Forkynder du loyalt Jehovas kongedømme?

„Alle dine værker vil prise dig, Jehova, og dine loyale vil velsigne dig. De vil berette om dit kongedømmes herlighed, og de vil tale om din vælde.“ — Sl. 145:10, 11, NW.

 1. I hvilket omfang forkyndte Jesus Guds rige?

SIDEN Abels tid har Jehova Gud altid haft loyale tjenere på jorden til at lovsynge sig. Det ypperste eksempel i denne henseende var hans enestefødte søn, Jesus Kristus, der fremfor nogen talte om Jehovas vælde og berettede om det rige der vil blive til gavn for hele menneskeheden. Jesus kom som den der var udsendt, den forudsagte efterkommer af Isaj og David, ja, den udnævnte konge, og han gjorde Guds rige til det centrale punkt i sin lære. (Es. 11:1, 10; Matt. 21:1-17) Han kom med den gode nyhed om Riget. Eftersom han selv var til stede blandt folk kunne han sige at Riget, repræsenteret ved ham, den udnævnte konge, var nær, og lære sine disciple at søge dette rige først. (Luk. 17:20, 21) Da han lærte sine disciple at bede, lagde han vægt på Rigets komme og forbandt det med at Guds navn ville blive helliget og Guds vilje ske på jorden som i himmelen. — Matt. 4:23; 6:9, 10, 33.

 2. Hvordan fik han andre inddraget i stridsspørgsmålet om Jehovas kongedømme?

² Jesus indbød andre til at være med i forkyndelsen af den gode nyhed om det rige der skulle komme. (Luk. 9:1-6; 10:1-12) Hans disciple forstod at hans nærværelse som konge hørte fremtiden til, hvilket vi ser af det spørgsmål de stillede i Mattæus 24:3: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse [græsk: parousia] og afslutningen på tingenes ordning?“ Som svar understregede Jesus at tiden for hans nærværelse ville være en særlig tid hvor der skulle forkyndes om Riget, og han påpegede at denne forkyndelse ville blive udført på hele den beboede jord til et vidnesbyrd. Vi ved at Jesu nærværelse som kongen der har fået magten overdraget og hersker midt iblandt sine fjender, har været en kendsgerning siden 1914, idet vi har set det ’tegn’ han forudsagde. — Sl. 110:1; Hebr. 10:12, 13; Matt. 24:14.

 3. Hvordan var Paulus med til at forkynde Guds kongedømme?

³ „For at gøre hans vældige gerninger kendt for menneskesønnerne, samt hans kongedømmes herlige pragt. Dit kongedømme er et kongedømme der varer til alle tider, og dit herredømme varer i alle kommende generationer.“ (Sl. 145:12, 13, NW)

Det lå virkelig Jesu disciple på sinde at henvise folk til Guds rige ved Jesus Kristus. Et godt eksempel på dette finder vi i Apostelgerninger 28:23, 30, 31, hvor der fortælles om hvordan Paulus forkyndte Riget mens han var fange i Rom. Han havde tidligere skrevet til korinterne at de kristne var „ambassadører på Kristi vegne“ og at de hjalp andre til at blive „forligt med Gud“. (2 Kor. 5:20) Som ambassadør måtte Paulus naturligvis udtale sig til gunst for det rige og den konge han repræsenterede, og det gjorde han. Har du stillet dig til rådighed for at udføre en sådan kongelig tjeneste? Fortsætter du i så fald med at tale om Kongen og Riget?

 4. Hvad sagde og skrev Paulus og Johannes som vi nu kan gøre kendt som loyale tilbedere af Jehova Gud?

⁴ Når Paulus forklarede læren om Guds rige, viste han blandt andet hvilket forhold der bestod mellem Jesus Kristus og Jehova Gud i rigsordningen, og at Jehova var universets store Suveræn. „Messias’ hoved er Gud.“ (1 Kor. 11:3) Han fortalte også hvad der skulle ske ved afslutningen af Kristi tusindårige styre. (1 Kor. 15:24-28) Henimod slutningen af det første århundrede skrev den loyale apostel Johannes Åbenbaringsbogen, hvori han også henviste til Jehovas vældige gerninger i fremtiden og berettede om hans kongedømmes herlighed. (Se Åbenbaringen 12:9, 10; 19:6; 20:10, 14; 21:3, 4, 22-24.) Det er ting som vi der loyalt tilbeder Jehova i dag kan gøre kendt for „menneskesønnerne“, idet vi fremhæver Guds riges betydning og peger på hvad det vil udrette for menneskeheden, alt sammen til Jehovas ære og pris. Guds rige må beskrives og forklares for folk, så de kan se at det er deres eneste håb. Det vil være i alle kommende generationer.a

 5. (a) Hvad bliver Jehovas tjenere ofte udsat for? (b) Hvad har Jehovas folk været i stand til at gøre på trods af modstanden under den første verdenskrig?

