De fire ryttere — et tegn
’Og jeg så, og se! en hvid hest, en ildrød hest, en sort hest; en bleggrøn hest; og han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades fulgte lige efter ham.’ — Åbenbaringen 6:2-8.
1. Hvad gjorde præsidenten for Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab på hovedkontoret i Brooklyn før han tog plads ved morgenbordet den 2. oktober 1914?
DET var fredag den 2. oktober i året 1914. Præsidenten for Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab trådte ind i spisesalen på hovedkontoret i Columbia Heights 124 i Brooklyn i New York. Klokken var omtrent syv om morgenen. Før han gik hen til sin plads for enden af et af spisebordene gjorde han et ophold og klappede i hænderne for at påkalde sig opmærksomhed fra medlemmerne af betelfamilien, der sad omkring spisebordene. Med fast stemme henviste han derpå til de indledende ord i vers 3 af sangen „Our King Is Marching On!“ på siderne 162 og 163 i sangbogen Hymns of Millennial Dawn, som lyder: „Forbi er hedningernes tider, og Satans tidsfrist er endt.“ Først derefter indtog han sin vante plads for at lede det daglige program for bibelundervisning ved betelfamiliens morgenmåltid.
2. Hvor lang tid i forvejen havde præsidenten peget frem til dette mærkeår, og hvor lang tid af denne verdensstrid fik han lov at opleve?
2 Allerede i 1876 havde præsidenten i en artikel han indsendte til offentliggørelse i tidsskriftet The Bible Examiner peget frem til 1914 som tidspunktet for enden på „hedningernes tider“, sammen med de alvorlige følger det ville få for hele menneskehedens verden. (Lukas 21:24, da. aut.) Den morgen hvor præsidenten over for betelfamilien i Brooklyn bekendtgjorde at hedningernes tider var endt, var den første verdenskrig i hele menneskehedens historie udbrudt kort tid forinden, ja, det var krigens 66. dag. Allerede da var der fremsat 14 krigserklæringer af de lande der deltog i denne frygtelige indbyrdes strid. Og før slutningen på denne forbitrede kamp om verdensherredømmet og markederne for verdenshandelen, var 29 lande og imperier blevet inddraget i den ufattelige strid. Selskabets præsident, der udtalte disse passende ord, levede ikke så længe at han kom til at opleve at hans eget land, Amerikas forenede Stater, blev indblandet i den første verdenskrig, hvilket skete da det den 6. april 1917 blev det britiske imperiums allierede mod Europas centralmagter.
3. Hvordan havde præsidenten gang på gang påpeget betydningen af 1914, og hvad kunne han føle da han sagde: „Forbi er hedningernes tider“?
3 Selskabets præsident havde fra 1879 og fremefter gang på gang understreget den afgørende betydning af året 1914 i bladet Vagttårnets spalter, og især i bogen Tiden er nær, der blev udgivet i 1889. Den 2. oktober 1914 havde han så iagttaget tilstrækkeligt af udviklingen i verdensbegivenhederne dette mindeværdige år til at føle sig bestyrket i det standpunkt han offentligt havde taget. I det mindste i denne henseende kunne han føle det bekræftet at han havde været grundig og omhyggelig i sin granskning af Bibelens kronologi for de tider Gud har fastsat for forskellige ting.
4. Hvis ridt havde Selskabets præsident set begyndelsen til før sin død, og hvad kunne dette passende kaldes et tegn på?
4 Før sin uventede død tirsdag aften den 31. oktober 1916 havde Selskabets præsident således set indledningen til Apokalypsens fire rytteres ridt fra og med det år hvor hedningetiderne ifølge Bibelens tidsregning skulle ende. Apokalypsen, eller Åbenbaringen, er den sidste bog af De kristne græske Skrifter, der normalt betegnes som Det nye Testamente. De fire rytteres ridt har verdensomfattende betydning, for det er en del af „tegnet“ der angiver hvor på tidens strøm menneskeslægten befinder sig. Det påviser at vi befinder os i det Jesu disciple kaldte „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3) At det er et „tegn“ får vi fastslået i Åbenbaringens indledende vers, hvor vi læser: „En åbenbaring ved Jesus Kristus, som Gud gav ham for at vise sine trælle de ting der nødvendigvis snart skal ske. Og han udsendte sin engel og fremstillede det gennem ham i tegn for sin træl Johannes.“ — Åbenbaringen 1:1.
5. Hvordan afviger de forskellige bibeloversættelser fra hinanden i deres benævnelse af de symbolske billeder i Åbenbaringen, og hvad er denne bog rig på, i overensstemmelse med sin indledning?
