Hvad åndelig sikkerhed medfører
1. Hvem er beskyttet mod verdens farer?
DEN materialistiske, fysiske sikkerhed som folk søger, er ved at svigte, hvorimod den åndelige sikkerhed viser sig at yde sand beskyttelse mod verdens moralske, sociale, politiske og religiøse farer. De der nyder åndelig sikkerhed, er dem der lader de åndelige ting i Guds hellige ord komme først i deres liv. De ved at Gud vil sørge for alle deres øvrige fornødenheder.
2, 3. Hvordan har „resten“ og ’den store skare’ gjort Jehova til deres „bolig“?
2 Med hensyn til dem der sætter Gud i første række, fortsætter den inspirerede forfatter af Salme 91 nu med at beskrive den sikkerhed de kan føle: „Fordi du sagde: ’Jehova er min tilflugt,’ har du gjort den Højeste selv til din bolig; ingen ulykke skal ramme dig, ingen plage skal komme nær dit telt.“ — Sl. 91:9, 10, NW.
3 Hvilken vidunderlig tanke — at man kan gøre den højeste Gud til sin „bolig“! Det kan man gøre ved at sige til Jehova: „Du er min tilflugt,“ og samtidig handle derefter ved virkelig at søge sikkerhed hos ham. Især fra og med 1925 har den salvede rest af Guds åndelige Israel åbent og frygtløst erklæret at Jehova er dens tilflugt. Medlemmerne af ’den store skare’, der er kommet til senere og sammen med „resten“ er begyndt at tilbede Jehova som Gud, har ligeledes erklæret at Jehova er deres tilflugt og har handlet i overensstemmelse med deres erklæring og har således gjort ham til deres „bolig“.
4. Hvilken strid har disse to grupper ved deres handlemåde taget samme standpunkt i?
4 I forening har disse to skarer forkyndt at den Højeste, Jehova, er den universelle Suveræn. I den standende strid mellem Guds herredømme over hele jorden og menneskers herredømme, har de taget standpunkt for Jehovas suverænitet. Vedvarende forkynder de i hele verden at Guds messianske rige, i Guds søns, Jesu Kristi hånd, er det eneste håb for den nødstedte menneskehed. De bor hos Jehova, den eneste kilde til virkelig sikkerhed. Deres evige interesser er sikre hos ham.
5. Hvilken slags ulykke er det der ikke vil ramme dem som har gjort Gud til deres tilflugt?
5 For denne onde verden bliver ulykken stadig større, ikke alene på det politiske og det økonomiske felt, men også, i langt alvorligere grad, på det moralske, det sociale og det religiøse område. Men om dem der har gjort den eneste levende og sande Gud, Jehova, til deres tilflugt siger salmisten: „Ingen ulykke skal ramme dig.“ Det vil sige ingen af de ulykker der er beskrevet i de foregående vers i Salme 91. De kan naturligvis ligesom alle andre komme til at lide under store naturkatastrofer som oversvømmelser, orkaner og jordskælv, og under epidemier, hungersnød og følgerne af krige, stammefejder og politiske revolutioner, men disse ting ødelægger ikke deres åndelighed og svækker ikke deres tro på eller deres tillid til den almægtige Gud. Og kommer de til skade eller lider materielle tab under sådanne jordiske ulykker eller katastrofer, har de mulighed for at komme på fode igen.
6. Hvorfor er det alvorligere at blive ramt af åndelig ulykke, og hvem er ramt heraf?
6 De der rammes af åndelig ulykke er imidlertid anderledes stillet. De kan ikke komme på fode igen. Det gælder for eksempel de religiøse samfund inden for kristenheden og jødedommen. Ligesom de hedenske religionssamfund har disse religiøse grupper ingen åndelig fremgang og velstand. De er religiøst syge, og de fortsætter i denne angrebne tilstand lige til ulykken og undergangen i den kommende „store trængsel“. (Matt. 24:21, 22; Åb. 7:14) Denne ulykke venter alle som ikke søger tilflugt hos Jehova og bor hos ham.
