Kan vort forhold til Gud hjælpe os nu?
„Nær er [Jehova] hos alle, som kalder, . . . [han] hører deres råb og frelser dem.“ — Sl. 145:18, 19.
1, 2. Hvilken begunstiget stilling indtager den der har et nært forhold til Gud, ifølge Davids ord?
KONG DAVID, der også var profet, talte om den lykke der bliver det menneske til del som Gud „tilregner retfærdighed uden gerninger“, idet han sagde: „Lykkelige er de hvis lovløse gerninger er blevet tilgivet og hvis synder er blevet dækket; lykkelig er den mand som Jehova slet ikke tilregner synd.“ (Rom. 4:6-8; Sl. 32:1, 2) En sådan mand har fået sine synder tilgivet — han er ren i Guds øjne. Jehova tager imod ham som en nær ven; han betragter ham som en hos hvem der ikke findes uretfærdighed, idet uretfærdighed skaber afstand til Gud.
2 Idet David henviser til hvor attråværdigt det er at have et sådant forhold til Gud, siger han videre: „Min sjæl, lov [Jehova], og glem ikke alle hans velgerninger! Han, som tilgiver alle dine misgerninger og læger alle dine sygdomme, han, som udløser dit liv fra graven og kroner dig med miskundhed og barmhjertighed, han, som mætter din sjæl med godt, så du bliver ung igen som ørnen!“ — Sl. 103:2-5.
Guds venner
3. (a) Med hvilket udtryk som afspejler fortrolighed kan den hvis synder er blevet tilgivet ved Kristi offer, tiltale Gud? (b) Hvordan kan den pågældende bevare dette forhold til Gud?
3 Et sådant menneske kan påkalde Gud som sin Fader. (Matt. 6:9) Når vedkommende fejler og synder, sådan som alle ufuldkomne mennesker gør, kan han — når han opdager at han har gjort det — vende sig til Gud og bede ham om tilgivelse og om at han vil rense ham, så det rette forhold til Gud bevares. Apostelen Johannes skrev herom: „Hvis vi siger: ’Vi har ingen synd,’ vildleder vi os selv, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“ — 1 Joh. 1:8, 9.
4. Hvordan omtalte Kristus det nære forhold han har til sine disciple?
4 Hvordan kan et sådant nært forhold til Gud ’mætte ens sjæl med godt’ i hverdagen? Og hvad indebærer et sådant forhold? Jesus viste hvilket nært forhold han havde til sine trofaste apostle, da han sagde til dem: „Jeg kalder jer ikke længere trælle, for en træl ved ikke hvad hans herre gør. Men jeg har kaldt jer venner, for alt det jeg har hørt fra min Fader har jeg gjort jer bekendt med.“ (Joh. 15:15) Og „han [skammer] sig ikke ved at kalde dem ’brødre’“. (Hebr. 2:11) Det er sandt at Bibelen omtaler de kristne som Guds og Kristi trælle. Men Bibelen bruger ofte menneskelige vendinger, det vil sige udtryk vi er kendt med, for at klargøre visse begreber for os. Det er på grund af vores ufuldkommenhed og undertiden også på grund af vores umodenhed hvad kristen kundskab og forståelse angår. (Jævnfør Romerbrevet 6:19; Første Korinterbrev 3:1, 2; se også Lukas 17:7-10.) Så selv om ordet „træl“ anvendes nogle steder, elsker Jesus Kristus os langt mere end nogen herre nogen sinde har elsket en træl, og han ønsker at vi skal være forvisset om at han betragter os som sine venner.
