Du bliver stående mens tusind falder
„Tusind vil falde ved din side og ti tusind ved din højre hånd; dig kommer det ikke nær.“ — Sl. 91:7, NW.
1. Hvordan brugte Jehova i sine ord ved Moses også sammenligningen med en stor fugl?
DA DEN inspirerede forfatter af Salme 91 sammenlignede Jehova Gud med en fugl med et stort vingefang, var det et billede Gud selv havde brugt. Da Gud havde ført israelitterne til Sinaj bjerg befalede han Moses at sige til dem: „I har set, hvad jeg gjorde ved ægypterne, og hvorledes jeg bar eder på ørnevinger og bragte eder hid til mig.“ (2 Mos. 19:4) Fyrre år senere inspirerede han Moses til at synge for hele Israel: „Som ørnen, der purrer sin yngel ud og svæver over sine unger, løfted han det på sit vingefang og bar det på sine vinger. [Jehova] var dets eneste fører, ingen fremmed gud var hos ham.“ — 5 Mos. 32:11, 12.
2, 3. (a) Hvordan bruges sammenligningen mellem Gud og en stor fugl også i forbindelse med hans himmelske „kvinde“ i Åbenbaringen, kapitel 12? (b) Hvilken fugl kan vi altså tænke på når vi læser Salme 91:4?
2 Ifølge det profetiske billede i Åbenbaringen 12:6, 14 gav Gud sin himmelske „kvinde“ — efter at hun havde født det messianske rige og måtte flygte ud i „ørkenen“ — midlet til hurtig flugt: „Men den store ørns to vinger blev givet kvinden, så hun kunne flyve ud i ørkenen til sit sted, hvor hun får føde en tid og tider og en halv tid, borte fra slangens ansigt.“ En udmærket sammenligning drages således her mellem Jehova Gud og „den store ørn“, fuglenes konge, himmelens herre, luftens monark!
3 Vi kan have denne kongelige fugl i tanke når vi nu læser de inspirerede ord i Salme 91:4: „Med spidsen af sine vinger spærrer han vejen til dig, og under hans vinger finder du ly. Hans troskab vil være et stort skjold og en skanse.“ — NW.
4. (a) Hvad er det for fjer der sidder i spidsen af vingerne, og hvad kan en fugl der har unger gøre med dem? (b) Hvem spærres vejen for når Gud udbreder sine vinger over os?
4 Det er svingfjerene, de store og kraftige fjer yderst på vingen, der her er tale om. Med dem kan fuglen dække over og beskytte sit afkom, som holder sig tæt ind til den, og den kan på denne måde holde alle rovdyr borte fra sine unger. Vi kan også, ligesom hjælpeløse fugleunger, søge ly under Jehova Guds udbredte og beskyttende vinger og dér glæde os over vor åndelige sikkerhed. Det er som salmisten David sagde til Jehova: „Alle som søger tilflugt hos dig vil glæde sig; på ubestemt tid vil de råbe med fryd. Og du vil spærre vejen til dem, og de som elsker dit navn vil juble i dig.“ (Sl. 5: overskriften, 1, 11, NW) De som vil skade os åndeligt kan ikke komme til det, fordi de ikke kan komme os nær. De kan ikke rive os bort fra Guds organisation. Den store „fuglefænger“, Satan Djævelen, bliver holdt på afstand.
5. Hvor alene kan man søge tilflugt for Satans organisation, og hvordan skildredes dette smukt i Ruts tilfælde?
5 Ligesom fugleunger der er i fare og kun har ét sted at søge tilflugt, har vi også kun ét sted at flygte til, nemlig den almægtige Gud. „Og under hans vinger finder du ly.“ (Sl. 91:4, NW) Eftersom der kun findes de to organisationer, Guds og Satans, må vi — for at søge tilflugt for Satans organisation — føres ind i Guds organisation, hvor vi vil finde åndelig sikkerhed. Dette skildredes smukt i beretningen om moabitterinden Rut, som forlod Moabs falske guder og drog med sin svigermoder, enken No’omi, til Israel. Boaz, som senere blev Ruts ægtemand, viste sin påskønnelse heraf idet han sagde: „[Jehova] gengælde dig, hvad du har gjort, og din løn blive rigelig fra [Jehova], Israels Gud, under hvis vinger du kom og søgte ly!“ (Rut 2:12) Som løn valgte Jehova Rut til Boaz’ hustru, og hun blev en af Jesu Kristi stammødre. — Matt. 1:5-25.