7. (a) Hvilke billedlige ’plager’ hærger den bylignende verden? (b) Hvad må de der billedlig talt bor i telte som fremmede og midlertidige indbyggere, gøre for at være i sikkerhed?
7 De der tillidsfuldt bor hos den højeste Gud skildres som udlændinge og midlertidige indbyggere, nogle der her i den nuværende tingenes ordning bor i telte, uden for bygrænserne. (1 Pet. 2:11; Hebr. 11:8-10) Til dem som skare betragtet lyder det guddommelige løfte: „Ingen plage skal komme nær dit telt.“ (Sl. 91:10, NW) Blandt de åndelige ’plager’ der nu hærger byen, det vil sige verden, kan nævnes sådanne smitsomme ting som nationalisme, fanatisk patriotisme, fremholdelse af udviklingslæren som en kendsgerning, selvisk materialisme, stofmisbrug, blodtransfusionsmanien, udøvelse af spiritisme, den nye kønsmoral, kærligheden til sanselige nydelser der går forud for kærligheden til Gud, religiøst sektvæsen, „højere“ bibelkritik, dyrkelse af videnskaben som en „hellig ko“, samt tilbedelsen af det politiske „vilddyr“ og af dets „billede“ her i efterkrigstiden, nemlig Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer. (Åb. 9:20, 21; 13:1-18) Kun ved at bevare deres „telt“ opslået langt fra denne verdens „by“ kan de der har gjort Jehova til deres tilflugt undgå at blive ramt af „byens“ mange ’plager’. Lad os derfor holde os på afstand af verden og ikke være en del af den. — Joh. 17:14-16; jævnfør Hebræerbrevet 11:9, 10.
Engle beskytter os mod at falde som ofre
8. Hvilken form for ledelse har vi brug for, og har vi mulighed for at få den?
8 På vor vandring i denne verden med dens åndelige farer behøver vi mere end menneskelig ledelse for at blive på de veje der behager Gud. En sådan overmenneskelig ledelse er sikret os. „For,“ tilføjer salmisten, „han vil give sine engle befaling om dig, at vogte dig på alle dine veje.“ — Sl. 91:11, NW.
9. Hvilket løfte til det kødelige Israel minder dette os om, samt om hvilken tjeneste der blev ydet Jesus, og hvilken forsikring angående hans disciple?
9 Dette minder os om at Gud gennem profeten Moses sagde til det kødelige Israels folk: „Se, jeg sender en engel foran dig for at vogte dig undervejs og føre dig til det sted, jeg har beredt. Ja, min engel skal drage foran dig.“ (2 Mos. 23:20, 23; 32:34; 33:2) Og efter at Guds søn, Jesus Kristus, havde afvist de tre fristelser i Judæas ørken (hvoraf den ene havde at gøre med Salme 91:11, 12), „da forlod Djævelen ham, og se, engle kom og begyndte at sørge for ham“. (Matt. 4:1-11) Om sine disciple, der skulle være som små børn, sagde Jesus: „Jeg skal nemlig sige jer at deres engle i himlene hele tiden ser min himmelske Faders ansigt.“ (Matt. 18:10) De himmelske engle har nu fået guddommelig befaling angående resten af de åndelige israelitter og deres loyale medarbejdere.
10. Hvilke „veje“ er der tale om når der siges at engle skal „vogte dig på alle dine veje“?
10 Når der siges at disse engle skal „vogte dig på alle dine veje“, må det sigte til de „veje“ der er i harmoni med Jehovas åbenbarede ord og er godkendt af ham. Hans engle ville ikke følge „resten“ og ’den store skare’ på veje som er anderledes — præget af selviskhed og egenrådighed. — Matt. 13:41, 42.
11. Hvordan viser Jesu profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ og synet af det sendebud der fløj midt på himmelen at der ville være engle med i det arbejde hans disciple skulle udføre på jorden?
