Lykke i en lovløs og kærlighedskold verden
„Lykkelige er de der er uangribelige på deres vej, de der vandrer efter Jehovas lov.“ — Salme 119:1, NW.
1, 2. (a) Hvorfra stammer den sande lykke, og i hvor lang en periode er det muligt at opleve den? (b) Hvad kalder man indledningen til Bjergprædikenen, og hvorfor er dette passende?
DET er Skaberen af mennesket der er kilden til lykke. Han er ’den lykkelige Gud’ og fra ham kommer der gode nyheder. (1 Timoteus 1:11) Han har stillet menneskene evig lykke i udsigt her på jorden. Allerede nu kan vi imidlertid få del i lykken hvis vi bringer vort liv i harmoni med hans forordninger. — Salme 119:26, 33, NW.
2 For godt nitten hundrede år siden, da Jesus Kristus, den lykkelige Guds søn, var på jorden, holdt han en prædiken, der senere skulle blive kaldt Bjergprædikenen. Ifølge Mattæus 5:1-12 indledes denne prædiken med det man normalt kalder saligprisningerne. Dette udtryk er i overensstemmelse med det græske sprog, som disciplen Mattæus’ beretning om Jesu jordiske liv blev oversat til. Også i Mattæus-evangeliet på hebraisk benyttes ordet for „salig“ — eller „lykkelig“, som det hedder på nutidigt sprog.
3. (a) Opfyldte skribenten af Salme 119 de betingelser for at opnå lykke som Jesus Kristus fremsatte? Begrund svaret. (b) Hvilke følelser gav salmisten udtryk for at han nærede med hensyn til Lovpagten som Moses var mellemmand for?
3 En mand fra fortiden der opfyldte de betingelser for at opnå lykke som fremsattes af den jødiske Messias, Jesus Kristus, var den inspirerede jødiske skribent af Salme 119, Bibelens længste salme. I overensstemmelse med de grunde til at være lykkelig som Jesus Kristus nævnte, erkendte salmisten sit åndelige behov. Han viste desuden sorg, han havde et mildt sind, han hungrede og tørstede efter retfærdighed, han var barmhjertig, han blev skældt ud og forfulgt, og løgnagtigt blev der sagt alt muligt ondt om ham. Han skrev salmen flere hundrede år før vor tid, mens Israels folk stadig var underlagt Lovpagten, der med profeten Moses som mellemmand blev indstiftet mellem Jehova Gud og Israels folk i 1513 f.v.t. ved Sinaj bjerg. Eftersom denne pagts lov kom fra Gud, kunne salmisten ikke have noget at udsætte på den. Han vidste til fulde at de love Israels hedenske nabolande havde, ikke på nogen måde kunne måle sig med denne guddommelige lov. Han betragtede den som en kilde til oplysning, hvilket kommer til udtryk i vers 105 og 130: „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.“
4. (a) Hvordan er Salme 119 opbygget, og hvordan er dette en hjælp? (b) Hvem satte Jesus Kristus og hans disciple et eksempel for ved at henvise til „Salmernes bog“, og i hvilken hensigt gjorde de det?
4 For at gøre salmen lettere at huske opbyggede salmisten den alfabetisk, sådan at alle 8 vers i hver af de 22 strofer på det hebraiske sprog begynder med det samme bogstav, i alfabetisk orden. Hvert vers i den første strofe begynder således med det første hebraiske bogstav, Alef. Hvert vers i den anden strofe begynder med det andet hebraiske bogstav, Beth. Sådan fortsætter salmen gennem alle 22 strofer, svarende til de 22 bogstaver i det hebraiske alfabet. I hver af de 22 strofer er der 8 vers, og der er således 176 i hele salmen. Jesus Kristus henviste til „Salmernes bog“ (Lukas 20:42; 24:44) og satte derved et godt eksempel for sine disciple. — Apostelgerninger 1:20; 13:33; 1 Korinter 14:26; Efeserne 5:19; Kolossenserne 3:16; Hebræerne 4:7; Jakob 5:13.
5. Hvis erfaringer havde salmisten sandsynligvis i tanke da han skrev de indledende vers til Salme 119?
5 Salmisten skrev uden tvivl om sine egne erfaringer da han indledte Salme 119 med ordene: „Lykkelige er de der er uangribelige på deres vej, de der vandrer efter Jehovas lov. Lykkelige er de der retter sig efter hans formaninger . . . På hans veje har de vandret. Du har ved påbud givet dine bestemmelser, for at de omhyggeligt skal overholdes. Blot mine veje var grundfæstede, så jeg overholdt dine forordninger! Da bliver jeg ikke til skamme, når jeg ser hen til alle dine bud. Jeg vil prise dig af et retskaffent hjerte, når jeg lærer dine retfærdige domme. Dine forordninger bliver jeg ved med at overholde. Forlad mig ikke fuldstændigt.“ — Salme 119:1-8, NW.
