Uretfærdighed — en byrde vi må bære

„Ødelæggelse og vold har jeg for øje, der opstod kiv, og strid kom op. Derfor ligger loven lammet, og ret kommer aldrig frem. Thi når gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget ret.“ — Hab. 1:3, 4.

 1. Hvordan beskriver Prædikeren 1:15 de forhold der råder i dag?

I DENNE VERDEN findes der megen uretfærdighed, undertrykkelse og partiskhed. Samfundets mangler og brist er utallige, og mange af dem kan simpelt hen ikke afhjælpes. En af fortidens viseste herskere, kong Salomon, sagde: „Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.“ — Præd. 1:15.

At være vidne til uretfærdighed virker nedslående

 2. Hvilket spørgsmål har de der elsker retfærdighed somme tider stillet, og hvorfor?

² Mennesker med en udviklet retfærdighedssans finder det i høj grad nedslående at se hvordan alting tilsyneladende lykkes for dem der er uærlige og som ikke skænker Gud eller deres medmennesker en tanke. De der elsker retfærdighed har, ligesom den hebraiske profet Habakkuk, somme tider spurgt: ’Hvorfor gør Gud ikke noget?’ — Hab. 1:2-4.

 3. (a) Hvordan har nogle reageret på de ondes tilsyneladende fremgang? (b) Hvem var Asaf? (c) Hvad erkendte han vedrørende en bestemt periode i sit liv?

³ Nogle af Guds tjenere er blevet så foruroliget over den uretfærdighed de har mødt, at de er begyndt at tvivle alvorligt på værdien af at leve et retskaffent liv. Dette skete blandt andet for levitten Asaf,a en fremtrædende musiker der levede under kong Davids styre. Han komponerede sange som i flere hundrede år blev brugt i forbindelse med folkets gudsdyrkelse. (2 Krøn. 29:30) Sammen med Heman og Jedutun profeterede Asaf „med harper, med strengeinstrumenter og med cymbler“. (1 Krøn. 25:1, NW) Deres profeteren bestod øjensynlig i at de lovpriste og takkede Gud, mens de selv spillede til på deres musikinstrumenter, og de gjorde det uden tvivl med den følelse og intensitet der var karakteristisk for profeterne. Deres ord, som der var sat musik til, indeholdt desuden vigtige budskaber til israelitterne. Ja, Asaf var i høj grad begunstiget. Alligevel befandt han sig, på et vist tidspunkt i sit liv, i alvorlig fare åndelig talt. I en af sine inspirerede sange, Salme 73, indrømmer han: „Mine fødder var nær ved at snuble, mine skridt var lige ved at glide.“ — V. 2.

 4. Hvad var det der, ifølge Salme 73:3-9, foruroligede Asaf?

⁴ Hvad var det der havde en sådan virkning på Asaf at han blev bragt ud af ligevægt? Svaret findes i ordene i Salme 73:3-9, NW. Da Asaf så de ondes fremgang blev han misundelig. Samvittighedsløse mænd pralede af den rigdom de havde samlet sig på uretmæssig vis. Trods deres lovløshed syntes alt at gå udmærket for dem. At dømme efter de ydre omstændigheder levede de i fred og tryghed. Ja, trods deres onde livsførelse havde de ’ingen kvaler som førte til deres død’; deres liv syntes endog at få en fredfyldt afslutning, uden forfærdelige dødskvaler. De havde rigeligt med mad, og ingen særlige problemer med helbredet som kunne ødelægge deres madglæde. Deres øjne var ikke indsunkne af mangel på næring, men ’væltede ud af bare fedme’. Disse mænd fortsatte skamløst på deres onde vej. Deres arrogance eller hovmod var som ’et halssmykke’ for dem. Deres mange voldshandlinger ’indhyllede dem som en klædning’. De var altid klædt i vold. Deres uretfærdige planer var lykkedes på en måde der overgik „hjertets indbildninger“. Dette opmuntrede dem til at ’tale hovent’ om deres bedrageriske handlinger. ’De satte deres mund i himmelen og deres tunge gik omkring på jorden.’ De tog hverken hensyn til nogen i himmelen eller på jorden. Deres tunge var utøjlet, og deres mund strømmede over med det deres tunge fandt for godt.

