Kunne du tænke dig at være der?

KUNNE du tænke dig at bo et sted hvor du ikke konstant måtte kæmpe for at få pengene til at slå til? Et sted hvor du var fri for at bekymre dig om stigende priser, mangelsituationer og arbejdsløshed?

Kunne du tænke dig at blive fri for regeringers korruption, undertrykkelse af menneskerettigheder, langsommelighed inden for retsplejen?

Ville du ønske at du kunne bo et sted hvor der ikke var brug for sagførere, læger, hospitaler og kirkegårde?

Du svarer måske: ’Det må da være i himmelen.’

Nej, vi taler om jorden. Du har sikkert ønsket at der netop var sådanne forhold på jorden. Har du bedt: „Ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen“? Denne bøn er ikke en anmodning om at komme i himmelen. Det er en bøn om at de retfærdige og lykkelige tilstande der er i Guds himmel, må blive indført på jorden. — Matt. 6:10.

Er det muligt at der kan indføres sådanne tilstande? Det er muligt, og det vil ske. Hvornår? Hvordan?

Det vil ske i den allernærmeste fremtid, ved Guds indgriben. Du kan sikkert se at den nuværende ordning, som regeres af mennesker, er i forfald. Foruden de onde mennesker er der imidlertid også usynlige kræfter som øver stor indflydelse. Bibelen siger at disse kræfter er dæmoner, onde ånder som ledes af en dæmonfyrste, Satan Djævelen. På det usynlige plan er han „hele verdens forfører“. — Åb. 12:9; 2 Kor. 4:4.

Altså findes der et ondt usynligt herredømme (som Bibelen kalder en ’himmel’) og et ondt synligt menneskesamfund (som Bibelen kalder en ’jord’). Om disse siger Bibelen profetisk: „Jorden og himmelen [flyede], og der fandtes ikke nogen plads for dem.“ (Åb. 20:11) Dette er en profeti om at Gud vil fjerne det nuværende system hvor frygt, korruption, krig, sygdom og død fastholder menneskeheden i et knugende greb. — 2 Pet. 3:7, 13.

En retfærdig jord

Derefter vil det usynlige herredømme blive udøvet af en „ny himmel“, bestående af Jesus Kristus og hans 144.000 medkonger og underpræster. (Åb. 21:1; 14:1; 20:4-6) Deres egenskaber som herskere og dommere er blevet omtalt i tidligere udgaver af Vagttårnet. Men hvad med menneskesamfundet under dem? Det vil udgøre en „ny jord“. For at kunne træffe den afgørelse at man ønsker at være med i dette samfund, må man forstå hvordan ’den nye jord’ fungerer.

Hvem skal være de synlige administratorer af retfærdigheden på ’den nye jord’? Det fortæller Salme 45. Denne salme er profetisk stilet til Davids kongelige arving, Herren Jesus Kristus. Efter at have beskrevet det himmelske „bryllup“ mellem Jesus Kristus og hans „brud“, menigheden, siger salmen: „I stedet for dine forfædre vil der være dine sønner, som du vil udnævne til fyrster på hele jorden.“ — Vers 16, NW; vers 17 i da. aut. overs.

Hvem er de „fyrster“ der vil hjælpe med til at gennemføre retfærdighed på ’den nye jord’? Nogle af dem vil blive udvalgt blandt Jesu forfædre. Skønt de er Jesu kødelige forfædre, vil deres liv afhænge af ham. Jesus vil oprejse dem fra de døde; på denne måde bliver han deres „fader“ og de hans „sønner“. Der vil også være andre der skal tjene som „fyrster“, nemlig nogle af dem der overlever den nuværende ordnings ødelæggelse, og nogle af fortidens trofaste som ikke var Jesu forfædre.