11 I sin profeti om ’tegnet på sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’ forudsagde Jesus direkte at han ville sende sine engle ud for at samle de udvalgte, medlemmerne af det åndelige Israel. Og når han kom for at skille folk fra hinanden som får fra bukke, ville englene være med ham. (Matt. 24:3, 31; 25:31, 32; Åb. 7:1-8) Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, som blev givet gennem Jesus til apostelen Johannes, åbenbarer at himmelske engle ville være med i det arbejde som det åndelige Israels salvede rest skulle udføre på jorden i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“. Johannes’ syn af en engel der fløj midt på himmelen og havde en evigvarende god nyhed at forkynde for alle jordens indbyggere, for eksempel, viser at engle ville lede og vogte Jehovas tilbedere mens de udførte dette arbejde på jorden. (Åb. 14:6, 7) Det er imidlertid ikke alt.
12. Hvorfor må „resten“, ifølge Åbenbaringen, være blevet ledet og vogtet af engle da den udgød „de syv sidste plager“?
12 Da „de syv sidste plager“ begyndte at blive udgydt fra 1922 til 1928, gennem den salvede rest dengang, må det være sket under engles ledelse og beskyttelse, for Åbenbaringen, kapitlerne 15-17, viser at de „skåle“ der var fyldt med Guds harme blev båret og udgydt af himmelske engle, som fik dem af Gud. Når Guds tilbedere vandrer på Guds veje i tjenesten for ham, kan de regne med engles hjælp og beskyttelse. — Sl. 34:8; Hebr. 1:13, 14.
13. Hvad anbringer Satans jordiske tjenere foran dem der vandrer på Jehovas „veje“, og hvad siger Salme 91:12 om dette?
13 De „veje“ vi følger i tilbedelsen af Jehova Gud, ligger midt i denne tingenes ordning hvis gud er Satan Djævelen. (2 Kor. 4:4) Det er derfor kun at forvente at denne falske guds jordiske tjenere vil lægge symbolske sten på vor vej, for at vi skal falde over dem, til ulykke for os. Men med hensyn til sådanne årsager til snublen og fald siger salmisten videre om Jehovas engle: „På deres hænder vil de bære dig, at du ikke støder din fod mod nogen sten.“ — Sl. 91:12, NW.
14. Hvem viste sig i det første århundrede at være „en anstødssten“ for det kødelige Israels folk, og hvorfor?
14 Det vil sige at de himmelske engle vil støtte os, holde os oprejst, så vi ikke snubler over sådanne „sten“. I det første århundrede efter vor tidsregning blev de frafaldne israelitter, „begge Israels huse“, ikke værnet af himmelske engle mod at snuble og falde, åndeligt set. De snublede over Jehovas sande Messias, Jesus Kristus, der var dem „en anstødssten og en klippe til fald“, som forudsagt i Esajas 8:14. (1 Pet. 2:7, 8) De omskårne jøder forkastede Jesus som Messias, og det har skadet dem i åndelig henseende frem til den dag i dag. Men den „sten“ der hentydes til i Salme 91:12, er ikke Jesus.
15. På hvilken måde er ’stenen’ i Salme 91:12 anderledes, og hvilke eksempler kan anføres til belysning af dette?
15 Denne „sten“ er noget der kommer fra Jehovas store modstander, Satan Djævelen; så hvis man accepterer det som denne „sten“ symboliserer, mister man Guds gunst. Det var anderledes med den messianske „sten“ i det første århundrede. Hvis jøderne havde accepteret den, ville de fortsat have ejet Guds gunst. Men de nationalistiske jøder fulgte falske messias’er der ikke kom fra Gud. I en profeti der også peger frem til vor tid, advarede Jesus Kristus sine disciple om at der ville være falske messias’er ved „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3, 5, 23-26) Som en opfyldelse heraf er disse „falske messias’er“ nu fremstået, ikke specielt i form af enkeltpersoner, men i form af politiske og økonomiske systemer som er blevet tillagt messianske kræfter og af hvilke man har ventet messianske velsignelser. For eksempel lovede Nikíta Khrusjtjóv at hans russiske kommunisme ville indføre et paradis for folket. Og kan vi nogen sinde glemme at Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika i december 1918 hyldede det foreslåede Folkenes Forbund som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“?
