Sætter du din lid til Gud . . . eller til et menneske
DEN mest chokerende nyhed der kom på avisernes forsider i 1978, var uden tvivl den skrækkelige tragedie i Jonestown, Guyana. Masseselvmordet blev sammenlignet med det der skete på Masada for 1900 år siden, hvor 960 jødiske zeloter foretrak døden fremfor at overgive sig til romerne og blive deres slaver; og med det der skete på øen Saipan under den anden verdenskrig, hvor 1000 japanske civilister kastede sig ud over en klippeskrænt da de amerikanske tropper indtog øen. Dag efter dag var Guyanatragedien forsidestof i alverdens aviser. Først blev antallet af dødsofre opgivet til 400, derpå 500, så 780, og derefter blev det oplyst at der var mindst 900 døde, heriblandt 260 børn. Til sidst blev tallet opgjort til 913.
Denne tragedie har direkte forbindelse med spørgsmålet: „Sætter du din lid til Gud eller til et menneske?“ Måske svarer du: ’Det er indlysende at det er bedre at sætte sin lid til Gud end til et menneske.’ Og det er sandt, for Bibelen advarer: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!“ (Sl. 146:3) Gud kan hjælpe os, for „[Jehovas] navn er et stærkt tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges“. (Ordsp. 18:10) Men man sætter ikke sin lid til Gud blot ved at sige at man gør det. Der skal også handling til, for ’troen er død uden gerninger’. Den der sætter sin lid til Gud vil leve efter Bibelens principper, elske det Gud elsker og hade det Gud hader. — Jak. 2:26; Hebr. 1:9.
I overensstemmelse med salmistens råd om at man ikke skal sætte sin lid til fyrster, det vil sige jordiske ledere, sagde Jesus: „Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader, den himmelske. I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’, for én er jeres Fører, Messias.“ — Matt. 23:9, 10.
Men i de 1900 år der er gået siden Jesus sagde dette, har mange af hans påståede disciple handlet stik imod hans ord. Ikke alene har de kaldt mange mennesker ’fader’ eller ’fører’, men de har også fulgt og forgudet sådanne mennesker, som for eksempel Konstantin den Store, Karl den Store, Napoleon og Hitler. Mange tusind, ja mange millioner, har sat deres lid til et menneske og har endog været villige til at ofre livet for dette menneske. Om den indflydelse Hitler havde, skriver en der levede i Tyskland på den tid: „Selv om krigens afslutning allerede var i sigte, nægtede mange tyskere at tro på at Hitler kunne svigte dem, og de troede på hans løfter om supervåben (Wunderwaffen) der ville bringe dem sejren til sidst.“ De der satte deres lid til sådanne mennesker blev skuffede. Det gik dem ilde. De satte ikke deres lid til Gud.
Hvad er grunden til at nogle mennesker har haft en sådan magt over andre? De har haft en særlig udstråling — det man i dag med et fremmedord kalder „karisma“, det vil sige „evnen til at virke samlende, ledende, til at udøve magt, men uden tvang eller vold, alene ved personlighedens overbevisende styrke og inspiration“. (Gyldendals Fremmedordbog) Et slående eksempel på dette har vi i Napoleon. Efter at han var undsluppet fra øen Elba med godt og vel 1000 mand, havde han kort efter tusinder flere i sin hær. Da de nåede til Grenoble og hans hær blev mødt af en hær på 6000 som var draget ud for at standse ham, gav han sin egen hær ordre til at standse, mens han alene red hen mod den fjendtlige hær. Da han var kommet nærmere steg han af hesten og gik hen mod denne opmarcherede menneskemasse. Den øverstbefalende gav ordre til at skyde. Mændene hævede deres geværer, men i ærefrygt for denne folkefører der stod foran dem, affyrede ikke én det skud der kunne have sat en stopper for Napoleons tilbagevenden til magten i Frankrig. Med god ret kunne Napoleon engang sige: „Alexander, Karl den Store og jeg selv har fået en ganske særlig magt til at påvirke og byde over mennesker. Men vores tilstedeværelse har været påkrævet.“ Derefter stillede han disse mænd i modsætning til Jesus Kristus, der udøver sin magt uden at være personligt til stede.
