Da alt hvad barnet får fra moderkagen kommer fra moderens blod, har dét moderen indtager i sit system, indvirkning på barnet. Hvis hun ryger en cigaret, får barnets blod en vis mængde nikotin. Hvis hun indtager et medikament, vil noget af medikamentet nå barnet. Mange infektioner som moderen får, kan berøre barnet. Kønssygdommen syfilis kan være farlig for moderen og forvolde den største skade på barnet, ja endog dets død under svangerskabet eller under fødselen.

Der er også en risiko ved at moderen under fødselen får narkose. Når et barn fødes må det være vågent og livligt, ikke under indflydelse af bedøvende stoffer. Dette skyldes især at barnets første selvstændige åndedrag kræver en anstrengelse cirka fem gange større end et normalt åndedrag.

Fosterhinden — barnets hjem under svangerskabet

I svangerskabsperioden lever barnet i fosterhinden (amnion), som er en sej, blank, gennemsigtig hinde. Den er til stadighed fyldt med væske, men denne er på ingen måde stillestående. Mere end en tredjedel af dens masse udskiftes hver time. Dette svarer til en daglig udskiftning på næsten treogtyve liter! Efter cirka tre måneder begynder barnet så småt at ånde ind og ud. Vejrtrækningen i fostervandet kan måske hjælpe med ved dannelsen af lungesækkene. Barnet drukner ikke, for dets blod optager ilt fra moderen ved hjælp af moderkagen. Barnet synker også meget af denne væske, hvorfra det tilsyneladende får nogen næring.

Fosterhinden yder barnet en anden god tjeneste. Den sørger for at barnet har en jævn temperatur i dets midlertidige „hjem“. Desuden er barnet næsten vægtløst i dets flydende omgivelser, og kan derfor frit sparke, bevæge sig omkring og endog „slå saltomortaler“. Alt dette styrker dets muskler til det tidspunkt da det kommer ud i atmosfæren og skal bevæge sig omkring uden den flydende støtte.

Fantastiske begivenheder ved fødselen

Efter ni måneder har livmoderen udvidet sig til mange gange sin normale størrelse, for at give plads til barnet, der nu vejer seks til ni pund eller mere. Ved fødselen må den trække sig sammen for at udstøde barnet. Dette kaldes „fødselsveer“. Livmoderen er fuldt ud egnet til dette, idet den har et sammensat system af muskelfibre der ligger i både højre- og venstresnoede vindinger omkring den. De peristaltiske bevægelser der sættes i gang i æggeledernes vægge, er med til at igangsætte livmoderens sammentrækninger, der strækker sig fra dens øverste del og ned til livmoderhalsen. Det er interessant at denne ordning kunne fremkalde uregelmæssige sammentrækningsmønstre, hvis det ikke var således at livmoderen uafhængigt har en nogenlunde fast rytme.

Efter barnets fødsel forløses navlestrengen, hvortil moderkagen er fæstet. Hvis der ikke blev gjort noget ved den, ville den tørre ind i løbet af en uge. Men lægen overklipper normalt strengen efter at have underbundet den. Er der fare for voldsom blødning? Ikke normalt. Dette skyldes at en geléagtig substans i navlestrengen automatisk udvider sig for at lukke blodkarrene som en årepresse. En klap i barnets hjerte lukker sig også, således at det kan udføre sin nye funktion med at pumpe blod til lungerne, der nu fungerer. Hvis det ikke var for denne foranstaltning ville barnet dø øjeblikkelig.

Barnet fødes normalt med hovedet først. Fosterhinden brister, men dens væske beskytter stadig barnet mod læsioner ved at skabe en hydrostatisk ligevægt, således at trykket fra livmoderens sammentrækninger fordeles ligeligt på hele barnets krop. Når barnet fødes er det rent og ikke dækket af blod, men har dog noget af fostervandet på sig. Når moderkagen stødes fri af livmoderens slimhinde, trækker livmoderen sig hurtigt sammen til sin oprindelige eller næsten oprindelige størrelse uden væsentligt blodtab.