 5. Hvordan fremgår det af ordene i Salme 73:10, 11 at Asaf ikke var den eneste der var ilde berørt af at se de onde slippe godt fra deres lovløshed?

⁵ Asaf var øjensynlig ikke den eneste der var ilde berørt af det han så. Han siger videre: „Af den grund fører han sit folk tilbage hertil, og fyldens vande tømmes ud til dem. Og de har sagt: ’Hvordan skulle Gud kunne vide noget? Og findes der kundskab hos den Højeste?’“ (Sl. 73:10, 11, NW) De retfærdige er meget foruroligede over hvordan de onde tilsyneladende slipper godt fra deres lovløshed. De kan ikke få det ud af sindet. Gang på gang vender deres tanker tilbage til det. Den virkning det har på dem, kan sammenlignes med det at måtte drikke en bitter drik. Det får dem til at spørge: ’Hvordan kan Gud tolerere alt dette? Ser han ikke hvad der går for sig?’b

 6. Hvad fik Asaf til at mene at det var forgæves at tjene Jehova?

⁶ Da Asaf sammenlignede sin egen lod med de ondes blomstrende tilstand, fik det ham til at udbryde: „Forgæves holdt jeg mit hjerte rent og tvætted mine hænder i uskyld, jeg plagedes dagen igennem, blev revset på ny hver morgen!“ (Sl. 73:12-14) Salmisten begyndte faktisk at få den opfattelse at det var nytteløst at leve et retskaffent liv. Mens de onde kunne glæde sig over deres fremgang, plagedes han dagen igennem. Han følte at Gud retledte eller irettesatte ham hver morgen. De onde, derimod, syntes at slippe godt fra de værste ugerninger.

 7. Hvad viser at salmisten erkendte at det var forkert at betragte tjenesten for Gud som nytteløs?

⁷ Asaf forstod dog at det var forkert af ham at give efter for en sådan tankegang. Han sagde: „’Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine sønners slægt.’ Så grunded jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine øjne.“ (Sl. 73:15, 16) Ja, salmisten erkendte at hvis han betragtede det at tjene Gud som forgæves, ville han i virkeligheden være illoyal mod dem der var trofaste. Hvis han offentligt gav udtryk for tvivl, kunne det også underminere andres tro. Selv om Asaf søgte at korrigere sin tankegang, havde han svært ved at forlige sig med den tanke at de onde kunne slippe godt fra deres urette adfærd, mens de retfærdige måtte lide.

Hvordan vi bevarer en ligevægtig indstilling

 8. (a) Hvor gik salmisten hen for at få korrigeret sin tænkemåde? (b) Hvad skulle vi gøre når vi bliver foruroliget over det vi ser?

⁸ Hvad gjorde salmisten for at ændre sin tænkemåde? Asaf gik til helligdommen. Dér, blandt de forsamlede skarer af tilbedere, erkendte han hvad der ventede de onde. (Sl. 73:17) Hvis du også er foruroliget over det du ser, så prøv ligesom salmisten at få dine spørgsmål besvaret af dem der helhjertet bestræber sig for at tjene Gud. Hvad kom Asaf til at indse? Vi læser: „Ja, på glatte steder sætter du [Jehova] dem. Du har bragt dem til at falde som i ruiner. Hvor de dog er blevet til noget forfærdende på et øjeblik! Det er ude med dem! De er bragt til ophør ved pludselige rædsler! Som en drøm når man er vågnet, Jehova, vil du, ved din opvågnen, ringeagte deres billede.“ — Sl. 73:18-20, NW.