16. Nævn nogle af de „sten“ som Jehovas vidner, takket være englene, ikke har stødt deres fod imod.
16 Trofast har Jehovas engle ’båret hans tilbedere på deres hænder’ så de ikke har stødt deres fod mod nogen „sten“ af den art og er faldet og har mistet hans gunst. Da de i november 1939 offentligt gav udtryk for at de ville bevare deres kristne neutralitet i alle denne verdens stridigheder, styrkede dette dem til at følge en praksis de allerede var begyndt på, nemlig at nægte at lade sig udskrive til militærtjeneste, i krigstid såvel som i fredstid. Efter den første verdenskrig fremstod der politiske diktatorer, som for eksempel Adolf Hitler der stilede efter at genoprette Det hellige romerske Rige af den tyske Nation og dermed indføre et tusindårsrige. Men Jehovas kristne vidner har på intet tidspunkt bøjet sig for sådanne diktatorer og anerkendt dem i stedet for Jehovas sande Messias, Jesus Kristus. Når deres lydighed mod Guds lov som den højeste lov er blevet sat på prøve, har de med Kristi apostles ord sagt til politikere, dommere og politifolk: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apg 5:29) Takket være Jehovas engle har ikke en eneste „sten“, i form af forbud mod dem og deres forkyndelse af Guds rige, fået dem til at snuble og falde.
Sikre mod åbne og mod fordækte angreb
17. Hvilken lighed er der mellem symbolerne i Salme 91:13 og Lukas 10:19?
17 Henimod slutningen af år 32 sendte Jesus Kristus halvfjerds disciple ud for at forkynde Guds messianske rige. Tydeligvis i symbolske vendinger sagde han til dem: „Se! jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner, og over hele fjendens magt, og intet skal på nogen måde skade jer.“ (Luk. 10:19) Ved hjælp af lignende symboler siger salmisten nu til den skare der har gjort Jehova til sin bolig: „På ungløven og brilleslangen skal du træde; du skal nedtrampe den unge løve med manke og den store slange.“ — Sl. 91:13, NW.
18. Hvordan er „ungløven“ billedlig talt blevet trådt ned?
18 Ungløven træder frit frem og angriber åbent sit bytte. På samme måde har mægtige politiske stater benyttet deres lovgivningsmyndighed til at få ram på deres ofre. De har åbent gennemført love som var rettet mod Jehovas vidner, eller de har taget nationalistiske love i anvendelse imod dem. Hvorfor? For at opsluge dem, inkorporere dem i staten, få dem til at gå statens ærinde med deres religion, gøre dem til en religiøs institution der var underordnet staten og som ikke har nogen tilknytning til Jehovas vidners verdensomfattende samfund, der styres ovenfra, af Gud. De loyale vidner for Jehova har afvist en sådan totalitær ordning kontrolleret af staten. Teokratisk har de holdt fast ved Guds styre.
19. Hvordan er „brilleslangen“ billedlig talt blevet trådt ned?
19 I modsætning til ungløven ligger brilleslangen i skjul og angriber sit offer i mørket. Den er farlig, som „en slange ved vejen“, en slange der „bider hesten i hælen“, som der blev sagt om Dans stamme. (1 Mos. 49:16, 17) Under udførelsen af deres offentlige gerning med at forkynde Guds rige fra hus til hus, selv i lande hvor der er religionsfrihed, er Jehovas vidner blevet udsat for giftige, uventede angreb som fra en brilleslange. Skjult bag staten har kristenhedens gejstlige rettet fordækte angreb mod Jehovas vidner gennem politikere, lovgivere, politi og domstole. (Sl. 94:20) Men Jehovas vidner er ikke blevet lammet af frygt som følge af disse giftige bagholdsangreb. De har fortsat adlydt loven og er fredeligt gået rettens vej for at få deres grundlovsgaranterede rettigheder fastslået. Helt op til de øverste domstole har de ført deres juridiske kampe for at forsvare og stadfæste religionsfriheden og retten til at forkynde Guds rige. (Fil. 1:7, 16) Ofte er deres bestræbelser blevet kronet med sejr!
