kongen. Dette vil være en garanti for at hele menneskeheden får en helt ubestikkelig regering. Det er dette styre Jehova Gud vil indføre i stedet for alle nutidens nationale regeringer, der snart må stå til regnskab over for den sejrende konge, Jesus Kristus.

15, 16. (a) Hvorfor ville salmisten gerne leve længe, ifølge Salme 45:18? (b) Hvem ved hvad kongen hedder, og er hans navn værdigt at nævnes „fra slægt til slægt“?

¹⁵ Røres vi ikke i hjertet, ligesom salmisten, når vi hører disse „liflige ord“ om gode udsigter for den nærmeste fremtid? Jo, og vi stemmer i med salmisten, der som afslutning på salmen siger til kongen hvis herredømme står fast som Guds egen trone: „Jeg vil minde om dit navn fra slægt til slægt; derfor skal folkene love dig evigt og altid.“ — Sl. 45:18.

¹⁶ Salmisten ville gerne leve længe — „fra slægt til slægt“ — for at kunne minde om kongens navn. Han nævner imidlertid ikke kongens navn. Han kendte ikke selv navnet på denne konge som han blev inspireret til at profetere om. Men vi i dag kan se hvem denne konge er, og vi kender hans navn. Det er Jesus Kristus, Jehova Guds søn. Er hans navn værdigt at nævnes „fra slægt til slægt“? Salmisten forudsagde at nogle ville mene dette, og at de derfor ville „love“ navnets bærer „evigt og altid“.

17. Hvad har vi nu en gunstig lejlighed til at gøre, og hvad vil det betyde for os hvis vi gør det?

¹⁷ Vi kan i dag få håb om at komme levende igennem den dag da nationerne inden længe vil blive krævet til regnskab, og komme til at opleve velsignelserne under Guds rige, der vil træde i stedet for disse nationer. Allerede nu kan vi juble sammen med den salvede konge, for kongens sejr ved Har-Magedon er vis, og hans tusindårige styre over en renset jord er sikkert. Det er nu — i dag — vi har en gunstig lejlighed til at stille os iblandt dem der priser den sejrende konge „evigt og altid“. Det vil være til ære for Jehova Gud, hans himmelske Fader, der selv er den store „evighedens Konge“ og „folkenes konge“. Det vil betyde for os at vi for evigt kan leve og love og prise hans salvede konge. Det vil give vort liv virkelig mening. Det vil give os et ophøjet mål i tilværelsen — i al evighed.

Et klogt ordsprog

„Får spottere hug, bliver tankeløs klog, ved revselse får den forstandige kundskab.“ Denne kloge udtalelse i Ordsprogene 19:25 henleder vores opmærksomhed på to forskellige indlæringsmetoder.

Hvis en uerfaren eller tankeløs person skal lære nødvendigheden af at undgå en uret adfærd, må han muligvis erfare hvordan en spotter, en forhærdet overtræder, bliver straffet. Uanset om en sådan straf får synderen til at omvende sig eller ej, tjener den i det mindste til optugtelse af iagttageren. På ham vil straffen sandsynligvis virke afskrækkende. Den forstandige, derimod, har ikke brug for så stærkt et advarende eksempel. For ham er det ofte tilstrækkeligt at han revses eller retledes mundtligt; han tager hurtigt imod vejledningen og retter sig efter den.

Mange forældre har erfaret sandheden i disse ord, og andre vil måske gøre det i fremtiden og få gavn af dette ordsprog. For at lære at holde sig fra urette handlinger må et barn undertiden konfronteres med streng tugt, som for eksempel en endefuld (enten ved at se andre blive afstraffet korporligt eller ved selv at blive det). Men hvis forældrene former barnet med en fast og konsekvent opdragelse, vil resultatet i mange tilfælde være at barnet efterhånden bliver i stand til at tage ved lære af forældrenes mundtlige vejledning eller revselse. Dét i sig selv vil være en værdifuld lektie at have lært i livet.