ledende mænd sig ikke med Jehovas rige og Guds kærligheds vej?

34. Hvilket styre er der nu al grund til at tro på og give agt på, og hvem vil give agt på Salme 145:18, og hvem vil ikke?

³⁴ Jehovas rige er blevet oprettet og er nu i sit fyrretyvende år. Det er en regering, der udretter noget, og den har Kristus Jesus ved roret. Han er kommet igen og regerer som Jehovas udvalgte konge. Er du med ham? Der er al grund til at tro, at hans regering er begyndt. Vil du tjene Jehova sammen med hans konge? Ser du Jehovas riges herlighed, og vil du tale derom til andre? Vil du være med i forkyndergerningen og bevise over for Jehova Gud, at du tror, at hans rige er menneskehedens eneste håb? Salme 145:18 siger, at „nær er Jehova hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i sandhed“. Hvorfor prøver de Forenede Nationer ikke at gøre det og så naturligvis lytte til Jehovas røst? Det er også et godt råd for præsteskabet at følge, men de vil ikke give agt på det. Dog er der endnu i tusindvis af mennesker, der vil.

35. Hvem vil Jehova vise, at han står nær, og hvor er det på tide at fly hen?

³⁵ Selv om du bor et afsides sted på jorden eller hører til en lille menighed af hans folk, vil Jehova være nær hos dig, hvis du kalder på ham i sandhed. Han er aldrig langt borte. Er der kun to eller tre forsamlet i hans navn, vil han være midt iblandt dem ved sin kraft og med sin omsorg. Er du et Jehovas vidne, og har du indviet dig til Jehova Gud, så har du et håb. Du ved, at Riget er en virkelighed. Ud fra Skriften har du bevis for, at det blev oprettet i 1914. Nu ser du de andre får blive samlet ind i store flokke, i tusindtal, og du har set Jehova Guds ånd manifesteret over den nye verdens samfund. Hvorfor skulle du nogen sinde tvivle? Nu er det tid til at fly til bjergene sammen med Jehovas folk. Udsæt det ikke til senere, og prøv ikke på at gøre det på egen hånd. Det vil være for risikabelt. — Matt. 24:19-21.

36. Hvad bør vi ikke spilde tiden med, og hvad er det allervigtigste arbejde, vi nu kan udføre?

³⁶ Spild ikke din tid med at forudsige, hvad der skal ske i dette Jehovas riges fyrretyvende år. Du burde til fulde forstå, at Jehova ved, hvad han vil gøre, og hvad der er hans hensigt i dette år og i et hvilket som helst fremtidigt år, og at han er mægtig til at gennemføre sine hensigter til sin egen tid. Nu har vi fået befaling til at tale om hans riges herlighed. Vi skal ikke give os af med andet. Det er det allervigtigste arbejde, der er at udføre i verden.

(The Watchtower, 1. januar 1954)

Bevar en ren organisation af vidner

 1. Hvem er, som Judas forudsagde, kommet ind i menigheden, skønt vi ikke ønsker at se dem, og hvad vil der ske med dem tilsidst?

MANGE har sluttet sig til Jehovas vidner og er kommet sammen med dem, og vi har troet, at de var oprigtige, fordi de ville være iblandt os og handlede, som de gjorde. Men der er kommet nogle ind iblandt os, som vi ikke ønsker at have hos os. Grunden er den, at de er selviske. De elsker ikke Gud eller deres næste. De hører stadig den gamle verden til, og de tror, at de kan fortsætte med den gamle verdens levevis inden for den nye verdens samfund. Det vil Jehova ikke tillade. Judas skrev: „Nu . . . ser jeg mig nødsaget til i et brev at formane jer til at stride for den tro, som een gang for alle er blevet overgivet de hellige. Thi der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og herre, Jesus Kristus.“ (Jud. 3, 4) Et menneske af den slags skal vi være på vagt overfor. Han er hykler! Hans filosofi og tænkemåde hører ikke hjemme i den nye verdens samfund. Kun de, som lovpriser Jehova, vil vinde livet. Judas siger videre: „Men I, mine elskede, opbyg jer selv på jeres højhellige tro, bed i den hellige ånd, bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus i sin barmhjertighed vil føre jer til evigt liv.“ (Jud. 20, 21) De, som følger den rette vej, vil blive velsignet. De, om står imod og er urene, vil miste alt, endogså livet.

 2, 3. Hvilken vældig gerning, som Jehova gjorde ved Jeriko, kan vi tale om, og ved hvilken handlemåde afslørede en uønsket israelit sig selv?

² I denne forbindelse står der skrevet: „De taler om dine ræddelige gerningers vælde, om din storhed vil jeg vidne.“ (Sl. 145:6) En af Jehovas frygtelige gerninger var byens Jerikos ødelæggelse. Hvilken vældig og forfærdelig gerning! Jehova Gud havde lovet at føre sit folk ind i landet med mælk og honning, og han gjorde det og forsikrede dem om, at han ville vinde deres krige for dem. Han fortalte dem derfor, hvordan Jeriko ville blive ødelagt. Du kan læse beretningen i Bibelen, i Josua 6:1-26. Jehova Gud vågede over hvert skridt, hans folk tog, og de gjorde, som Jehova befalede. De gjorde deres del; Jehova gjorde sin. Murene styrtede sammen. Du siger med rette, at det var et mirakel. Selv efter at murene var styrtet sammen, viste Jehova stadig sit udvalgte folk interesse. Det var hans ønske, at de skulle forblive rene og lydige.

³ Men nu viste den selviske Akan sig på skuepladsen. (Jos. 7:1-26) Hele Israels folk må have bævet af frygt, dengang Akan blev afsløret, for denne udpegning af den selviske talte sit tydelige sprog om Jehova Guds almagt og årvågenhed. Akan blev tyv. Udadtil så han ren ud i israelitternes øjne, men det var han ikke, for i sit hjerte var han fordærvet. Hans livsfilosofi var grundlagt på selviskhed og ikke på kærlighed eller tilbedelse af Jehova Gud eller på lydighed mod hans befalinger. Nej, han troede, han var så klog, at han ikke behøvede at følge Jehovas organisations påbud. Josua,