20. Hvordan har Jehovas vidner fortsat gjort nye til disciple, selv om deres bibelske bøger og blade er blevet forbudt?
20 Hvad enten fjenderne har benyttet sig af åbenlyse eller af skjulte, fordækte angreb, er de blevet trådt under fod af den højeste Guds vidner, som stadig marcherer fremad. Når deres bøger og blade er blevet forbudt, har de fortsat deres kristne arbejde med Bibelen alene for at gøre folk til Kristi disciple. Og det har givet resultat, i form af nye disciple! — Matt. 28:19, 20.
21. Hvordan nedtramper Jehovas tilbedere den symbolske „unge løve med manke“?
21 Salmisten forstærker nu billedet idet han i parallellen taler om at nedtrampe „den unge løve med manke og den store slange“. Den unge løve med manke må være ældre og se mere faretruende ud end den unge løve i almindelighed; og den store slange må være et kæmpemæssigt krybdyr. I den græske Septuaginta-oversættelse kaldes den en „drage“. Men uanset hvor imponerende og farlig den symbolske unge løve med manke måtte se ud når den foretager sit åbne, direkte angreb, vil de der tilbeder Jehova trampe denne farlige angriber ned. De fortsætter fremad, idet de adlyder den højeste Gud som den suveræne Hersker fremfor mennesker eller menneskeskabte organisationer der kan sammenlignes med løver. De giver kun „kejseren“ hvad der tilhører ham, og uden at holde noget tilbage giver de Gud alt hvad der tilhører ham. (Apg. 5:29; Matt. 22:21) ’Løvens’ faretruende optræden tilføjer dem ingen skade i åndelig henseende.
22. Hvordan nedtramper Jehovas tilbedere den symbolske „store slange“?
22 Den dragelignende „store slange“ får os til at tænke på faderen til slangens sæd, Satan Djævelen, „slangen fra fortiden“. (1 Mos. 3:15; Åb. 12:9) Salmisten skildrer ham ikke som et havuhyre, men som et uhyre der lever på landjorden, et krybdyr af usædvanlig størrelse, en slange som er lang nok til at slynge sig omkring et menneske for at knuse det og sluge det. (Jer. 51:34, NW) Så hvis Jehovas tilbedere mærker at Satan Djævelen ved hjælp af sin vældige verdensorganisation prøver at omslutte dem for at knuse dem ved hjælp af presset fra denne verden og opsluge dem i sin dæmonbeherskede organisation, ryster de sig fri og nedtramper denne „store slange“. De undgår og afviser enhver form for spiritisme, og tillader således ikke at dæmonerne umærkeligt får herredømme over deres tanker og vilje. (Luk. 10:17) Den salvede rest af Kristi medarvinger må blandt andet gøre dette for at få del i opfyldelsen af Romerbrevet 16:20, hvor der siges at Satan snart skal knuses under deres fødder. Allerede nu må de aktivt modstå denne ildrøde „drage“ og hele tiden træde ham under fod. — 1 Pet. 5:8.
De elsker Gud og kender hans navn
23. Hvad siger Gud i Salme 91:14 om dem der elsker ham for det han selv er?
23 Satan Djævelen benægter at mennesker kan elske Gud, Skaberen, udelukkende for det han selv er. Den højeste Gud påskønner imidlertid den sande kærlighed hans jordiske skabninger viser ham. Hvordan han giver udtryk for sin påskønnelse viser salmisten nu, idet han lader Gud sige følgende om sine tilbedere som skare betragtet: „Da han har fattet hengivenhed for mig, vil jeg også udfri ham. Jeg vil beskytte ham fordi han kender mit navn.“ — Sl. 91:14, NW.
24. Er det kun for at finde åndelig sikkerhed Jehovas tilbedere har søgt tilflugt hos ham? Begrund svaret.
24 De der tilbeder den eneste levende og sande Gud har fattet hengivenhed for ham fordi han fremfor nogen er den personificerede kærlighed. De hænger ved ham, holder sig hengivent til ham, idet de spontant, af hjertet, elsker ham. De har fået befaling til at elske ham, men grunden til at de nærer kærlighed til ham, er at han elskede dem først og udtrykte sin kærlighed gennem sin enestefødte søn, Jesus Kristus. (5 Mos. 7:7; 10:15; Mark. 12:29, 30; 1 Joh. 4:19) Så det er ikke kun for at finde åndelig sikkerhed de har søgt tilflugt hos ham.
