et blodkredsløb der kunne fungere evigt. Han skabte betingelserne for at det kunne gøre det. Hvorfor bliver det da ikke ved med at fungere? For at få svaret må vi konsultere Skaberen, for han er vor tids bedste hjertespecialist.
7 I sit skrevne ord Bibelen har han tydeligt vist hvorfor vi dør. Fra begyndelsen til slutningen har Bibelen meget at sige om hjertet, ja den omtaler det faktisk over otte hundrede gange. Når vi ser at han i så høj grad har „specialiseret sig“ i hjertet, kan vi være sikre på at han kender sit emne godt. Han kan bedre end nogen jordisk hjertespecialist give os råd og sige hvad der skal til for at bringe vort hjerte i en sådan tilstand at det kan tjene os for evigt. Selv den højeststående person i en af fortidens nationer, nemlig kong David i Jerusalem, henvendte sig til ham for at blive undersøgt. Derfor sagde David til ham: „Ransag mit hjerte, se nøje efter.“ — Sl. 17:3, 1977-overs.
8. Med hvilken forvisning kan vi komme til ransagelse og undersøgelse hos Gud?
8 Vi kan komme til ham, den bedste hjertespecialist, i den forvisning at han fuldt ud forstår vort tilfælde selv om vi måske ikke er i stand til med egne ord at beskrive det helt nøjagtigt. Denne tanke støttes af Bibelen i Romerbrevet 8:27: „Han der ransager hjerterne [ved] hvad ånden mener.“ Ja, han forstår betydningen af det vi gerne mundtligt vil udtrykke når vi kommer til ransagelse og undersøgelse hos ham. Hvis man har levet et rent liv i overensstemmelse med Bibelen, har man intet at frygte. Det er grunden til at salmisten i fortiden kunne bede om en undersøgelse med disse ord: „Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte.“ — Sl. 139:23.
„Menneskehjertets higen“
9. Hvilken diagnose blev stillet i det sekstende århundrede efter menneskets skabelse, og hvis hjerter bankede endnu efter Vandfloden?
9 På et meget tidligt tidspunkt i menneskenes historie undersøgte den største specialist menneskehjertet og stillede en diagnose. I Bibelens første bog, i det sjette kapitel, læser vi hvordan de moralske forhold var i det sekstende århundrede efter menneskets skabelse. Beretningen siger: „Men [Jehova] så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang. Da angrede [Jehova], at han havde gjort menneskene på jorden, og det skar ham i hjertet.“ (1 Mos. 6:5, 6) Her nævnes både menneskenes hjerter og Guds hjerte. Fordi forholdene skar Jehova sådan i hjertet, udløste han en jordomspændende vandflod i det år Metusalem døde. Han bevarede kun én husstand i live, nemlig Noa og hans hustru og deres tre sønner og tre svigerdøtre, i alt otte menneskesjæle. På denne måde fortsatte otte menneskehjerter med at banke. Umiddelbart efter at disse mennesker var gået ud af arken, som havde bragt dem sikkert gennem Vandfloden, vendte de sig til deres himmelske Beskytter og priste ham. Mens de i forening bragte et offer til Jehova Gud, viste der sig en regnbue på himmelen som et godt tegn. Hvordan reagerede Jehova på deres offer?
10, 11. (a) Hvad sagde Jehova derpå om menneskehjertet? (b) Hvor lang tid skulle menneskehjerterne banke, og hvor?
10 „Og da [Jehova] indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: ’Jeg vil aldrig mere forbande jorden for menneskenes skyld, thi menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!’“ — 1 Mos. 8:21.
11 Dermed tilkendegav Jehova at jordkloden skal bestå for evigt. Her skulle menneskehjerter banke i al evighed.
12. Hvorfor var menneskehjertet på det tidspunkt ondt fra ungdommen af?
12 Hvorfor sagde Jehova på dette tidspunkt efter Vandfloden, i år 2369 f.v.t., at „menneskehjertets higen“ var ond „fra ungdommen af“? Grunden var at menneskeslægten havde arvet den onde tilbøjelighed i hjertet fra den første mand på jorden, Adam, Evas mand. Jehova havde sagt til Adam: ’Gør min vilje og lev. Eller vær ulydig og dø.’ (1 Mos. 2:15-17) Da Adams kærlighed til og hengivenhed for Skaberen senere kom på en prøve, valgte han at behage sin hustru, idet han lod sit hjerte påvirke af det onde og blev ulydig mod Jehova Gud, hans Livgiver.
