22, 23. (a) Hvordan har kristenheden undladt at bringe de ofre Gud har behag i? (b) Hvordan skulle det gå kristenhedens modstykke i fortiden, og hvordan vil det i betragtning heraf gå med kristenheden?

²² Til trods for alle sine blodsudgydelser har kristenheden ikke bragt Gud de ofre der behager ham. Den har ikke vist lydighed mod Bibelens Gud. (Mika 6:6-8) Til den dag i dag har den ikke angret sin ulydige færd og bragt Gud det offer der sømmer sig: „Offer for Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, o Gud.“ (Sl. 51:19) Fortjener kristenheden da at slippe ustraffet? Kan den slippe ustraffet? Dens fortidige modstykke, Jerusalem, fik sin velfortjente straf, som Jehova havde sagt:

²³ „Derfor skal dage komme, lyder det fra [Jehova], da man ikke mere skal sige Tofet og Hinnoms søns dal, men Morddalen, og man skal jorde de døde i Tofet, fordi pladsen ikke slår til [uden at der er plads nok, NW]. Og dette folks lig skal blive himmelens fugle og jordens dyr til æde, og ingen skal skræmme dem bort. Og i Judas byer og på Jerusalems gader gør jeg ende på fryderåb og glædesråb, brudgoms røst og bruds røst, thi landet skal lægges øde.“ — Jer. 7:32-34; 19:6-9.

24. Hvornår fik denne alvorlige profeti sin forbilledlige opfyldelse?

²⁴ Denne alvorlige profeti blev ikke opfyldt under kong Josias, der knuste afguderne og vanhelligede de steder der var blevet viet til dyrkelsen af Molok og andre dæmonguder. (2 Kong. 23:3-20) Profetien om at Tofet og Hinnoms dal skulle forvandles til en morddal der var fyldt med judæiske lig som ikke blev begravet men fik lov at ligge frit fremme til føde for ådselfugle og ådseldyr, blev opfyldt i 607 f.v.t., da Jerusalem efter en langvarig belejring faldt for babylonierne og de overlevende blev deporteret og byen efterladt øde. Jerusalem og Juda lå øde hen i 70 år. — 2 Krøn. 36:17-21.

25. Hvilken profeti af Jeremias vil, i betragtning af det foregående, uundgåeligt blive opfyldt på kristenheden?

²⁶ Nutidens blodskyldige kristenhed med dens hedenske skikke, menneskeskabte traditioner og bibelske lære iblandet hedensk filosofi, vil ikke klare sig bedre end sit fortidige modstykke. Den vil ikke undgå opfyldelsen af Jehovas profeti: „Et vældigt vejr bryder løs fra jordens rand. [Jehovas] slagne skal på den dag ligge fra jordens ene ende til den anden; der skal ikke holdes klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til gødning på marken.“ (Jer. 25:32, 33) Kristenheden vil gå til grunde i den kommende store trængsel. (Matt. 24:1, 2, 21, 22) Og alle de øvrige dele af den falske religions verdensimperium vil gøre den følgeskab!

Guds ord forener en familie

En beretning fra Den dominikanske Republik fortæller om en officer i hæren hvis familie var på randen af opløsning. Han blev sendt til Frankrig, men på grund af økonomiske vanskeligheder fandt han det nødvendigt at sende sin familie til De forenede Stater. Imidlertid begyndte manden at have med andre kvinder at gøre. Han beretter:

„Efter nogen tid indså jeg at det var forkert, og min samvittighed begyndte at plage mig. Jeg rejste derfor også til De forenede Stater. Der bad jeg til Gud om hjælp.

Jeg hørte om nogle møder som blev holdt et sted i nærheden af mit hjem. Jeg tog derhen sammen med min kone og mine børn. Det var en af Jehovas Vidners rigssale. Snart blev der påbegyndt et bibelstudium med os, og jeg slugte hvad jeg hørte. Da jeg lærte hvad Bibelen siger om familielivet, begyndte jeg også at føre dette ud i praksis. Vores splittede familie blev snart forenet. Vi blev forkyndere af Riget, og nu er vi tilbage i Den dominikanske Republik, glade og tilfredse.“

Engang var denne mand meget dominerende og ikke særlig ydmyg. Nu er han kristen og tjener ydmygt i en af Jehovas Vidners menigheder i Santo Domingo.