⁵ Under det hebraiske bogstav samek, det 15. bogstav i det hebraiske alfabet, fortsætter Salme 145 ifølge New World Translation med disse ord:

„Jehova støtter alle der er ved at falde, og han rejser alle de nedbøjede op.“ — V. 14.

De der loyalt tilbeder Jehova og forkynder hans kongedømme udsættes ofte for modstand og vanskeligheder på grund af deres loyalitet mod Jehova. (1 Mos. 3:15) Men fortidens vidnesbyrd viser at Jehova altid har holdt sit løfte om at støtte og hjælpe sine tilbedere og rejse dem op når de led undertrykkelse. (1 Mos., kap. 15; se også de mange eksempler i Dommerbogen.) Og i det 20. århundrede har vi lige til den dag i dag, hvor vi skriver 1981, set hvordan Jehova har udfriet den salvede rest og ’de andre får’ fra undertrykkelsen i det store Babylon. Medlemmerne af den salvede rest blev udsat for et vældigt pres under den første verdenskrig. Men Jehova rejste dem op ved hjælp af sin ånd og sit sandhedsord. Ikke længe efter, ved stævnet i Cedar Point, Ohio, i 1922, besluttede de loyalt at forkynde Kongen og Riget. Jehova har ledet dem lige siden, med det resultat at hans navn og rige er blevet kendt i hele verden.

 6. Hvordan sørger Jehova for føde til sit folk?

⁶ „Alles øjne hviler forhåbningsfuldt på dig, og du giver dem deres føde til tiden.“ (Sl. 145:15, NW)

Jehovas loyale tilbedere har i vor tid navnlig behov for åndelig føde. De „erkender deres åndelige behov“. (Matt. 5:3) Deres øjne „hviler forhåbningsfuldt“ på den ordning hvorigennem Jehova forsyner dem med rigelig åndelig næring. (Matt. 24:45-47) Deres forhåbninger i denne henseende er blevet indfriet over al forventning, og de har tillid til at Jehova fortsat vil give dem den åndelige føde de behøver regelmæssigt, „til tiden“.

 7. Hvordan er Jehova som Forsørger, navnlig i forbindelse med tilbedelsen af ham?

⁷ I tråd med dette fortsætter Salme 145:16 (NW):

„Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“

Jehova Gud er den eneste i hele universet der kan sørge for alt hvad vi behøver. Han er den himmelske Fader og Livgiver. Hans godhed og gavmildhed ses i hele hans skaberværk og i de gode foranstaltninger han har truffet for mennesket og alle andre skabninger på jorden. Han har ikke alene udstyret os med en trang til at tilbede noget højere, men han har også i rigt mål åbenbaret sig selv og sine hensigter for os; og de der har indviet sig til ham og som tilbeder og tjener ham, har i stigende grad erfaret hans rundhåndede gavmildhed. Sådanne erfaringer virker meget styrkende, og vi kan have tillid til at Jehova fortsat vil give sin ånd til sine tjenere og aldrig vil holde op med at mætte dem med formaninger, vejledning og åndelig hjælp, selv ikke i disse vanskelige sidste dage. — Sl. 119:129, NW.

 8. Hvordan viser Jehova loyalitet?

⁸ Fordi vi er loyale mod Jehova, er han loyal mod os. Derfor siges der:

„Jehova er retfærdig på alle sine veje og loyal i alle sine værker.“ (Sl. 145:17, NW)

Når vi har indviet os til at tjene Jehova og loyalt støtter hans kongedømme, kan vi altid have tillid til Gud. Han er nådig og retfærdig over for sine tjenere. Hans underfulde egenskaber forandrer sig ikke. Når vi først er begyndt at tilbede og tjene Jehova, kan vi derfor være forvissede om at han aldrig vil svigte os. Han er virkelig „loyal i alle sine værker“. Dette er endnu en god grund til at fortælle andre om Jehova og hans storslåede egenskaber, og opfordre dem til sammen med os at indvi sig til ham og loyalt lovsynge ham. — Jævnfør Salme 107.