6. Under hvis „vinger“ finder Jehovas tilbedere også åndelig sikkerhed, foruden under Jehovas „vinger“?
6 Jesus Kristus selv brugte billedet med en fugl og dens unger da han sagde til Jerusalem der havde forkastet ham som Messias: „Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke.“ (Matt. 23:37) Klagesangenes bog (4:20) omtaler Messias som „vor livsånde, [Jehovas] salvede, . . . i hvis skygge vi tænkte at leve blandt folkene“. De åndelige israelitter og deres jordiske ledsagere som søger ly under Jehovas „vinger“, søger derfor samtidig beskyttelse hos Jehovas Messias, Herren Jesus Kristus, ligesom kyllinger under hønens vinger. Den åndelige sikkerhed de finder dér, svigter ikke.
Grunden til at man kan være uden frygt
7, 8. Hvilken egenskab hos Jehova er som et stort skjold for os, og på hvilken måde kendetegner denne egenskab ham?
7 I den videre beskrivelse af den beskyttelse og åndelige sikkerhed Guds tjenere nyder, vender salmisten sig nu fra fugleverdenen til krigens verden. Om den højeste Gud siger salmisten: „Hans troskab vil være et stort skjold og en skanse.“ — Sl. 91:4, NW.
8 Guds troskab er forbundet med hans kærlige godhed. (Sl. 40:10, 11; 57:3; 61:7; 86:15; alle i NW) Han vedkender sig sin pligt til at være tro mod dem der tilbeder ham og stoler på ham. Det er en egenskab der kendetegner hans trone. (Ordsp. 20:28) Han viser sig altid tro mod sine løfter. Han viser sig tro mod sit navn Jehova og bliver det der er behov for at han bliver, til gavn for sit folk. Denne egenskab tjener til vor åndelige beskyttelse. Den er som et stort skjold for os, og han bliver som en skjolddrager for os. Hans troskab viser sig ved at han handler loyalt og trofast til gavn for os. På denne måde er den skjold for os.
9. Hvordan tjener Jehovas troskab som „et stort skjold“, og hvilken egenskab kræves af os hvis vi skal få gavn af dette „skjold“?
9 Dette den guddommelige troskabs skjold standser den store modstanders brændende pile, og det afbøder også fjendens sværdhug og absorberer hans sværdstød. Vi kan stole på Guds beskyttende troskab. Vi må stole på den, have tro på den. Den hører sammen med vores tro, der også skulle være som det „store skjold“ i „den fulde rustning“ Gud udstyrer os med. (Ef. 6:11-16) Vores tro på Guds troskab, der vil beskytte os som et skjold, vil befri os for frygt. — 1 Mos. 15:1; Sl. 84:12.
10. Hvilken beskyttelse yder en skanse under et slag og hvordan er Guds troskab som en sådan skanse for os?
10 En skanse yder langt større beskyttelse end et skjold. En skanse er en fæstningsvold der kastes op omkring en stilling der skal holdes. Den siger til den fremrykkende fjende: „Hertil og ikke længere!“ Sådan virker Jehovas troskab. Den er i høj grad nødvendig i denne tid, der i Åbenbaringsbogen beskrives som den tid da den store slange, Satan Djævelen, fører krig mod resten af Guds himmelske kvindes „sæd“. Bag den skanse som Guds troskab er, kan vi stå fast og slå vore åndelige fjenders fremstød og angreb tilbage. Det er en uindtagelig og uoverstigelig skanse; lad os derfor holde os bag den. I overensstemmelse med sin troskab, loyalitet og trofasthed vil Gud aldrig svigte os på denne den åndelige kamps dag. Den „skanse“ hans troskab udgør, er en garanti for at vi vil vinde sejr.
11. Hvad ligger bag salmistens ord i Salme 91:5, 6?
11 Ånden i den guddommelige befaling „Frygt ikke!“ ligger bag salmistens næste ord: „Du vil ikke frygte noget skrækkeligt ved nat, ej heller pilen som flyver ved dag, eller pesten der vandrer i mørket, eller ødelæggelsen der hærger ved middag.“ — Sl. 91:5, 6, NW.
