budskab har sikkerhed fra Guds ord for, at det universelle slag ved Harmagedon vil åbne portene til en herlig ny verden for menneskeheden. Det er en sikkerhed, som det kun er muligt at have for dem, der nu repræsenterer Himmeriget. Deres konge har allerede vundet det indledende slag imod Satan, Djævelen, grundlæggeren af „jerntæppe“-systemet. Ved hjælp af censur, fordomme, falske religiøse læresætninger og fortsat usikkerhed i verden forsøger denne store diktator at holde hele menneskeheden indelukket bag et jerntæppe og borte fra det frigørende budskab om Riget.

Glæd dig ved bevidstheden om, at Djævelen ikke vil nå sit mål! Allerede nu breder Rigets forkyndelse sig blandt alle nationer og alle slags regeringer. Budskabets glade overbringere er fast besluttede på at fortsætte og forøge deres vidnesbyrd om Guds rige og dets sikkerhed og velsignelser. Deres lykke og rette gerninger består som store lys i en mørk verden. Hvilken glæde at sige til flere og flere tilhørere: „Glæd jer, I nationer, med hans folk.“ — Rom. 15:10, NW.

(The Watchtower, 1. januar 1952)

„Sig til fangerne: Gå ud!“

„For at du kan sige til fangerne: Gå ud! til dem, som er i mørke: Vis jer. De skal græsse langs vejene og deres græsgange være på hver en høj.“ — Es. 49:9, KJ.

1, 2. Hvilke beretninger findes der om, at Jehova har åbnet fængselsporte og sat de fangne fri?

JEHOVA kan ikke overgås af nogen, når det drejer sig om at åbne fængselsporte og sætte fanger fri. Det er beviseligt, at han har gjort det i rent bogstavelig forstand. Han sendte profetiske drømme til Farao i fortidens Ægypten, og derigennem udvirkede han, at Josef blev løsladt fra fængselet, så han kunne tyde drømmen og blive Faraos førsteminister. Han brugte Babylons vældige hære som sine skarprettere og lod dem kæmpe sig ind i Jerusalem, hvor han lod dem udfri sin profet Jeremias fra fængselet. Langt senere foretog Jerusalems religiøse herskere igen en uretfærdig arrestation, denne gang af Jesu Kristi apostle. Men Jehovas engel åbnede den nat fængselets porte og førte dem ud, uden at deres vogtere mærkede det, og pålagde dem at gå tilbage og forkynde om Jesus Kristus i templet. Ved en senere lejlighed, da Peter alene blev fængslet og dømt til døden og lå bundet i lænker, sovende mellem to soldater og med vagtmandskab foran celledøren, sønderbrød Jehovas engel lænkerne og førte Peter ud til frihed og mere tjeneste for sin Gud.

² Jehova skyede end ikke brugen af et jordskælv under fængslet i Filippi i Makedonien for at frigøre apostelen Paulus’ og Silas’ hænder og fødder fra lænker og blok og slå celledøren på vid gab og få fangevogteren til at føre dem ud med dybeste respekt og sagtmodigt lyttende til deres budskab. Det er sande ord, der er skrevet: „Jehova løser de fangne.“ — Sl. 146:7; Jer. 40:1-4; 1 Mos. 41:1-46; Ap. G. 5:17-21; 12:1-11; 16:19-34.

3. Siden hvornår har han i vor tid udført et udfrielsesarbejde, og hvad er det, der udfries fra?

³ Men nu er vi nået til året 1952. I så moderne en tid er det vel utænkeligt, at Jehova Gud skulle udfri mennesker fra fængsler? Tro det ikke for et øjeblik. Kendsgerningen er den, at han netop udfører sit store udfrielsesarbejde i denne moderne tidsperiode fra 1919. Dette arbejde kendetegnes ved manges udfrielse fra bogstavelige fængsler, koncentrationslejre og andre steder, hvor folk holdes fangne. Men det kendetegnes ganske særligt ved udfrielsen af ofre fra et langt mere omfattende og forfærdeligt fængsel, en åndelig fængselstilstand i et nutidens Babylon. Ingen kan modstå og ingen modstår hans magt til at frigøre de bundne, skønt fængselet stadig står. Når han har udfriet alle, som længes efter at blive frie, og som ser hen til ham for at blive det, da vil han knuse hele dette fængselssystem i Harmagedonslaget og indføre en fri verden for alle, som lever. Læg mærke til, hvordan dette sker.

4. Hvorledes kan vi afgøre, hvem der er Jehovas store tjener og befrier?

⁴ Den almægtige Gud har en stor befrier eller tjener, hvem han nu bruger i arbejdet med at skænke kærkommen løsladelse til frihedselskere, som er bundet. Hvem er det? Lyt til den røst, der fra en jødisk synagoge i Nazaret i Palæstina lyder som et ekko ned gennem nitten århundreders lange gang, en røst, der læser ordene i Esajas’ profeti, kapitel een og tres, vers eet og to Es 61:1, 2, og du vil høre disse ord: „Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde gode nyheder for de fattige, han sendte mig for at prædike frihed for fangerne, og at de blinde skal få deres syn igen, for at sende de fortrykte bort i frihed, for at forkynde Jehovas kærkomne år.“ (Lukas 4:18, 19, NW) Ja, du genkender denne røst og forstår, at det er Jesus af Nazaret, der taler og der anvender på sig selv disse profetiske ord, som udpeger ham som Jehovas tjener i udfrielsesarbejdet. Ja, han er den store tjener, som den almægtige Gud har oprejst som befrier, nu da hele verden trues af ny trældom, nemlig under den gudsbespottelige, internationale kommunisme. Den indbildske religiøse kirkefyrste, der påstår at være den synlige „Kristi stedfortræder“, kommer sørgeligt til kort som et åndeligt værn mod den ukristelige kommunismes stormløb. En falsk Kristus er ikke til at stole på