Satan, der har midler til at forårsage død, fri rådighed til at bruge denne magt over for Guds søn.

Men Gud forlod kun Jesus så længe at Djævelen og hans bedragne redskaber fik lov at føre Jesus i døden. De fik ikke lov til at gå så vidt som til at skaffe hans døde legeme, hans lig, af vejen. I stedet for at Jesu fjender tog hans legeme ned fra marterpælen og kastede det i ilden i Hinnoms dal (eller Gehenna), blev hans legeme bjerget ned fra marterpælen af Josef fra Arimatæa, som lod liget begrave i en ny grav som han havde ladet udhugge. Da Jesus lå død i graven var han i Sheol, menneskehedens fælles grav. I Sheol var han ikke forladt af Jehova Gud, for i Salme 139:8 (som blev skrevet af David, et billede på Jesus Kristus) hedder det: „Reder jeg leje i Dødsriget [Sheol], så er du der.“ Følgelig viste Jehova Gud på den tredje dag efter Jesu død at han ikke for bestandig havde forladt Jesus, idet han oprejste ham fra døden til liv som en udødelig åndeskabning. Da Jesus senere viste sig for sine disciple denne samme opstandelsesdag, kunne han derfor sige: „Alt det må gå i opfyldelse, som er skrevet om mig i Mose lov og profeterne og salmerne,“ indbefattende Salme 22:1 der siger: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ — Luk. 24:44.

En god samtale

[Kerk en olde lantschap, et halvmånedligt religiøst blad der udgives i provinsen Drenthe, Holland, bragte den 10. januar 1958 følgende artikel skrevet af „Velærværdigheden“ P. C. Shoonenboom, bladets medredaktør.]

● „Nylig stod han ved min dør. En rødmende, smuk ung mand på tyve. Han var et af Jehovas vidner. Åh! kære læser, du kender dem sikkert også. På et eller andet tidspunkt har de været ved din dør. Hvad gjorde du så? Har du nogen sinde inviteret dem indenfor? Eller indskrænkedes det til en spredt fægtning over nogle få skriftsteder ved yderdøren, efterfulgt af dit afslag, akkurat som du fortæller en støvsugersælger at du ikke har brug for noget? Lad det straks være sagt at de fleste af os kun kender Jehovas vidner fra denne synsvinkel. Ofte kender vi dem som underlige og irriterende mennesker der uden videre banker på døren og med støtte af mange citater fra Bibelen oplyser os om at verdens ende er nær. Vor viden rækker ikke længere.

● Da jeg så den unge mand stå ved min dør, kunne jeg ikke sige at jeg betragtede ham som underlig. Straks tænkte jeg ved mig selv: En pæn ung fyr på tyve kommer for at vidne om sin tro, hvor har vi sådanne i vor kirke eller i vore menigheder? Jeg var meget interesseret. Hvad inspirerede denne unge mand? Hvad var det der fandtes så lidt eller slet intet af i kirken men som den unge mand havde fundet hos Jehovas vidner? Hvad kunne jeg lære heraf til gavn for min egen tro?

● Med disse spørgsmål i tankerne inviterede jeg ham indenfor. Vi talte hele aftenen, og det var en god samtale. Hver gang jeg tænker tilbage, er jeg stadig taknemmelig for den. Og dette ønsker jeg at sige: I skulle alle gøre det på et eller andet tidspunkt, når der er lejlighed til det. Lad ham tale. Lyt opmærksomt efter. Han vil naturligvis ivre imod kirken og alle dens ufuldkommenheder. Det gør de alle. Jehovas vidner har meget stærke anklager imod de kristne kirker. Men det morsomme er at du opdager at du selv delvis har de samme indvendinger og betænkeligheder. Og dog vil du bemærke at din tro herved vil blive skærpet og genoplivet. Din kærlighed til kirken bliver sat på prøve. Og dette kan kun være godt og gavnligt.“

Endnu mere værd

● Patrick Henry, den amerikanske revolutionsleder der er berømt for ordene „Giv mig frihed, eller giv mig død“ har engang sagt: „Bibelen er mere værd end alle de bøger der nogen sinde er blevet trykt.“