Kapitel 10
Er du konsekvent og villig til at leve efter sandheden?
1, 2. (a) Hvordan kan sandheden gavne os? (b) Hvem tror du vil indføre virkelig fred og sikkerhed?
DET er i høj grad ønskværdigt at kende sandheden. Hvis man retter sig efter den, kan den beskytte en mod skade eller tab, og dermed bidrage til ens glæde, tryghed og velfærd. Dette gælder især sandheden om det der venter den nuværende generation.
2 På baggrund af det der er fremholdt tidligere i denne bog, erkender du muligvis at mennesker ikke kan indføre virkelig fred og sikkerhed. Du anerkender måske også at Bibelen taler sandt når den siger at kun Gud kan løse de problemer menneskene står over for, og at han vil gøre det ved hjælp af det rige han har givet sin søn. Vil det i så fald ikke være klogt af dig at handle i harmoni med det du ved er sandt? (Jakob 1:22) Hvad indebærer dette?
3. Hvad indebærer de forandringer man må foretage i sit liv for at blive skånet af Gud og komme ind i hans nye orden?
3 Bibelen opstiller visse normer for de mennesker Gud vil bevare og give adgang til sin retfærdige nye orden. For at leve op til disse normer må alle der ønsker at tjene Gud, forandre noget i deres tilværelse. Det er rigtigt at ikke alle har levet et dårligt liv, set med menneskers øjne. Men derfor er de forandringer man må foretage, alligevel ikke uvæsentlige; de indebærer at man må anlægge et helt nyt livssyn. Derfor siger Romerbrevet 12:2: „Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.“
4. På hvilket grundlag må vi afgøre hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, hvis vi virkelig skal ’vandre på sandhedens vej’?
4 En sådan forvandling vil berøre selve det grundlag vi går ud fra når vi afgør hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Før i tiden har vi måske stolet på ufuldkomne menneskers meninger, eller vi har prøvet at opstille vore egne normer. Men nu erkender vi at det netop var ved at opstille deres egne normer for godt og ondt at Adam og Eva vragede Gud som deres Hersker, og det fik katastrofale følger. Hvis vi ønsker Guds godkendelse må vi lade os lede af ham, idet vi afgør hvad der er rigtigt og hvad der er forkert på grundlag af hvad Bibelen siger. Når vi vælger at følge Guds vilje, farer vi ikke vild. Salme 119:151 siger at ’alle hans bud er sandhed’. Når man retter sig efter dem, vandrer man derfor på ’sandhedens vej’. (Salme 86:11) Er det ikke netop dét du gerne vil?
BEHOVET FOR VEJLEDNING OG TUGT
5. (a) Hvilken sandhed angående os selv må vi villigt se i øjnene hvis vi skal foretage forandringer i vort liv? (b) Hvad hindrer ofte nogle i at indrømme en fejl, og hvad fører det til?
5 Hvis man skal forandre noget i sit liv, må man være villig til at indrømme sine fejl og til at rette dem. Gør vi ikke alle fejl, så vi har brug for retledning? „Der er intet menneske, som ikke synder,“ siger Bibelen. (1 Kongebog 8:46) Mange er imidlertid uvillige til at indrømme deres fejl. Hvorfor? Deres stolthed hindrer dem. I stedet for ydmygt at erkende deres fejl skyder de ofte skylden på andre. Det gør det kun værre.
6. Fra hvilken kilde skal vi hente vejledning og tugt, og hvorfor?
6 Der er et andet problem som er lige så stort. Da vi er ufuldkomne, kan vi ikke altid afgøre hvilken handlemåde vi bør følge. Vi kan endda blive forledt til at tro at en bestemt handlemåde er helt i orden, selv om den ikke er det. (Ordsprogene 16:25) Derfor behøver vi tugt og vejledning fra en kilde som er højere end mennesket. Vi behøver det for at kunne handle forstandigt, på en måde der vil tjene vore egne og vore medmenneskers interesser bedst. Denne højere kilde er Jehova Gud. Derfor tilråder Ordsprogene 3:11: „Min søn, lad ej hånt om [Jehovas] tugt.“
7. (a) Hvordan tugter Jehova os? (b) Hvad viser vi vedrørende os selv ved at tage imod en sådan tugt og rette os efter den?
