I New York blev jeg helt overvældet over at se at Selskabets præsident, broder Knorr, var kommet ud til lufthavnen for at tage imod mig, og han var den første der lagde armene omkring mig og bød mig hjerteligt velkommen. Der var sket store ændringer på betelhjemmet og trykkeriet i Brooklyn siden jeg sidst havde været der. Det var i 1947, lige før jeg rejste til Kina. Men det var den samme kærlighedens ånd der herskede dér, blot endnu mere fortættet.

Her ville brødrene også gerne høre min beretning, og jeg var glad for at kunne fortælle dem og med overbevisning at kunne forsikre dem om at trods det der var sket de sidste fire og et halvt år, havde min tro aldrig i de femogtyve år jeg havde været i heltidstjenesten, været så stærk som nu. Og hvad var grunden? Den, at ingen geværer, ingen mure, ingen jerngitre kan hindre Guds ånd i at nå frem til dem der tjener ham! Hvis vi flittigt har studeret hans ord og ladet det bundfælde sig dybt i vort hjerte, har vi intet at frygte. Den kraft der holder os oppe er ikke vor egen, men Gud den Almægtiges, og med den kan selv den svageste og skrøbeligste af os sejre under forfølgelse!

Hvor stærk er din tro? Kunne du stå fast under sådanne konstante forhør og udholde så mange års isolation i fængsel? Husk at Bibelen siger at „alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, [skal] blive forfulgt“. (2 Tim. 3:12) Man må styrke og befæste sin tro før forfølgelsen kommer. Men hvordan? Ved at gøre klog brug af tiden nu, ved at studere og meditere over Guds ord og lade det slå dybe rødder i hjertet, ved regelmæssigt at komme sammen med Jehovas folk og ved at bruge det man har lært, i tjenesten. Da vil man være blandt dem der „gennem brugen har fået sanserne opøvet til at skelne mellem godt og ondt“. (Hebr. 5:14) En sådan skelneevne er af overordentlig stor vigtighed når man møder modstand. Men hvis man sætter sin lid til Jehova nu og tager til sig af den åndelige føde han tilvejebringer, vil man også kunne hente styrke hos ham under prøver, og så vil han holde en oppe. — Udgiverne.

Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor gengiver New World Translation Salme 90:2 helt anderledes end andre oversættelser? — B. B., De forenede Stater.

Ifølge den autoriserede danske oversættelse lyder Salme 90:2: „Førend bjergene fødtes og jord og jorderig blev til, fra evighed til evighed er du, o Gud!“ I New World Translation lyder verset således: „Før selve bjergene fødtes, eller du begyndte som med fødselsveer at frembringe jorden og det frugtbare land, ja fra ubestemt tid til ubestemt tid er du Gud.“

Det hebraiske ord for det første af disse udtryk er yalad i passiv, og ifølge hebraiske leksikografer betyder det at blive avlet, født, og hentyder til den almindelige fødselsproces. Yalad bruges både når der tales om moderen og når der tales om faderen, som det fremgår af Job 14:1 („Mennesket, født af en kvinde“) og Salme 2:7 (hvor Jehova siger: „Jeg har født dig i dag!“)

Det hebraiske ord for det andet verbum i Salme 90:2 er et helt andet, og det bruges i forbindelse med fødselsprocessen for at henlede opmærksomheden på de smerter og veer der følger med en fødsel. Det er det hebraiske ord hhil, hvis grundbetydning ifølge hebraiske autoriteter er: „at have fødselsveer“. I den form af verbet der i dette tilfælde er brugt i den hebraiske tekst, ligger der ligesom en refleksiv betydning, idet den der udfører handlingen føler de ledsagende kvaler. Han mærker med andre ord fødselssmerterne. Derfor defineres ordet også: „at frembringe (med smerte)“. — Youngs Analytical Concordance to the Bible.

Samme ord forekommer i 5 Mosebog 32:18, NW, der lyder: „Den Klippe der blev fader til dig glemte du, og du begyndte at slette Gud ud af din hukommelse, Ham der frembragte dig med fødselsveer.“ Her hentydes uden tvivl til de mirakler Jehova lod ske i Ægypten i forbindelse med udfrielsen af Israels folk. Vi finder også dette hebraiske udtryk i Esajas 51:2, NW, hvor vi læser: „Se hen til Abraham jeres fader og