Fangernes Frigivelse
„Jehova kommer sit folks fangenskab i hu.“ — Sl. 14:7, AS.
JEHOVA Gud er den store befrier, og han frigør hvem og hvad, han vil, til den tid han har fastsat i overensstemmelse med sine erklærede hensigter. Han bryder aldrig sit ord. Hans løfter bliver og vil stadig blive virkeliggjort, selv om de er tusinder af år gamle. I førkristelige tider gav Jehova sine profeter hellige drømme og syner, som disse tjenere nedskrev, for at hans trofaste folk skulle læse og forstå dem til de fastsatte tider og på denne måde få kundskab, vejledning og trøst. Ofte forstod den tjener, der havde synet, ikke dets betydning, af den simple grund, at det ikke gjaldt ham, men andre. Det er Jehova, der giver synet og skjuler dets betydning, og det er ham, der åbenbarer betydningen af det for dem, han udvælger. (Sl. 25:14) I de følgende artikler skal vi nu se, at den almægtige befrier vil befri alle, der elsker sandhed og retfærdighed, og genopbygge sin hellige by (Zion, Guds organisation) samt gøre den til „al jordens fryd“. (Sl. 48:2) Denne gang vil det ikke blive den bogstavelige by i Palæstina, men en åndelig organisation, hvor Kristus Jesus, Kongen, sidder på tronen.
2 Daniel var en trofast gudsdyrker, der var højt elsket. (Dan. 9:23) Hans navn betyder „Gud er dommer“ eller „Guds dommer“, altså en, der ophøjer eller straffer, afsiger domme — en, der er stærk nok til at udføre disse ting. Tiden er nu kommet for dommen, der vil betyde fordømmelse af undertrykkerne og udfrielse af de undertrykte, til den fuldstændige ophøjelse af Guds trofaste folk og til hans hellige navns pris. De syner og undere, som Daniel så og nedskrev for disse sidste dage, er derfor af særlig betydning. De blev ikke givet til vejledning for denne trofaste profet, men for en tid, hvor den højeste Guds hellige levede i en verden med frygtelig fordærvelse og vold; hvor de bevarede en urokkelig hengivenhed for sandheden, selvom de befandt sig i en situation, der omgav dem med vanskeligheder og fristelser; i en tid, hvor de offentligt bekendte deres tro, deres gudsdyrkelse og profetierne i udførelsen af Jehovas hellige tjeneste under alvorlige farer, idet de forkyndte Guds dom og trodsede voldsomme, mægtige og ubarmhjertige tyranner. I løbet af denne tid skulle de erfare mirakuløse beviser på hans ufortjente godhed og beskyttende omhu.
3 De syner og undere, der er nedskrevet i Daniels bog, er til trøst, opmuntring og styrke for Jehovas folk, og det til trods for den almindeligt anerkendte opfattelse, som bibelkommentatorerne giver udtryk for, nemlig, at de alle skal forstås at få en opfyldelse over en udstrakt periode på tusinder af år, idet de udgør en historisk beskrivelse af på hinanden følgende riger og verdensmagter, der alle skal have eksisteret før Messias’ rige. Det står nu klart, at en del af disse syner skulle nå deres fuldstændige opfyldelse, når Kristi rige begyndte. De er derfor ikke profetier, der gælder tiden før Riget, men opfyldes, når Riget er oprettet. Når vi først har forstået og erkendt dette, vil vi få styrke og nytte af disse vidunderlige syner og endog lære om begivenheder, der finder sted i selve himmelen, begivenheder, der får følger for Guds folk og jordens nationer. Kun Jehova Gud og Kristus Jesus kunne åbenbare sådanne vidunderlige hemmeligheder, og det gør de, for at de gode nyheder om, at befrielsens dag er her, kan blive forkyndt.
4 Sådanne syner når deres fuldendelse og opfyldelse i den tid, da der går dom over det hedenske tingenes system. Gud dømmer dem, medens deres magtfrist er ved at udløbe, og han vil straffe dem for deres behandling af hans folk. Disse undere omhandler også den skændige ødelæggelsens vederstyggeligheds opståen og fald, fangernes udfrielse fra det mystiske „Babylon den store“ og den fuldstændige ende på alle magter, der står Guds rige imod, ja, deres forsmædelige ende, idet mægtige usynlige himmelske styrker sætter ind mod den sataniske ondskab. Sådanne åbenbarelser i tider, hvor de virkelige begivenheder finder sted, er i sandhed trøstende og styrkende for dem, der er indviet til Gud, og det kunne disse mange profetier ikke være, hvis de havde fået deres opfyldelse for århundreder siden, bortset, naturligvis, fra sådanne profetiers stadfæstelse ved mindre opfyldelsen Vi lever nu i en tid med stor nød over hele jorden; vi lever i farlige tider, og frygtelige ting vil stadig være i vente. Det er nu, vi indtrængende må undersøge årsagerne til disse trængsler og forvirrede tilstande, sådan at vi kan lære håbet om udfrielse og overlevelse at kende.
5 Der kan ikke være nogen tvivl om, at disse profetier, som Daniel nedskrev, får deres opfyldelse i disse „sidste tider“, for det slår de selv fast. Det er endvidere bevist, at en profeti først kan forstås, efter at den er blevet opfyldt, eller mens den opfyldes. Lige meget hvem der prøvede at tilegne sig betydningen af disse syner, så ville de ikke være i stand dertil, førend Jehova, der „kan åbenbare hemmeligheder“ (Dan. 2:47), lukkede op for dem ved at lade de virkelige begivenheder indtræffe. Der blev sagt til Daniel: „Men du, Daniel, sit lukke for ordene og segl for bogen til endens tid! Mange skal granske i den, og kundskaben skal blive stor.“ (Dan. 12:4) Der tales ikke her om almindelig verdslig kundskab, såsom opfindelsen af moderne befordringsmidler, der kan opnå en forrygende hastighed; men om noget ganske andet. Udtrykket i Daniel 12:4 betyder, at man må læse flittigt og grundigt i den hensigt at lære noget.
6 Det var Jehovas hensigt, at de profetier, han gav Daniel, skulle opfyldes og klart åbenbares i hedningenationernes „sidste tider“, og derved skulle kundskaben blive stor. Rotherhams oversættelse siger, at „kundskab skal findes i overflod“. Det må derfor være rigtigt at drage den slutning, at førend Jehovas bestemte tid er inde til at opfylde profetien og give sit folk af sin ånd, der tilskynder dem til flittigt at granske hans ord, side efter side, profeti efter profeti så at sige, er det ikke muligt for nogen at få en nøjagtig forståelse. Det kunne højst blive gætteri. Forståelsen er blevet forbeholdt „afslutningen på tingenes system“, i hvilken vi nu lever og har levet siden 1914.