12. Hvorfor er man mere bange når det er mørkt, og hvilken egenskab hos Jehova fjerner frygten for det skrækkelige som kan ske ved nat?
12 Når natten er mørk, øges frygten ved at leve i farefulde tider eller ved at færdes i farlige kvarterer, for i mørket kan man ikke se en eventuel lurende fjende eller genstande som kan gøre fortræd. Men selv om vi befinder os i den periode hvor der i moralsk og åndelig henseende hersker mørke og dunkelhed for jordens folk, blunder og sover Jehova aldrig, men vogter og bevarer sit folk. (Es. 60:2; Sl. 121:4) Det onde som hans fjender søger at gøre i det skjulte, i ly af mørket, undgår ikke hans opmærksomhed. De skrækkelige eller skrækindjagende ting hvormed fjenden hemmeligt søger at skade eller ødelægge vores åndelighed, behøver vi ikke at frygte. Fyldt med tillid kan vi sige med Davids ord i Salme 64:2, 3: „Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit liv mod den rædsomme [skrækkelige, NW] fjende; skjul mig for ugerningsmændenes råd, for udådsmændenes travle hob.“
13. Hvad må vi gøre samtidig med at vi stoler på Gud, selv om vi ikke nærer nogen frygt?
13 Vi kan være forvissede om at de skrækkelige ting fjenderne i det skjulte lægger råd op om, vil forfejle deres hensigt når de pludselig iværksættes. Men selv om vi ikke frygter de ting der kan komme fra skjulte kilder, bør vi ikke undlade selv at være på vagt samtidig med at vi stoler på den trofaste Gud.
14. Hvordan kan det være at vi ikke frygter „pilen som flyver ved dag“?
14 Imidlertid er der også farer ved dag, når vi kan se det der truer. Selv om vi forventer og er opmærksomme på sådanne ting, bør vi dog ikke lade os lamme af frygt. I denne tid hvor vi fører en åndelig krig, vil vi „ikke frygte noget skrækkeligt ved nat, ej heller pilen som flyver ved dag“. (Sl. 91:5, NW) Hvorfor ikke? Fordi vi befinder os bag det ’store skjold’ som Jehovas troskab, loyalitet og trofasthed er og som opfanger fjendens flyvende pile. Det er om dagen man skyder med bue og pil, for da kan man tage nøjagtigt sigte.
15. Hvad er det for ’pile’ der flyver ved dag, og hvem skyder disse pile af?
15 I den åndelige krig der føres imod os er disse ’pile’ uberettigede verbale angreb, falske anklager, usandfærdig propaganda, ondsindet bagtalelse, groft fordrejede fremstillinger af os, trusler som skal skræmme os, misbrug af love i retssale, ja, dét at der ’skabes uret i lovens navn’, skabes vanskeligheder for os ved hjælp af lovbestemmelser. (Sl. 94:20) Den salvede David beskriver i Salme 64:4-6 sine fjender som dem der „hvæsser tungen som sværd, lægger giftige ord på buen for i løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset. Ihærdigt lægger de onde råd, skryder af, at de lægger snarer, siger: ’Hvem skulle se os?’“
16. Hvordan har Jehovas vidner klaret sig bag Guds ’store skjold’ trods fjendens ’pile’?
16 Trods alle de symbolske ’pile’ der siden 1919 er blevet sendt ved dag mod Jehovas vidner, er de ikke holdt op med at tilbede den eneste levende og sande Gud eller med at forkynde den gode nyhed om Guds messianske rige i hele verden. Det er gået som Jehova har sagt til dem der tilhører hans organisation: „Intet våben, der smedes mod dig, skal du’, hver tunge, der trætter med dig, får du dømt.“ (Es. 54:17) Uden at frygte fjendens ’pile’ har Jehovas vidner fortsat deres arbejde bag Jehovas ’store skjold’, og de fjendtlige bueskytter er blevet gjort til skamme, hvorimod tilbederne af Jehova har fået oprejsning og stadig, åndeligt set, er i live.
17, 18. Hvorfra stammer „pesten der vandrer i mørket“? Hvem angriber den, hvad kan helbrede den, og hvem vil ikke lade sig helbrede?