5 De fire rytteres ridt beskrives i Åbenbaringen 6:1-8. Mens Ny Verden-oversættelsen anvender udtrykket „fremstillede det . . . i tegn“ og således stemmer overens med Rotherhams The Emphasised New Testament, anvendes udtrykket „betegnede det“ af King James Version eller Authorized Version fra 1611, af B. Wilsons The Emphatic Diaglott og Youngs Literal Translation of the Holy Bible. Som de indledende ord i denne Bibelens sidste bog siger, er Åbenbaringen rig på tegn, symbolske vendinger der betegnede ting af langt videregående betydning i menneskets historie. De skulle finde sted i fremtiden, eller „snart“.
De fire heste og deres ryttere
6. Hvem har det været forbeholdt at opleve den lykke der blev forudsagt i Åbenbaringen 1:3, og hvordan?
6 Intet historisk handlingsforløb viser at disse forhold blev til virkelighed i løbet af de første 18 århundreder efter apostelen Johannes’ død omkring år 98 e.v.t., og vi samler derfor nu vor opmærksomhed om det 20. århundrede, som vi netop befinder os i. Idet vi gør det, går det op for os at det er til os der lever i dette spændende århundrede den glæde har været gemt, som den inspirerede apostel pegede frem mod da han skrev: „Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord og de som hører dem og som overholder de ting der står skrevet i den, for den fastsatte tid er nær.“ (Åbenbaringen 1:3) Lad os til vor personlige lykke undersøge „tegnet“ med de fire heste og deres ryttere. Lad os læse Åbenbaringen 6:1-8:
7. Hvad kommer til syne da „Guds lam“ åbner det første segl på bogrullen i sin hånd?
7 „Og jeg så da Lammet [Jesus Kristus] åbnede et af de syv segl [på bogrullen han havde i hånden], og jeg hørte en af de fire levende skabninger sige med en stemme som torden: ’Kom!’ Og jeg så, og se! en hvid hest; og han som sad på den havde en bue; og en krone blev givet ham, og han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr.
8. Hvad iagttog apostelen Johannes da bogrullens andet segl blev åbnet?
8 Og da det åbnede det andet segl, hørte jeg den anden levende skabning sige: ’Kom!’ Og en anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.
9. Hvad så og hørte Johannes da det tredje segl blev åbnet?
9 Og da det åbnede det tredje segl, hørte jeg den tredje levende skabning sige: ’Kom!’ Og jeg så, og se! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd. Og jeg hørte en stemme, som var den i de fire levende skabningers midte, og den sagde: ’En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.’
10. Hvad iagttog og hørte Johannes i synet da det fjerde segl blev åbnet?
10 Og da det åbnede det fjerde segl, hørte jeg den fjerde levende skabnings stemme sige: ’Kom!’ Og jeg så, og se! en bleggrøn hest; og han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades fulgte lige efter ham. Og der blev givet dem myndighed over en fjerdedel af jorden til at dræbe med et langt sværd og med hungersnød og med en dødbringende plage og ved jordens vilde dyr.“
Den hvide hest og dens rytter
11-13. (a) Hvad skildrer den hvide hest, og hvilken person skildrer dens rytter? (b) Hvilken rytter, som salmisten henvender sig til, svarer denne rytter til, og på hvem anvender Paulus disse profetiske ord i Hebræerbrevet 1:8, 9?
11 Den hvide hest betegner et kongeligt ridedyr redet af en kongelig person, et retfærdigt og rent bæredyr, adræt som en bogstavelig hest. Rytteren på dette hurtige transportmiddel er en nylig indsat konge, for der blev givet ham en kongelig krone. Han er en krigerkonge, for han er udstyret med en bue. Desuden rider han ud „sejrende“, lige til den sidste modstander af hans rige er overvundet og underlagt ham. Det skal være en fuldstændig sejr! Svarende hertil bliver der givet ham et langt sværd, et kongeligt krigsvåben. Hvem har handlet som en opfyldelse af dette i vort 20. århundrede? Det må tydeligvis være den samme konge som han der opfylder Salme 45, hvor vi læser:
12 „Mit hjerte svulmer af gode ord. Jeg siger: ’Mit værk er om en konge.’ . . . Bind dit sværd ved hofte, du helt, i din værdighed og din pragt. Og i din pragt — vind sejr; drag frem for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag, og din højre vil lære dig frygtindgydende ting. Dine pile er hvæssede — under dig falder folkeslag — rammer kongens fjender i hjertet. Gud er din trone til fjerne tider, ja, for evigt; et retskaffenhedens scepter er dit riges scepter. Du elsker retfærdighed, og du hader ugudelighed. Derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie fremfor dine partnere.“ — Versene 1-7, NW.