7 Hvordan giver Jehova denne tugt? Det gør han ved hjælp af sit ord, Bibelen. Når vi læser i Bibelen, eller en af vore trosfæller henleder vor opmærksomhed på hvad den siger, og vi erkender at vi på et bestemt punkt ikke lever op til Guds krav, tugtes vi af Gud. Hvis vi tager imod denne tugt og retter os efter den, viser vi at vi er konsekvente og villige til at leve efter sandheden. Vi anerkender Guds ret til at lede os, og vi viser at vi hører til dem han ønsker i sin nye orden. Vort liv afhænger af om vi villigt lader os tugte af Gud. — Ordsprogene 4:13.
8. (a) Hvorfor ville vi skade os selv hvis vi blot gav det udseende af at vi tog imod tugt, men ikke virkelig ændrede vor handlemåde? (b) Hvorfor er det trøstende og opmuntrende at vide at Jehova ser os, uanset hvor vi er?
8 Hvis vi skal have gavn af denne tugt fra Gud, må vi naturligvis være ærlige over for os selv. Det nytter ikke meget at vi for et syns skyld handler rigtigt når andre ser os, og så blot falder tilbage til vor gamle livsførelse når de ikke ser os. Et sådant hykleri vil ikke hjælpe os til at ændre vor urette handlemåde; det vil kun sløve vor samvittighed. Og selv om mennesker måske ser på os med beundring, kan vi ikke bedrage Skaberen. Det vi gør, undgår ikke hans opmærksomhed. Ordsprogene 15:3 siger: „Alle vegne er [Jehovas] øjne, de udspejder onde og gode.“ Bevidstheden om at Jehova Gud ser os, bør afholde os fra at gøre noget der er forkert. Samtidig kan det trøste og opmuntre os at han ser med velvilje på ’de gode’ og vil støtte dem når de udsættes for prøver. Hvem er de gode som Gud begunstiger på denne måde?
„TAL SANDHED HVER MED SIN NÆSTE“
9. (a) Hvad anses for normalt i verden når det gælder sandfærdighed? Hvorfor er det sådan? (b) Hvilken forandring er derfor nødvendig hvis man skal undgå at ’skikke sig lige med denne verden’?
9 Skønt de fleste i dag ikke vil hævde at de holder sig fuldstændigt til Guds ord, regner de heller ikke sig selv for uærlige. Men hvor mange taler altid sandhed? Er det ikke sådan at mange er villige til at fortie sandheden eller kun sige det de tror vil gavne deres egen sag? Men selv om dette anses for normalt i verden, er det så af den grund rigtigt? Hele den verden af mennesker der har fjernet sig fra Gud, „er i den Ondes vold“. Den Onde, Satan Djævelen, er „løgnens fader“. Han fremsatte den første løgn. (1 Johannes 5:19; Johannes 8:44) Det skulle derfor ikke overraske én hvis man finder at man må ændre sit syn på sandfærdighed en hel del for at undgå at ’skikke sig lige med denne verden’.
10. Hvordan er uærlighedens onde cirkel en hindring for virkelig fred og sikkerhed?
10 Der er gode grunde til at man bør ønske at være ærlig. Intet undergraver freden og sikkerheden mere, end dét at folk ikke er ærlige altid og overalt — i hjemmet, på deres arbejdsplads, i forretningslivet, i fritiden og under selskabeligt samvær med andre. Når folk ikke holder ord men bryder deres løfter, når de snyder eller bedrager, går det ud over alle parter. Ofrene for uærligheden skuffes og bliver ofte bitre og vrede. Men ud over det følelsesmæssige og mentale pres som uærligheden således medfører, kan den også være skyld i fysisk skade, ja død. Det har for eksempel været tilfældet når dårligt udført arbejde, ringe materialer og vildledende påstande har været medvirkende til alvorlige ulykker. Den der tror at han vinder noget ved at være uærlig, mister samtidig noget på grund af andres uærlighed. Også han må betale højere priser for varer og tjenesteydelser fordi såvel kunder som ansatte stjæler. Uærlighed fører således til en ond cirkel. Jo flere der udnytter andre, jo flere skuffelser og jo mere vold, fortræd og død.
