„Glem ikke alle hans velgerninger!“
1. Hvad fortæller Salme 103:3-5 os om Jehova Guds barmhjertighed?
VEND dig til Guds ord og vær som den trofaste kong David, der tilbad Jehova Gud. Han sagde: „Min sjæl, lov [Jehova], og glem ikke alle hans velgerninger!“ (Sl. 103:2) David, der var en mand efter Guds eget hjerte, ønskede ikke at glemme noget af det Jehova havde gjort for ham. Hvad havde Gud da gjort for ham? David beskrev Jehova således: „Han, som tilgiver alle dine misgerninger og læger alle dine sygdomme, han, som udløser dit liv fra graven og kroner dig med miskundhed og barmhjertighed, han, som mætter din sjæl med godt.“ (Sl. 103.:3-5) David erkendte til fulde at han begik fejl, for han sagde: „Jeg er født i misgerning, min moder undfanged mig i synd.“ (Sl. 51:7) Men han gik til Gud i bøn og bad om tilgivelse. Han nærede fuld tillid til at Jehova ville tilgive ham, for han vendte sig fra den urette vej og gjorde hvad der var ret. David ville ikke glemme den der tilgav ham alle hans misgerninger.
2, 3. (a) Selv om vi kan få råd om hvad vi kan gøre for vort helbred, hvad er da den egentlige årsag til at vore sygdomme helbredes? (b) Hvilke velsignelser med hensyn til vort helbred ser vi frem til, og hvordan blev dette bekræftet af Jesus?
2 David kunne ikke glemme den Gud der læger alle et menneskes sygdomme. Mennesket er underfuldt skabt. Det anerkendte David. Han værdsatte at han kunne se, høre, tale, føle og lugte. Han ville bruge disse evner klogt. Han interesserede sig for at hans hjerte og nyrer var sunde. (Sl. 26:2; 7:10) Når David blev syg vidste han at det var noget der fulgte med synden som var arvet fra Adam. Men hvordan bliver man rask? Vi siger: „Plej nu dig selv.“ David ville gøre det samme når han var syg, højst sandsynligt gå i seng, holde sig varm, og drikke noget frugtsaft. Måske han fik nogle gode råd fra sin tids læger. Hvilke råd giver de fleste læger dem der lider af sygdomme i dag? De siger: „Gå i seng.“ „Hvil Dem noget mere.“ „Tag ferie.“ „Få noget mere motion.“ „Træk vejret dybere.“ Men hvad er det der gør at vi bliver raske? Jo, det underfulde legeme vi har, sørger selv for det. Jehova Gud har skabt det sådan at det genopbygger sig selv. Legemet læger sig selv. (Sl. 30:3; 103:5) Hvis David ikke glemte den som ’læger alle vore sygdomme’, skulle vi heller ikke gøre det. Det bliver skønt den dag da ikke engang døden vil have noget greb om menneskene. For når de nye himle og den nye jord er fuldt oprettet vil Gud, som der står, „tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet“. — Åb. 21:4.
3 David kunne heller ikke glemme den „som udløser dit liv fra graven“. David vidste at menneskets levetid var halvfjerds år, og, når det kom højt, måske firs. (Sl. 90:10) Så ville døden komme og sjælen ville gå ned i graven. Imidlertid troede David, ligesom Job, på en opstandelse fra de døde; Job troede på at Gud ville fastsætte en bestemt tid og så komme ham i hu. (Job 14:13) Jesus Kristus bekræftede dette håb da han sagde: „Undres ikke herover! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem.“ (Joh. 5:28, 29) Med denne tro kunne David ikke glemme Gud, som ville udløse ham fra graven. Kan du?
