Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvad sker der med priserne?
    Vågn op! – 1974 | 22. marts
    • og en løsning på pengeproblemerne blot en ønskedrøm? Nej, det er det ikke. Det er faktisk noget vi med sikkerhed kan forvente.

      Det erfarer vi når vi undersøger Guds inspirerede ord Bibelen. Mange af dens profetier er allerede blevet opfyldt med usvigelig sikkerhed. Det giver os tillid til at de profetier der har at gøre med vor tid, også med sikkerhed vil blive opfyldt. Og Guds profetiske ord viser klart at vi lever i de sidste år for denne kriseramte tingenes ordning. (2 Tim. 3:1-5) Snart vil Gud gribe ind i menneskers anliggender og gøre det af med de økonomiske samt de politiske og religiøse systemer der har modarbejdet både Guds og menneskers interesser. — Dan. 2:44; Åb. 18:21-24; 19:11-16.

      Når tiden er inde til at Gud vil demonstrere sin magt og eksekvere sine domme, vil forholdene i verden blive så alvorlige som de aldrig har været før i historien. Jesus Kristus sagde i sin betydningsfulde profeti om ’endens tid’ som vi nu lever i, at da „skal der komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme“. (Matt. 24:21) Denne store trængsel vil selvfølgelig også betyde voldsomme rystelser på det økonomiske område.

      Som Bibelen viser vil dette bane vej for et regeringssystem der for evigt vil løse alle økonomiske vanskeligheder. Det var den regering Jesus lærte sine disciple at bede om, Guds himmelske rige. — Matt. 6:10.

      Guds styre vil indlede en enestående epoke med retfærdighed og fremgang. I forbindelse med Rigets styre ved Jesus Kristus, den større Salomon, får vi dette løfte: „De arme blandt folket skaffer han ret, han bringer de fattige frelse, og han slår voldsmanden ned.“ „Korn skal der være i overflod i landet“ til den tid. Og eftersom afgrøderne vil blive frembragt og fordelt under ledelse af en regering der er grundlagt på Guds højeste visdom og retfærdighed, vil høje priser, mangler og sult aldrig mere plage menneskeheden. — Sl. 72:4, 16; Luk. 11:31.

      På grund af det der med sikkerhed vil ske i den nærmeste fremtid, vil De gøre vel i ikke at sætte Deres lid til penge eller andre materielle ting. I de kommende samfundsmæssige og økonomiske omvæltninger kan materielle ting miste deres værdi på et øjeblik. Lad os da i stedet se hen til Guds nye orden efter løsningen på alle menneskehedens problemer, deriblandt de økonomiske som nu giver os så mange bekymringer.

  • „Farlig trussel mod de unge“
    Vågn op! – 1974 | 22. marts
    • „Farlig trussel mod de unge“

      ● Under denne overskrift kunne man i Berlingske Tidende for 5. august 1972 læse følgende: „Alkoholmisbrug er en stigende trussel mod ungdommen. På den nordiske afholdskongres i Nyborg . . . er det kommet frem, at stadig yngre mennesker bliver alkoholmisbrugere, i dag 14-årige eller endnu yngre mod for få år siden 18-årige. Det er så meget mere alvorligt, som det kun tager 12 måneder for en 15-årig at blive alkoholiker mod op til 10-12 år for en 25-årig. Det skyldes, at centralnervesystemet hos den 15-årige ikke er færdigudviklet.“

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del