5. Hvordan viste Jesus at Gud også har et nært og hengivent forhold til de kristne?
5 Jesus pegede på at når nogle kom til ham, ville Gud være lige så nær hos dem. Han sagde: „Hvis nogen elsker mig, vil han holde mit ord, og min Fader vil elske ham, og vi vil komme til ham og tage bolig hos ham.“ (Joh. 14:23) Kunne man ønske sig et mere fortroligt forhold? (Jævnfør Åbenbaringen 3:20.) Efter at Jesus havde fortalt sine disciple at han gik bort for at være hos sin Fader, viste han dem at Gud var dem nærmere end de forestillede sig, idet han sagde: „På den dag vil I slet ikke spørge mig om noget. Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis I beder Faderen om noget, vil han give jer det i mit navn. Indtil nu har I slet ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I vil få, så jeres glæde kan være hel og fuld. Jeg har sagt dette til jer ved hjælp af sammenligninger. Den time kommer da jeg ikke mere skal tale til jer ved hjælp af sammenligninger men åbent og rent ud vil fortælle jer om Faderen. På den dag vil I bede i mit navn, og jeg siger jer ikke at jeg vil rette en anmodning til Faderen om jer. For Faderen selv holder af jer, fordi I har holdt af mig og har fået tro på at jeg er udgået som Faderens sendebud.“ — Joh. 16:23-27.
Beskyttet mod at handle uret
6, 7. (a) Frister Gud direkte nogen til at synde? (b) Hvordan ’sætter han vagt ved os og vogter os’?
6 Den der har et nært forhold til Gud vil være beskyttet mod at begå urette handlinger. Jesus sagde at vi skulle bede således til Gud: „Før os ikke ind i fristelse, men befri os fra den onde.“ (Matt. 6:13) Disse ord er i harmoni med salmistens bøn: „[Jehova], sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør! Bøj ikke mit hjerte til ondt.“ — Sl. 141:3, 4.
7 Gud tillod ganske vist at Kristus blev udsat for fristelser — noget de fleste mennesker kommer ud for — men han prøver ikke nogen med noget ondt. (Jak. 1:13) På den anden side vil han ikke med magt forhindre nogen i at vælge en uret adfærd. Når den der har et nært forhold til Gud kommer ud for fristelser eller prøvelser, vil Gud imidlertid beskytte ham ved at åbne hans øjne så han klart og tydeligt ser den fare han befinder sig i. Han vil ’sætte vagt ved ham og vogte ham’. Der vil være visse tydelige faresignaler som den der har samfund med Gud vil blive gjort opmærksom på.
8. Hvordan besvarer Gud bønnen: „Før os ikke ind i fristelse“?
8 Den der føler sig fristet til at stjæle eller til at bagvaske en anden, vil for eksempel øjeblikkelig blive mindet om visse foruroligende kendsgerninger: at den urette handling vil belaste eller skade hans gode forhold til Gud; at sådanne handlinger er imod kærlighedens lov; at de bringer vanære over Guds og Kristi gode navn, fordi den kristne hævder at repræsentere dem; at hvis han giver efter for sådanne urette ønsker, vil han bringe skam og sorg over sig selv og sine kære; at han vil stille den kristne menighed som han er et medlem af, i et dårligt lys. Den gode samvittighed han bad om da han begyndte at vise tro på Kristi offer for synder, vil blive krænket dybt. Disse advarende tanker kommer til den kristne på grund af hans regelmæssige studium af Bibelen og ved Guds ånds — eller undertiden en medkristens — tilskyndelse. De vil virke forebyggende og hindre den kristne i hovedkulds og uoverlagt at give efter for et kødeligt begær, sådan som tilfældet ville være med en der ikke nyder den beskyttelse det er at have et godt forhold til Gud. — Jævnfør Ordsprogene 7:22, 23 og Davids erfaring, som omtalt i Første Samuelsbog 25:32-35.
Tanke- og talefrihed
9. Hvordan er Guds ords magt kommet til udtryk i forbindelse med de nationer der kalder sig kristne?
9 En af de store velsignelser et nært forhold til Gud fører med sig, er en udbredt tanke- og talefrihed. Lad os, for at få et bevis på Guds ords magt på dette område, engang se på de nationer der kalder sig kristne. Selv om de i virkeligheden aldrig har haft et nært forhold til Gud, har de, i de sidste to hundrede år eller deromkring, i det store og hele tilladt den frie udbredelse af Guds ord. Bibelen er blevet en bog der findes i mange hjem, og selv om den nu forkastes af mange, har der været nogle, selv blandt de herskende, som har forsøgt at følge Bibelens gode moralprincipper. Dette har fremmet tanke- og talefriheden og har frigjort mennesker fra de religiøse traditioners lænker og den mørke middelalders overtro. Folks levestandard er blevet forbedret i forhold til den udbredelse Bibelen har fået i disse lande.
