Hvordan vi oplærer vor samvittighed til at gøre mere for os
„Bevar en god samvittighed, så de der taler krænkende om jeres gode adfærd i forbindelse med Kristus, må blive til skamme med hensyn til det I bagtales for.“ — 1 Pet. 3:16.
1. Hvad har vi lært om samvittigheden i de senere år?
I DE senere år har vi fået en bedre forståelse af den bibeloplærte samvittighed og dens funktion. Vi har indset at den ikke blot er en forstandsmæssig proces men en indre moralsk sans der vidner for eller imod vore tanker og handlinger. Den genspejler vor grundlæggende moralske natur, som stammer fra at vi er skabt i vor Guds, Jehovas, billede. (1 Mos. 1:26, 27) En god samvittighed er resultatet af et samarbejde mellem et tænkende sind og et hjerte med moralske egenskaber.
2. (a) Hvilken rolle spiller Bibelen i forbindelse med at skærpe samvittigheden? (b) Hvad er målet med en god samvittighed, og hvordan når man dette mål?
2 Vi kan tilføre sindet og hjertet den rette næring ved at studere Guds ord, for Bibelen har den egenskab at den virker højnende i moralsk henseende. Den har en enestående evne til at fremme det gode, for den gør os bekendt med vor skabers, Jehovas, personlighed, som vi er skabt til at genspejle. Målet med en god samvittighed bør derfor være at opnå et inderligt og personligt forhold til Gud, med hellighed og evigt liv i sigte. Det ligger i følgende tilskyndelse, givet af den kristne apostel Peter: „I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ (1 Pet. 1:15, 16; 3 Mos. 11:44) Den der opdyrker et sådant helligt forhold til Gud, belønnes med sand fred og lykke.
3. Hvilken forbindelse har hjertet med samvittigheden, og hvilken indflydelse har de overvejelser man foretager i hjertet?
3 Hjertet har meget at gøre med den højere fornemmelse af moralsk pligt som samvittigheden er. Derfor må vi have det Bibelen kalder „et rent hjerte“ (Sl. 51:12; 73:1; Matt. 5:8), det vil sige et hjerte hvis eneste motiv og ønske er at tjene Jehova alene og at hellige hans navn. Hjertets overvejelser berører i høj grad samvittigheden, enten i god eller dårlig retning. Så hvis vi undersøger vor samvittighed og den måde den virker på, vil vi også finde ud af hvilke ønsker og motiver der gemmer sig i vort hjerte. Vi vil se om vi har et godt eller et dårligt hjerte. Og erkender vi vore moralske forpligtelser, vil vi være i stand til at bedømme det samspil der foregår mellem vort hjerte og sind og se os selv sådan som Jehova Gud ser os, sådan som vi er i vort indre. — 1 Sam. 16:7.
4. Hvorfor er det vigtigt at vide hvad der bor i ens hjerte?
4 For at oplære samvittigheden rigtigt må vi vide hvad der bor i vort hjerte. Det kan være temmelig afslørende at undersøge dette. Jesus Kristus sagde: „For eksempel kommer der fra hjertet onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser. Dette er ting der gør et menneske urent.“ (Matt. 15:18-20) Af hjertet udspringer dog ikke kun onde overvejelser som virker besmittende, men også dyder som virker rensende. Jesus sagde nemlig: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode samling af værdier, men et ondt menneske kommer frem med noget ondt fra sin onde samling af værdier; for af hjertets overflod taler munden.“ (Luk. 6:45) For at skærpe vor samvittighed må vi kende og forstå vort hjerte.
5. Hvad kan en undersøgelse af samvittigheden betyde for os?
5 En undersøgelse af samvittigheden kan afsløre om vor tjeneste for Gud og mennesker udspringer af højere motiver end de motiver der ligger til grund for ren og skær lydighed mod en detaljeret lovsamling. En sådan undersøgelse vil med andre ord afsløre om vi blot handler moralsk rigtigt fordi visse love kræver det, eller om vi gør det fordi vi virkelig ønsker at behage Gud, idet vi efterhånden har lært Guds gode vilje bedre at kende som følge af vort forhold til ham. (Rom. 12:2) Vi tvinges altså til at svare på spørgsmålet: Ville vi være moralsk retskafne hvis der ikke var noget bud i Bibelen som sagde vi skulle være det?