 9. Hvilken betydning har troen i forbindelse med det at kalde på Jehova, og hvordan foregår denne påkaldelse?

⁹ Vi kan således kundgøre følgende ord til hans pris:

„Jehova er nær hos alle der kalder på ham, hos alle som kalder på ham i sandhed.“ (Sl. 145:18, NW)

Det er vigtigt at påkalde Jehova, og det må gøres i ægte tro. (Rom. 10:10-15) Salmisten betoner her hvor nær Jehova er hos alle der kalder på ham på rette måde, hvilket indebærer at de lægger tro for dagen. (Hebr. 11:6) Denne påkaldelse af Jehova foregår ikke i det skjulte, men er i virkeligheden en offentlig bekendelse af at vi tror på Jehova og stoler på ham. Paulus understreger at det er nødvendigt at gøre „den gode nyhed“ kendt og at forkynde den til gavn for andre. Lovprisningen af Jehova bliver større efterhånden som flere og flere påkalder ham og trofast forkynder „den gode nyhed“ for andre igen. Når lovpriserne gør andre bekendt med Jehova og hans herlighed og storhed, såvel som hans kongedømme, opbygger de troen hos disse mennesker så de også kan begynde at påkalde Jehovas navn og nærme sig Jehova. Frelsens vej ligger åben for alle som ønsker at betræde den. Der gøres ingen forskel på grund af race, hudfarve eller nationalitet, og ingen der tror på Jehova og „kalder på ham i sandhed“ vil blive skuffet. Hvor er det vidunderligt at Jehova giver os lov til at få et nært forhold til ham! Og det særlig i disse vanskelige sidste dage, hvor det er tydeligere end nogen sinde at vi må stole fuldstændigt på Jehova, vor frelses Gud.

10. Hvorfor gør Jehova hvad de der frygter ham ønsker?

¹⁰ „Han gør hvad de der frygter ham ønsker, og han hører deres råb om hjælp, og han frelser dem.“ (Sl. 145:19, NW)

De der virkelig frygter Jehova indvier sig til ham, og det de ønsker er at gøre hans vilje. Vi har al mulig grund til at stole på at Jehova vil hjælpe os og frelse os når vi søger at gøre hans vilje. „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os. Og når vi ved at han hører os hvad vi end beder om, så ved vi at vi vil få de ting vi har bedt om, eftersom vi har bedt ham om dem.“ (1 Joh. 5:14, 15) Vi er klar over at det i øjeblikket er Jehovas vilje at vi forkynder den gode nyhed om Riget og fortsætter den rene tilbedelse af ham. Vi bør ønske at gøre folk bekendt med det store stridsspørgsmål angående Jehovas suveræne herredømme i universet, selv om der er megen modstand imod at vi gør det. Derved får mennesker af alle slags lejlighed til at tage imod Jehovas budskab og få tro på ham, idet de får kundskab om hans tålmodighed med menneskene og hans ønske om at alle skal ændre sind og opnå frelse.

11. Hvordan besvarer Jehova sine tjeneres råb om hjælp?

¹¹ Vi ønsker altså af hjertet at se Rigets arbejde fuldført. Og vi udfører ikke arbejdet alene. Vi er Jehovas tjenere, og vi samarbejder med ham. I disse vanskelige „sidste dage“ må vi søge hjælp hos ham; og når stridsspørgsmålet når sit højdepunkt og „Gog fra Magog“ retter sit angreb mod os, som forudsagt i Ezekiel 38 og 39, har vi heller ingen anden udvej end at stole på Jehova og påkalde ham for at blive beskyttet og reddet. Kong David blev efterstræbt af fjender, men han blev reddet på bemærkelsesværdig vis. Kristus Jesus måtte give sit liv som et led i Jehovas hensigt, men han blev oprejst af Jehova. Jehova er altså i stand til at overvinde enhver form for pres og modstand fra sandhedens fjenders side, ja han kan endda besvare sine tjeneres råb om hjælp i det tilfælde at de går i døden og kun kan reddes ved en opstandelse.