10. (a) Hvor vidt er forskere og andre som studerer skaberværkets undere, nået med hensyn til at forstå Gud? (b) Hvad må den der ønsker at opnå et nært forhold til Gud gøre?
10 Mens en sådan tilfældig forbindelse med Gud gennem hans ord har resulteret i større oplysning og bedre levevilkår, høster de der virkelig læser Bibelen og lader den være en rettesnor i livet, langt større velsignelser. Patriarken Job viste at det ikke er nok at have et overfladisk kendskab til Gud. Efter at have omtalt nogle af de storslåede undere i skaberværket som forskere kun kan forstå og forklare efter megen granskning, siger han: „Se, det er kun omridset af [Guds] vej, hvad hører vi andet end hvisken?“ Senere viser Job at hvis vi skal eje sand visdom er det ikke nok at vi blot lærer „omridset af hans vej“ at kende — der kræves mere end kendskab til videnskabelige fakta. Vi må lære Guds storslåede personlighed at kende, frygte ham som den der håndhæver rette principper, og følge disse principper. Denne visdom kan kun opnås gennem et studium af hans ord. Job siger: „Se, [Jehovas] frygt, det er visdom, at sky det onde er indsigt.“ (Job 26:14; 28:28) Om den der gennem et studium af Bibelen søger at opnå et nært forhold til Gud, skrev salmisten: „Lykkelig er den du udvælger og lader nærme sig, så han kan bo i dine forgårde. Han skal afgjort mættes med det gode fra dit hus.“ — Sl. 65:4, NW.
Hvem kan glæde sig over et nært forhold til Gud?
11, 12. Hvordan må et menneske være for at Gud kan slutte et nært venskab med det?
11 Et venskabsforhold til Gud vil følgelig være til uendelig stor og varig velsignelse. Den som Gud udvælger til at få del i et sådant nært venskab, beskrives således i Salme 15:
„[Jehova], hvo kan gæste dit telt,
hvo kan bo på dit hellige bjerg?
Den, som vandrer fuldkomment og øver ret,
taler sandhed af sit hjerte,
ikke bagtaler med sin tunge,
ikke volder sin næste ondt
og ej bringer skam over ven,
som agter den forkastede ringe,
men ærer dem, der frygter [Jehova],
ej bryder ed, han svor til egen skade,
ej låner penge ud mod åger
og ej tager gave mod skyldfri.
Hvo således gør, skal aldrig rokkes.“ — Sl. 15:1-5.
12 Kun den der har en sådan indstilling vil frygte Gud og virkelig lære ham at kende. En sådan ven af Gud kommer ud for de samme problemer som alle andre må kæmpe med. Men han står ikke uden hjælp.
Hjælp under sygdom
13. Hvad gør Gud for en kristen der er alvorligt syg, og hvordan er den kristnes syn på udholdenhed under sygdom?
13 Den kristne kan blive alvorligt syg. Fysisk sygdom har ofte en uheldig virkning på ens åndelige helbred. Det er svært at bevare en god ligevægt under sygdom. Gud har stor medfølelse med den der er syg. Men ikke nok med det; han hjælper ham også. Salmisten siger: „Jehova vil styrke ham på sygelejet; hele hans seng vil du skifte under hans sygdom.“ (Sl. 41:3, NW) Gud har ikke lovet at hans tjenere i alle tilfælde vil blive fuldkommen raske. Men han forsikrer den kristne om at han vil stå ham bi og gøre hans sygdom udholdelig. Salmistens ordvalg får os til at tænke på en sygeplejerske der til stadighed overvåger en patient så han eller hun ikke har det ukomfortabelt, eller på forældre der kærligt tager sig af et sygt barn og sørger for at det har det bekvemt, idet de vasker det, reder dets seng og skifter sengelinned, så det føler sig forfrisket og bedre tilpas. Hvis det er bedst for den kristne, kan Gud rejse ham fra hans sygeleje og lade ham genvinde helbredet. Men selv om han ikke bliver rask, vil Gud lade alle ting samvirke til bedste for ham. (Rom. 8:28) Han styrkes åndeligt og udholder sin sygdom, idet han betragter den som en form for tugt eller oplæring der former ham til at blive en stærkere, mere hensynsfuld, mere forstående kristen. Han husker at Kristus led. Jesu erfaring virkede til bedste for ham selv og for os. Gud svigtede ikke Jesus, og den belønning han fik for sin udholdenhed var stor. — Hebr. 4:15; 5:8, 9.