25. Hvad har Jehova udfriet sine tilbedere fra, og hvad vil han udfri dem fra i fremtiden?
25 Den almægtige Gud gengælder sine tilbederes hengivenhed med at udfri dem fra religiøst fangenskab i denne verden, ja fra at blive udryddet. Som et vidnesbyrd om dette findes hans sande tilbedere den dag i dag, her i denne yderst farlige tid, og vokser stadig i antal. Hans evne til at udfri dem — også i fremtidige nødsituationer — er usvækket!
26. Hvad understreger Jehova idet han siger: „Jeg vil beskytte ham fordi han kender mit navn“?
26 De der tilbeder den højeste Gud med ånd og sandhed vil aldrig blive udslettet af jordens flade. Skete det, ville Guds navn jo også forsvinde fra jorden. Derfor siger han om skaren af sine tilbedere: „Jeg vil beskytte ham fordi han kender mit navn.“ — Sl. 91:14, NW.
27. Hvad begyndte man at rette opmærksomheden imod i 1925, og hvilken artikel blev derfor bragt i Vagttaarnet for 1. februar 1926?
27 I 1925 blev det åndelige Israels salvede rest på grundlag af deres bibelstudium klar over at tiden var inde til at Gud ville skabe sig et navn i hele verden. (Jer. 32:20; Es. 63:12) Det betød at opmærksomheden blev rettet mod Guds personlige navn, Jehova. I begyndelsen af det følgende år, 1926, blev Vagttaarnets læsere derfor stillet over for det udfordrende spørgsmål: „Hvem vil ære Jehova?“ Det var titlen på hovedartiklen i bladets engelske udgave for 1. januar 1926 og den danske udgave for 1. februar 1926.
28. Hvad gjorde Jehovas tilbedere under stævnet i Detroit i 1928 som viste at de kendte hans navn?
28 Mindre end tre år senere viste de internationale bibelstudenter at de virkelig kendte Guds navn, idet de ved det internationale stævne i Detroit, Michigan, i sommeren 1928 med højlydt bifald vedtog „En Erklæring imod Satan og for Jehova“. Denne erklæring eller proklamation blev trykt og derefter uddelt over hele jorden i millioner af eksemplarer. I dette mærkeår, 1928, var der 44.000 bibelstudenter som deltog i forkyndelsen og kunne være med i uddelingen. Hvad blev det næste, som kronen på værket?
29, 30. (a) Hvordan blev Vagttaarnets titel ændret i 1939 for at det guddommelige navn kunne blive forkyndt i endnu større omfang? (b) Har Jehova skabt sig et navn, og i bekræftende fald ved hjælp af hvem?
29 Søndag eftermiddag den 26. juli 1931, under det internationale stævne i Columbus, Ohio, vedtog bibelstudenterne, med stor begejstring en resolution om at antage et nyt navn, Jehovas vidner. Derefter blev resolutionen vedtaget af menighederne rundt om på hele jorden, så deres religiøse organisation fra da af blev kendt under navnet Jehovas vidner. For at det guddommelige navn kunne blive forkyndt i endnu videre omfang blev titlen på Jehovas vidners officielle blad fra og med den 1. marts 1939, få måneder før den anden verdenskrig udbrød, ændret til Vagttaarnet, Forkynder af Jehovas Rige. (I den danske udgave fra 15. juni 1939) Og nu, her ved begyndelsen af det kritiske år 1975, kan man glimrende spørge: Har den Højeste, profetiens Gud, skabt sig selv et navn? Svaret er indlysende. Ja, det har han. Ved hjælp af hvem? Ikke ved hjælp af kristenheden eller jøderne, men ved hjælp af Jehovas kristne vidner!
30 At Jehova har beskyttet sine tilbedere fordi de ’kender hans navn’ betyder at han har beskyttet sit eget navn og det middel hvormed hans navn forkyndes „på hele jorden“. — Rom. 9:17; 2 Mos. 9:16.