12. Hvorfor behøver vi ikke at være bange når de gudløse bliver tilintetgjort?

¹² Det er således stadig sandt at

„Jehova vogter alle der elsker ham, men alle de ugudelige vil han tilintetgøre.“ (Sl. 145:20, NW)

Eftersom ondskaben har nået sit højdepunkt og vi står umiddelbart over for ’den store trængsel’, er det en velsignelse at have en sådan forsikring om at Jehova vogter alle der elsker ham. (Matt. 24:21) Tiden er kommet da de ugudelige skal tilintetgøres, og de må advares. Men Jehovas tjenere vil som skare betragtet komme igennem ’den store trængsel’ der bringes over de ugudelige, og derved oplever de Jehovas frelse. Jehova elsker dem der er loyale mod ham, og han vil ikke glemme dem når han udøser sin store vrede over de ugudelige. Bibelen indeholder talrige eksempler på Jehovas indgriben, hvor han med stærk hånd har bevaret og udfriet sit folk samtidig med at han har straffet de ugudelige. Vi ser med forventning frem til den tid da de ugudelige skal tilintetgøres og de der modstår Jehovas kongedømme skal fjernes fra skuepladsen.

13. (a) Hvordan har Jehova vogtet sine tjenere i vor tid? (b) Hvad har Jehova i beredskab til dem der elsker ham?

¹³ Gennem „de sidste dage“ har de der tjener Jehova bestandig søgt hjælp hos ham og vist at de nærer kærlighed til ham. Jehova har vogtet og bevaret dem gennem mange vanskeligheder, navnlig under den anden verdenskrig, da arbejdet mange steder i verden blev forbudt og tusinder kom i fængsler og koncentrationslejre. Mange steder forekom der også pøbeloverfald. Men forkyndelsen af den gode nyhed om Riget fortsatte, og Jehova var god mod sine tjenere, idet han gav dem fremgang og styrkede og trøstede dem ved at øge deres antal overalt i verden. Det er Jehovas hensigt at Rigets herredømme ved Kristus Jesus skal udstrækkes til hele jorden. Riget vil have jordiske undersåtter, idet ’den store skare’ „andre får“ kommer igennem trængselen og derefter får tilslutning af de mange der kommer frem fra gravene i opstandelsen. De ugudeliges tilintetgørelse vil altså ikke betyde nogen katastrofe for Jehovas tjenere. Nej, Jehova vil reagere positivt på den kærlighed hans tjenere viser ham, og han vil vogte dem og vise dem kærlighed, godhed og barmhjertighed. I sin kærlighed bereder han sine „andre får“ et vidunderligt jordisk paradis hvor de kan opnå evigt liv. (Luk. 23:43) Afgørelsen af det store stridsspørgsmål om Jehovas universelle kongedømme vil ikke medføre andet end velsignelser for dem der elsker Jehova. Det vil give dem et grundlag for at værdsætte Jehova endnu mere som årene går. Hvor bliver det vidunderligt at leve til den tid da det sidste vers i Salme 150 er gået i opfyldelse, den tid da „alt hvad der ånder“ priser Jehova, og da alle de gudløse er borte! — V. 6.

14. Hvilke velsignelser fra Jehova kan vi tale om?

¹⁴ Se engang tilbage og mærk dig de mange velsignelser Jehova har skænket os. Se hvordan han har mættet os med nærende åndelig føde. Tænk hvor stort et privilegium han har givet os at vi kan tjene ham nu, og hvilken vidunderlig fremtid han har stillet os i udsigt. Vi kan se frem til at overleve Harmagedon, og vi kan glæde os til den tid da opstandelsen skal foregå, og til det spændende arbejde med at oplyse og undervise dem der kommer frem fra gravene. Mange af dem skal til at lære om den store Konge, Jehova, for første gang. De må have at vide hvem de skylder tak for at de nu atter er i live. Og hvem skal fortælle dem det? Vil vi ikke hver især være glade for at kunne gøre det? Jo. Vi ser i sandhed frem til at kunne lovsynge Jehova for evigt.

15. Hvilke privilegier har vi i forbindelse med Guds kongedømme?

¹⁵ Men hvordan så med den umiddelbare fremtid? Hvordan stiller du dig til det store stridsspørgsmål om Jehovas kongedømme? Hører du til de loyale der stoler på Jehova og taler om hans kongedømmes herlighed dag efter dag? Måtte vi hver især loyalt støtte Jehovas kongedømme ved hans indsatte søn, Jesus Kristus, den større David, og måtte vi være lige så helhjertede i vor personlige beslutning om at lovsynge Jehova offentligt som kong David, der sagde:

„Min mund skal tale Jehovas pris; og lad alt kød velsigne hans hellige navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ — Sl. 145:21, NW.

[Fodnote]

[Illustration på side 17]

De loyale taler om Jehovas kongedømmes herlighed