Vort åndelige helbred og „nyrerne“
1. Hvorfor bør vi skønne på det når vore nyrer virker som de skal?
ET godt fysisk helbred afhænger en hel del af nyrernes tilstand. Jo længere vi lever, des mere kommer vi til at erkende dette. Nyrerne kan gøre os yderst opmærksomme på deres tilstedeværelse ved stærke smerter når de ikke fungerer rigtigt, hvilket der kan være mange årsager til. Det kan blive så slemt at man har svært ved at stå og gå oprejst. Alligevel vil man nødig af med en af sine nyrer, da det ville gå ud over den almene helbredstilstand. Mister man begge nyrer, eller lider de alvorlig skade, er det ensbetydende med døden. Vi skal være glade for at vi har dem begge, og vi skal gøre hvad vi kan for at de fortsat kan virke.
2. Hvorfor er det ofte formålstjenligt at få nyrerne undersøgt? Hvilket helbred sætter Bibelen nyrerne i forbindelse med?
2 Går man til lægen vil han ofte omhyggeligt undersøge hvordan nyrerne fungerer. Det har nemlig stor indflydelse på hvordan hele kroppen har det. Dette har man forstået lige siden lægestanden fik indblik i menneskelegemets anatomi. For mange år siden skrev en videnskabeligt interesseret konge en del kloge ordsprog. Naturligt nok havde han da også noget at sige om hjertet, leveren, nyrerne og knoglerne. Han sagde: „Sagtmodigt hjerte er liv for legemet, avind er edder i benene.“ (Ordsp. 14:30) Han omtaler også den jublende fornemmelse et menneske kan have i nyrerne. (Ordsp. 23:16) Meget tidligt i historien blev nyrerne sat i forbindelse med et menneskes velbefindende, ikke bare det fysiske men også det åndelige. Vor åndelige sundhedstilstand er den vigtigste; vi må værne om den.
3. Hvilket af menneskelegemets undere nævnte David i Salme 139:12-14 i sin taknemmelighed over for Skaberen?
3 Nyrerne er bemærkelsesværdige blandt menneskelegemets undere. Kong David af Jerusalem nævnte dem specielt i en salme han komponerede. I sin taknemmelighed over for Skaberen sagde han: „Mørket [er] ej mørkt for dig, og natten er klar som dagen, mørket er som lyset. Thi du har dannet mine nyrer, vævet mig i moders liv. Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde.“ — Sl. 139:12-14.
4. Hvilken tanke ville salmisten David slå fast ved at nævne nyrerne?
4 Men hvorfor nævnte kong David specielt nyrerne? Han ville slå en tanke fast. Han priste det forhold at Guds ånd og blik kunne trænge dybt ned, ja helt ned i Sheol, menneskehedens fælles grav. Gud kan også se helt ind i det inderste af et menneske, helt ned i nyrerne, der sidder under hjertet og mellemgulvet, ud mod bughulens bagvæg, én på hver side af rygsøjlen. Og da Gud lod David danne som foster og afskærmede ham i hans moders underliv, kunne han se ned til disse dybtliggende organer, Davids nyrer. Intet spærrede for hans blik eller for hans skabende ånds rækkevidde. Med en hentydning til disse følsomme organers dybe placering sagde den ulykkesramte patriark Job: „Mine nyrer har svigtet dybt inde i mig.“ — Job 19:27, NW.
5. (a) Hvordan vises det endnu tydeligere hvor dybt inde nyrerne ligger — langt dybere end mennesker kan se? (b) Hvorfor var nyrerne en ikke ubetydelig del af de ofre man bragte Gud i fortiden?
5 Vi må desuden huske at nyrerne er omsluttet af et fedtlag på omkring tolv millimeter eller mere, afhængigt af personens størrelse. Det betyder at disse organer ligger endnu dybere gemt, langt dybere end mennesker kan se. På grund af det tykke fedtlag var nyrerne en særlig værdifuld del af de dyreofre israelitterne i fortiden bragte deres Gud, Jehova. Det første dyreoffer Bibelen omtaler, er det Adams søn, Kains broder Abel, bragte Gud. Herom siges der: „Abel bragte en gave af sin hjords førstefødte og deres fedme.“ (1 Mos. 4:4) Det indbefattede nyrerne. Og om de ofre israelitterne bragte Jehova læser vi gang på gang at „begge nyrerne med det fedt, som sidder på dem“ skulle tilfalde Jehova. (3 Mos. 3:4, 10, 15; 4:9; 7:4; 8:16) Nyrefedt brændte godt og gav en behagelig duft. Nyrerne var således en ikke ubetydelig del af de ofre man bragte Gud.