31. I hvis navn er de besluttede på at vandre, og hvis navn vil de påkalde for at få hjælp?
31 Disse kristne vidner for Jehova er besluttede på at gøre som der siges i Mika 4:5: „Alle folkeslagene, for deres del, vil nemlig vandre hvert i sin Guds navn; men vi, for vor del, vil vandre i Jehova vor Guds navn på ubestemt tid, ja for evigt.“ (NW) De vil fortsat påkalde hans navn og søge hjælp hos ham, i fuld tillid til det han videre siger i Salme 91:15: „Han vil kalde på mig, og jeg vil svare ham. Jeg vil være med ham i nøden. Jeg vil redde ham og herliggøre ham.“ — NW.
Redning og herliggørelse
32. Hvordan viser Jehova at han ikke har forkastet dem der kalder på ham, og hvordan vil han vise det i fremtiden?
32 Allerede nu har Jehovas tjenere, som følge af verdens voksende fjendskab og Satan Dragens uophørlige krig imod dem, været igennem megen nød og trængsel. Men tro mod sit ord har Jehova hele tiden været med dem og har ikke på noget tidspunkt forkastet dem som sine vidner. I den store nød og trængsel de endnu kommer til at opleve når den onde verden tilintetgøres og går til grunde, vil Jehova også være med dem, og han vil gøre dette kendt på mirakuløs måde. Fremfor at lade dem lide en forsmædelig død for deres synlige og usynlige fjenders hånd, siger Jehova: „Jeg vil redde ham og herliggøre ham“ eller ’give ham ære’. — NW; da.aut.
33, 34. På hvilken måde bliver Jehovas tilbedere herliggjort af ham efter at de er blevet reddet?
33 At Jehova vil herliggøre sine trofaste tjenere, sigter ikke nødvendigvis til dét at det åndelige Israels salvede rest skal herliggøres i himmelen sammen med den regerende konge Jesus Kristus. Dette vil ske til Jehovas fastsatte tid, efter en lovet periode på „mange dage“.
34 Allerede nu har han gentagne gange på strålende måde reddet sine jordiske tilbedere, og det har i åndelig forstand herliggjort dem, til ære for hans navn. Hver gang han således har reddet dem er de blevet ophøjet over deres fjender, som også er hans fjender. Frem til i dag har det været en ære for dem at få yderligere tjeneste på jorden overdraget som hans vidner der forkynder hans uovervindelige messianske rige. I den kommende „store trængsel“ over verden, den trængsel der kulminerer i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon, vil Jehova endnu en gang redde dem, og det vil blive den største, den mest bemærkelsesværdige redning af dem. De vil overleve når verden tilintetgøres i „den store trængsel“, og få del i den ære eller herlighed der er forbundet med at stå på den sejrende side i denne krig over alle krige! De vil få det ærefulde privilegium at komme ind i Guds nye orden her på jorden.
35. Hvilken ære eller herlighed vil de således opleve på jorden, og hvordan gør Gud dette muligt for dem?
35 De kommer altså til at opleve den ære eller herlighed at være dem som den højeste Gud redder når han sejrende kæmper for at hævde sin universelle suverænitet og hellige sit værdige navn. (Åb. 16:14, 16; Ez. 38:23; Sl. 83:19) Dette vil blive muligt for dem fordi han frelser dem. I den smukke salmes afslutning siger Jehova ved salmisten: „Jeg vil mætte ham med mange dage, og jeg vil lade ham se frelse ved mig.“ — Sl. 91:16, NW.
36. Hvornår blev „resten“ klar over at den kunne vente at overleve Guds krig ved Har-Magedon, og i hvilket omfang vil dens medlemmer måske blive mættet med „mange dage“ på jorden?