Den egenskab der fremfor nogen anden kvalificerer disse mænd til at være fyrster, er deres integritet. Når Jesus Kristus udvælger dem vil han følge Guds eget princip, som nævnes i Anden Mosebog 18:21: „Du skal . . . udvælge dig dygtige mænd, som frygter Gud, mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig vinding.“ Disse fyrster vil ikke være korrupte, sådan som herskere ofte er i dag. De vil være modige og beskytte det der er ret, ligesom de fyrster der er beskrevet i Esajas 32:1, 2:

„Se, en konge skal herske med retfærd, fyrster styre med ret, hver af dem som læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk, som en vældig klippes skygge i tørstende land.“ Alle, uanset race, hudfarve eller tidligere nationalitet, vil blive behandlet retfærdigt. Der vil ikke være brug for sagførere til at kæmpe for borgerrettigheder. Retfærdigheden vil ikke afhænge af økonomisk, social eller racemæssig status.

Under en sådan retfærdig himmelsk og jordisk forvaltning vil den selviskhed der hæmmer produktionen af fødevarer og hindrer en ligelig fordeling til alle, blive fjernet. Guds kærlige løfte vil da blive til håndgribelig, glædelig virkelighed: „Hærskarers [Jehova] gør på dette bjerg [i Riget] et gæstebud for alle folkeslag . . . med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin. . . . Han opsluger døden for stedse.“ — Es. 25:6-8.

Den tusindårige domsdag

Fyrsterne vil virke under ledelse af Jesus Kristus og hans 144.000 himmelske meddommere. I løbet af tusind år vil de kunne hjælpe menneskeheden til at lære lydighed mod Guds love og opnå livet. Menneskene vil få ny livskraft, et kernesundt legeme, så der vil ikke være nogen sygdom og ingen brug for læger og hospitaler, sådan som vi i dag må have læger og hospitaler for i nogen grad at lindre de frygtelige lidelser sygdom medfører. Gud gav apostelen Johannes et syn som giver os et smukt billede af denne domsdag. Johannes skriver:

„Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger. Og havet gav de døde tilbage, som var i det, og døden og Dødsriget gav de døde tilbage, som var i dem; og de blev dømt, hver efter sine gerninger.“ — Åb. 20:12, 13.

Dette syn skildrer klart de dødes opstandelse, hvad enten det er fra en grav i jorden eller fra havets våde grav. Det omfatter alle de genløste, alle dem som Gud godkender på grundlag af Kristi sonoffer. Det vil være størstedelen af alle de mennesker der har levet.

Foruden de oprejste vil der være nogle som overlever „den store trængsel“ hvori den onde jordiske tingenes ordning går til grunde. (Matt. 24:21; Åb. 7:9-17) Også de vil have brug for de himmelske dommeres og præsters hjælp for at nå frem til fuldkommenhed. Dette gælder endog dem af de overlevende der kommer til at virke som „fyrster“. Også de „fyrster“ der udvælges blandt de opstandne vil have brug for en sådan hjælp fra himmelen.

De må alle træde frem foran Jehovas domstrone. Gud har overladt Jesus Kristus myndigheden til at dømme i de tusind år. (Joh. 5:22) Bliver dommen fældet på grundlag af de dømtes tidligere gerninger? Nej. Dommen fældes ikke på grundlag af om deres navn står i livets bog når de træder frem foran tronen. Synet viser at andre bøger blev åbnet og at „de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger“. På denne måde afgøres det om de kan få deres navne indskrevet i livets bog eller ej.

Bøgerne bekendtgør Jehovas love for hvordan man skal leve og arbejde på ’den nye jord’. Menneskene bliver ikke dømt en masse, men „hver efter sine gerninger“. Hver enkelt bliver dømt på grundlag af om han er lydig eller ulydig mod disse love der administreres af de himmelske dommere. Fyrsterne på jorden vil hjælpe menneskeheden til at blive bekendt med disse love og adlyde dem.

Vil det være rimeligt at antage at størstedelen af jordens indbyggere under disse forhold vil vise sig at være onde, ulydige? Det lyder ikke fornuftigt. Nu i tiden er der mange faktorer som er årsag til at folk ikke adlyder loven. En af disse faktorer er den langsommelige retspleje ved vore dages domstole, samt bestikkelse og partiskhed som avler uretfærdighed. Denne situation har opmuntret til lovløshed. Det har vist sig at være sådan som Bibelen siger: „Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen, får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde.“ — Præd. 8:11.