4. På hvilke måder var David et eksempel med hensyn til ikke at glemme Jehovas velgerninger?
4 David kunne heller ikke glemme den Gud som „kroner dig med miskundhed og barmhjertighed“. David havde haft et interessant liv. Han havde været en god hyrdedreng som vogtede sin faders får. Da han var en ung mand blev han af profeten Samuel salvet til at være Israels konge. Han forblev ydmyg og prøvede aldrig at tilrane sig kong Sauls trone. David vidste at Gud havde salvet Saul, og selv om David blev forfulgt af Saul ventede han på at Jehova forandrede det der skulle forandres. Israels rige voksede under kong Davids regering, og Jehova lod ham planlægge og samle materialer til opførelsen af det store tempel som hans søn Salomon skulle bygge. David havde sine øjeblikke med sorg og anger. Han begik fejltrin, men han stolede på Jehovas miskundhed og barmhjertighed. Krones dit liv også med Guds miskundhed og barmhjertighed? Glemmer du heller ikke hans velgerninger?
5. Hvilken hjælp har Jehova ydet menneskene så de der elsker ham ikke glemmer?
5 Vi kan være sikre på at Jehova Gud ikke glemmer! Selv om vi måske glemmer, gør han det ikke. For at hjælpe os selv til ikke at glemme må vi til stadighed repetere, læse og lytte til Guds hellige ord. Dette er meget vigtigt for at kunne leve på den rette måde. Alle kristne som er kommet til nøjagtig kundskab om sandheden og har indviet deres liv til at gøre Guds vilje og er blevet døbt i vand, må stadig studere Bibelen. Med tiden vil de, når de har studeret hans skrevne lovbud og retskendelser, kunne skelne mellem ret og uret. Bibelen fremsætter tydeligt de principper og den vej mennesket bør følge. Men selv kristne som har tjent Gud trofast i mange år, kan glemme ham hvis de holder op med at studere hans ord. Nogle mennesker ønsker med forsæt at glemme Gud, og dette står brændemærket i deres samvittighed. — 1 Tim. 4:2.
6. Hvordan opfyldes Salme 50:16-18 i dag, og hvorfor har kristenhedens religioner ikke været til nogen hjælp for folk?
6 Den halvtredsindstyvende salmes forfatter siger: „Men til den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine bud og fører min pagt i munden, når du dog hader tugt og kaster mine ord bag din ryg? Ser du en tyv, slår du følge med ham, med horkarle holder du til.“ (Sl. 50:16-18) Mange mennesker hævder at de er kristne, men har de nogen ret til at repræsentere Jehova Gud? Hvis de er i den nye pagt med Gud, hvorfor hader de da at blive tugtet af Gud og kaster hans ord bag deres ryg? Millioner af mennesker i kristenhedens religiøse samfund har sammen med deres hykleriske præster i realiteten kastet Guds ord bag deres ryg. De har vist at de er færdige med Guds ord men kalder sig dog stadig kristne. De ved, lige så godt som andre, at man ikke må stjæle, at ægtefolk ikke må begå ægteskabsbrud eller ugifte gøre sig skyldige i utugt. Men salmistens ord passer udmærket på dem: ’Ser de en tyv, slår de følge med ham.’ I hjertet ønsker de at de selv kunne slippe af sted med at stjæle. Har du lagt mærke til at alle falske religiøse samfund ser gennem fingre med dem der holder til med ægteskabsbrydere? De bliver ikke irettesat eller udstødt af de samfund de tilhører. De bliver fortsat betragtet som „gode“ medlemmer og har stadig en anerkendt plads i kristenhedens kirker. Hvor mange gange har du ikke læst i avisen om en persons tredje, fjerde eller femte ægteskab mens vedkommendes tidligere ægtefæller stadig lever? Et sådant ægteskab er legaliseret ægteskabsbrud. I mange katolsk-beherskede lande kan folk ikke opnå skilsmisse overhovedet, og derfor lever ægteskabsbryderne blot sammen med deres elskerinder mens de stadig er anerkendte medlemmer af deres umoralske religiøse samfund. De har i sandhed kastet Guds ord bag deres ryg. Det er ikke så mærkeligt at den falske religions verdensimperium kaldes „Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder“. (Åb. 17:5) Ønsker du at tilhøre et sådant religiøst system?
7, 8. Hvad overser de der glemmer Gud, med hensyn til Guds syn på umoralitet og umoralske personer?