11. Hvordan ser Jehova på uærlighed og løgn?
11 I betragtning af disse dårlige frugter kan Jehova Gud på ingen måde billige uærlighed og løgn. Blandt de ting Jehova hader, er løgn, mened, falske lodder og falske vægte. (Ordsprogene 6:16-19; 20:23) De der gør løgnen til en vane, vil ikke få del i de velsignelser Gud vil skænke dem der elsker ham. (Åbenbaringen 21:8) Er det ikke netop dét vi ville forvente af en retfærdig Gud? Hvis Gud fortsat tolererede dem der ønsker at opnå fordele ved at snyde og bedrage deres medmennesker, hvordan kunne man så føle sig sikker i hans nye orden?
12, 13. (a) Hvad siger Bibelen selv om dét at tale sandhed? (b) Hvilken indflydelse har vor ærlighed på om vi kan tjene Jehova som hans vidner?
12 Derfor kan vi ikke tage let på den bibelske befaling: „Tal sandhed hver med sin næste.“ (Zakarias 8:16; Efeserne 4:25) Når vi lover noget eller aftaler noget, skal vort „ja“ betyde „ja“, og vort „nej“ skal betyde „nej“. (Jakob 5:12) Det skulle ikke være nødvendigt for os at aflægge ed for at gøre vore ord mere pålidelige eller troværdige. Hvis vi ønsker at repræsentere Jehova, „sandhedens Gud“, må vi konsekvent tale sandhed. (Salme 31:5, NW) Hvis man ikke taler sandt kan man hverken vinde Guds eller sine medmenneskers respekt, og man kan heller ikke repræsentere Gud som et af hans vidner. Salmisten sagde: „Til den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine bud og fører min pagt i munden, når du dog hader tugt og kaster mine ord bag din ryg? . . . [Du] slipper munden løs med ondt, din tunge bærer på svig.“ — Salme 50:16-19.
13 Men nogle vil måske spørge: Kan man virkelig leve i denne verden hvis man er ærlig og taler sandt? Kan man klare sig i forretningslivet hvis man ikke gør ligesom alle andre?
GUD SØRGER FOR DEM DER HOLDER SIG TIL SANDHEDEN
14. Hvordan hjælper Bibelen os til at forstå at man godt kan tjene til livets ophold i denne verden uden at være uærlig?
14 At sige at man ikke kan tjene til livets ophold uden at være uærlig, er det samme som at sige at Gud ikke tager sig af dem der elsker ham. Og det er ikke sandt. I årtusinder har Guds tjenere erfaret lige det modsatte. (Hebræerne 13:5, 6) Salmisten David sagde for eksempel: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ (Salme 37:25) Det vil dog ikke sige at den retfærdige ikke kommer ud for vanskeligheder eller svære tider. David havde selv engang været tvunget til at leve som en der var udstødt af samfundet, men han havde det nødvendige til livets ophold.
15. Hvad sagde Jesus om Guds interesse for at vi får det nødvendige til livets opretholdelse?
15 Den sande tilbedelse øver ikke tiltrækning på folk ved at love materiel vinding. Dog lærte Jesus Kristus sine disciple at de udmærket kunne bede Gud om at velsigne deres bestræbelser for at skaffe ’det daglige brød’. (Lukas 11:2, 3) Jesus bagatelliserede ikke deres behov for føde og klæder. „Jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette,“ forsikrede han. Men derefter tilskyndede han: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ (Mattæus 6:25-34) Tror du på dette? I så fald vil du ikke føle dig fristet til at vrage Guds retfærdige normer, selv om andre gør det. Du vil i stedet erkende visdommen i det der siges i Første Timoteusbrev 6:6-8: „Ja, gudsfrygt er virkelig en stor vinding — sammen med nøjsomhed. Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“
