Findes der en udvej når man er ulykkelig?
HVOR kan vi mennesker dog let komme i konflikt med os selv! Det kan ske pludseligt, blot fordi en eller anden har sagt eller gjort noget, eller på grund af en ubehagelig oplevelse. Så kan vi næsten ikke tænke på andet. Og når vi ikke kan se nogen vej ud af vanskelighederne, kan det let gå ud over vort forhold til Gud. Vi kan endda tænke på at opgive kampen for troen. (Judas 3) Glæden svinder ind, og vi føler os overvældet af modløshed. (Ordsprogene 18:14) Vi ønsker oprigtigt at forblive på „livets vej“, men det virker som om det er alt for svært for os at gå på den. — Salme 16:11.
Hvad kan vi gøre når vi kommer ud for sådanne næsten uudholdelige forhold? Skal vi blot ulykkeligt blive ved med at kæmpe? Eller findes der en udvej når man er ulykkelig?
Et blik på os selv
Folk tager det meget forskelligt når de kommer ud for problemer. Når man står over for vanskeligheder er det godt at kaste et ærligt blik på sig selv. Måske er det noget hos en selv der trænger til at blive rettet. — Salme 139:23, 24.
Visse mennesker kan bære store lidelser i stilhed, og nogle ser ud til at komme meget hurtigere over vanskeligheder end andre. Det kan skyldes noget i deres opdragelse, personlighed eller helbredstilstand. Hvis man for eksempel har manglet kærlighed og ikke har fået en ordentlig opdragelse i barndommen, vil man meget let få det vanskeligt senere i livet.
De der har manglet kærlighed fra et tidligt tidspunkt i deres liv, er ofte temmelig hurtige til at antage at andre ikke kan lide dem og derfor behandler dem dårligt. De der på den anden side er blevet ødelagt af for megen opmærksomhed, forventer ofte at alt i livet drejer sig om dem, og af den grund får de svært ved at holde på deres venner. For dem der har helbredsproblemer kan enhver uretfærdighed og ydmygelse være meget prøvende. De har ofte fornemmelsen af at de simpelt hen ikke kan klare mere. Hvis vi er en smule sensible er det altså godt at vi tænker på disse faktorer, især når vi føler at vi er kommet ud for en endeløs række af uovervindelige vanskeligheder.
Når vi går og spekulerer meget på noget der bekymrer os, er vi da også tilbøjelige til at isolere os fra vore omgivelser? Det er en naturlig reaktion, men man bør ikke lade det vare ved sådan ret længe. Ellers er der en risiko for at vi, opslugt som vi er af vore problemer, begynder at synes at alle er besværlige at have med at gøre. Måske vi uklogt holder os for os selv, og det er som om hjemmet er fuldt af spejle vi hele tiden ser i, og som fortæller os hvor svært vi har det. — Ordsprogene 18:1, NW.
Jo dårligere vort humør er, jo mere tilbøjelige er vi til at lægge skylden på vore omgivelser. Hvis vi også begår den fejl at tillægge dem forkerte motiver, kan det gøre vort forhold til dem meget anspændt. Hvor langt bedre er det ikke at undgå urimelig mistanke! — Se også Første Timoteusbrev 6:4.
Måske er vi lidt for følsomme over for fejl hos dem vi omgås? Livet er langt mere glædeligt hvis vi kan vise tålmodighed og forståelse. Husk at Jesus Kristus sagde: „Hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer.“ I stedet for at ruge over hvordan andre har behandlet os, bør vi bede til Jehova om at han vil hjælpe dem der har gjort os uret. Når alt kommer til alt, skader de da ikke sig selv mere end os? Jo, „for hvad et menneske end sår, dette skal han også høste“. — Mattæus 6:14; Galaterne 6:7.
Når vi er hårdt pressede beder vi måske på en lidt barnlig måde Jehova om at gøre os lykkelige igen. Naturligvis har vi lov til det. Men kan vi forvente at han med det samme vil fjerne hver eneste ubehagelig tanke eller pinefuld erindring? Der er muligvis sket noget ubehageligt, men hvad er det i virkeligheden der gør os ulykkelige? Er det mindet om det der er sket, eller er det vor egen forkerte reaktion? Er det ikke for det meste dét at vi tager noget ilde op, bliver vrede og er selvmedlidende der berøver os glæden og den åndelige ligevægt?
Vi vil derfor gøre klogt i at undertrykke sådanne følelser så snart vi mærker dem dukke op. Ellers oppisker vi måske vore følelser i næsten håbløs grad. Hvis vi påkalder Jehova, vil han også hjælpe os. Men vi skal ikke vente mirakler; det kan være nødvendigt at vi selv ændrer en forkert kurs vi har fulgt. Hvis der er noget der trænger til at blive rettet, så gør det med det samme. Det er meget mere plagsomt at gå omkring med dårlig samvittighed og være ulykkelig end at indrømme sine fejltagelser. Lad os ærligt „granske vore veje“ og med fornyet energi beslutte at vi med styrke fra Gud vil gøre det bedre i fremtiden. — Klagesangene 3:40-42.