7 Salmisten siger videre til dem der glemmer Gud: „[Du] slipper munden løs med ondt, din tunge bærer på svig.“ (Sl. 50:19) Det er almindeligt at lyve. De fleste mennesker ser på løgn som noget der ikke gør noget. Det er her det moralske sammenbrud begynder. Det religiøse, politiske og kommercielle systems umoralitet er hårrejsende. En god moral er en sjælden vare. Langt de fleste mennesker i kristenheden i dag, og uden tvivl også de fleste i lande med andre religioner, tror at Gud ikke ser hvad der foregår og heller ikke er interesseret i det. Jehova udtrykker sig gennem sit skrevne ord, og en dag vil han tale meget kraftigt med sine gerninger. Jehova siger videre i denne halvtredsindstyvende salme: „Du skulle tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart. Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.“ — Sl. 50:21, 22.
8 Om man vil, kan man sige at „der er ingen Gud“, og at „Gud er død“. Evolutionisten siger: „Jeg har bevist at der ingen Gud er.“ Men det forandrer intet ved sagen. Jehova taler ligefremt gennem sit ord til de umoralske og alle dem „som glemmer Gud“, og advarer dem om at han vil sønderrive dem. Trods deres klageskrig på Gud den Almægtiges store dag vil der ikke være nogen der redder dem. Da vil Jehova bringe orden i tingene til velsignelse for dem der elsker retfærdighed.
Om at ofre taksigelse
9. Hvordan beskriver salmisten en som ikke glemmer Gud?
9 Måske du er en af dem der virkelig elsker Gud og som retter sig efter hvad han siger og ikke har glemt hans ord. Til dem siger salmisten: „Den, der ofrer taksigelse, ærer mig; den, der agter på vejen, lader jeg se Guds frelse.“ (Sl. 50:23) Agter du på vejen, sammen med tusinder andre der daglig ofrer taksigelse til Jehova? Da bliv ved med at ære Jehova ved at forkynde fra hus til hus og tilskynde andre som elsker retfærdighed til at studere hans ord. Så vil endnu flere synge Guds pris dag og nat og se hans frelse.
10, 11. Hvordan kan et menneske som ikke glemmer Gud være til gavn for andre?
10 Det bedste man kan gøre for ikke at glemme Gud er at blive ved med at tænke på ham. Gør dig bekendt med hvad han ønsker gjort, og gør det så. Jehova siger gennem salmisten: „Lyt, mit folk, til min lære, bøj eders øre til ord fra min mund.“ (Sl. 78:1) Opnår man noget ved at gøre det? Er der nogen fordel ved det? Er der nogen gevinst ved det? Lønner det sig at bøje sit øre og lytte til hvad Gud har at sige, og så gøre det? Ja, absolut! Du vil ikke alene selv få gavn af at bøje dit øre til ord fra Jehovas mund, men det tjener også et andet godt formål: „At en senere slægt kunne vide det, og børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres børn derom, så de slår deres lid til Gud og ikke glemmer Guds gerninger, men overholder hans bud.“ — Sl. 78:6, 7.
11 Hvor mange mennesker i kristenheden i dag ønsker egentlig at deres børn „slår deres lid til Gud“? Før man kan indgive sine børn denne tillid, er det nødvendigt at man selv lærer Jehova at kende og „ikke glemmer Guds gerninger“. Hvordan kan børnene vide noget om Gud hvis ikke forældrene selv holder Guds bud og lærer deres børn at holde dem?
