at lære jeres børn Jehovas love og befalinger at kende og opdrage dem til at følge dem vil I forældre forøge lovprisningen af Jehova.

25. Kan børnene også forøge deres lovprisning?

²⁵ Nu skal børnene og de unge imidlertid ikke tænke at lovprisningen af Jehova er et privilegium der er forbeholdt de voksne. I børn og unge kan også ved jeres opførsel i hjemmet, i menigheden, i nabolaget og i skolen medvirke til større herliggørelse af jeres kærlige Skaber. Satan Djævelen og hans hjælpere er meget imod at I unge tilbeder og tjener Jehova, og de vil prøve at standse jer, ligesom de religiøse ledere på Jesu tid prøvede at forhindre børn i at lovprise Jehova. For at irettesætte disse mennesker, der lod sig bruge af Satan Djævelen, spurgte Jesus dem: „Har I aldrig læst de ord: ’Af spædes og diendes mund har du [Jehova] beredt dig lovsang?’“ (Matt. 21:16) Det er også Jehova der i dag skænker jer unge det privilegium at lovprise ham, og samtidig giver han jer evnen til at gøre det. Tag derfor imod dette privilegium og gør god brug af det!

26. Af hvilken grund, mere end af nogen anden, bør denne lovsang lyde stadig højere, som anført i 1 Krønikebog 16:31 og Salme 97?

²⁶ Vi opfordrer alle jer der hører til Jehovas folk og som findes spredt ud over hele kloden: Bestræb jer for hver især — uanset alder og køn, nationalitet og økonomisk status — at følge de råd der er givet her, og måtte jeres lovsang til Jehova så i den kommende tid lyde med endnu større styrke. Ikke til republikken Israel eller til kristenheden men til jer der er forenede som Jehovas tilbedere og vidner lyder opfordringen: „Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I, som frygter ham, små og store!“ (Åb. 19:5) I har det privilegium at synge den mest storslåede sang der nogen sinde er skrevet. Hvilket skønt tema har den ikke! „Himlen glæde sig, jorden juble, det lyde blandt folkene: ’[Jehova] har vist, han er konge!’“ (1 Krøn. 16:31) Denne sangs popularitet vil tage til indtil alt hvad der ånder vil lovprise Jehova til ubestemt tid, ja i al evighed! Lad os derfor vedblive med at lovsynge Jehova og lad os forøge vor personlige og samlede lovprisning af vor store Skaber, til evig velsignelse for os selv og til Jehovas evige ære, pris og ophøjelse. — Sl. 97:1; 145:2; 150:1-6.

Var det mon kristen kærlighed?

● Jean Plaidy skriver i indledningen til den første bog i sin trilogi om den spanske inkvisition: „Det er vigtigt, mener jeg, at huske at kristendom og kirke ikke altid følges ad. Faktisk er det kun sjældent at de enkle læresætninger som Jesu lære giver udtryk for, er blevet fulgt. De er for enkle; de tiltaler ikke mænd der elsker magt og rigdom — først og fremmest magt — for hvordan kan man opnå magt ved at følge Kristi lære? Hvordan skulle de kunne høste ære i verden ved at tage stav og taske, give afkald på timelige goder og gå ud og forkynde den enkle befaling: I skal elske hverandre?

Hvordan kunne der i en sådan tilværelse blive mulighed for pomp og pragt, højtidelige dragter, svingende røgelseskar, klækkelige indtægter og fornemme paladser? Nej, men alt dette var fornemme og betydningsfulde personligheders ydre kendetegn og en forudsætning for at mennesker kunne hensættes i den trancelignende tilstand hvori de kunne tilbede sig selv mens de gav det udseende af at de tilbad Gud.

Mange tusinde mennesker blev underkastet den grusomste tortur disse mænd kunne udtænke; ofrenes kød blev flænset med rødglødende tænger, og flydende bly blev hældt i sårene; mange led alskens kvaler mens de var klynget op med sammenbundne hænder eller udsattes for vandtortur; nogle blev pint ihjel, andre brændt på bålet; ikke en eneste måde hvorpå man kan udsætte det menneskelige legeme for smerte og nedværdigelse forblev uforsøgt; og alt sammen blev det foretaget i Hans navn som havde befalet sine efterfølgere at de skulle elske hverandre.“

The Rise of the Spanish Inquisition (Udkom i 1959 på forlaget Robert Hale Limited, London. Senere udsendtes The Growth of the Spanish Inquisition og The End of the Spanish Inquisition).