6. (a) Hvordan fremhæves nøgleordene i denne salme? (b) Hvad studerede salmisten, og hvordan bekræftes dette?
6 I denne indledende strofe på 8 hebraiske vers lægger vi mærke til nøgleordene lov, formaninger, bestemmelser, forordninger, bud og retfærdige domme. Gennem alle 176 hebraiske vers betoner salmisten disse ord. Han benytter for eksempel ordet „lov“ 25 gange, „formaninger“ 22 gange, „bestemmelser“ 21 gange, „forordninger“ 21 gange, „bud“ 22 gange og „retfærdig(e) dom(me)“ 21 gange. Salmistens gentagne brug af disse ord kan måske give salmen et vist juridisk præg, men der er dog intet der tyder på at han var advokat, jurist eller dommer. Han studerede først og fremmest Jehovas nedskrevne ord, hvilket bekræftes af at han 15 gange anvender udtrykket „dit ord“. Hvis han var Israels konge skulle han ifølge Guds befaling skrive en afskrift af den lov der knyttede sig til Jehovas pagt med Israel, en afskrift som han selv kunne studere og gøre brug af. (5 Mosebog 17:14-18) Med dette i tanke syntes salmisten ikke at det omhyggelige studium af Guds „ord“ var kedeligt eller trættende. Han længtes efter det der kunne hjælpe ham til at rette sig efter Jehovas lov. (Salme 119:40, 131, 174) Har vi den samme indstilling?
7. (a) Hvordan vil det gavne os at kende Jehovas lov og at ’vandre efter den’? (b) Hvad henviser ordet „tora“ til, og hvilken ordning er de kristne underlagt?
7 Når vi sammenligner lovene i de lande der på det usynlige plan beherskes af „løgnens fader“, Satan Djævelen, med Jehovas lov, kan vi sammen med salmisten sige: „Din lov er sandhed. Nær er du, o [Jehova], og alle dine bud er sandhed.“ (Johannes 8:44; Salme 119:142, 151) Når vi „vandrer efter Jehovas lov“ vil vi, ligesom salmisten, blive beskyttet mod at volde os selv skade, legemligt som åndeligt, ved at vandre på vildfarelsens verdslige vej. Dette bidrager til vor lykke. (Salme 119:1, NW) Det bidrager til at vi får Guds velsignelse og godkendelse, og det påvirker vort hjerte, som Salme 119:97, 126, 127 viser. Salmisten var underlagt den mosaiske lovpagt der indeholdt „toraen“, den gudgivne lovsamling som omfattede mange hundrede særskilte love. Jehovas salvede vidner er i nutiden underlagt den nye pagt (som Jesus Kristus er mellemmand for) og har så at sige en „lov“ skrevet „på deres hjerter“. (Jeremias 31:31-34) Ved at studere De kristne græske Skrifter lærer de den nye pagts „lov“ og dens bud at kende.
8. (a) Hvordan er udsigterne for denne verden? (b) Hvordan beskrev salmisten sin sorg over at jøderne ikke overholdt Guds lov? (c) Hvordan gik Jesu profeti om det utro Jerusalem i opfyldelse, og hvad varsler dette for kristenheden?
8 Tiden nærmer sig hvor den retmæssige lovgiver, Jehova, vil gribe ind over for denne lovløse verden. For denne verden er udsigterne sørgelige. Salmisten, der elskede Guds lov, græd over situationen i fortiden. (Salme 119:136) Nogle få dage før Jesus Kristus døde som martyr, græd han over byen Jerusalem, der overholdt traditionerne men brød Loven. (Lukas 19:41) Og 37 år efter at jøderne havde kronet deres overtrædelser af Loven ved at lade den uskyldige Messias, Jesus Kristus, dø for hedningernes hænder, greb Jehova ind. (Salme 119:126) De sørgelige hændelser som Jesus Kristus havde forudset skulle komme over byen, indtraf i år 70 e.v.t. Modbilledet til Jerusalem og det jødiske folk som byen var regeringssæde for, er i dag i samme situation, blot i langt større målestok. Kristenheden, Jerusalems nutidige modstykke, der heller ikke følger Jehovas lov, er langt større end det gamle Jerusalem og Israels land. Jehova vil på sin egen måde indgive denne verdens politiske elementer den tanke at de skal vende sig mod al organiseret religion i verden, deriblandt kristenheden, denne falske udgave af Kristi rige. — Åbenbaringen, kapitel 17.