13 I Hebræerbrevet 1:8, 9 citerer apostelen Paulus Salme 45:6, 7 og anvender ordene på Guds søn, Jesus Kristus. Den sejrrige rytter på den hvide hest må derfor være Jesus Kristus ved tidspunktet for hans kroning i himmelen ved slutningen af hedningernes tider i 1914.
14. (a) Hvornår og hvordan red Jesus ind i Jerusalem som til sin kroning, og hvilken profeti opfyldte dette? (b) Hvilken berømt forfader efterlignede Jesus ved at ride sådan ved denne lejlighed?
14 Vi kan her genkalde os den lejlighed hvor Jesus Kristus som en kåret konge red op til templet i Jerusalem, som til sin kroning. Dengang red han ikke på en hvid hest, men sad på et æsel, som en opfyldelse af profetien i Zakarias 9:9, der lyder: „Fryd dig såre, Zions datter, råb med glæde, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig. Retfærdig og sejrrig er han, ydmyg, ridende på et æsel, på en asenindes føl.“ I overensstemmelse med denne profeti red Jesus på et fredeligt dyr da han som et højdepunkt på sin tjeneste red ind i Jerusalem på den 10. dag af den jødiske måned nisan i år 33 e.v.t. og derved fremstillede sig som „Guds lam“. Det var den selv samme dag som jøderne tog påskelammet ind i deres huse for at beholde det dér indtil fejringen af påsken den 14. nisan. Ved at ride sådan efterlignede Jesus sin berømte forfader Salomon, Davids søn. Da David, efter i 40 år at have siddet på Israels riges trone, trak sig tilbage, lod han Salomon ride til sin kroning på et muldyr. Efter at ypperstepræsten Zadok derpå havde salvet ham til at efterfølge sin fader, brød den tilstedeværende skare israelitter ud i råbet: „Leve kong Salomo!“ — 1 Kongebog 1:33-40.
15. (a) Hvordan reagerede folket da Jesus red ind i Jerusalem på et hunæsel? (b) Hvilken modtagelse gav Jerusalem ham, og hvorfor?
15 Hvilken modtagelse ventede der Jesus da han fire dage før påsken red ned ad Oliebjerget på et æsel til kroningsbyen? De folkeskarer der begyndte at ledsage ham, begreb ud fra tingenes sammenhæng ånden i begivenheden, og følte at han var den lovede messianske konge over Israel. De viftede med palmegrene og bredte deres yderklæder ud for at lade ham ride over dem. „Og folkeskarerne, de der gik foran ham og de der fulgte efter, blev ved at råbe: ’Giv frelse, beder vi, til Davids søn! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn! Giv ham frelse, beder vi, i det højeste!’“ (Mattæus 21:1-9) Sådan reagerede den almindelige befolkning, men byen Jerusalem var under påvirkning af de jødiske religiøse ledere, der ikke lod sig lede af den opfyldelse af profetien der udspillede sig for deres øjne. Det officielle Jerusalem gav ham derfor ingen kongelig modtagelse.
16. Hvordan behandlede de ansvarlige i templet henholdsvis Jesus og købmændene?
16 Da Jesus drog til templet salvede ypperstepræsten Kajfas ham ikke til at være den messianske konge, uafhængig af det romerske verdensrige. Præsterne havde tilladt købmændene at benytte tempelområdet til at drive deres indbringende forretning, men ved at drive dem bort viste Jesus de egenskaber der burde kendetegne en ypperstepræst; og han irettesatte dem der kom med indvendinger, med ordene: „Der står skrevet: ’Mit hus skal kaldes et bedehus,’ men I gør det til en røverhule.“ Der kom blinde og halte jøder til ham i templet, og han helbredte dem; men de øverste præster og de skriftlærde tog anstød af det der foregik, og nægtede at modtage ham som „Davids søn“ og at indsætte ham som den retmæssige hersker over Israels rige. Da Jesus forlod dem i templet og tog ud til Betania, gjorde han det ikke som nylig indsat konge. — Mattæus 21:1-17.
17. Hvordan viste Pontius Pilatus interesse for Jesu krav på kongeværdigheden, og hvordan tilsidesatte han de øverste præsters ønsker angående Jesu kongeværdighed?
17 Fire dage senere, da Jesus stod for den romerske landshøvding Pontius Pilatus, spurgte denne hedning ham om han var en konge. Jesus svarede at hans rige ikke var en del af denne verden, som Pilatus tilhørte. På foranledning af de øverste præster der havde sagt: „Vi har ingen anden konge end kejseren,“ overgav Pilatus derefter Jesus til at blive pælfæstet på Golgata. Ikke desto mindre fastholdt Pilatus sin beslutning om at sætte et skilt på marterpælen med teksten: „Jesus Nazaræeren, jødernes konge.“ — Johannes 19:15, 19-22.