13. Hvornår standsede Adams hjerte, og hvad lod han gå i arv til os?
13 Mennesker er aldrig siden kommet af med denne tendens til at lade hjertet hige mod det onde. Adam måtte tage straffen for sin overlagte synd mod Skaberen. I en alder af ni hundrede og tredive år standsede Adams hjerte, som var blevet skabt med evnen til at fungere evigt uden besvær af nogen art. Blodet blev ikke mere pumpet gennem hans kredsløb, og han døde. Før sin død fik Adam imidlertid mange sønner og døtre; disse giftede sig med hinanden og stiftede familie. (1 Mos. 5:1-5) Adam lod hjertets tilbøjelighed til det onde gå i arv til alle sine efterkommere. Vi har den alle i dag. Dette forklarer hvorfor menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af. — Rom. 5:12.
14. Hvilket spørgsmål rejser der sig på grund af udtrykket „enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker“?
14 I Første Mosebog 6:5 (NW), hvor der tales om menneskets faldne tilstand, bruges udtrykket „enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker“. Skal vi forstå det sådan at Bibelen lærer at menneskets hjerte tænker, eller at menneskehjertet i bibelsk betydning svarer til sindet? Bekræfter Ordsprogene 16:9 og 19:21 ikke denne tanke? Der står: „Menneskets hjerte udtænker hans vej, men [Jehova] styrer hans fjed.“ „I mands hjerte er mange tanker, men [Jehovas] råd er det, der står fast.“ Og i Første Korinterbrev 2:9 står der: „Hvad . . . menneskehjertet ikke har fundet på, det har Gud beredt dem der elsker ham.“ (Se også Esajas 64:3.) Umiddelbart kan det se ud som om ordet „hjerte“ bruges synonymt med „sind“, vor tænkeevne.
15. Hvilke skriftsteder kan man citere for at vise at Bibelen skelner mellem „hjerte“ og „sind“?
15 Imidlertid skelner Bibelen klart melIem „hjerte“ og „sind“. For eksempel citerer apostelen Paulus fra Esajas 40:13 (den græske Septuaginta-oversættelse) og siger: „For ’hvem har lært Jehovas sind at kende, så han kan belære ham?’ Men vi har Kristi sind.“ (1 Kor. 2:16) Paulus siger også i Filipperbrevet 4:7: „Guds fred, som overgår al forstand [græsk: nous, sind], vil beskytte jeres hjerter og jeres sind ved hjælp af Kristus Jesus.“ Og i Mattæus 22:37 citeres Jesu ord: „Du skal elske Jehova din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind.“ I Markus 12:30 medtages desuden ordene: „Og af hele din styrke.“ (Se også Lukas 10:27.) En sådan skelnen mellem sind og hjerte bør vi ikke blot holde os for øje når vi læser De kristne græske Skrifter. For at være konsekvente må vi skelne på samme måde gennem alle de inspirerede skrifter, lige fra Første Mosebog og frem.
16. Hvad er det bogstavelige hjerte, og hvilken billedlig betydning har det?
16 Sindet kan beskrives som den evne hjernen har til at samle oplysninger, sortere dem, sammenstille dem og nå frem til en konklusion. Hjertet er den legemsmuskel der pumper blodet rundt og holder kredsløbet i gang i hele legemet, også i hjernen. Det påvirkes ikke blot af legemets fysiske tilstand, men også af sanseindtryk og følelser. I betragtning af den drivkraft det har, betragtes det med rette som sædet for motiverne, hvad enten det så er kærlighed eller had, frygt eller selviskhed.