6. Hvilke organer var indbefattet i det kristne offer der nævnes i Romerbrevet 12:1?
6 Ifølge Romerbrevet 12:1 sagde apostelen Paulus til de kristne, der var genstand for Guds inderlige barmhjertighed, at de skulle „fremstille [deres] legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer“. Et sådant offer indbefattede både nyrerne og hjertet. Disse kristne havde gode grunde til at bruge deres hjerte og deres nyrer i tjenesten for Gud.
Hjerte og nyrer knyttet sammen i Bibelen
7, 8. Hvordan påvirker nyrernes reaktioner hjertet?
7 I Bibelen sættes hjerte og nyrer ofte i forbindelse med hinanden. Dette bygger på den kendsgerning at der er et indbyrdes forhold mellem disse organer i menneskelegemet.
8 Hvor godt hjertet arbejder kan bedømmes efter nyrefunktionen, der viser om blodcirkulationen er god eller dårlig. Vi ved at nyrerne spiller en livsvigtig rolle, for det er dem der holder blodet rent, da de er udskillelsesorganer. Når vi udsættes for en følelsesmæssig belastning reagerer nyrerne; de producerer hormoner som får blodkarrene til at trække sig sammen. Derved forhøjes blodtrykket, og hjertet må arbejde hårdere. Rent åndeligt sætter Bibelen også hjerte og nyrer i forbindelse med hinanden.
9. I egenskab af hvad ransager Jehova vore nyrer, og hvad vil resultatet af ransagelsen indvirke på?
9 Jeremias 17:10 er et eksempel på dette. Verset lyder: „Jeg, [Jehova], jeg ransager hjerte og prøver nyrer for at gengælde hver hans færd, hans gerningers frugt.“ Jehova foretager ikke en sådan ransagelse på samme måde som en læge ville gøre det; han gør det i egenskab af dommer. Han ser ikke på om nyrerne er fysisk rene, nej han betragter menneskets moralske og åndelige tilstand som forbundet med disse organer i legemet. Det er den tanke der udtrykkes i Salme 7:10 med disse ord henvendt til Skaberen: „Du, som prøver hjerter og nyrer, retfærdige Gud.“ Vort bogstavelige liv er i høj grad afhængigt af vore nyrers tilstand. Men vort evige liv i Guds kommende retfærdsrige med fred og fuldkommen legemlig sundhed, er afhængigt af hvad Gud bedømmer os til at være på grundlag af vort hjerte og vore nyrer. Hvilken kendelse afsiger han efter at have bedømt vor adfærd? Hvordan er vore gerningers frugt, der er bestemmende for hvad han tilkender os som passende eller fortjent? Vil hans kendelse lyde på udslettelse eller evigt liv?
10. Hvad sammenlignede Jeremias Jehova med da Israel fik Ham til fjende, og hvad medførte det hvis en flygtning blev ramt og såret alvorligt i nyrerne?
10 Vi bryder os ikke om at få Jehova Gud til fjende. (Jak. 4:4; Es. 63:10) Det fik fortidens Israel. Da Jerusalem blev ødelagt af de babyloniske hære i 607 f.v.t. skrev profeten Jeremias på hele den israelitiske nations vegne, idet han sammenlignede Jehova med en bueskytte i krig: „Han spændte sin bue, lod mig være skive for pilen. Han sendte sit koggers sønner i nyrerne på mig.“ (Klages. 3:12, 13) Når spidse pile sendes efter et flygtende menneske og trænger dybt ind i nyrerne, betyder det døden for flygtningen. Når det folk Jeremias repræsenterede således blev dødeligt såret, betød det at Juda rige gik til grunde som en selvstændig nation med en konge af Davids slægt i Jerusalem. Hvor tragisk!
11. Hvad må vi tage alvorligt hvis vi skal undgå Jehovas pile i den kommende „store trængsel“?
11 Vi lever nu i „de sidste dage“ for kristenheden, der forbilledligt blev skildret ved fortidens troløse Jerusalem og Juda. Skal vi undgå Jehovas „pile“ i den kommende „store trængsel“, må vi være opmærksomme på vore „nyrer“. Vi må tage Jehovas ransagelse af disse livsvigtige organer alvorligt. Hvordan bedømmer han vor moralske og åndelige tilstand dybt i vort inderste, i vore „nyrer“? Er den dårlig, eller taler den for at vi opnår det evige liv? Vi vil gerne at dette symbolske sæde for hvad vi virkelig er, skal blive ved med at fungere sundt. Hvis de bogstavelige nyrer skal være sunde må vi passe på med hvad vi spiser og drikker; dette princip gælder også i åndelig henseende.