12. Hvem påhviler det at lære børnene Guds bud, og hvorfor?
12 Mennesket er Jehova Guds skaberværk. Han ved bedre end nogen anden hvordan vi bør leve vort liv. Pædagoger og videnskabsmænd mener at de bedst ved hvordan man underviser børn og lærer dem at leve. Forældre som tror på Guds ord og holder Guds bud ved dog at det er forældrene der har ansvaret. Det kan ikke skubbes over på staten. Israelitterne fik påbud om at lære deres børn de ting de havde set og hørt og at indprente dem principperne for sandhed og retfærdighed. Det gør staten ikke, og for hvert år bliver der færre og færre der lærer deres børn hvad Bibelen siger. Enhver der bekender sig som en sand kristen bør sige: „Jeg vil grunde på dine befalinger og se til dine stier. I dine vedtægter har jeg min lyst, jeg glemmer ikke dit ord.“ (Sl. 119:15, 16) Hvilket tydeligt og direkte råd! Har du grundet over Jehovas vedtægter? Vil du gerne kende Guds befalinger og hans forskrifter for en ret levevis? I det daglige samkvem mennesker imellem anerkender de fleste at der må være lov og orden og sørger for at gøre sig bekendt med landets love, men langt vigtigere er dog de love som Jehova har ladet nedskrive. De vedrører det evige liv, for os selv og vore børn. Vi må vise at vi har lyst til Jehovas vedtægter, og vi må ikke glemme hans ord, Bibelen. Lær dine børn at leve efter det.
13. Hvordan viser Jehovas vidner at de er interesseret i hvad Jehova har at sige?
13 Jehovas vidner nærer stor interesse for hvad Jehova Gud har at sige. De læser og studerer Bibelen ved fem ugentlige møder. Det betyder ikke at de kan huske hvert eneste skriftsted og kan citere hele Bibelen udenad, vers for vers, men ved regelmæssigt at læse Bibelen får de et samlet billede af hvilket liv Jehova har tiltænkt menneskene, hvilket liv de bør leve, og hvilke principper for sandhed og retfærdighed han har fastsat; de forstår hvordan de bør leve deres liv i forhold til andre, til deres børn og andre medmennesker, og især i forhold til Gud.
14. Hvorfor er det vigtigt at vide hvad Jehovas vilje er med mennesket?
14 Det er meget vigtigt at vide hvad Jehovas vilje er, fordi vi hver især må vælge hvilken vej vi vil følge, den rette vej eller den forkerte vej. Jehova tvinger os ikke. Det liv man lever nu, eller det liv man ønsker sig i fremtiden, afhænger af hvad man selv gør. Derfor bør man ikke glemme Guds lov. Man må kunne skelne ret fra uret. Ved at forkynde sandheden føler man sig overbevist om at Jehova vil finde behag i de frivillige ofre man bringer med sin mund. Til hver en tid må man være stærkt interesseret i at Jehova Gud lærer os sine lovbud og retskendelser. Man ønsker ikke selv at dømme om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det er Gud der dømmer. Vi må rette os efter hans bud hvis det skal gå os godt. Det betaler sig at gøre det der er ret. Den kristne ønsker at Jehova Gud skal angive hvilken vej der er den rette, hvordan han bør leve, men den kristne træffer selv sit valg. Ingen anden kan gøre det for ham, for han ved at han personligt må stå Gud til ansvar, den Gud som har givet ham livet.
15. Hvordan gik det til at Adam og Eva fulgte oprørets vej i Eden?
15 I Edens have stod livet på spil for Adam og Eva. Jehova sagde til manden: „Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mos. 2:16, 17) Gud gjorde det ikke vanskeligt for det første menneske han havde skabt og sat i Edens have at forblive i live. Han kunne frit spise af alle træer i haven — og der har måske været tusinder. Der var kun ét han ikke skulle spise af, i hvert fald ikke i øjeblikket. Efter at Gud havde skabt Adam, skabte han en medhjælp til ham, Eva. Han så at det ikke var godt for manden at være ene. Da Adam så Eva efter at hun var blevet skabt af hans ribben, udbrød han: „Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget!“ (1 Mos. 2:23) Adam oplyste Eva om hvad Gud havde sagt til ham direkte, om ikke at spise af træet til kundskab om godt og ondt. Men en dag sagde Satan i skikkelse af en slange til kvinden: „’Mon Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?’ Kvinden svarede: ’Vi har lov at spise af frugten på havens træer; kun af frugten på træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!’ Da sagde slangen til kvinden: ’I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!’“ — 1 Mos. 3:1-5.
Livet afhænger af et valg
16, 17. Hvilken handlemåde valgte Adam og Eva da det skulle vise sig om de ville lytte til Guds befaling, og hvad blev resultatet?