9. (a) Hvilken modsætning finder vi mellem kristenhedens blodsudgydelser og Jehovas vidners holdning og adfærd? (b) Hvilket eksempel er vor indstilling i harmoni med? (c) Af hvilke grunde har Jesus Kristus forkastet kristenheden i vor tid?
9 Er ikke to verdenskrige brudt ud inden for kristenhedens domæne, og har kristenhedens præsteskab ikke støttet disse konflikter der var årsag til så megen blodsudgydelse? I skarp kontrast til disse overtrædere af den lov der knytter sig til Guds nye pagt og som påbyder broderkærlighed, sagde salmisten som et mønster for Jehovas vidner i dag: „Falskhed hader, ja, afskyr jeg. Din lov elsker jeg.“ (Salme 119:163, NW) Salmisten ønskede at overholde Loven af et helt hjerte. Han giver udtryk for at han ikke bryder sig om en halvhjertet og lunken holdning, idet han siger: „Jeg hader tvesindet mand, men jeg elsker din lov.“ (Salme 119:113) Det er netop denne indstilling Jesus Kristus har til kristenheden i dag, for denne minder om menigheden i det gamle Laodikea. Til kristenheden kan han med fuld ret sige: „Fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.“ (Åbenbaringen 3:16) Vi kan ikke elske denne lovløse og kærlighedskolde verden og samtidig elske Kristus. Det er ikke muligt at stå med et ben i hver lejr. Vor lydighed mod Gud må være motiveret af inderlig kærlighed. Jehova lod en af sine helhjertede tjenere inspirere til at udtrykke det i stærke vendinger: „Jeg vil holde af dine bud, som jeg elsker.“ — Salme 119:47, NW.
10. (a) Hvad må vi holde af, ligesom salmisten gjorde? (b) Hvad ønskede salmistens fjender at opnå ved at forfølge ham, men hvilken handlemåde holdt han fast ved? Hvordan virker dette på os?
10 Det fører til frelse for os at holde af Jehovas lov. Det erkendte salmisten med ordene: „Havde jeg ikke holdt af din lov, da ville jeg være gået til grunde i min nød.“ (Salme 119:92, NW) Salmistens „nød“ skyldtes ikke en dødbringende sygdom. Han var i nød på grund af dem der hovmodede sig (over for Gud), og som hadede ham og forfulgte ham. Hvis han ikke havde holdt så meget af Guds lov, ville han have givet efter for dette pres og have handlet i modstrid med Jehovas vilje. Salmisten satte et glimrende eksempel for os i dag. Her ved afslutningen på denne tingenes ordning er vi jo ligeledes udsat for et stærkt pres fra en verden der er så lovløs at kærligheden er kølnet hos de fleste. — Mattæus 24:3, 12.
11. Hvordan kan vi opnå frelse, og hvordan ser vi derfor på menneskers planer?
11 Kun ved at holde Guds lov har vi grundlag for håb om at opnå evig frelse. Vi længes efter at blive frelst og komme ind i Guds nye ordning med nye himle og en ny jord. Mod slutningen af Salme 119, i vers 174, giver salmisten udtryk for denne tanke: „Jeg længes efter din frelse, [Jehova], og din lov er min lyst.“ Vi afviser derfor de planer mennesker lægger og de foranstaltninger de træffer med henblik på at frelse denne lovløse, kærlighedskolde verden.
Lovlydige under forfølgelse
12. (a) Hvem står bag forfølgelsen af „kvinden“ og hendes „sæd“, og hvad er hensigten med den? (b) Hvordan er forfølgerne blevet revset?
12 Det er blevet forudsagt at Jehovas vidner skulle blive forfulgt over hele verden i de sidste dage for denne gamle tingenes ordning, der er underlagt den symbolske drages, Satan Djævelens, strenge herredømme. Af Åbenbaringen 12:17 fremgår det hvem målet for hans angreb er: „Dragen blev vred på kvinden [Jehovas hustrulignende organisation] og gik bort for at føre krig mod de øvrige af hendes sæd [foruden det nyfødte rige], dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus.“ Forfølgelsen stammer først og fremmest fra dem der afviger fra de befalinger Gud har givet for disse sidste dage for dragens synlige tingenes ordning på jorden. Gennem budskabet om Riget som Jehovas vidner forkynder over hele verden, har Jehova revset disse forbandede, som det siges i Salme 119:21: „Du har revset de overmodige, som er forbandede, som farer vild fra dine bud.“ (NW) De trofaste der spottes og forhånes af sådanne overmodige forfølgere, har en helt anden indstilling til Jehovas lov, som vi ser i salmistens tilfælde: „De overmodige har spottet mig meget. Fra din lov er jeg ikke afveget.“ — Salme 119:51, NW.
