søvn. Det er naturligvis ikke kun de daglige velsignelser der giver os anledning til at prise Jehova Gud, men alt hvad han har gjort og udvirket til gavn for sit folk giver grund til glæde. Indbefattet i Guds gerninger er hans skaberværk og hans frelsesforanstaltning.

Idet salmisten kommenterer Jehovas gerninger og tanker, fortsætter han: „Hvor store er dine gerninger, [Jehova], dine tanker såre dybe!“ (Sl. 92:6) Både Jehovas skaberværk og hans frelsesforanstaltning er store gerninger der får en til at undres. Fordi hans tanker er dybe er de ikke lette at forstå. Det kræver mere end blot en overfladisk betragtning. Hvad angår grundene til det Jehova Gud gør og tillader, har de der er fornuftløse som dyr eller som er moralsk fordærvede, simpelt hen ingen forståelse. Det er som salmisten sagde: „Tåben fatter det ikke, dåren skønner ej sligt.“ — Sl. 92:7; Jud. 10.

Om de retfærdige end må lide en tid, fuldfører den Almægtige sin storslåede hensigt for at velsigne dem. Læg mærke til hvordan dette understreges i versene 8 til 16 i Salme 92, hvor vi læser:

„Spirer de gudløse end som græsset, blomstrer end alle udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse, men du er ophøjet for evigt, [Jehova]. Thi se, dine fjender, [Jehova], se, dine fjender går under, alle udådsmænd spredes! Du har løftet mit horn som vildoksens, kvæget mig [jeg fugter min hud, NW] med den friskeste olie; det fryder mit øje at se mine fjender, mit øre at høre mine avindsmænd. De retfærdige grønnes som palmen, vokser som Libanons ceder; plantede i [Jehovas] hus grønnes de i vor Guds forgårde; selv grånende bærer de frugt, er friske og fulde af saft for at vidne, at [Jehova] er retvis, min klippe, hos hvem ingen uret findes.“

Intet unddrager sig Jehova Guds opmærksomhed; fra sin ophøjede bolig i himmelen ser han alt. Den tid vil komme hvor de gudløse ikke længere vil ’blomstre’, trives eller have fremgang, men vil gå til grunde. Salmisten taler tydeligvis for Guds tjenere som helhed når han siger at hans „horn“, hans kraft, er blevet løftet af Jehova, og at han ville gnide sig med olie, der symboliserer vederkvægelse og glæde. Mens de onde vil forgå, vil de taknemmelige som øver retfærdighed trives frodigt som palmer og som Libanons mægtige cedre. Plantet, så at sige, i Jehovas hus, er de hans hengivne tilbedere. Fra ham vil de hente næring, som fra helligdommens hellige jord. Selv som gamle vil de trives, ligesom træer der lever længe. De vil være friske og saftfulde, og kunne glæde sig over deres styrke og sundhed. Så længe de lever vil de vidne om Jehovas retskaffenhed, hans trofasthed mod sit løfte. Den Højeste er en pålidelig „klippe“, hos hvem der er stabilitet, sikkerhed og beskyttelse. Han er fuldstændig retfærdig.

Måtte vi derfor være taknemmelige mod Jehova. Så vil vi kunne leve et liv i lykke og tilfredshed nu, med en evig fremtid i udsigt.

„Glad hjerte er godt for legemet“

● „Der synes at være en hel del sandhed i den opfattelse at man lever længere, jo lykkeligere man er,“ skriver The Wall Street Journal. Bladet henviser til en undersøgelse man har foretaget af nogle universitetsuddannedes liv gennem 32 år. Man fandt at kronisk angst, depression og manglende evne til følelsesmæssig tilpasning forøgede risikoen for tidlig ældning, invaliditet og død som følge af fysiske sygdomme. På den anden side fandt man at en god sindstilstand forhalede ældningsprocessen, invaliditeten og dødeligheden. I den „bedst tilpassede“ gruppe af mænd var 57 ud af 59 stadig ved godt helbred i 53-årsalderen, hvorimod kun 30 ud af 48 i den „dårligst tilpassede“ gruppe var raske, de andre var døde eller var blevet kronisk syge.

For længe siden fastslog Bibelen: „Glad hjerte er godt for legemet, nedslået sind suger marv af benene.“ (Ordsp. 17:22) Og: „Glad hjerte giver venligt ansigt.“ (Ordsp. 15:13) Mange har fundet at de, ved at vende sig til Bibelen og lære Gud og hans hensigter at kende, er blevet befriet for mange af deres bekymringer. Ved at gøre Guds vilje kommer de desuden under indflydelse af Guds ånds kraft, der fremmer egenskaber som „kærlighed, glæde, fred, . . . mildhed [og] selvbeherskelse“ — hvilket alt sammen medvirker til et „glad hjerte“. — Gal. 5:22, 23.