17 Atter modstiller salmisten mørke og lys og de farer der er forbundet med henholdsvis det ene og det andet, idet han siger: „Du vil ikke frygte . . . pesten der vandrer i mørket, eller ødelæggelsen der hærger ved middag.“ — Sl. 91:5, 6, NW.
18 Den „pest“ der nævnes her, er lige så lidt som den der nævnes i vers 3 en pest der sendes af Jehova over hans jordiske fjender eller over dem der er ulydige mod ham. Det er en pest der opstår midt i den mørke og moralsk og religiøst syge verden. Meningen med den er at den skal angribe ikke blot verdens mennesker, men i særdeleshed Jehovas tilbedere og strække dem til jorden. Den hjemsøger denne moralsk, socialt, politisk og religiøst mørke verden kort før dens undergang, og de mennesker som er af verden lader ikke det pestfyldte mørke spredes af ’retfærdighedens sol’ der kommer med „lægedom under sine vinger“, sine helbredende stråler. (Mal. 4:2) Endvidere siges der i Andet Korinterbrev 4:4 at „denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikke-troendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem“.
19, 20. Hvad er den „pest“ der nævnes her, og hvad bidrager til at den spredes?
19 Det mørke der er en følge heraf, medvirker til spredningen af den symbolske „pest“. Mørkets rædsler øges yderligere ved at pesten netop angriber sine ofre i mørket, det vil sige i den tilstand hvor folks sind og hjerte er formørkede med hensyn til den sande Gud og hans personlighed, hans hensigter og hans kærlige foranstaltninger. Under disse omstændigheder fremkalder pesten en sygelig tilstand i sind og hjerte hos dem der bliver smittet, en tilstand som er yderst farlig. (1 Tim. 6:4) Man kan sige at den symbolske „pest“ er de moralske og religiøse læresætninger der fremføres af mennesker, men egentlig stammer fra dem som i Efeserbrevet 6:12 kaldes „verdensherskerne i dette mørke“, „ondskabens åndemagter i det himmelske“.
20 At de åndeligt syge dæmonengle ville liste deres usunde lærdomme ind blandt mennesker som gjorde krav på at være kristne, skrev apostelen Paulus om til Timoteus: „Men den inspirerede udtalelse siger udtrykkeligt at nogle i senere tidsperioder vil falde fra troen, idet de agter på vildledende inspirerede udtalelser og dæmoners lærdomme, ved hykleri hos mennesker som taler løgn, mærkede i deres samvittighed som med et brændejern.“ — 1 Tim. 4:1, 2.
21. Hvor meget har denne „pest“ grebet om sig?
21 I overensstemmelse med profetien har denne pest som består i dæmoninspirerede moralske og religiøse lærdomme samt menneskeskabte traditioner som er i modstrid med Bibelen, bredt sig fra den hedenske til hele den såkaldt kristne verden. Kirkegængere i kristenheden er således blevet smittet af den og er sunket ned i den religiøst set syge tilstand de nu befinder sig i og som bringer deres frelse i fare. Men Gud har oplyst sit folk så det ikke bukker under for det pestfyldte „mørke“.
22. Hvad er det rimeligt at forstå ved „ødelæggelsen der hærger ved middag“?
22 Hvad er så „ødelæggelsen der hærger ved middag“ og som de sande kristne der befinder sig bag Guds troskabs ’store skjold’ ikke frygter? Middagen, den lyseste del af en solskinsdag, er den diametrale modsætning til den mørke nat. (Job 11:17) Alligevel er der en „ødelæggelse“, en ’hærgen’, som ledsager middagssolen og middagsheden. Den står som en parallel til „pilen som flyver ved dag“. Den „ødelæggelse“ der nævnes her, skildres ikke som noget synligt eller håndgribeligt, dog hærger den som en krigerskare der angriber ved middag. (Jer. 6:4; 15:8; 20:16) Det vil være rimeligt at forstå den som en i høj grad smitsom, epidemisk sygdom som angriber mange og strækker dem til jorden, berøver dem livet.