12, 13. (a) Hvad „drikker“ den kristne menighed, og med hvilken virkning? (b) Hvad sagde apostelen Peter at de kristne i Lilleasien skulle hige efter?
12 I Første Korinterbrev 12:13 læser vi: „For ved én ånd blev vi jo alle døbt til at være ét legeme, enten vi er jøder eller grækere, enten vi er trælle eller fri, og vi fik alle én ånd at drikke.“
13 Denne ’ene ånd’ er Guds ånd. Vi opmuntres til at bede om at få den i det omfang vi behøver den. (Luk. 11:13) Når alle i den kristne menighed drikker denne ’ene ånd’, bevares harmonien og enheden i menighedslegemet under Jesu Kristi ledelse. Ånden virker forfriskende som en drik. (Rom. 12:11) Til de kristne i Lilleasien skrev apostelen Peter: „Hig som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse.“ (1 Pet. 2:2) Børn vænnes naturligvis fra mælkemaden og får fast føde efterhånden som de vokser op. — Hebr. 5:14.
14. Hvad må vi vokse op til, hvis vi skal opnå evigt liv, og ved hjælp af hvad?
14 Skal vi opnå evig frelse må vi vokse til kristen modenhed. Det igen forudsætter at vi henter næring i hele Guds ord og ikke begrænser os til de primære eller grundlæggende bibelske sandheder. Vi må tilegne os Bibelens dybe sandheder samt dens råd og vejledning, og vi må følge de befalinger den giver modne kristne. Gør vi det, vil det gavne os helt ind til vort inderste kristne væsen. Kong David sigtede til disse guddommelige råd da han skrev: „Snorene faldt mig på liflige steder, ja, en dejlig arvelod [inden for disse snore] tilfaldt mig. Jeg vil prise [Jehova], der gav mig råd, mine nyrer maner mig, selv om natten.“ — Sl. 16:6, 7.
15. Hvor dybt trængte Jehovas „råd“ ind hos David, og hvad sagde David derfor havde irettesat ham?
15 Vi lægger mærke til at salmisten David forbigår hjertet og nævner de endnu dybere liggende nyrer. Det var ikke de bogstavelige nyrer der manede, eller irettesatte, David. Det var det „råd“ Gud havde givet ham. Men dette guddommelige „råd“ var trængt helt ned i Davids indre, ind i de lønligste kroge af hans væsen som en tilbeder af Jehova. Eftersom ’rådet’ var trængt så langt ind, ville det forblive der. Når det var gemt og rodfæstet så dybt i David, måtte det blive en del af ham selv. Intet menneske kunne viske det ud eller tage det fra ham.
16. Hvorfor kunne David passende vejledes „om natten“, og hvordan foregik det?
16 Fordi ’rådet’ var sunket så dybt ned, blev det gjort identisk med nyrerne. Set på denne måde kunne nyrerne vejlede eller irettesætte David, anvise ham en bedre adfærd eller give ham det rette svar. Denne vejledning kunne foregå om natten når David lå vågen på sit leje, for da var han helt alene med sine tanker, og Guds ånd kunne vække tanken om det „råd“ Jehova havde givet ham i dagens løb. Således fik David et godt indblik i sit eget jeg, i hvad han egentlig var.
17. Hvad repræsenterer nyrerne, og hvad ser Jehova derfor når han retter blikket mod „nyrerne“?
17 Ligesom „hjertet“ repræsenterer sædet for motiver og værdsættelse, repræsenterer nyrerne altså også sædet for noget hos et menneske. Hvilket? Menneskets sande personlighed. Vor inderste personlighed indvirker på vore motiver. Når Gud retter blikket mod dette sæde for vor personlighed, ser han hvad vi virkelig er i vore indre reaktioner. „Nyrerne“ påvirker altså „hjertet“, selv i billedlig forstand. Tager vi Jehovas „råd“ til os og anvender det i oprigtighed på os selv — i vor personlighed — vil det fremme vor åndelige sundhed. Vi renses og bliver „ægte“.
18, 19. (a) Hvorfor kan mennesker opfatte os på én måde, men Gud på en anden? (b) Hvordan kunne nogle have Jehova nær i deres mund, når han dog var „langt borte fra deres nyrer“?