18. På hvilken betydningsfuld dag oprejste Jehova sin søn fra de døde, og med hvilke ord tog den opstandne Jesus afsked med sine disciple før han steg til himmelen?
18 Den almægtige Gud, Jehova, oprejste sin søn Jesus Kristus, der havde lidt martyrdøden, som „den førstefødte af de døde“. Det skete den 16. nisan, den selv samme dag jøderne frembar førstegrøden af hvedehøsten for Jehova i templet. (Åbenbaringen 1:5) Således var den fremtidige konge også i stand til at vise sig for sine trofaste disciple samme dag. Fyrre dage senere, før han steg op for at vende tilbage til himmelen, sagde han til dem: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ — Mattæus 28:18, 19; 3 Mosebog 23:10-12; 1 Korinter 15:20.
Han fuldender sin sejr
19. Hvilken profetisk skildring fik Jesus således mulighed for at opfylde til rette tid, og hvilken slags konge har han været siden?
19 Således fik Jesus Kristus mulighed for at opfylde den profetiske forudskildring hvori han rider på en hvid hest som en kronet konge for at fuldende sin sejr over alle sine fjender i himmelen og på jorden. (Åbenbaringen 6:1, 2) Siden afslutningen af „nationernes fastsatte tider“ i året 1914 har han været en krigerkonge, så at sige bevæbnet med bue og pil for på lang afstand at kunne gennembore sine fjender. Det er i virkeligheden til denne krigerkonge de profetiske ord i Salme 45:3-8 er henvendt:
20. Hvad byder salmistens ord ham at gøre?
20 „Bind dit sværd ved hofte, du helt, i din værdighed og din pragt. Og i din pragt — vind sejr; drag frem for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag, og din højre vil lære dig frygtindgydende ting. Dine pile er hvæssede — under dig falder folkeslag — rammer kongens fjender i hjertet. Gud er din trone til fjerne tider, ja, for evigt; et retskaffenhedens scepter er dit riges scepter. Du elsker retfærdighed, og du hader ugudelighed. Derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie fremfor dine partnere. Af myrra og aloe og kassia dufter alle dine klæder; fra det prægtige elfenbenspalads er strengeinstrumenter til fryd for dig.“ — NW.
21. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at salmistens ord gælder den herliggjorte Jesus Kristus? (b) Hvordan understreger Salme 45:5 (NW) at han sigter præcist på sine fjender?
21 I Hebræerbrevet 1:8 og 9 citerer apostelen Paulus fra ordene i Salme 45:3-8 og anvender citatet på Jesus Kristus for at henlede opmærksomheden på den højt ophøjede stilling han nu indtager. Det forvisser os om at den „konge“ som „Koras sønner“ blev inspireret til at synge om, er den tilbørligt indsatte konge Jesus Kristus. (Se vers 1 i Salme 45.) Pilene fra hans „bue“ vil være rettet mod hjertet på hans riges modstandere, og vil ramme med større præcision end den der blev demonstreret af fortidens partere, som var fremragende bueskytter, selv til hest.
22. (a) I hvilken anden del af Åbenbaringen skildres denne rytter på den hvide hest, og med hvilket navn? (b) Hvordan er vore øjne velsignede, ved hvilket syn, og hvordan reagerer vi på dette syn?
22 Rytteren på den hvide hest der beskrives i Åbenbaringen 6:2 viser sig at være den samme som rytteren på den hvide hest der skildres i Åbenbaringen 19:11-16. Det sidstnævnte sted kaldes han „Guds Ord“, og på sit lår bærer han titlen „kongers Konge og herrers Herre“. Her er han skildret ved det storslåede højdepunkt på hans angreb mod sine modstandere, når han tilendebringer sit ridt med en endelig sejr i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ på Harmagedons, eller Megiddos bjergs, slagmark. (Åbenbaringen 16:14-16; 19:17-21) Usynligt for det menneskelige øje bliver Satan Djævelen og hans dæmoner bundet for tusind år til forvaring i en afgrund. (Åbenbaringen 20:1-3) Vore øjne er velsignede ved i tro at kunne se at den kronede konge på „den hvide hest“ har redet siden afslutningen på hedningernes tider i 1914. Dybt betaget over de sejre han har vundet indtil nu råber vi: ’Rid fortsat, du kongelige rytter på den hvide hest, frem mod din uforlignelige sejr ved Harmagedon, til hævdelse af Jehova Guds universelle suverænitet.’
Hvordan vil du besvare følgende:
■ Hvornår begyndte rytterne at ride?
■ Hvilken forventning blev da opfyldt?
■ Hvilket forudgående ridt foretog den første rytter, og hvordan blev han modtaget?
■ Hvad viser Åbenbaringen 6:1, 2; 19:11-16 og Salme 45:3-8 (NW) om denne rytters senere ridt?