16. Hvordan kan det være en beskyttelse for os at efterleve sandheden i disse skriftsteder?
16 For at følge denne formaning må man anlægge et helt andet syn på tingene end det der er almindeligt i verden i dag. Dét hører altså også med til den sindsfornyelse man må foretage. Når vi er tilfredse med det nødvendige, undgår vi at pengene bliver en gud for os, og at vi bliver deres trælle. (Mattæus 6:24) Vi beskyttes mod at gøre materielle ting til det vigtigste mål i livet, og vi fristes ikke til at snyde og udnytte andre for at opnå sådanne ting. (Ordsprogene 28:20; 1 Timoteus 6:9, 10) De der stræber efter rigdom føler måske at den vil give dem tryghed og glæde. Men vil den virkelig det? Er det ikke snarere som Bibelen siger — at „den, der elsker sølv, mættes aldrig af sølv, og den, der elsker rigdom, mættes aldrig af vinding“? (Prædikeren 5:9) De der har meget, vil have mere. Tit ofrer de både deres helbred og glæden ved at være sammen med deres familie for at opnå det. I stedet for at føle tryghed lever de i frygt for at miste det de har.
17. (a) Hvilken sandhed ignorerer man hvis man sætter sig for at opnå materiel rigdom? (b) Hvilke beviser er der for at man udmærket kan tjene til livets ophold i dag, selv om man er ærlig og holder sig til sandheden?
17 Den der giver efter for ønsket om rigdom, glemmer, som Jesus Kristus sagde, at „selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer“. (Lukas 12:15) Hvor langt bedre er det ikke at stole på Gud, på at han kan sørge for sine tjenere! I mere end to hundrede lande og områder findes der over halvanden million Jehovas vidner som et levende bevis på at Gud sørger for dem der tjener ham. Under alle styreformer og i alle slags lovlige erhverv er Jehovas vidner af enhver race og fra ethvert miljø i stand til at leve en lykkelig tilværelse uden at savne det nødvendige. Ganske vist bliver de nu og da latterliggjort og nogle steder udsat for forfølgelse på grund af deres tro, men alligevel er deres tro på at Gud kan sørge for dem, selv når deres ærlighed tilsyneladende stiller dem dårligt, blevet belønnet. De har vundet deres medmenneskers respekt, og ofte bliver de foretrukket af deres overordnede på grund af deres ærlighed. Selv i denne uærlige verden ønsker folk stadig at have med pålidelige mennesker at gøre. Men vigtigere er det at de retskafne også har en ren samvittighed på grund af deres ærlighed. Og fordi de gør Guds vilje, kan de se frem til evigt liv i hans nye orden.
18, 19. (a) Hvorfor har disse mennesker rettet deres liv ind efter disse normer? (b) Hvilken slags mennesker er Gud interesseret i at bevare og føre ind i sin nye orden?
18 Før i tiden, før de blev kristne vidner for Jehova, fulgte de i større eller mindre udstrækning den vej der er almindelig i verden. Men da de undersøgte Bibelen og lærte sandheden at kende, gav de slip på urette metoder. Nu bestræber de sig for at gøre fremgang i en kristen livsførelse. De søger at „vise al god troskab, så de i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor frelsers, lære“. (Titus 2:10) Det er ikke altid lige nemt for dem at leve op til sandheden og foretage de nødvendige forandringer i deres liv, men deres kærlighed til sandheden har hjulpet dem.
19 Nærer du en lignende kærlighed til sandheden? Hvis du gør, hører du til dem Gud søger, dem han ønsker at bevare og føre ind i sin nye orden. For at blive godkendt må de tilbede ham „i ånd og sandhed“. (Johannes 4:24) Dette gør dem anderledes og skiller dem ud fra den verden der omgiver dem. Men også på andre måder må de skille sig ud fra verden for virkelig at behage Jehova. Hvilke måder?