18 For mennesker at se er vi måske ét, mens vi for Gud, hvis ransagende blik trænger igennem overfladen og de ydre omstændigheder og undersøger vore allerinderste dybder, faktisk er noget andet. At vi har materielle og sociale goder er ikke ensbetydende med at vi har et godt, nært og fortroligt forhold til Gud. Dersom vi ikke er påpasselige kan vi let blive sat i klasse med de israelitter der tilsyneladende nød Guds gunst og støtte, men som i deres indre var fjernt fra ham. I Jeremias 12:2 (NW) siges der om dem: „Du [Gud] har plantet dem; de har også slået rod. De vokser; de har også båret frugt. Du er nær i deres mund, men langt borte fra deres nyrer.“
19 Når alt går glat og gnidningsløst for sådanne mennesker kan de godt tage Guds ord i deres mund og tale om ham både her og der. Men dybt i deres indre er der ingen forbindelse til Gud. Han spiller ingen virkelig rolle i deres indre menneske. Han er „langt borte fra deres nyrer“. Hans „råd“ er ikke plantet dybt i deres indre. Og når de så forfølger de kristne, irettesætter deres „nyrer“ dem ikke!
Undersøgelse og korrekt diagnose
20. Hvad bør vi lade vore nyrer gøre, fremfor at vore hjerter bliver bitre mod Guds organisation?
20 Men lad blot alle religiøse hyklere gå frem i materiel velstand og popularitet så længe Gud tillader det. Vi misunder dem ikke deres succes og fremgang i denne verden. Vi sætter åndelige goder højere, dem der virkelig tæller hos Gud og som er udtryk for hans gunst og godkendelse. For mange år siden drog salmisten og tempelmusikeren Asaf en fejlagtig slutning. Han lod sig dupere af gudløse menneskers tilsyneladende fremgang og slog ind på en dårlig kurs, åndeligt talt. Da han havde forvundet det, sagde han: „Så længe mit hjerte var bittert og det nagede i mine nyrer, var jeg et dyr og fattede intet, jeg var for dig som kvæg.“ (Sl. 73:21, 22) Det er langt bedre at vore nyrer får lov til at irettesætte os, end at vi plages af en nagende indre smerte i dem. Vi ønsker ikke at vort hjerte skal være bittert mod Guds synlige organisation, som var det fordærvet. Vi bryder os ikke om at være som fornuftløse dyr i Guds øjne.
21. Hvem ransager os kristne nu, som det fremgår af Første Petersbrev 4:17 og Åbenbaringen 2:23?
21 Lad os huske dette: I tiden nu er vi alle til specialundersøgelse. Lige siden den kristne menighed blev oprettet på pinsedagen år 33 e.v.t., da den begyndte at drikke „én ånd“ (Guds ånd som blev udgydt over den), har vi ikke alene været genstand for Jehovas ransagelse; vi ransages også af Jesus Kristus, den kristne menigheds udnævnte hoved. (1 Pet. 4:17) Blandt de budskaber den herliggjorte Jesus Kristus sendte til syv navngivne menigheder i Lilleasien var denne advarsel: „Alle menighederne vil blive klar over at jeg er den der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give jer hver især efter jeres gerninger.“ — Åb. 2:23.
22. (a) Hvad siger det os når vi læser at Jesu øjne er „som en ildflamme“? (b) Hvilken forsikring ligger der i at Jehova og Jesus Kristus ransager hjerte og nyrer, og hvad skulle det give os frimodighed til?
22 Og lad os ikke glemme dette: Fra sin høje position betragter Jesus Kristus indgående vort indre; han ser længere end til hjertet, ja helt ned i nyrerne. I Åbenbaringen 2:18 siger han om sine øjne at de er „som en ildflamme.“ Det viser at hans blik er meget klart, skarpt og gennemtrængende; han kan se hvad der bor dybt i vort indre. Heri ligner han Jehova Gud, der „ransager hjerte og prøver nyrer“. (Jer. 17:10) Dette er en forsikring om at alle der overlader deres sag til Jehova Gud vil få en retfærdig dom, for Jehova kaldes den „retfærdige dommer, som prøver nyrer og hjerte“. (Jer. 11:20) Hvis vi derfor ærligt ransager vort hjertes motiver og undersøger hvordan vi faktisk er som kristne inderst inde, kan vi frimodigt ‘vælte vor sag’ på Jehova og vente på at han, den Retfærdige, afsiger dommen i vor favør.