Hjælp under forfølgelse
14. Skulle det overraske os hvis der kommer forfølgelse, og hvilken forsikring om hjælp har vi?
14 Fordi den kristne står op for Bibelens principper kan der komme modstand og endog forfølgelse. Dette skete for David, der blev jaget som et dyr af kong Saul og siden forrådt af en nær ven, og hvis sønner gjorde oprør imod ham. (1 Sam. 24:3; Sl. 41:10; 2 Sam. 15:31; 1 Kong. 1:1, 5) Alligevel fik Davids erfaringer ham til at skrive: „Han [Jehova] vil gemme mig i sin hytte på ulykkens dag; han vil skjule mig i sit teltskjul.“ „Min fader og min moder, ifald de forlod mig, da ville Jehova, ja, han ville tage mig til sig.“ — Sl. 27:5, 10, NW.
Frihed for økonomiske bekymringer
15. Hvorfor behøver den kristne ikke at frygte for at han ikke vil få det fornødne til livets opretholdelse?
15 End ikke den økonomiske situation skulle give den kristne grund til overdreven bekymring. Apostelen Paulus skrev: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’ Vi kan derfor være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“ (Hebr. 13:5, 6) David sagde også: „De, der frygter ham [Jehova], mangler intet.“ Endvidere: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ — Sl. 34:10; 37:25.
Fred, og glæden ved at hjælpe andre
16. Nævn nogle af de mest værdifulde goder den kristne nyder nu på grund af sit forhold til Gud.
16 Nogle af de største fordele der nu i tiden er ved at have et nært forhold til Gud, er fred i sindet og frihed for frygt for det der vil komme over verden og over en selv. Den kristne der har erfaret Guds kærlige omsorg og hans beskyttelse af dem der står ham nær, har et sikkert håb om at der er noget bedre i vente. I overensstemmelse med Guds løfte venter han at der skal komme nye himle og en ny jord hvor retfærdighed skal bo. (2 Pet. 3:13) Han har det håb at han, selv om han skulle dø, vil få en opstandelse i denne retfærdige tingenes ordning. (Apg. 24:15) Daglig må han erkende sandheden i de ord apostelen Paulus udtalte af egen erfaring: „Guds fred, som overgår al forstand [alt det gode som den kristne kunne forestille sig], vil beskytte jeres hjerter og jeres sind ved hjælp af Kristus Jesus.“ — Fil. 4:7.
17. Hvilken glæde kan den kristne desuden opnå i kraft af sit nære forhold til Gud?
17 Den kristne der nyder godt af dette enestående forhold, kan hjælpe andre ved at lære dem om alt dette. Der findes ingen større glæde end at hjælpe andre til at få kundskab om Guds sandheder og til at blive draget ind i et godt forhold til Jehova og hans søn. Det er grunden til at Jehovas vidner overalt i verden besøger folk i deres hjem, fortæller dem om „den gode nyhed“ og kommer igen for at oprette bibelstudier med dem. Efterhånden som de nye bliver tilsluttet den kristne menighed erfarer de også den glæde det er at have et nært forhold til Faderen og den han har udsendt, Jesus Kristus. For alle disse er dette forhold „ensbetydende med evigt liv.“ — Joh. 17:3.
[Illustration på side 18]
Gud beskytter den der har et nært forhold til ham ved at åbne hans øjne så han klart ser den fare han befinder sig i
[Illustration på side 20]
Ligesom forældre kærligt tager sig af et sygt barn gør Gud godt mod syge kristne