Forplantningsorganerne fortjener respekt

Det er virkelig et under at betragte det arbejde der udføres i livmoderen. I denne artikel er det endda kun en brøkdel af det hele der er blevet behandlet. Biologer og læger kan kun forklare meget lidt af det der sker. Hvem forstår det til fulde? Den som har udtænkt det alt sammen — Skaberen, Jehova Gud. Læg mærke til hvor sandt bibelsalmisten skrev under inspiration (Sl. 139:13, 15, 16):

„Du har dannet mine nyrer.“

Ja, hvert eneste organ i legemet er udtænkt af Skaberen og direkte formet i livmoderen til dets særlige funktion.

„Du har . . . vævet mig i moders liv.“

Selv i dag kan mange af tilblivelsens stadier ikke iagttages af mennesker. Gud ordnede det således at barnets tidligste udvikling, hvoraf en del ikke virker særlig indtagende for det menneskelige øje, ikke kunne ses. Barnet fødes fra livmoderen som et komplet, rent og smukt lille menneske. — Sammenlign Første Korinterbrev 12:23, 24.

„Mine ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i løndom, virket i jordens dyb.“

I den sjette uge får fosteret et fuldstændigt skelet bestående af bøjeligt brusk som senere bliver til ben. Interessant nok siger New World Translation ikke „virket“ (i jordens dyb) men „vævet“, hvilket stemmer godt med den måde hvorpå sener, muskler og andet væves sammen af forskellige ’tråde’, i et smukt og kompliceret mønster. Det sker i livmoderens fuldstændige mørke, lige så skjult og gådefuldt for mennesker som jordens dybder.

„Som foster så dine øjne mig, i din bog var . . . [alle dets dele skrevet ned, NW], dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.“

Videnskabsmænd ved nu at arvelighedskoden hovedsagelig indeholdes i „generne“, der findes i det befrugtede ægs kerne. Gud, som udtænkte menneskets mønster, kan også på forhånd have kendskab til særlige fysiske og mentale træk som et barn vil få i arv. — Sammenlign Første Mosebog 16:11, 12; 25:23; Romerne 9:10-12.

Salmisten fortsætter med at sige:

„Hvor kostelige er dine tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres sum!“ — Sl. 139:17

Når vi kender legemets forunderlige og indviklede beskaffenhed og dets evne til at formere sig, og tænker på Guds høje agtelse for det, bør vi undgå at misbruge det. En forsætlig, unødvendig sterilisation ville være respektløs over for Guds skaberværk. (Sammenlign Femte Mosebog 23:1.) På den anden side kan sygdom gøre operative indgreb nødvendige, og man tvinges måske til at ofre visse organer for at redde livet. Denne situation kan til tider indtræffe med hensyn til de kvindelige forplantningsorganer. Kristne overlader disse spørgsmål til de impliceredes samvittighed. Afgørelsen bør træffes ud fra deres eget kendskab til problemet og lægers råd med hensyn til hvor nødvendig eller presserende en sådan operation er. Man bør imidlertid altid huske at denne „livets vugge“ er Guds værk, og må behandles med stor respekt.

Jehovas vidner i Tyskland 1933-1945 — 2. del

Broder Johann Kölbl sørgede for at der blev duplikeret 500 eksemplarer at Vagttårnet i München; disse blev fordelt blandt brødrene dér og i fjerne egne af Bayrischer Wald.

I Hamburg var det broder Niedersberg der straks tog initiativet. Han havde været pilgrim i nogle år før han måtte holde op på grund af multipel sklerose. På trods af dette handicap havde han gjort hvad han kunne. Nu i denne prøvelsens tid var det en glæde for brødrene at besøge ham, for det styrkede altid deres tro. Hans kærlighed til brødrene fik ham snart til at tage skridt til at de regelmæssigt kunne få deres åndelige føde igen. Han begyndte at duplikere Vagttårnet hjemme hos sig selv. Han lærte Helmut Brembach at skrive stencils og viste ham hvordan man betjente duplikatoren. Da han så havde forvisset sig om at arbejdet kunne gøres uden ham, underrettede han de andre om at han planlagde en rundrejse til menighederne på Slesvig-Holstens vestkyst for at opmuntre dem og sørge for at de kunne få tilsendt Vagttårnet. Han drøftede igen omhyggeligt med brødrene hvordan bladene