6. Hvem er vort forbillede i moralsk retskaffenhed, og hvordan klargjorde Jesus Kristus dette?
6 Gud er selv moralsk retskaffen. Der er ingen tvivl om at det er bedst at være dette, for det fremmer sand fred og lykke. Jesus lærte os at vi må forme vor moralske indstilling efter Guds eksempel, idet han sagde: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer, så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene; han lader nemlig sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige. For hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken belønning har I så? Er det ikke også det skatteopkræverne gør? Og hvis det kun er jeres brødre I hilser på, hvad særligt gør I så? Er det ikke også det folk fra nationerne gør? I må altså være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.“ (Matt. 5:43-48) En god samvittighed bygger altså først og fremmest på det eksempel som Jehova, den himmelske Fader, har sat. Som Jesus sagde: ’I må være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.’
7. (a) Hvad er det bedste udtryk for at man har en god samvittighed? (b) Hvorfor er vi moralsk forpligtede til at genspejle det vi har lært om Gud?
7 Jesus, som var mester i at skærpe sin samvittighed og gøre den følsom, åbenbarede at kærlighed til Gud, vist i det daglige, er det bedste udtryk for en god samvittighed. Alt hvad man gør, bør man gøre i kærlighed. Kærlighed er nemlig „lovens opfyldelse“. (Rom. 13:10) Moralsk retskaffenhed kan ikke tvinges frem. Det er en egenskab der må opdyrkes frivilligt og udspringe af kærlighed, for „Gud er kærlighed“. (1 Joh. 4:8) Og eftersom de kristne ikke er underlagt en detaljeret lovsamling men slet og ret kærlighedens lov, „den kongelige lov“, er vi i dag moralsk bundet af alt hvad vi ved om Jehova — hans personlighed, hans normer og hans hensigter. (Jak. 2:8) Kærligheden bør tilskynde os til at bruge vor øgede forståelse af samvittighedens natur og funktion til ikke alene at skærpe vor egen samvittighed men også at hjælpe andre i denne henseende. En følsom samvittighed er nødvendig hvis vi skal kunne leve ret og bevare Jehovas behag i disse stadig mere vanskelige og farefulde tider.
Hvorfor kundskab alene ikke er nok
8. Hvorfor er øget bibelkundskab ikke i sig selv nok til at skærpe samvittigheden?
8 Hvordan kan vi da skærpe vor samvittighed? Kundskab alene om Jehovas personlighed, normer og hensigter er ikke nok. Øget bibelkundskab vil ikke i sig selv få vor samvittighed til at fungere bedre, men kundskaben kan øve en dybtgående virkning på sindet og hjertet. Salmisten skrev: „[Jehovas] lov er fuldkommen, kvæger sjælen, [Jehovas] vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, [Jehovas] forskrifter er rette, glæder hjertet, [Jehovas] bud er purt, giver øjet glans . . . Din tjener tager og vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.“ (Sl. 19:8-12) Selv om det lønner sig at kende Guds ord må vi imidlertid huske at samvittigheden ikke blot er en forstandsmæssig funktion men en genspejling af hele personens moralske beskaffenhed. Samvittigheden skal ikke bare fortælle os hvordan vi burde være; den genspejler hvordan vi virkelig er inderst inde.
9. Hvoraf fremgår det at harmoni med Jehovas personlighed er grundlaget for at opbygge en god samvittighed?
9 Det er derfor ikke uden grund at Bibelen forbinder en god samvittighed med tro og kærlighed, og ikke med kundskab alene. I Første Timoteusbrev 1:5 læser vi: „Endemålet med denne befaling er jo kærlighed ud af et rent hjerte og ud af en god samvittighed og ud af tro uden hykleri.“ Vi ser altså at tro, kærlighed og en god samvittighed går hånd i hånd. Vrager man en af delene vrager man også de to andre. Giver man slip på samvittigheden lider man skibbrud på troen. Og siger man at kærligheden ikke er nødvendig, fornægter man Guds mest fremtrædende egenskab, for Gud er kærlighed. Dette understreger at Guds personlighed, som kommer til udtryk i hans ord og i hans gerninger over for sine tjenere, må sættes i centrum når man vil opøve en god samvittighed.