16 Vi ved hvad der skete i Edens have. Beretningen findes i det tredje kapitel i Første Mosebog. Eva spiste af træets frugt fordi hun ville være den der afgjorde hvad der var godt og hvad der var ondt. Hun ville være som Gud, hun ville afsige retskendelser og afgøre hvad der er godt og ondt. Hun valgte at handle stik imod Jehovas allerede fastsatte lov. Hun ville ikke lytte til Jehovas lov, og Gud skred ikke ind og forhindrede hende i at spise af frugten af dette træ, for da Jehova skabte Adam og Eva skabte han dem begge sådan at de var moralsk frit stillet. Deres liv afhang af deres eget valg. De kunne gøre med deres liv som de ville og måtte høste hvad de såede. Jehova gav dem sund vejledning, gode råd om hvordan de skulle leve deres liv i overensstemmelse med hans vilje, men han tvang dem ikke til at gøre hans vilje. De kunne gå imod den hvis de ville. Det er rigtigt at han gav dem befaling om ikke at spise af et bestemt træ, men hvis de af egen fri vilje ønskede at være ulydige mod denne lov, så valgte de døden, sådan som han også havde sagt til Adam.
17 Det stod altså til Adam og Eva selv at træffe det vigtige valg. Moralsk frit stillede som de var, gjorde de med deres liv som de selv ville. De bragte død over sig selv og over hele menneskeslægten. — Rom. 5:12.
18. Hvilket valg står alle mennesker over for, i betragtning af at de alle er moralsk frit stillet?
18 Men denne handling fra Adams side ændrede ikke menneskets frihed til selv at vælge eller træffe afgørelser. Hvert eneste menneske på jorden er stadig moralsk frit stillet og kan stadig gøre med sit liv som han selv vil. Han kan finde ud af hvad Guds lov er og leve efter den eller lade være. Men det er afgjort langt klogere at lytte til og følge den alvise Guds ord og leve efter det, end at gå imod det. Lad os da gøre som salmisten der sagde: „Jeg glemmer ikke dit ord.“
19. Hvordan retfærdiggør kristenheden en uret adfærd, men hvad har Gud givet mennesket som en hjælp til at det kan vandre retskaffent?
19 Adam og Eva glemte begge hurtigt Guds lov i Edens have efter at Satan havde talt til dem. De skubbede Guds befaling om ikke at spise af den forbudne frugt til side. Vil du gøre det samme med Guds love i dag? Du er lige så frit stillet til at træffe dine afgørelser som Adam og Eva var i Edens have. Spørgsmålet er: Vil du træffe dit valg uden at rådføre dig med Guds lov? Det gør millioner af mennesker. Resultatet? Se på umoraliteten i hele verden. Måske siger du: „Man kan ikke bebrejde dem noget.“ Men de kalder sig stadig kristne, selv om de ikke mere følger Guds lov vedrørende ægteskabsbrud, utugt og homoseksualitet, og ikke har noget imod en løsagtig adfærd. Kristenheden vil måske retfærdiggøre sig med at sige: „Disse guddommelige love gælder ikke i dag.“ Men det er nøjagtig det samme Satan sagde til Eva. Folk i dag har kastet de ti bud og alle de andre love som Gud har givet, bag deres ryg. De ønsker frihed; de vil færdes frit omkring og kunne gå hvorhen de vil, men ingen vejskilte, tak! Hvad enten de synes om det eller ej, så er der vejskilte! Guds love står der, rede til at hjælpe menneskene. Vil du følge disse love og leve efter dem? Du kan gøre det, hvis du vil. Det er livet det gælder.
20. (a) Hvad sker der med verden i dag, og hvad fører det til? (b) Hvorfor vil den kristne handle anderledes, og hvad gør han?