17. Nævn bibelske eksempler på den motivering der ligger i hjertet.
17 Et eksempel på den motivering der ligger i hjertet, kan vi læse i Anden Mosebog 35:21, 26, hvor der står: „Og enhver, som i sit hjerte følte sig drevet dertil, og hvis ånd tilskyndede ham, kom med [Jehovas] offerydelse . . . til alt arbejdet . . . Og alle kvinder, som i kraft af deres kunstsnilde følte sig tilskyndet dertil i deres hjerte, spandt gedehårene.“ (Se også Anden Mosebog 36:2.) Jehova sagde til Moses: „Af enhver, som i sit hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal I tage min offerydelse.“ (2 Mos. 25:2) Et hjerte som er opfyldt af et eller andet, tilskynder sin ejermand til at tale om det: „For af hjertets overflod taler munden.“ — Matt. 12:34.
18. Hvordan har hjertet forbindelse med det der kommer ud af munden, og hvordan samarbejder hjerte og sind?
18 Selv om hjertet ikke tænker i sig selv, kan det tilskynde én til at tænke. Det var det Jesus mente med sin udtalelse til de mænd der holdt strengt på at man skulle foretage en ceremoniel afvaskning af hænderne: „De ting der går ud af munden kommer fra hjertet, og de gør mennesket urent. For eksempel kommer der fra hjertet onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser.“ (Matt. 15:18, 19) Falske vidnesbyrd og gudsbespottelser kommer ganske rigtigt ud af munden, og sindets onde overvejelser der kommer til udtryk gennem munden, får næring fra hjertets slette tilbøjeligheder. Ja, hjertet giver tankerne en bestemt retning, for det kan lide at vi er tilbøjelige til at følge en bestemt kurs. Det er derfor med rette at der i Første Mosebog 6:5 tales om at menneskehjertets tanker er tilbøjelige til at følge onde baner. Tanken samarbejder med hjertet.
19. Hvad er baggrunden for at sige at hjertet repræsenterer en følelse af værdsættelse?
19 Hjertet udvikler kærlige følelser, hengivenhed eller ømhed for nogen eller noget. Det kommer til at sætte pris på et menneske eller en ting. Set på denne baggrund repræsenterer hjertet en følelse af værdsættelse, deriblandt værdsættelse af ting der knytter sig til en bestemt situation.
„Mangel på hjerte“
20, 21 Hvad menes der med udtrykket „mangel på hjerte“, og hvad slipper én der „mangler hjerte“ ikke for?
20 Bibelen taler således om at et menneske kan ’erhverve sig hjerte’ eller røbe at det „mangler hjerte“. At en person „mangler hjerte“ vil sige at han er uerfaren eller at han er ligeglad med konsekvenserne af sine handlinger. I begge tilfælde viser vedkommende at han har et uret motiv, men han viser også manglende værdsættelse. Det at han ignorerer konsekvenserne eller de ubehagelige følger, hjælper ham ikke til at slippe for dem. For eksempel læser vi:
21 „Den der begår ægteskabsbrud med en kvinde mangler hjerte; den der gør det ødelægger sin egen sjæl.“ (Ordsp. 6:32, NW) „Blandt de tankeløse så jeg en yngling, en uden vid [som manglede hjerte, NW] blev jeg var blandt de unge; han gik på gaden tæt ved et hjørne, skred frem på vej til hendes hus . . . Og se, da møder kvinden ham i skøgedragt, underfundig i hjertet.“ (Ordsp. 7:6-10) „Stok er til ryg på mand uden vid [den der mangler hjerte, NW].“ (Ordsp. 10:13) „Dårerne dør af mangel på vid [mangel på hjerte, NW].“ (Ordsp. 10:21) „Den der jager efter værdiløse ting mangler hjerte.“ (Ordsp. 12:11, NW) „Dårskab er glæde for mand uden vid [en der mangler hjerte, NW], mand med indsigt går lige frem.“ — Ordsp. 15:21; se også 12:8.