Tragedien i Jonestown
En mand der netop havde en sådan udstråling eller „karisma“, var Jim Jones. En romersk-katolsk pastor emeritus der havde arbejdet sammen med ham ved menneskerettighedskommissionen i San Francisco, sagde: „Han havde en forunderlig magt over mennesker, og når folk har en sådan magt plejer det at stige dem til hovedet.“ Tusinder kom strømmende til når han prædikede i Folkets Tempel i San Francisco, og mange hundrede fulgte ham til det kollektiv han oprettede i Guyana og som han kaldte „Jonestown“. Ikke alene fulgte de ham dertil, men mange gik også i døden på hans bud. Efter at han havde fået over 900 til at begå selvmord, stærkt tilskyndet af de bevæbnede vagter, gjorde han selv det samme. Det var en tragedie der rystede verden.
Dette er et slående og frygteligt eksempel på hvad der kan ske når mennesker sætter deres lid til en jordisk leder, en principløs demagog, i stedet for at sætte deres lid til Gud og følge den leder han har udnævnt, Jesus Kristus. Følgende modsætninger viser tydeligt hvor tåbeligt det er at gøre dette:
Jesus Kristus og hans budskab var livsorienteret: „Jeg er kommet for at de kan have liv og kan have det i overflod,“ ja, „evigt liv“. (Joh. 10:10; 3:16) „Pastor“ Jim Jones og hans budskab var derimod dødsorienteret. Det oplyses at han „havde sluttet en selvmordspagt med hvert enkelt af sektens medlemmer“. Han talte om at ’døden var værdig’, at det var ’smukt at dø’. Gentagne gange fik han sine tilhængere til at gennemgå et ritual hvori de viste deres loyalitet ved at drikke en drik som de troede var giftig. Sidste gang var der blandet gift i drikken.
Om Jesus læser vi at han holdt meget af børn. Da disciplene syntes at Jesus ikke skulle besværes af de mange børn, mente han selv noget andet, for vi læser at han sagde: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem.“ Derefter ’tog han børnene i sine arme og begyndte at velsigne dem idet han lagde hænderne på dem’. (Mark. 10:13-16) Jim Jones, derimod, straffede ofte børn ved at anbringe dem i et mørkt rum eller ved at fastgøre elektroder til dem og give dem elektriske chok. Eller han lod dem sænke ned i en brønd med vand, og det endog flere gange hvis ikke de skreg højt nok. Ved den tragiske afslutning blev over 200 børn tvunget til at drikke den forgiftede væske, eller de fik den sprøjtet ned i halsen.
Jesus forkyndte fred og ikke-vold, og han advarede om at „alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd“. (Matt. 26:52) „Pastor“ Jim Jones havde derimod håndgangne mænd der ikke alene greb til vold men også dræbte et amerikansk kongresmedlem og tre avisreportere som Jones var bange for ville skrive nedsættende artikler om hans kollektiv. Og da han kaldte alle sine tilhængere sammen for at de skulle begå selvmord, fik han de bevæbnede vagter til at true dem der veg tilbage for at drikke den forgiftede væske.
Jesus Kristus gav mennesker frihed og lettede deres byrder. Han kunne med rette sige: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og bliv mine disciple, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Matt. 11:28-30) Og: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Joh. 8:31, 32) Jim Jones gjorde derimod sit Jonestown til en koncentrationslejr. Han holdt alle sine tilhængere som fanger ved at inddrage deres pas. Han lod dem slide fra tidlig morgen til sen aften i den hede tropiske sol. Deres kost blev gradvis forringet indtil de kun fik ris og kødsaft tre gange om dagen. „Det er et helvede,“ udbrød et af sektmedlemmerne som ville flygte.
Om Jesus læser vi: „Skønt han var rig blev han fattig for jeres skyld, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.“ (2 Kor. 8:9) Men Jones var så pengebegærlig at han lokkede og tvang sine tilhængere til at aflevere deres midler til ham, endog deres udbetalte pension, med det resultat at han ved sin død var god for mellem 50 og 75 millioner kroner.
Kristus Jesus, Guds fuldkomne søn, var syndfri. Han kunne med rette spørge sine modstandere: „Hvem af jer beviser at jeg er skyldig i synd?“ (Joh. 8:46) Han var „loyal, ufordærvet, ubesmittet“. (Hebr. 7:26) „Han begik ikke synd.“ (1 Pet. 2:22) Man kan næppe forestille sig nogen større modsætning til Jesus end denne „pastor“ Jim Jones. Ifølge de beretninger man har kunnet læse, forlangte Jones at „enhver kvinde som stod ham nær, jævnlig skulle have kønslig omgang med ham“, og han havde en elskerinde ved siden af sin kone. Desuden oplyses det at han havde flere mandlige elskere.