23. Hvad er den „middag“ der nævnes her, og hvad er den hærgende ødelæggelse?
23 Udtrykket „middag“ skal forstås i relation til denne verden. Det strålende lys ved middagstid er atom- og rumalderens såkaldte „oplysning“. Den lære og propaganda der udbredes er materialistisk og praler af menneskets forstandsmæssige kunnen. Der foregår en indoktrinering med denne lære og propaganda, og de der lader sig påvirke af den går til grunde åndeligt, fordi den er i modstrid med Guds ord, med hans messianske rige, og med tilbedelsen af ham. Den virker som en pest, en smitsom sygdom, og mange bliver forvirrede og mister troen på grund af „modsigelserne i den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således“. (1 Tim. 6:20, 21) Resultatet bliver bitter skuffelse for dem der falder som ofre for denne indoktrinering. Verden af i dag høster nu de bitre erfaringer af at den er faldet for ideen om den menneskelige hjernes formåen. Dens strålende videnskabsmænd og politiske, pædagogiske og sociale filosoffer har kun gjort ’heden’ værre for det menneskelige samfund. Med deres gudløse lærdomme har de forurenet den mentale og moralske atmosfære som det moderne samfund lever i.
24. Hvornår blev „ødelæggelsen der hærger ved middag“ især afsløret, og hvilken åndelig oplysning står i skarp modsætning til den?
24 Den åndeligt dødbringende ’ødelæggelse der hærger ved middag’ blev især afsløret af den fjerde plage, som beskrives i Åbenbaringen 16:8, 9. Skålen med denne „plage“ begyndte at udtømmes over den menneskelige tænknings „sol“ i 1925, ved det stævne som Jehovas vidner da holdt i Indianapolis (Indiana). Samme år blev Guds messianske riges fødsel og Satans og hans dæmoners nedstyrtning fra himmelen forklaret på grundlag af den profetiske beskrivelse i Åbenbaringen 12:1-13. Jehovas tilbederes livgivende åndelige oplysning kom således til at stå i skarp kontrast til den modernistiske, verdsligvise oplysning som udbredtes af dem der var blevet berøvet åndeligt liv som følge af ’ødelæggelsen der hærgede ved middag’.
Åndelig overlevelse midt blandt truende farer
25, 26. Hvem er de „tusind“ der falder ved din „side“, og i hvilken forstand falder de, og hvorfor?
25 De i det foregående beskrevne ting som udgør en trussel mod et menneskes liv i åndelig henseende, er ikke noget som de der bor „i den Højestes skjul“ og „under den Almægtiges skygge“ frygter. Salmisten giver dem som skare betragtet en trosstyrkende forsikring med disse ord: „Tusind vil falde ved din side og ti tusind ved din højre hånd; dig kommer det ikke nær.“ — Sl. 91:7, NW.
26 De der omtales som værende ved Jehova Guds indviede tilbederes „side“ må være nogle som bekender sig til kristendommen og jødedommen, som påstår at de tilbeder Bibelens Gud. De ’falder’, lider en åndelig død, fordi de ikke befinder sig dér hvor der er åndelig sikkerhed. De er udsat for angreb af de åndeligt dødbringende ting som salmisten har beskrevet, det skrækkelige som kan møde en i jordens nat, den flyvende pil ved dag, det pestfyldte mørke og „ødelæggelsen der hærger ved middag“. De har ikke virkelig gjort Gud til deres „tilflugt“.
27. Hvem er de „ti tusind“ der falder „ved din højre hånd“?
27 Som om tusind i forhold til én ikke var en tilstrækkelig stor kontrast, siger salmisten at så mange som „ti tusind“ vil falde „ved din højre hånd“. Den „højre hånd“ er, ligesom når talen er om den almægtige Gud, et billede på den hånd og side som er den stærkeste. (Sl. 98:1) Det er således dem som vi har måttet yde den stærkeste åndelige modstand imod på grund af deres større religiøse styrke, der falder som ofre, fordi de ikke er modstandsdygtige over for verdslighed, modernistisk tankegang, antireligiøs propaganda, populær teologi og dæmoninspirerede religiøse lærdomme og skikke. De er ikke blevet gjort immune ved hjælp af Guds ånd.
28. Hvordan kan det siges at der er faldet i titusindvis ved den salvede rests højre hånd, og hvem har Gud sørget for har sluttet sig til resten?