22. Som hvad skildres den sande visdom, og hvad fører det til hvis man tager imod hendes indbydelse?
22 I modsætning til „dårskaben“ skildres sand visdom som en moralsk ren kvinde. Hun indbyder den som er „uden vid“ eller som „mangler hjerte“ (NW), til at komme ind i hendes hus og holde gæstebud med hende, til virkelig gavn for sig selv. (Ordsp. 9:1-9) Vi ønsker at lytte til den sande visdom og tage imod hendes indbydelse. Dette vil føre til evigt liv i Guds gunst. På den måde erhverver vi os hjerte, og Ordsprogene 19:8 forsikrer os: „Den, der vinder vid [erhverver sig hjerte, NW], han elsker sin sjæl, og den, der vogter på indsigt, får lykke.“ — Se i modsætning hertil Ordsprogene 9:13-18.
Hvordan hjertet bøjes
23. Hvilken tilbøjelighed i hjertet har vi arvet, og hvilke bønner burde vi derfor bede?
23 I betragtning af det vi nu ved om hjertet, har vi da brug for at konsultere vor tids bedste hjertespecialist? Ganske afgjort! Ud fra hans skrevne ord, der indeholder værdifulde forskrifter, har vi lært at vi har arvet et hjerte der er tilbøjeligt til at hige mod det onde, også selv om vi lever efter vandfloden i Noas dage. (1 Mos. 8:21) Det vil derfor være viist af os at lære Guds ords sunde, livgivende forskrifter at kende, og at bede oprigtigt til Gud som salmisten bad: „Bøj mit hjerte til dine vidnesbyrd og ej til uredelig [eller, materiel] vinding.“ (Sl. 119:36) „Jehova, jeg råber til dig, il mig til hjælp, . . . Bøj ikke mit hjerte til ondt, til at gøre gudløs gerning sammen med udådsmænd; deres lækre mad vil jeg ikke smage.“ — Sl. 141:1, 4; bemærk Daniel 11:27, NW.
24. (a) Hvordan kan vi efterkomme opfordringen „giv mig dit hjerte, min søn“, og synes om Guds veje? (b) Hvilket resultat vil vi gerne at Jehova kommer til når han prøver vort hjerte?
24 Vor kærlige Skaber ønsker at vi som hans jordiske skabninger skal følge en viis handlemåde. Han siger: „Giv mig dit hjerte, min søn, og lad dine øjne synes om mine veje!“ (Ordsp. 23:26) Han vil at vi skal værdsætte ham sådan som han fortjener at blive værdsat, at vi skal synes om ham og hans fuldkomne egenskaber og gerninger. Det vil tilskynde os til at efterligne hans handlemåde og til at vandre på de veje hans ord anviser os. Gør vi det, kan det siges at vi følger Ordsprogene 2:2: „Du låner visdom øre og bøjer dit hjerte til indsigt.“ Det er et godt råd, eftersom Jehova er den Gud der „prøver vore hjerter“. (1 Tess. 2:4) Vi vil gerne have at han, når han prøver vort hjerte, finder at vor kærlighed og hengivenhed er rettet mod ham som den vi oprigtigt tilbeder, og ikke mod falske guder. (Jos. 24:23; 1 Kong. 8:57, 58; 11:3, 4, 9) Skal det være tilfældet for vort vedkommende må vi kunne sige som salmisten sagde til Jehova Gud: „Jeg bøjed mit hjerte til at holde dine vedtægter for evigt til enden.“ — Sl. 119:112.
25. Hvorfor skulle vi ønske at være åndeligt sunde nu hvor verden omkring os er syg, og hvilken forskrift bør vi følge?
25 I vore dage hvor sygdom florerer blandt mennesker på trods af lægevidenskabens og psykoterapiens fremskridt, er de åndelige sygdomme de alvorligste. Disse har ikke blot indflydelse på vort nuværende liv, men også på vore muligheder for evigt liv i en fuldkommen retfærdsordning. Ønsker vi at være åndeligt sunde nu hvor verden omkring os er syg? Det gør vi klogt i, for det giver løfte om evigt liv i lykkeligt samfund med Gud og hans universelle organisation. Hvis dette er vort hjertes ønske vil vi samvittighedsfuldt følge den sikre forskrift vor tids bedste hjertespecialist har givet: „Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ — Ordsp. 4:23.
[Illustration på side 15]
Vort hjerte får os til at takke Gud for hans kærlighed, og det tilskynder os til at tjene ham.