10. Hvordan viste Paulus at kærlighed er den vigtigste egenskab?
10 Dette var noget den unge Saulus fra Tarsus, senere kendt som apostelen Paulus, måtte lære. Han var blevet undervist ved jødiske skoler og var velbevandret i Moseloven og de jødiske traditioner. Men efter at han var blevet kristen gav han udtryk for denne slutning: „Hvis jeg taler på menneskers og engles tungemål men ikke har kærlighed, er jeg et klingende stykke malm eller et støjende bækken. Og hvis jeg har gaven til at profetere og er kendt med alle hellige hemmeligheder og al kundskab, og hvis jeg har al tro så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.“ (1 Kor. 13:1, 2) Af disse ord forstår vi at alene det at tilegne sig flere og flere oplysninger, eller at lære flere og flere bibelske love og principper at kende, ikke er tilstrækkeligt til at skærpe samvittigheden. Det kunne gå sådan at man blot ophobede en masse viden, uden at hjertet blev spor berørt af det.
11. Vil samvittigheden nødvendigvis blive skærpet ved kundskab eller gerninger alene? Begrund svaret.
11 Heri ligger en virkelig fare. Formaliteter kunne antage større betydning for én end sand åndelighed. Ens gerninger kunne mangle et oprigtigt motiv. Selviske betragtninger kunne føre til at man blot søgte at bevare en acceptabel religiøs facade udadtil. Endog gerninger der tilsyneladende er et udtryk for kærlighed og selvfornægtelse, kunne let blive til ydre, tomme handlinger. Man kunne henfalde til en selvtilfreds glæde og mene at man havde en godt oplært kristen samvittighed blot fordi man levede op til et bestemt sæt regler og forskrifter. Livet, ja selv tilbedelsen, kunne gå hen og blive en formssag, en rutine man fulgte uden at tænke nærmere over det. Mindre betydningsfulde ting kunne let komme til at overskygge det der har større betydning. Jesus påpegede dette over for farisæerne da han sagde: „Hyklere! . . . I giver tiende af jeres mynte og dild og kommen, men har undladt det der er vigtigere i Loven, nemlig retfærdigheden, barmhjertigheden og trofastheden.“ (Matt. 23:23) Overholdelsen af sådanne mindre pligter kan dulme en samvittighed der billiger manglende kærlighed. Små venlige gestus bruges måske som undskyldning for at man kommer til kort i det der har større vægt, nemlig at øve retfærdighed og vise medmenneskelig forståelse.
12. Hvad må kundskaben om Jehova udvirke hvis den skal opøve samvittigheden?
12 Øget kundskab om Jehova må derfor udvirke mere end at oplyse sindet. Det oplyste sind må virke sammen med et moralsk følsomt hjerte. Det må udvirke at man bliver mere fintmærkende over for Jehovas normer og hensigter, eftersom det er hans personlighed man må søge at genspejle.
Kom stadig mere i samklang med Jehova som person
13. (a) Hvorfor er det bydende nødvendigt at vi studerer Bibelen hvis vi vil skærpe vor samvittighed? (b) Hvad skulle bibelkundskab udvirke for os?
13 Hvordan kan mennesker på jorden komme mere i samklang med Jehova, som opholder sig i himmelen? Jo, Gud har åbenbaret sig for menneskene gennem Bibelen. Den fortæller om hans personlighed, hans normer og hans hensigter. For at skærpe samvittigheden må vi derfor nødvendigvis studere Bibelen. Den kundskab vi således opnår, bør danne grundlag for et nøje kendskab og nært forhold til Bibelens forfatter, Jehova. Studiet bør gøre os bekendt med hans tankegang og hans personlighed, på samme måde som vi ved at besøge en ven regelmæssigt, ofte lærer ham bedre at kende. Eftersom Gud er den person i universet der besidder den største visdom og viser den dybeste kærlighed, bør det vi lærer om ham berøre og forme vort hjerte og sind. — Kol. 1:9, 10; Es. 54:13.