28 Når vi i dag sammenligner antallet af dem der bekender sig til den salvede rest af det åndelige Israel, omkring ti tusind, med de milliarder der tilhører det store religiøse Babylon, kan vi se at der virkelig er faldet i titusindvis ved ’restens’ højre hånd. (Åb. 12:17) Men i stedet for de titusinder der er faldet og har lidt en åndelig død ved denne rests højre hånd, har Jehova Gud oprejst en „stor skare“ af ydmyge troende som har indviet sig til Jehova Gud gennem Jesus Kristus, den rigtige hyrde. (Åb. 7:9-17; Joh. 10:16; Matt. 25:31-46) Det er især siden 1935 Jehova har sørget for at disse har stillet sig på restens side. De tæller i dag hundredtusinder, sådan at Jehovas kristne vidner i alt udgør omkring to millioner, som er forkyndere af Guds rige.
29. Hvem er det ødelæggende og trosnedbrydende middel der kommer fra en eller anden verdslig kilde ikke kommet nær, men hvem er det kommet nær?
29 Det ødelæggende, trosnedbrydende middel som kommer fra en eller anden verdslig kilde, er ’kommet nær’ til dem der er faldet i åndelig forstand. Men om dem som befinder sig på Guds sikre sted siges der: „Dig kommer det ikke nær.“ Siden efterkrigsåret 1919 har resten taget imod den åndelige helbredelse som den store Læge, Jehova Gud, har tilvejebragt. (Sl. 103:1-3) Men dette har ikke været tilfældet med kristenheden, hvem det er gået som beskrevet i Esajas 6:9-12 og Mattæus 13:14, 15. Som følge heraf bukker kristenhedens mere end én milliard medlemmer under for det pres og den åndeligt nedbrydende påvirkning som den sygdomsplagede verden øver. Men Gud har gjort sin rest og den ’store skare’ som har sluttet sig til den, immune. Gud tillader ikke at smitten fra verden kommer nær det sted hvor de befinder sig og hvor de nyder en åndelig immunitet. At de lydigt forbliver på Guds sikre sted, i hans „skjul“, holder dem raske.
30, 31. (a) Hvem ser de der befinder sig „i den Højestes skjul“ gengældelsen komme over? (b) Hvordan og hvorfor rammer denne gengældelse dem?
30 Efter nu i mange år tillidsfuldt at have boet „i den Højestes skjul“ har det åndelige Israels salvede rest og senere den ’store skare’ af dens medarbejdere erfaret sandheden i salmistens næste ord: „Du ser kun til med dine øjne, ser gengældelsen over de onde.“ — Sl. 91:8, NW.
31 Det er meget tydeligt at den højeste Gud ikke sætter dem der befinder sig i hans „skjul“ i bås med „de onde“, som befinder sig udenfor og som er en del af denne onde verden. Især nu, ved afslutningen af denne dødsdømte tingenes ordning, må de der har fulgt denne onde verdens veje høste frugterne af deres færd ligesom en gengældelse. Verdens mennesker får løn som forskyldt efterhånden som deres politiske, kommercielle, moralske, sociale og religiøse problemer mangedobles. De høster nu som de har sået. Det moderne samfund, som i høj grad har givet efter for den nye kønsmoral og revolutionen på det seksuelle område, kan ikke forhindre at de seksuelt abnorme ’pådrager sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjener’. — Rom. 1:27; Luk. 21:25, 26.
32. Hvem kan de der befinder sig på det sikre sted allerede nu, før „den store trængsel“, se forskel på med hensyn til det de erfarer?
32 De verdsligvise er blevet ofre for de ting de selv har udtænkt. De som har afvist Guds ords visdom og blottet sig for Satans listige anslag, er bukket under for „ethvert uretfærdigt bedrag“, og de går til grunde „fordi de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunne blive frelst“. (2 Tess. 2:9, 10) Allerede nu, før „den store trængsel“, ser de som Jehova beskytter, til med deres øjne og bemærker, med hensyn til følgerne, forskellen „på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham“. — Mal. 3:18.
[Illustration på side 105]
„Hans troskab vil være et stort skjold“
[Illustration på side 108]
Evolutionsteori
Spiritisme
Nationalisme
Stofmisbrug
Materialisme
Dyrkelse af videnskaben
„Ny“ kønsmoral
„Højere“ bibelkritik