Et samfund uden forbrydelser

KRIMINALITET er en snyltesygdom der ned gennem tiden har undermineret menneskesamfundets styrke og livskraft. Den kan sammenlignes med en kæmpemæssig blæksprutte hvis frygtelige fangarme når ind i så godt som alle kroge i det menneskelige samfund. Selv blandt mænd der indtager høje stillinger i verdslige regeringer gør kriminalitetens fordærvende indflydelse sig ofte gældende. Den blodige beretning om menneskelig lidelse som de sidste tiårs totalitære regimer har efterladt sig, er et forfærdende eksempel på hvad der sker når kriminaliteten opnår fuldstændig magt over en regering.

Med kriminaliteten er det som med mange skjulte sygdomme i den menneskelige organisme, den blomstrer og breder sig under samfundets overflade. Daglige nyhedsrapporter om røverier, underslæb, voldtægt, mord, bandekrige, og så videre, afslører dens forgiftende tilstedeværelse; men hvor fordærvet den har gjort samfundet véd folk i almindelighed ikke. De tilfældige stikprøver undersøgelseskomiteer tager, bringer en masse råddenskab for dagen på steder hvor man måske ikke havde ventet at kriminaliteten trivedes. Den offentlige forargelse fører måske til at man iværksætter en udrensningskampagne hvorved man fortrænger kriminaliteten på det sted hvor man sætter ind, men lige så snart der er faldet ro over affæren sniger kriminaliteten sig atter tilbage.

Trods politiets anstrengelser stiger antallet af alvorligere forbrydelser som man har kendskab til stadig i De forenede Stater. Fra 1946 til 1957 forøgedes sådanne forbrydelser tre gange så hurtigt som landets befolkning. Befolkningstilvæksten for personer under atten år har siden 1952 været 22 procent, men i løbet af samme periode er arrestationerne af personer inden for denne aldersgruppe gået 55 procent op.

Kriminaliteten begrænses ikke til ungdomsforbrydere, fordærvede politikere og underverdenens skurke. Almindelige mennesker der anses for at være lovlydige borgere afsløres ofte som kriminelt uærlige. Tænk for eksempel på hvor almindeligt det er at ansatte stjæler fra deres arbejdsgivere. Alene i De forenede Stater koster de ansattes uærlighed forretningerne fra 500 millioner til en milliard dollars årligt.

Enhver der elsker retfærdighed burde væmmes ved det moderne samfunds korrupte tilstand. Han skulle oprøres over kriminalitetens modbydelige sygdom der har bredt sig i samfundet og fordærvet det. Intet under at Gud i sit ord har befalet kristne ikke at dyrke venskab med verden. Plejer man venskab med verden gør man sig til Guds fjende. (Jak. 4:4) Men fordi nutidens samfund er fordærvet, er det ikke ensbetydende med at et samfund uden forbrydelser vil være en umulighed. Det betyder ikke at mennesker, ikke kan leve i et samfund der respekterer de bibelske principper, er moralsk rent og lovlydigt, og som er forenet i kristen kærlighed i stedet for at være splittet på grund af had, misundelse, ondskab og strid.

Et samfund uden forbrydelser kan blive en realitet, men ikke ved politiets anstrengelser og heller ikke ved at man forsøger at forbedre forbrydere. Det kan ikke virkeliggøres ved politikeres eller samtlige verdslige regeringers fælles bestræbelser. Opgaven ville fuldstændig overstige disses evner. Det er en opgave som kun Jehova Gud magter at gennemføre. Det fordrer en fuldstændig ny tingenes ordning — en ny verden. Forandringen forudsiges i 1 Johannes 2:17 der lyder: „Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“

Guds himmelske skarprettere vil udrydde og ødelægge alle der bliver ved med at følge deres lovløse lyster. Ligegyldigt hvor mange kneb en forbryder benytter sig af vil han ikke kunne undfly den guddommelige doms eksekvering. Læg mærke til hvordan Bibelen for længe siden forudsagde at Gud ville rense de onde bort fra jorden: „Men overtræderne udryddes til hobe, de gudløses fremtid går tabt.“ „For de retskafne er dem der skal bo på jorden, og de dadelfri er dem der vil blive ladt tilbage på den. Hvad de onde angår, de vil blive bortryddet fra jorden, og de troløse, de vil blive revet bort fra den.“ (NW) — Sl. 37:38; Ordsp. 2:21, 22.

Han der i atomet bandt den vældige energi som mennesket nu tapper i sine kernereaktorer og atombomber, er visselig også i stand til at udpege og udslette hver eneste levende forbryder og enhver der vedblivende overtræder den guddommelige lov. Selv om et menneske måske kan skjule sine forbryderiske handlinger for andre mennesker, kan det ikke skjule dem for Gud. „Ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab.“ „Nogle menneskers synder er offentligt åbenbare, og fører øjeblikkelig til dom, men hvad angår andre mennesker bliver deres synder også åbenbare senere.“ (NW) — Hebr. 4:13; 1 Tim. 5:24.

Da det er en ganske særlig regering der skal herske over menneskeheden når Gud har udslettet den nuværende onde tingenes ordning, og da det er en særlig type mennesker der skal bebo jorden til den tid, kan vi være forvissede om at der vil blive tale om et samfund uden forbrydelser. „Den, der gør Guds vilje, bliver, til evig tid,“ læste vi i 1 Johannes 2:17. De mennesker der gør Guds vilje er ikke dem der er med til at fordærve vor tids samfund. Det er dem der i Ordsprogene 2:21 omtales som de „retsindige“ og de „lydefri“ der vil være levnet på jorden efter at Gud har renset den for de onde. Jesus tænkte på dem da han i sin bjergprædiken sagde: „Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden.“ — Matt. 5:5.

Den regering der skal herske over disse „sagtmodige“ som gør Guds vilje er ifølge Bibelen Guds rige. Det er en himmelsk regering med Kristus som konge. Eftersom hele menneskeheden da er underlagt Riget vil kriminalitet ikke kunne fordærve denne nye verdens samfund af retfærdige mennesker. Da kan man sige: „Miskundhed og sandhed mødes, retfærd og fred skal kysse hinanden; . . . fra himlen skuer retfærd ned.“ — Sl. 85:11, 12.

De arme blandt folket skaffer han ret, han bringer de fattige frelse, og han slår voldsmanden ned. I hans dage blomstrer retfærd. — Sl. 72:4, 7.