Jesus Kristus anerkendte Bibelen som Guds ord. Han byggede på Bibelen, citerede fra den og sagde om den: „Dit ord er sandhed.“ (Matt. 19:4-6; Joh. 17:17) Jones brugte derimod mange af sine prædikener til at tale imod Bibelen. Engang kylede han endog en bibel ned i gulvet idet han sagde: „Alt for mange mennesker vender sig til denne bog i stedet for til mig.“
Der kunne påpeges mange flere modsætninger mellem Jesus Kristus, den leder Gud har sendt, og Jim Jones, denne selvbestaltede messias, men en enkelt endnu skulle være nok. Jesus Kristus gjorde ikke på noget tidspunkt krav på at være „Alfa og Omega“, den almægtige Gud, universets Skaber. Han gjorde kun krav på at være Guds søn. (Joh. 10:36; Åb. 1:8) Hvordan så med Jim Jones? En af hans tidligere medarbejdere sagde: „Jim holdt op med at kalde sig Jesu reinkarnation og begyndte at kalde sig Gud. Han sagde at han var Gud selv, den Gud der havde skabt himmelen og jorden.“ I sit kollektiv i Guyana råbte han gang på gang: „Jeg er Alfa og Omega!“
„En rystende demonstration“
Der er ingen tvivl om at tragedien i Jonestown er et eksempel på at når en blind leder en blind, falder de begge i grøften. (Matt. 15:14) Hele episoden understreger visdommen i Jesu bud om at man ikke skal ophøje mennesker. Mange af dem der fulgte Jim Jones havde tidligere tilhørt forskellige kirkesamfund inden for kristenheden. Men de lod sig besnære af denne selvbestaltede messias der havde visioner om et socialistisk paradis. De forfærdende begivenheder er med rette blevet beskrevet som „en rystende demonstration af hvordan en karismatisk leder kan trælbinde sine tilhængere med en djævelsk blanding af foregiven uegennytte og psykologisk tyranni“.
Men stadig undrer man sig over at folk har kunnet være så naive at lade sig narre af Jim Jones. Det siges at 80 procent af hans tilhængere var sorte, heraf de fleste fra fattige kår. Nogle, både sorte og hvide, sluttede sig til ham af uegennyttige grunde — idet han lagde vægt på racelighed og i begyndelsen indledte forskellige humanitære projekter. Men hvor var deres hengivenhed for retfærdige principper? Ved at tolerere og medvirke til alle de urene ting Jones selv foretog sig og gav andre befaling til at gøre, viste de så ganske afgjort at de ikke satte deres lid til Gud og at de heller ikke fulgte Jesus Kristus.
Hvordan kunne de vise en så blind hengivenhed og loyalitet over for et menneske der „pralede med sin magt over mennesker og tvang dem til at opfylde den fortærende trang han havde til at få sit materielle, egoistiske og seksuelle begær tilfredsstillet“?
Det siger sig selv at ingen som virkelig sætter sin lid til Bibelens Gud vil lade sig rive med af et menneske der så selvisk og hensynsløst udnytter sin magt til at påvirke andre, en der så groft, grusomt og skændigt svigter sine tilhængeres naive tillid. Sande kristne er beskyttet mod at lide de sørgelige konsekvenser af at sætte sin lid til mennesker. Guds ord, Bibelen, henviser dem ikke alene til den sande tro men påpeger også klart hvilke former for tro de skal undgå — herunder det sektvæsen der som regel bygger på ophøjelse af en jordisk fører eller en kult opfundet af mennesker.
Apostelen Paulus henviste til fordærvede mennesker i stil med „pastor“ Jim Jones da han skrev: „Ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ (1 Kor. 6:9, 10) De offentliggjorte rapporter viser at ’føreren’ fra Jonestown netop var mange af disse ting. Og mange blev vildledt.
I forbindelse med denne religiøse demagog — og andre sektledere som han — kan man sige at „kødets gerninger er tydelige; det er utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse“. Apostelen Paulus skrev dette som en forudgående advarsel om de falske kristne der ville fremstå — og hvoraf mange er fremstået i de senere år — og han tilføjer at „de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige“. De der arver Guds rige og dets velsignelser, siger Paulus, er derimod dem der bærer „åndens frugt“, som er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Gal. 5:19-23.
Denne frugt findes ikke i det følelsesmæssige hysteri der ofte råder i sekter der dyrker mennesker. Derimod findes den blandt dem der „siger til [Jehova]: Min tilflugt, min klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler“. — Sl. 91:2.
[Illustration på side 3]
at sætte sin lid til mennesker fører til ulykke
[Illustration på side 6]
at sætte sin lid til Gud fører til evigt liv