14. Forklar hvordan bibelkundskaben kan forme vor samvittighed i en god retning. Giv eksempler.
14 I beretningen i Første Mosebog læser vi for eksempel om hvordan Jehova i kærlighed sørgede for menneskene og ikke ophørte dermed selv om synden holdt sit indtog. Dette skulle indgive vort hjerte kærlighed til Skaberen. (1 Mos. 1:29, 30; 8:22) Senere ser vi et glimt af Guds almagt deri at han på mirakuløs vis skænkede Abraham en søn. På grund af sit venskab med Jehova troede Abraham på at Gud endog var i stand til at opvække døde! (Hebr. 11:17-19) De undertrykte israelitter der blev udfriet fra trældommen i Ægypten så at Jehova var ’underfuld i sine gerninger’. (2 Mos. 15:11) Josua så at Jehova var trofast mod sit ord og sine løfter, og kunne derfor sige til Israels folk: „Ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden.“ (Jos. 23:14) Apostelen Peter erkendte, da han blev sendt hen til hedningen Kornelius, at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham“. (Apg. 10:34, 35) Jesus Kristus erklærede: „Jeg priser dig offentligt, Fader, himmelens og jordens Herre, fordi du har skjult disse ting for de vise og intellektuelle og åbenbaret dem for spædbørn. Ja, Fader, for således har det behaget dig at handle.“ (Matt. 11:25, 26) Bibelen tegner os i sandhed et smukt billede af Jehovas personlighed og majestæt. Dens budskab bør indvirke på vort hjerte og forme vor samvittighed.
15. Hvad er nødvendigt hvis samvittigheden skal give os en følelse at moralsk ansvar?
15 Under vort studium af Bibelen bør vi søge at fatte rækkevidden af Guds kærlighed og retfærdighed og indplante disse egenskaber dybt i vort eget hjerte så de bliver lige så selvfølgelige for os som det at spise og at trække vejret. Vi bør bestræbe os for at få en stærkere følelse af vort moralske ansvar ved at tilegne os en klar forståelse af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Desuden må vi sørge for at vi i vor samvittighed føler os stærkt forpligtede over for den fuldkomne Dommer og Lovgiver. (Es. 33:22, NW) Mens vi tilegner os kundskab om Gud, bør vi altså søge at ligne ham på alle livets områder.
16. Hvordan kan kundskaben om Gud omsættes i praksis i det daglige?
16 Vi lærer at Gud er tilgivende. Er vi det? Gud hverken undertrykker eller bedrager nogen. Gør vi det? Gud er god mod enker, fremmede og forældreløse. Er vi også det? Gud er trofast og retskaffen i alt. Søger vi at ligne ham i vort daglige liv? Det er muligt for os. En oplært samvittighed vil ikke være tilfreds med noget mindre end at fremelske en personlighed der på alle områder genspejler Guds billede.
17. (a) Hvad bør vi have for øje at tilegne os når vi studerer Bibelen? (b) Hvordan overså de jødiske religiøse ledere hele formålet med Loven?
17 Under vort studium af Bibelen bør vi have for øje at tilegne os selve sandhedens ånd og væsen og ikke blot bogstaven eller det rent formelle. De jødiske religiøse ledere i det første århundrede havde en udførlig kundskab, men de forstod ikke formålet med Loven. De anerkendte ikke Jesus, der var sandheden selv. (Joh. 14:6) Hvor ofte bemærkede de ikke strået i deres broders øje men overså bjælken i deres eget! (Matt. 7:1-5) Da Jesu disciple ikke vaskede hænder før et måltid, tog farisæerne stærkt på vej. Men de var fuldstændig blinde for og ligeglade med at de selv overtrådte Guds bud med deres traditioner. (Matt. 15:1-20) Ved en anden lejlighed så de at Jesu disciple var sultne og plukkede aks og spiste kernerne på sabbaten. Det blev de forargede over. Men de så ikke noget galt i at myrde, for de lagde råd op imod Jesus „for at de kunne få ham ryddet af vejen“. (Matt. 12:1-14) Disse hyklere følte ikke spor samvittighedsnag ved at betale Judas med penge fra tempelkassen for at forråde Jesus, men efter at Judas havde øvet sin skændige gerning ville de ikke lægge pengene tilbage i kassen. Åbenbart anså de nu pengene for at være urene. (Se Femte Mosebog 23:18.) Men kunne de, morderne, have en ren samvittighed?
