Taler du nedsættende om andre?
’JEG er ikke interesseret i jeres budskab. Jeg har ikke brug for det. Jeg går i kirke hver søndag og opfører mig anstændigt. Hvorfor går De ikke hellere til mine naboer — dem kunne jeg godt fortælle et par mindre pæne ting om! De trænger virkelig til at nogen prædiker for dem.’
Det er ikke usædvanligt at kristne forkyndere får et sådant svar når de prøver at dele Bibelens sandheder med deres medmennesker. Tendensen til at ophøje sig selv og tale nedsættende om andre er ikke ny. For tusinder af år siden udtalte Jehova Gud gennem den inspirerede salmist følgende ord til „den gudløse“: „[Du] slipper munden løs med ondt, din tunge bærer på svig. Du sidder og skænder din broder, bagtaler din moders søn.“ — Sl. 50:19, 20.
Hvordan reagerer du selv når et bestemt familiemedlem, en bekendt eller måske en vis folkegruppe kommer på tale? Er du også tilbøjelig til at sige noget nedsættende? Du vil sikkert indrømme at det er meget let at kritisere andre. Mange som har denne tilbøjelighed, er faktisk kede af det og ville gerne overvinde den. Her kan Guds ord være dem en hjælp. Hvordan?
’Hvorfor ødelægge sig selv?’
En betragtning af de skadelige konsekvenser det får hvis man altid finder fejl hos andre, kan få en til at undgå denne tendens. Bibelen henviser til den selvretfærdighed der er betegnende for dem der har for vane at finde fejl hos andre, og siger advarende: „Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?“ (Præd. 7:16) Den der er „alt for retfærdig“, har for store tanker om sine egne evner og opelsker en fordømmende indstilling til andre. Ved således at opkaste sig selv til kritiker, risikerer han at ’ødelægge sig selv’. Ikke alene vil andre mennesker ’undgå ham som pesten’, men — hvad der er endnu alvorligere — han vil også miste Guds gunst.
En væsentlig grund hertil er at den der bestandig kritiserer andre, overser sine egne fejl. Og dog fremgår det tydeligt af Bibelen at alle mennesker er født ufuldkomne. (Sl. 51:7; Rom. 5:12) „Der er intet menneske, som ikke synder.“ (1 Kong. 8:46) Derfor virker det i høj grad ubehageligt når man gang på gang bliver kritiseret af andre der er lige så fulde af fejl som en selv.
„Helligere“ end andre?
Måske har du lagt mærke til at mennesker der er meget religiøse, ofte har en tilbøjelighed til at se ned på andre. Bibelen indeholder et usædvanligt eksempel på dette i Esajas 65:2-5:
„Jeg udbredte dagen lang hænderne til et genstridigt folk, der vandrer en vej, som er ond, en vej efter egne tanker, et folk, som uden ophør krænker mig op i mit åsyn, som slagter ofre i haver, lader offerild lue på teglsten, som tager sæde i grave og om natten er på skjulte steder, som spiser svinekød og har væmmelige ting i deres skåle, som siger: ’Bliv mig fra livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!’“
Ifølge Lindbergs oversættelse sagde disse israelitter: „Bliv hos dig selv, rør mig ikke, thi jeg er helligere end du!“ Ja, tænk engang. De gav sig af med falsk tilbedelse, afgudsdyrkelse. Man kunne finde dem i gravene, hvilket i sig selv ville gøre dem urene. (4 Mos. 19:14-16) Hensigten med deres tilstedeværelse her var uden tvivl at opnå forbindelse med de døde — hvilket var vederstyggeligt i Guds øjne. (5 Mos. 18:10-12; Es. 8:19-22) Dertil kom at de spiste svinekød, endnu en ting der var direkte i modstrid med Guds skrevne lov dengang. (5 Mos. 14:7, 8) Ikke desto mindre fik deres religiøse handlinger dem til at føle sig „helligere“ end andre, og det i den grad at de ønskede at deres landsmænd skulle holde sig på afstand af dem for ikke at berøve dem noget af deres hellighed. Ifølge Bibelen kan selv de der øver sand tilbedelse, blive et bytte for selvretfærdighed og tillægge sig et negativt syn på andre. — 1 Kor. 4:6.
Vær ikke alt for kritisk
Har du sporet en tendens hos dig selv til at være alt for kritisk over for andre? Hvad kan du da gøre for at overvinde denne tilbøjelighed? Tænk først og fremmest på at du også selv har mange fejl. „Derfor er du uden undskyldning, menneske, hvem du end er, hvis du dømmer,“ sagde apostelen Paulus; „det du dømmer en anden for, det fordømmer du nemlig dig selv for, eftersom du der dømmer øver de samme ting.“ — Rom. 2:1.
Gud har selv sat os et fuldkomment eksempel med hensyn til hvordan vi bør stille os over for andres fejl. „Barmhjertig og nådig er [Jehova], langmodig og rig på miskundhed; han går ikke bestandig i rette, gemmer ej evigt på vrede; han handled ej med os efter vore synder, gengældte os ikke efter vor brøde.“ — Sl. 103:8-10; jævnfør Lukas 17:3, 4.
Bibelen tilskynder de kristne til at efterligne Jehova Guds barmhjertige indstilling. „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.“ (Kol. 3:13) Læg mærke til at man bør lægge en tilgivende ånd for dagen, selv når der er en gyldig „grund til klage“. Jesus gav udtryk for hvor vigtigt det er at tilgive andres fejl, idet han sagde: „Hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer; men hvis I ikke tilgiver mennesker deres overtrædelser, så vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.“ — Matt. 6:14, 15.
Eftersom hele menneskeheden har fået synden i arv, er vi alle behæftet med mange fejl. Men hvis vi tænker på og taler om andres fejl, skader vi blot vort forhold til Jehova Gud og vor næste. Den der har for vane at finde fejl hos andre efterligner ikke Gud, men lægger samme ånd for dagen som den der i Guds ord kaldes en „anklager“, nemlig Satan Djævelen. (Åb. 12:10) Vær derfor besluttet på at du, næste gang samtalen drejer sig om andre, ikke vil sige noget nedsættende om dem.
„Alle tings ende er kommet nær. Vær derfor sunde i sindet og vær årvågne med hensyn til bønner. Fremfor alt, hav inderlig kærlighed til hinanden, for kærlighed dækker over en mængde synder.“ — 1 Pet. 4:7, 8.