Hvad Bibelen siger
Hvad er „Guds rige“?
GUDS rige var hovedemnet i Jesu forkyndelse. Som Jesus selv sagde ved en lejlighed: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ (Luk. 4:43) I næsten 2000 år har kristne gentaget tanken i den anden anmodning i Jesu mønsterbøn, nemlig: „Lad dit rige komme.“ (Matt. 6:10) Hvad er dette „rige“ som Jesus forkyndte om og som han lærte sine disciple at bede om?
I Bibelens sprogbrug betegner „rige“ undertiden suverænitet, kongemagt, herredømme, det at være konge, kongeværdighed. (Sl. 145:11-13; Dan. 1:1; 2:1; 8:1) Det fremgår klart af Bibelen at Skaberen altid har været i besiddelse af kongeværdighed — at han i den forstand altid har haft et rige. Salmisten sagde for eksempel: „[Jehova] er konge evigt og altid.“ (Sl. 10:16; jævnfør Daniel 4:3, 34, 35; Første Timoteusbrev 1:17.) Bibelen bruger også betegnelsen „rige“ for det middel hvormed en konges suverænitet udøves. Lad os se hvordan det forklares i Bibelen.
Guds trofaste tjener Daniel fik et syn som forudsagde en række verdensrigers opståen og fald, helt frem til afslutningen af den nuværende tingenes ordning. (Dan. 2:31-33, 36-43) Disse riger skulle efterfølges af noget usædvanligt. „I hine kongers dage,“ læser vi, „vil Himmelens Gud oprette et rige [sin søns rige, Messiasriget], som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.
Den fuldstændige tilintetgørelse af alt menneskeligt herredømme kan ikke tilvejebringes på nogen anden måde. Det „rige“ der afstedkommer dette, er den konges magt og myndighed som Gud bruger til at udøve eller hævde sin suverænitet. Et andet profetisk syn giver os flere detaljer om dette rige. Daniel skriver: „Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage [Jehova Gud] og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ (Dan. 7:13, 14) Denne „menneskesøn“ er den herliggjorte Jesus Kristus. — Matt. 26:64; Åb. 1:7.
I sit rige vil ’Menneskesønnen’ have nogle medregenter. Det omtales nærmere i Daniel 7:18, 22, 27: „Siden skal den Højestes hellige modtage riget og have det i eje . . . Tiden kom, da de hellige tog riget i eje. Men riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himmelen, skal gives den Højestes helliges folk; dets rige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.“
Vi ser altså at ’Menneskesønnen’ i sit rige eller herredømme har en gruppe medregenter. Hvem er de?
Fortidens jøder forstod at ’Menneskesønnen’ var den lovede Messias. Eftersom Bibelen flere steder omtaler israelitterne som Guds „hellige“, forventede man at Messias en dag skulle regere verden sammen med sit folk, israelitterne. (Sl. 34:10; 89:6, 8) Thayer’s Greek-English Lexicon of the New Testament forklarer: „Jøderne forventede et rige med den største lyksalighed, et rige Gud ville oprette ved hjælp af Messias, hvori døde skulle oprejses til liv og jorden og himmelen fornyes. De forventede også at de [jøderne] i dette rige skulle herske over alle jordens folk til evig tid. Dette rige kaldtes Guds rige eller Messiasriget.“
Der var imidlertid faktorer i forbindelse med Guds rige som jøderne ikke forstod. Da Jesus var på jorden fortalte han sine disciple om „Guds riges hellige hemmelighed“. (Mark. 4:11) I de inspirerede græske skrifter træder tre sider af denne „hellige hemmelighed“ tydeligt frem:
(1) Den i profetierne omtalte „menneskesøn“ er Guds himmelske, enestefødte søn, der kom til jorden som Jesus Kristus og døde som et offer for den syndige menneskeslægt, for derefter at vende tilbage til himmelen. — Joh. 1:14; 3:13; 1 Tim. 2:5, 6; 3:16.
(2) „De hellige“ hentes fra jorden til himmelen for at regere sammen med Kristus. — Luk. 22:28-30; Joh. 14:1-3.
(3) Disse medregenter skulle udvælges fra mange nationer, og ikke blot fra det kødelige jødefolk. — Ef. 3:3-6; Kol. 1:26, 27.
Vil det sige at alle kristne kommer i himmelen for at tjene i dette rige? Nej, for som vi allerede har set ud fra Bibelen, vil der være jordiske undersåtter i riget. (Dan. 7:14, 27) Det er kun et begrænset antal der hentes fra jorden for at regere sammen med Menneskesønnen. I denne forbindelse oplyser apostelen Johannes nogle vigtige detaljer i Åbenbaringens bog:
„Jeg så, og se! Lammet [Jesus Kristus] stod på Zions bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. . . . de hundrede og fireogfyrre tusind, som er blevet købt fra jorden. . . . Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet.“ — Åb. 14:1-4; jævnfør Åbenbaringen 5:9, 10; 7:4.
Det er således klart at de der ’står’ (eller regerer) i himmelen sammen med Lammet Jesus Kristus, ikke udgør alle som bliver kristne og som opnår evig frelse. Kun en „førstegrøde“ tager del i det himmelske herredømme. De øvrige af Guds trofaste tjenere vil opnå evigt liv i fuldkommenhed på jorden. — Åb. 21:3, 4.
På baggrund af disse bibelske oplysninger, hvad er da „Guds rige“, som Jesus forkyndte om? Det er den himmelske regering bestående af Jesus Kristus og hans „hundrede og fireogfyrre tusind“ medregenter, der også kaldes „Kristi medarvinger“. (Rom. 8:17) Messiasriget vil „komme“ ved at det fjerner menneskers nuværende regeringer og herredømmer. (Sl. 2:7-9) Derefter vil Guds styre omfatte hele jorden. (Dan. 2:34, 44) Dette må siges at være vidunderlige fremtidsudsigter.