 9. Hvad bør vi, ifølge Salme 49:7-13 og 73:18-20, gøre os klart i forbindelse med de ondes tilsyneladende fremgang?

⁹ Disse ord af salmisten åbenbarer en vigtig sandhed som kan hjælpe os til at bære en ugudelig ordnings uretfærdigheder. De ondes tilsyneladende fremgang er kun midlertidig. De har udelukkende bygget deres liv op omkring forgængelige, materielle ejendele, og derfor står de „på glatte steder“ og befinder sig i stadig fare for pludselig og uden varsel at falde med et voldsomt brag. Om ikke før vil døden indhente dem i deres alderdom, og deres gods som de har erhvervet sig på uretmæssig vis, vil ikke kunne sikre dem et længere liv. (Sl. 49:7-13) Deres fremgang vil være som en drøm der hurtigt får ende. Det kan endda være at retfærdigheden indhenter dem længe før de bliver gamle, ved at Guds uforanderlige lov træder i kraft over for dem: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Gal. 6:7) Fordi de har vendt sig bort fra den Højeste, den eneste der kunne hjælpe dem, vil ulykken vælte ind over dem med voldsom kraft. De vil være fuldstændig hjælpeløse, uden håb og trøst. Når Jehova således rejser sig imod dem, vil han betragte deres „billede“, deres pragt og position, med ringeagt som noget værdiløst.

10. Hvad bør vi huske vedrørende Guds hensigt når vi ser de ondes tilsyneladende fremgang?

¹⁰ Når uretfærdighed, lovløshed og undertrykkelse synes at blomstre, må vi derfor aldrig glemme at de onde i virkeligheden ikke vil slippe godt fra noget som helst. Jehova Gud er opmærksom på hvad der foregår, og han lader forholdene udvikle sig i overensstemmelse med sin storslåede hensigt. Undertiden sker det at nogle som har fulgt en forkert kurs og som af den grund har måttet lide, kommer til fornuft og vender sig til Skaberen, idet de oprigtigt ændrer sind. (2 Pet. 3:9) Hvis de derimod forhærder sig og fortsætter på deres onde vej, vil det blive klart for alle at den dom Gud eksekverer over dem, er berettiget og fuldstændig retfærdig. — Jævnfør Romerbrevet 9:14-24.

11. Hvilket syn på tiden kan hjælpe os til at vente tålmodigt på Jehova Guds indgriben?

¹¹ For os kan det se ud som om der går lang tid før der eksekveres en retfærdig dom over dem der fortjener at blive straffet. Men i den evige Guds øjne er det kun en meget kort tid. Bibelen siger: „Tusind år er i dine øjne som dagen i går der svandt, som en nattevagt.“ (Sl. 90:4) Hvor lang synes dagen i går at være i dag? Vi havde måske en anstrengende dag, og det var som om den aldrig ville få ende. Men nu hvor den er ovre, er det næsten som om den slet ikke har været, ikke sandt? For Skaberen er tusind år som dagen i går, ja, endda så kort som en fire timers nattevagt. Et menneskes levetid på 70 eller 80 år er altså faktisk intet i Guds øjne. „Vore år svinder hen som et suk“, skrev profeten Moses. (Sl. 90:9) Ja, vores korte levetid kan sammenlignes med et suk der undslipper vore læber. Når vi tænker på at Jehova Gud har lovet sine loyale tjenere et evigt liv i lykke, fred og tryghed, er selv et langt liv i store lidelser nu, for intet at regne. Dette synspunkt kan hjælpe os til at være tålmodige når vi bliver nedslåede over al den uretfærdighed, undertrykkelse og partiskhed vi ser.

12. (a) Hvad har Satan hævdet om menneskene? (b) Hvordan kan tanken om dette hjælpe os til at bære uretfærdigheder?

¹² Der er også et andet forhold vi må tage i betragtning. Menneskehedens store modstander, Satan Djævelen, hævder at de der tjener Gud gør det med et selvisk motiv. Det fremgår af den anklage Satan rettede mod Job: „En mand giver alt, hvad han ejer, for sit liv! Men ræk engang din hånd ud og rør ved hans ben og kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit ansigt!“ (Job 2:4, 5) Så ved at forblive loyale mod Gud når vi møder uretfærdigheder, kan vi vise at vi tjener ham med et ret motiv, ligesom Job gjorde.

