-
Når børn bliver egensindigeVagttårnet – 1979 | 15. januar
-
-
søn eller datter. Bliver de det, kan det være svært for barnet at vende om og handle som den fortabte søn i Jesu lignelse.
Hvor godt kærlighed og venlighed kan virke, fremgår af et tilfælde med en pige i Ohio hvis forældre er Jehovas vidner. Den 15-årige Vickie mente ikke at hun havde tilstrækkelig frihed derhjemme og begyndte at sætte sig op imod forældrenes myndighed. Det endte med at hun som 17-årig skaffede sig en lejlighed og flyttede til en anden by, hvor hendes moders familie boede. Selv om disse slægtninge ikke billigede hvad Vickie gjorde, tog de sig alligevel af hende. Hvad endte det med? Pigen fortæller:
„Jeg var meget deprimeret, ja så langt nede at jeg næsten kunne begå selvmord; jeg væmmedes ved verden og menneskene i verden. Så flyttede jeg ind hos min moders slægtninge. De hverken kritiserede mig eller fik mig til at føle mig forlegen. Jeg var meget beklemt ved at skulle overvære møderne i Jehovas Vidners rigssal, men jeg gjorde det alligevel. Den kærlighed og venlighed alle viste mig var overvældende. De kan sikkert ikke forestille sig hvor glad jeg var for det, og hvor meget lettere de gjorde det for mig at holde op med min forkerte adfærd.“
Forældre hvis børn bliver egensindige skal altså ikke for hurtigt opgive håbet. Selv om de hader det onde, bør de undgå at blive hårde og bitre mod deres børn. Som det vigtigste må forældrene stræbe efter at sætte et godt eksempel og at bevare en stærk tro på Gud.
Det var det kong David gjorde. Han led meget på grund af vanskeligheder i sin familie. En af hans sønner vendte sig direkte imod ham og søgte at berøve ham både tronen og livet. Men David lod ikke dette fratage ham ønsket om fortsat at tjene Gud. Da han blev gammel og svag, sagde han opmuntrende til sin søn Salomon: „Kend din faders Gud og tjen ham med et helt hjerte og en villig sjæl, thi [Jehova] ransager alle hjerter og kender alt, hvad der rører sig i deres tanker. Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig, men forlader du ham, vil han forkaste dig for evigt.“ — 1 Krøn. 28:9.
Skulle ens egne børn blive troløse, er det en trøst at vide at Jehova Gud aldrig vender sig fra sine hengivne tjenere. Som den Almægtige stod David bi da han ramtes af prøvelser og sorg, således vil han styrke sine tjenere i dag, så de kan gennemstå deres kvaler, deriblandt den smerte det kan medføre når børn bliver afsporede. Selv om alle den naturlige hengivenheds bånd skulle briste, står man dog ikke alene, håbløst fortabt. David sagde: „Min fader og min moder, ifald de forlod mig, da ville Jehova, ja, han ville tage mig til sig.“ — Sl. 27:10, NW.
-
-
Et klogt ordsprogVagttårnet – 1979 | 15. januar
-
-
Et klogt ordsprog
● „Slip ikke din ven og din faders ven, gå ej til din broders hus på din ulykkes dag. Bedre er nabo ved hånden end broder i det fjerne.“ — Ordsp. 27:10.
Dette bibelske ordsprog fremhæver værdien af at have en god ven og selv at være en god ven, især i vanskelige tider. Først taler det om at være en sådan ven. Når der sker en ulykke eller vanskeligheder sætter ind, er det ikke tiden til at ’slippe’ eller forlade dem som har været ens egne eller ens families venner. Man skal ikke være en ven af den slags der kun bryder sig om sin omgangskreds i gode tider, men svigter når der virkelig er brug for en.
Derefter betragtes sagen fra den anden side. I stedet for at skulle rejse langt for at opsøge en kødelig broder og bede ham om hjælp på et tidspunkt hvor det kniber for en, er det bedre at have en ven ved hånden som straks er parat og villig til at hjælpe. Som et andet ordsprog siger: „Ven kan overgå broder i troskab.“ — Ordsp. 18:24.
-