Der vil ikke opstå en sådan situation i løbet af Kristi tusindårige styre. Under hele hans herredømme vil retfærdighed strømme ned som regn fra ’de nye himle’, og ’den nye jord’, menneskesamfundet, vil bære en tilsvarende frugt. Bibelen udtrykker det smukt: „Jorden åbne sit skød, så frelse må spire frem og retfærd vokse tillige. Jeg, [Jehova], lader det ske.“ — Es. 45:8.

Som følge heraf vil den retskafnes sti ikke være så uvejsom som nu, men blive jævnet. Guds profet Esajas skrev: „Den retfærdiges sti er jævn, du jævner den retfærdiges vej. Ja, vi venter dig, [Jehova], på dine dommes sti; . . . Thi når dine domme rammer jorden, lærer de, som bor på jorderig, retfærd.“ — Es. 26:7-9.

Forholdene vil være de modsatte af dem der har hersket under „denne verdens gud“, Satan, hvor mennesker er blevet holdt nede af korrupte politiske herskere og falsk religion. De nævnte „bøger“ med Guds instruktioner vedrørende de jordiske anliggender vil blive fremlagt uden indblanding af falske ideologier og selviske menneskers materialistiske filosofier. En begærlig handelsverden vil ikke længere bestemme over folks liv ved at manipulere med jordens ressourcer så der bliver tårnhøje priser, inflation, mangel på varer og deraf følgende lidelse, samt utilfredshed, sorg og uro. Det der er rigtigt og godt vil blive sat i højsædet, og det vil aldrig mere være sådan at „den onde gerning ikke i hast rammes af dommen“.

Hvad sker der med de ulydige?

Der vil uden tvivl være nogle som ikke er lydige imod ’det, der står skrevet i bøgerne’ til vejledning for menneskene. Profeten Esajas fortsætter med at sige: „Selv om der vises den onde gunst, vil han simpelt hen ikke lære retfærdighed. I retskaffenhedens land vil han handle uretfærdigt og vil ikke se Jehovas højhed.“ — Es. 26:10, NW.

I tusindårsriget, som er „retskaffenhedens land“, et „land“ hvor menneskene vil blive behandlet retskaffent og behandle hinanden retskaffent, vil alle mennesker, behæftede som de er med nedarvet menneskelig ufuldkommenhed, blive vist stor gunst. Men nogle medlemmer af menneskeslægten er sunket dybere i syndigt fordærv end andre, og de har ladet sig forhærde med en uretfærdig personlighed. Deres naturlige tilbøjelighed er det uretfærdige, selv om alt omkring dem er retskaffent. De ønsker ikke at anerkende Jehovas højhed og at acceptere ham som den retmæssige Lovgiver, og de vil ikke indse at hans normer for livsførelse er rette.

Når nogle i „retskaffenhedens land“ modtager Guds gunst forgæves, forfejler dens kærlige hensigt og viser sig at være uforbederlige, vil det ikke være nødvendigt at vente til udløbet af de tusind år med at henrette dem. Sådanne som ikke lader sig forbedre, er ikke værdige til at leve evigt i det genoprettede paradis på jorden. Uden at handle uretfærdigt mod dem kan den der af Gud er udnævnt til at dømme den beboede jord med retfærdighed, eksekvere dommen over dem. (Åb. 20:14, 15; Ap. G. 17:31) I betragtning af denne kommende domsdag gør man klogt i allerede nu at være lydig mod „Guds evangelium“ og at opdyrke kærlighed til retfærdighed. — 1 Pet. 4:17, 18.

Kunne du tænke dig at leve i den verden der er omtalt her? Ville du være lykkeligere end du er nu, hvis du havde et fuldkomment helbred og kunne byde dine kære og dine venner velkommen tilbage i opstandelsen? Paradiset vil blive genoprettet her på jorden. Hvis du virkelig ønsker at leve i en sådan verden, vil dit hjerte og din samvittighed tilskynde dig til at undersøge Guds ord, Bibelen, nærmere. Selve formålet med at Gud har ladet denne bog nedskrive, er at vejlede os der lever nu. Den viser os hvordan vor adfærd må være for at vi kan vandre på den vej der fører til liv på ’den nye jord’. — Rom. 15:4.