13. (a) Hvad fører det til at holde Guds lov, trods forfølgernes onde anslag? (b) Hvordan er dette blevet bevist i nyere tid?
13 Idet de overmodige forfølgere ser at Jehovas vidner går frem i overensstemmelse med Jehovas lov for vor tid, forsøger de at få de lovlydige vidner til at falde, som det illustreres i tilfældet med salmisten, der sagde: „De overmodige har gravet faldgruber for mig, de som ikke lever efter din lov.“ (Salme 119:85, NW) At de overmodige forfølgere gøres til skamme vil ikke blot sige at deres måde at vildlede andre på vil blive afsløret, men navnlig at Jehova vil blive herliggjort som den sande Gud. Uden nag kunne salmisten derfor bede: „Lad de overmodige blive til skamme, for det er uden grund de har ført mig på vildspor. Jeg, derimod, har dine bestemmelser i tanke.“ (Salme 119:78, NW) Jehova vil udvirke at selv forfølgelsen medfører noget godt og at forfølgerne ikke opnår noget ved deres bedrag. Han vil besvare bønnen i Salme 119:122: „Stå inde for din tjener til hans bedste. Lad ikke de overmodige udbytte mig.“ (NW) Døden truede Jehovas vidner under diktatorerne Benito Mussolini og Adolf Hitler, men de stod fast, idet de ikke glemte deres Guds lov og formaninger, og mange overlevede. Med ordene i Salme 119:60, 61 kan de overlevende sige: „Jeg skyndte mig — og tøvede ikke — med at holde dine bud. De ugudeliges reb omsluttede mig. Din lov glemte jeg ikke.“ (NW) Den almægtige Gud er i stand til at overskære de bånd i form af begrænsninger som fjenderne lægger på hans vidner, og derved til sin fastsatte tid befri sine tjenere så de kan udføre det arbejde han ønsker udført nu ved afslutningen på denne tingenes ordning.
14. (a) Hvad har Jehovas vidner oplevet i lighed med salmisten, og hvad har resultatet af fjendens bestræbelser været? (b) Hvem kan glæde sig over deres lidelser, og hvorfor?
14 At dømme efter salmistens ord i Salme 119:84, 86, 161, blev han udsat for megen forfølgelse selv fra sine egne landsmænds side. Jehovas vidner har udstået forfølgelse både i de af kristenhedens lande hvor deres virksomhed i øjeblikket er forbudt, og andre steder. Fjendens hensigt med denne onde og uretfærdige forfølgelse er imidlertid slået fejl. Til fjendens forbløffelse glæder de vidner der „vandrer efter Jehovas lov“ og „retter sig efter hans formaninger“ sig over deres lidelser for Jehova Gud og Kristus. De tænker på Jesu ord i saligprisningerne: „Lykkelige er I fattige, for Guds rige er jeres. Lykkelige er I når menneskene hader jer, og når de for Menneskesønnens skyld udelukker jer og skælder jer ud og afviser jeres navn som ondt. I skal fryde jer på den dag og springe, for, se, jeres belønning er stor i himmelen, for det var det samme deres forfædre plejede at gøre ved profeterne [deriblandt salmisten].“ (Salme 119:1, 2, NW; Lukas 6:20, 22, 23) Jehovas forfulgte vidner tager del i hans glæde og vil fortsat „løfte loven til højhed og ære“. — Esajas 42:21.
Hvad kan vi lære af Salme 119?
■ Hvordan er Salme 119 opbygget, og hvorfor?
■ Hvilke særlige ord anvendte salmisten gentagne gange?
■ Hvilken indstilling har vi, i modsætning til kristenheden, til Guds lov?
■ Hvad bør vi som kristne elske, på trods af forfølgelse?
[Illustration på side 16]
Salmisten forstod til fulde at man kan opnå lykke ved at kende Guds ord og leve efter det
[Illustration på side 18]
Mange Jehovas vidner stod fast og overlevede nazisternes forfølgelse. De kunne med glæde sige: „Din lov glemte jeg ikke“