Nødvendigt at få Kristi sind
18, 19. (a) Hvorfor bør vi bestræbe os for at opnå „Kristi sind“? (b) Hvilket eksempel satte Jesus i moralsk retskaffenhed?
18 Eftersom Jesus Kristus altid genspejler Jehovas fuldkomne personlighed, bør vi på alle måder bestræbe os for at opnå „Kristi sind“. (1 Kor. 2:16) Det vil sige at vi bør anlægge samme indstilling som Kristus og i enhver henseende efterligne hans personlighed, fremfor blot modstræbende at rette os ind efter Guds vilje. Det forbilledlige forhold der bestod mellem Jesus og hans himmelske Fader kommer til udtryk i følgende ord af Jesus: „I sandhed, ja i sandhed siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre på eget initiativ, men kun hvad han ser Faderen gøre. For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde.“ (Joh. 5:19, 20) I hele Jesu livsmønster ser vi Guds godhed komme til udtryk. Som Jesus sagde til Filip: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Joh. 14:9) Det er Jesu eksempel vi opfordres til at følge som kristne. — 1 Pet. 2:21; Sl. 40:9.
19 Han satte et glimrende eksempel i moralsk retskaffenhed. Peter, som vandrede sammen med ham, sagde: „Han begik ikke synd, og der blev heller ikke fundet svig i hans mund. Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig bestandig til den som dømmer retfærdigt. Han bar selv vore synder i sit legeme op på pælen, for at vi kunne være færdige med synderne og leve for retfærdigheden.“ (1 Pet. 2:22-24) Jesu eksempel virker rensende og fremmer det gode. Vi må nøje følge det.
20. (a) Hvordan vil en skærpet samvittighed være en beskyttelse for os? (b) Hvordan siger Paulus at man opnår denne samvittighed?
20 Efterhånden som vi opnår større forståelse af sandheden om Gud, som den åbenbares i Jesus både som person og som den kristne menigheds hoved, skulle det virke sådan på os at sindets og hjertets hele higen gradvis højnes, med det resultat at samvittigheden skærpes mere og mere. Det vil sætte os i stand til at undgå den dårlige samvittighed der præger folk i verden, med deres formørkede sind og forhærdede hjerter. Paulus understreger dette for os i Efeserbrevet 4:17-24: „Dette siger jeg derfor og vidner om i Herren, at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed, idet de er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed som er i dem, på grund af deres hjertes ufølsomhed. Da de har mistet al moralsk sans har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“ „Men,“ siger Paulus, „sådan har I ikke lært at Messias er, så sandt I da har hørt om ham og er blevet oplært ved ham, sådan som sandhed er i Jesus, at I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves i overensstemmelse med sine bedrageriske ønsker, og gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ Hele vort liv må omformes af sindets nye drivkraft når vi har tilegnet os „Kristi sind“.
21. Hvad må den kristne stadig gøre for at afspejle billedet af den der skabte ham?
21 Når vi går dybere i vort studium af Bibelen vil vi efterhånden opnå en øget erkendelse af Jehovas personlighed som denne kommer til udtryk i Jesu liv. Det vil bevirke at vi mere og mere kan handle i overensstemmelse med vor skabers billede. Paulus tilskyndede hertil da han sagde: „Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsæt med at vandre i kærlighed.“ — Ef. 5:1, 2.
22. Hvilket godt og betimeligt råd giver apostelen Peter os alle?
22 Som „Guds efterlignere“ vil vi blive knyttet endnu nærmere sammen som et særligt folk for Jehova. Vi vil blive tydelige lysbærere i denne formørkede verden. Peter formanede derfor: „Bevar en god samvittighed, så de [den umoralske verden] der taler krænkende om jeres gode adfærd i forbindelse med Kristus, må blive til skamme med hensyn til det I bagtales for.“ (1 Pet. 3:16) Med en ren og retskaffen samvittighed vil Jehovas tjenere da nidkært aflægge vidnesbyrd om Riget mens de tålmodigt venter på Herren Jesu Kristi åbenbarelse der indtræffer når Jehovas store ’hævnens dag’ begynder.