23. Af hvem vil vi gerne erklæres uskyldige, og hvornår?
23 Vi ønsker naturligvis ikke først og fremmest at retfærdiggøre os selv, som om det var det vigtigste for os. Ligesom Job vil vi hellere at det er den retfærdige Dommer, Jehova, der erklærer at vi er uskyldige. (Job 19:25-27) Men hvis vi, efter grundig selvransagelse, er overbevist om vor uskyld på grundlag af Guds ord, da kan vi uden frygt overlade vor sag til Jehova og vente på at han lader „hævnens dag“ komme. Hvis vi åbent bekender alt, kan vi sige til Overdommeren: „Du Hærskarers [Jehova], som prøver den retfærdige, gennemskuer nyrer og hjerte, lad mig skue din hævn på dem [vore forfølgere], thi på dig har jeg væltet min sag.“ (Jer. 20:11, 12) På denne „hævnens dag“ vil Jehovas pile ramme nyrerne, ikke på os, men på dem der har forfulgt os; og pilene vil tilføje dem et dybt og dødbringende sår. — Jer. 46:10; Klages. 3:13.
24. Hvordan betragter de der værner om deres integritet dette at blive ransaget af Jehova, som udtrykt af David?
24 Kristne der værner om deres integritet over for Jehova, lader sig med glæde ransage af ham. De beder ligefrem om det, ligesom salmisten David. Han sagde: „Døm mig [skaf mig ret, da. aut. overs.], Jehova, for jeg har vandret i min integritet, og på Jehova har jeg stolet, for at jeg ikke skal vakle. Ransag mig, Jehova, og stil mig på prøve; du må lutre mine nyrer og mit hjerte. For din kærlige godhed er mig for øje, og jeg har vandret i din sandhed.“ — Sl. 26:1-3, NW; Rotherham.
25. Hvad ønskede David at Jehova skulle gøre da han bad om at få sine nyrer lutret? Med hvilken tillid bad David?
25 For David hørte dét at vandre i integritet, sammen med det at vandre i Guds sandhed. Vi behøver også sandheden fra Gud for at kunne vandre i integritet over for ham. David ville gerne have sine nyrer lutret samtidig med at han blev ransaget og prøvet. Han ønskede at Gud skulle prøve ham som menneske, udsætte ham for en ildprøve som når en metalsmelter renser guld og sølv. David var sikker på at Jehova ikke ville finde nogen „slagger“ eller urenheder hos ham, ingen åndelig sygdom, selv om Han ransagede ham gang på gang. David led, om man så må sige, ikke af nyresten.
26. Hvad kan vi også bede Jehova gøre, dersom vi værner om vor integritet, og med hvilken tillid kan vi gøre det?
26 Hvis vi oprigtigt værner om vor integritet, kan vi også bede Gud prøve os gang på gang, som med metalsmelterens ild. Hvorfor kan vi trygt gøre det? Fordi vi har tillid til at en gennemgribende prøve ikke vil afsløre „slagger“ eller åbenbare at vi inderst inde er falske, besmittede eller verdslige, blottede for kristen integritet.
27. Hvad vil give Jehova en dyb, indre glæde når han ransager os?
27 Hvad ser Jehova når han i dag prøver vore „nyrer“? Forhåbentlig en sund åndelig tilstand i vort indre, sande jeg. Er det tilfældet, viser det at vi har handlet forstandigt, og det kan kun medføre Guds godkendelse. På grund af os vil Jehova føle en dyb, indre glæde. Som var Jehova en fader der havde nyrer, siger han selv til os: „Min søn, er dit hjerte viist, så glæder mit hjerte sig også, og mine nyrer jubler, når dine læber taler, hvad ret er!“ — Ordsp. 23:15, 16.
28. Hvor vidt vil vi vogte vor ægthed som Jehovas vidner og tilbedere, og har vi håb om at klare frisag når Jehova ransager os?
28 For at vor himmelske Fader kan juble, vil vi lade vort hjerte og vore nyrer arbejde med i vor hellige tjeneste for ham. Som hans vidner og tilbedere vil vi være ægte, helt ned til den dybeste krog af vort indre. Er vi det, vil vi ikke bære på hemmelige synder som vi søger at skjule for ham. (Sl. 19:14, 15) Vi behøver ikke frygte hans endelige ransagelse af os, uanset hvor gennemgribende den bliver. På et så lydefrit grundlag vil vi kunne klare frisag når Jehova ransager vore nyrer, og det til vor evige gavn. Med glæde vil Jehova udstede os en „sundhedsattest“.
[Illustration på side 20]
Nyrerne står som udtryk for vor sande personlighed, det menneske vi er inderst inde