13. Hvordan kan vi undgå at reagere på den måde der omtales i Salme 73:21, 22, når vi bliver uretfærdigt behandlet?

¹³ Hvis vi selv bliver ofre for uretfærdighed, måske på grund af fordomme eller fordi vi nægter at tage del i politik, må vi passe på at vores reaktion på disse uretfærdigheder som Gud tillader, ikke udelukkende bygger på følelser eller fornemmelser, som hos et fornuftløst dyr. Det kunne gøre os bitre og bringe os ud af ligevægt, så vi kun betragtede tingene fra vort eget synspunkt og lukkede øjnene for Guds hensigt. Det var det der skete med Asaf. Han indrømmer: „Så længe mit hjerte var bittert og det nagede i mine nyrer, var jeg et dyr og fattede intet, jeg var for dig som kvæg.“ — Sl. 73:21, 22.

14. Hvilket forhold bør vi bestræbe os for at værne om?

¹⁴ Uanset hvad vi hver især måtte komme ud for, bør vi af hjertet bestræbe os for at værne om vort forhold til Jehova Gud, for det er ham der vil ophøje os. Det var det salmisten kom til at forstå. Vi læser: „Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre; du leder mig med dit råd og tager mig siden bort i herlighed. Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på jorden! Lad kun mit kød og mit hjerte vansmægte, Gud er mit hjertes klippe, min del for evigt. Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, du udsletter hver, som er dig utro. Men at leve Gud nær er min lykke, min lid har jeg sat til den Herre [Jehova], at jeg kan vidne om alle dine gerninger.“ — Sl. 73:23-28.

15. Hvordan vil Jehova føre os til herlighed?

¹⁵ Vi bør huske at Jehova Gud under ingen omstændigheder vil svigte os hvis vi forbliver tro mod ham. Han vil altid være med os. Den Højeste vil tage os ved hånden og lede og støtte os. Jehovas råd eller vejledning vil lede os til en tryg og lykkelig fremtid. Selv om vi for en tid må finde os i ydmygelser, vil Jehova vende op og ned på forholdene og føre os til herlighed og ære. Ligesom Asaf har vi ingen andre end vores himmelske Fader at støtte os til og hente trøst hos.

16. (a) I hvilken forstand er Gud vort hjertes klippe? (b) Hvordan kan Jehova være vores „del“? (c) Hvad bør vi stræbe efter at gøre i forbindelse med Jehovas vidunderlige gerninger?

¹⁶ Det at vi ejer Jehovas godkendelse skulle berede os den største glæde. Selv om vort legeme og hjerte svækkes, vil Jehova styrke os. Han vil give os et stærkt hjerte så vi ikke mister håbet og modet når vi møder modgang. Den forret at vi kan glæde os over et nært forhold til vores himmelske Fader og kan tjene ham, er i sandhed en dejlig lod eller „del“, en uvurderlig skat. Måtte vi aldrig give slip på den, for det ville være ensbetydende med at vi blev ramt af den samme ulykke som alle de der svigter Jehova. Måtte vi, ligesom salmisten, holde os nær til Jehova og kaste alle vore bekymringer på ham. Det vil være til gavn for os, for det vil fremme vores lykke og velbefindende. Måtte vi også fortælle andre om Jehovas vidunderlige gerninger og derved styrke enhver som tvivler.

17. Hvad bør vi bygge vort liv op omkring, og hvordan kan dette hjælpe os til at affinde os med uretfærdigheder?

¹⁷ Vi kan i sandhed høste stor gavn af det salmisten nedskrev på baggrund af sine egne erfaringer. Selv om de uretfærdigheder vi ser i denne ordning kan virke foruroligende, vil vi kunne bære denne byrde når vi bygger vort liv op omkring tjenesten for Gud. Hvis vi gør det vil vores belønning være vis. (Hebr. 6:10) Ja, belønningen vil være så storslået at i forhold hertil vil enhver prøve eller trængsel vi måtte komme ud for, blot synes „kortvarig og let“. — 2 Kor. 4:17.

„Græm dig ikke over ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør uret! Thi hastigt svides de af som græsset, visner som det friske grønne. Stol på [Jehova] og gør det gode, bo i landet og læg vind på troskab, da skal du have din fryd i [Jehova], og han skal give dig, hvad dit hjerte attrår.“ — Sl. 37:1-4.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 16]

Den glæde selv fordærvede mennesker synes at finde ved livet får nogle til at spørge: Er det umagen værd at leve et retskaffent liv?