36 Først i afslutningen af 1928 forstod den salvede rest af „Guds Israel“ at den kunne forvente at overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon og komme ind i Jehovas nye retfærdsorden her på jorden. (Se Vagttaarnet, 1. februar 1929, side 40, paragrafferne 35, 36.) Og nu, her i begyndelsen af 1975, ser de få tusind af den salvede rest der endnu er tilbage på jorden, med glæde frem til at opleve dette. Den voksende ’store skare’ af deres ydmyge medarbejdere ser ligeledes frem til at komme ind i den nye orden uden først at skulle dø. I den nye orden vil Jehova Gud mætte den salvede rest med „mange dage“ på jorden. Om dens medlemmer kommer til at blive her så længe at de ser opstandelsen af de jordiske døde begynde og får lejlighed til at møde nogle af de trofaste vidner fra fortiden, fra den før-kristne tid, kan vi ikke sige. De ville glæde sig om de kunne opleve dette før de blev taget bort fra den jordiske skueplads for at modtage den himmelske løn sammen med Kristus.
37. Hvordan vil de trofaste medlemmer af ’den store skare’ blive mættet med „mange dage“?
37 De der tilhører ’den store skare’ og som forbliver trofaste mod den universelle Suveræn, Jehova Gud, helt frem til og igennem den afgørende prøve efter afslutningen på Kristi tusindårige styre over menneskeheden, vil blive mættet med „mange dage“ i form af evigt liv, et liv uden afslutning i det jordiske „Glædens paradis“ under Jehovas suveræne herredømme. Hvilken løn for at tilbede Jehova!
38. Hvorfor kan man ikke sige at den åndelige sikkerhed har svigtet, selv om nogle at dem der „bor i den Højestes skjul“ måske dør før Gud har sejret i Har-Magedonkrigen og Satan er blevet bundet?
38 Værdsætter vi, ønsker vi oprigtigt, den åndelige sikkerhed Jehova sørger for? Er denne form for sikkerhed ikke af den største betydning hvis vi ønsker at være beskyttet og få del i den herlige løn han har i beredskab til alle sine trofaste tilbedere? Alle som tillidsfuldt forbliver dér hvor Jehova yder åndelig sikkerhed, alle som „bor i den Højestes skjul“, vil få lov at „se frelse“ ved Jehova. (Sl. 91:16, NW) Det gælder også dem hvis trofaste tjeneste måtte blive afbrudt af døden før den nye retfærdsorden er indført efter at Jehova har sejret i Har-Magedonkrigen og Satan og hans dæmoner er blevet fængslet i afgrunden. (Åb. 20:1-6) Den almægtige Gud kan stadig frelse sådanne trofaste ved at give dem del i den lovede opstandelse fra de døde. Men de der forlader det sted hvor der er åndelig sikkerhed, vil aldrig blive godkendt af Gud, komme igennem „den store trængsel“ og se frelse ved ham.
39. Hvilken glæde bør vi ønske at Jehova skal have i forbindelse med os selv hver især, og hvordan kan vi skænke ham denne glæde?
39 Jehova vil glæde sig over at lade os se frelse ved ham, gennem hans søn Jesus Kristus. Måtte vi kærligt skænke ham denne guddommelige glæde i vort eget tilfælde. Det kan vi gøre ved at forblive på det åndelige skjulested han har sørget for til dem der tilbeder ham trofast. — Ordsp. 21:31; Åb. 7:9-17.
[Ramme på side 117]
Den 30. juli 1974 afsluttede Thomas James Sullivan sit jordiske liv i en alder af 86 år. Han blev født den 14. maj 1888 i County Kerry i Irland. I marts 1916 blev han døbt, og i 1924 begyndte han og hans hustru Evelyn i heltidstjenesten på Brooklyn Betel. I mange år førte han her tilsyn med Selskabets tjenesteafdeling. I denne egenskab besøgte han regelmæssigt de unge Jehovas vidner der på grund af deres neutralitet blev indsat i amerikanske fængsler under og efter den anden verdenskrig. Den 31. oktober 1932 blev han medlem af bestyrelsen for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Han var også medlem af Jehovas vidners styrende råd, der indtil hans død bestod af elleve medlemmer. Da han døde på Watchtower Farm, hvor han havde boet de sidste elleve måneder, kunne han sige med apostelen Paulus: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen.“ — 2 Tim. 4:7; Fil. 3:14.