20 Jordiske stater udsteder love for at der kan herske nogen orden i landene. Men se hvad der sker: skolebørn gør oprør, forældre gør oprør, arbejderne gør oprør, og de nationale mindretal gør oprør! Al den uro der findes i verden i dag, formelig råber: „Vi kan ikke li’ loven.“ Hvad vil hele denne verdensomspændende uro og uorden ende med? Den vil ende med den situation som Bibelen kalder Harmagedon. (Åb. 16:16) Det er grunden til at sande kristne som giver agt på Guds lov og ikke glemmer den, i dag kan glæde sig. Efter det de ser, ved de at det er de „sidste dage“ for denne onde tingenes ordning. Efter at de har læst hvad der står i Bibelen, siger de derfor til andre kristne: „Men når dette begynder at ske, da rank jer og løft jeres hoveder, thi jeres udfrielse er nær.“ (Luk. 21:28, NW) De ved at der må og vil komme en forandring i verdensforholdene, og de har bedt til Gud: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ De tror på denne bøn, og det er grunden til at Jehovas vidner bliver ved med at forkynde at Himmeriget er nær. Lyt til dette budskab, og glem det ikke!
21. Hvilken gavn kan den kristne have af at følge rådet i Ordsprogene 3:1, 2 nu og i fremtiden?
21 Da det er vort liv det gælder, gør vi klogt i, mens tid er, at følge rådet i Ordsprogene 3:1, 2: „Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig.“ Hvis Adam havde lyttet til Guds lov og levet efter den, kunne han have levet endnu. Ja, han kunne have været næsten seks tusind år gammel, ifølge Bibelens kronologi. Når Guds rige er fuldt oprettet og der ikke eksisterer nogen konkurrent til det mere, når opstandelsen af de døde finder sted og tusindårsriget udløber, vil den enkeltes liv da stadig afhænge af vedkommendes eget personlige valg? Ja, ved Kristi Jesu tusindårsriges afslutning vil menneskets liv eller sjæl stadig stå på spil, for Åbenbaringen 20:7-10 viser at Satan vil blive løst af sit fængsel og vil gå ud for at forføre folkeslagene. Den enkelte kan da enten gå med Satan Djævelen eller følge Guds love. Ved udløbet af de tusind år vil man opnå evigt liv hvis man har været lydig mod de love som Gud har givet til vejledning for menneskene. De der vælger at stå på Satans side vil dø sammen med ham når han bliver kastet i ildsøen, den anden død. Hvis man ønsker „en række af dage og leveår og lykke“ er det altså bedst at lytte til og gøre hvad Gud siger. Jehova er livets giver, og han ved hvordan han skal forlænge vort liv. Hvis vi sætter vor lid til Jehova og tror på ham og ikke glemmer hans love, så vil „en række af dage og leveår“ blive skænket os.
22. (a) Hvorfor blev Guds ord skrevet, og hvad har vi derfor pligt til? (b) Hvilken personlig gavn kan vi have af Guds ord?
22 Lyt til vismanden: „Køb visdom, køb forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min munds ord.“ (Ordsp. 4:5) Nogle mener at de, efter i nogle få år at have læst Bibelen, ved alt hvad Gud har at sige. Men det er ikke sandt. Jo ældre vi bliver, jo mere kundskab får vi og jo større visdom opnår vi. Vi får også en bedre forståelse. Gud skrev sit ord, Bibelen, med et bestemt formål for øje, nemlig „for at vi kan lære deraf“. (Rom. 15:4) Vi bør derfor blive ved med at læse den og virkelig studere den. Med større kundskab kan sande kristne forstå principperne for sandhed og retfærdighed. En kristen der har taget imod belæring kan holde ud trods vanskeligheder, forfølgelse og trængsler mens han bevarer sin integritet. Guds ord giver ham styrke til at forkynde Riget, måske til at være missionær eller pioner, zonetjener eller sektionstjener i Jehovas synlige organisation. Gud lader ikke trofaste kristnes arbejde upåagtet. Det forstod Paulus, og derfor skrev han: „Thi Gud er ikke uretfærdig, så han skulle glemme jeres arbejde og den kærlighed, I har vist mod hans navn, ved at I har hjulpet og stadig hjælper de hellige. Men vi ønsker inderligt, at enhver af jer må vise den samme iver efter at fastholde fuld vished i håbet indtil det sidste, så I ikke bliver sløve, men efterfølger dem, som ved tro og tålmodighed arver det, der er dem forjættet.“ — Hebr. 6:10-12.
[Illustration på side 132]
Hjælper du dine børn til at huske på hvad Gud har gjort?