Vi må styre vore tanker
Om vi er lykkelige eller ej afhænger faktisk for en stor del af os selv. Det er derfor vi må have styr på vore tanker. Ellers vil triste minder, ukloge indfald eller endda ondskabsfulde tilskyndelser snart få overmagten. Hvis vi en dag føler os triste og ulykkelige, gør vi måske klogt i at spørge os selv: Hvad tænkte jeg på lige før jeg pludselig blev så modfalden? Et dårligt program i fjernsynet kan vi naturligvis blot slukke for; når forkerte tanker én gang er dukket op, er det imidlertid ikke let at blive dem kvit. Men det er en stor velsignelse at vi kan bede Gud om hjælp! Ved sin hellige ånd, sin virksomme kraft, vil Jehova med glæde hjælpe os til at styre vore tanker. Salmisten David sagde engang: „Når de urolige tanker tog til hos mig, så glædede . . . [Jehovas] trøst mig.“ — Salme 94:19, Davids Salmer.
Uanset hvad grunden er til at vi indtrængende beder Jehova om hjælp, må vi høre efter når han taler til os. Hans uendelige visdom og kærlighed kommer til udtryk i Bibelen, som giver tydelig vejledning i enhver situation vi måtte komme ud for. Vi kan genfinde eller bevare vor lykke hvis vi anvender Guds råd i vort liv. Jesus sagde: „Lykkelige er de som hører Guds ord og holder det!“ — Lukas 11:28.
Vi kan lede vore tanker i den rigtige retning ved at genkalde os et bestemt skriftsted i nogle timer eller måske gennem en hel dag. Så snart vi støder på nogle særlig trøstende eller styrkende udtalelser i vort studium af Bibelen, kan vi fastholde dem i vore tanker. Nu og da, når vi føler behov for det, kan vi repetere disse afsnit af Jehovas ord. På denne måde vil „al trøsts Gud“ bistå os, og „Guds fred“ vil ’beskytte vore hjerter og sind’. Selv om vi har problemer, vil vi være i stand til at holde ud med glæde i tjenesten for ham. Ja, vi bør ikke kun finde ud af hvad Gud synes om tingene, men vi bør også gøre det han siger vi skal. — 2 Korinter 1:3, 4; Filipperne 4:6, 7.
Glæde over det Gud giver os
Vi bør lytte til Gud, for han viser os kærlighed og giver os „enhver god gave“. (Jakob 1:17) De gange vi kommer ud for prøvelser og mismod kan vi let glemme at der stadig er meget vi kan glæde os over. Vor himmelske Fader ønsker at vi benytter os rigeligt af alle de gode ting han giver os adgang til. Og han ønsker at vi skal være lykkelige, sådan som skribenten af Prædikerens bog peger på: „Hvad der efter mit skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al [sin] flid . . . thi da tænker han ikke stort på sine levedage, idet Gud lader ham være optaget af sit hjertes glæde.“ (Prædikeren 5:17-19; 9:7-10) Vi kommer alle ud for sorger, men hvis vi holder øjnene åbne vil vi alligevel kunne se „solskinnet“, også når der er nogle få „skyer“ på himmelen.
Vore kristne venner hører til de bedste gaver fra Gud. Man længes virkelig efter dem i tider med vanskeligheder! Det er netop da at vi har brug for nogen der vil lytte forstående til os. Ofte ved vi godt hvad vi bør gøre, men i vores krænkelse kan vi simpelt hen ikke få os selv til det. Skulle vi da være flove ved at bede en vi holder meget af i den kristne menighed om at vise os lidt kærlig opmærksomhed? Erfarne ældste i Jehovas Vidners menigheder vil være glade for at yde os praktisk hjælp, især på grundlag af Guds ord. — Jakob 5:13-16.
Har du tænkt på at også dyrene kan være til glæde for os? Uanset hvor på jorden vi bor har vi mange ’små venner’ omkring os. Når vi først har vundet deres tillid, kan vi være sikre på at dyr og fugle af mange slags vil komme til os for at få mad. Hvilken glæde er det ikke når de bliver tamme nok til at spise af hånden!
Hvad med børnene i nabolaget? De vil blive glade for at besøge os hvis vi er venlige og gæstfri eller lader dem hjælpe til med småting. Nej, vi behøver ikke at være ensomme eller ulykkelige hvis vi blot husker at tænke over vore mange velsignelser, og hvis vi glæder os over alt det Jehova giver os.
Det kan desuden berolige os og hjælpe os til at tænke positivt hvis vi sørger for at komme ud i frisk luft. En hjerne der bliver underernæret med ilt vil sandsynligvis ikke kunne bidrage til en afslappet indstilling. Mange har travet sig til at genoprette deres åndelige ligevægt. Og når vi går tur i et villakvarter med smukke haver eller vandrer i en skov, bør vi prøve at fatte hvad det er vi ser. Vi er måske alt for ofte tilbøjelige til at stirre lige ud i luften og lade os overvælde af alle slags dystre tanker når vi går tur. Men hvert eneste træ, hver eneste plante, hvert eneste dyr, ja, selv himmelen, kan fortælle os noget om Skaberen, hvis vi blot er åbne over for den gennemtænkte skønhed, farvepragten og alt det øvrige vi opdager omkring os. Når vi en smuk aften ser op på stjernehimmelen kan vi lade følgende ord af salmisten genlyde i vore tanker: „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk.“ (Salme 19:2) I sådanne øjeblikke svinder alle menneskelige bekymringer ind til næsten ingenting, og vi føler noget af Guds storhed. Så skulle det ikke være vanskeligt for os at skubbe vore spekulationer i baggrunden og opsende en tak og lovprisning til vor mægtige Skaber!
Søvnen er endnu en af Guds gaver. Ved slutningen af en travl dag kan vi gå til ro i fuld tillid til Guds beskyttelse. Det er en hjælp til at begynde den næste dag med fornyet energi. Men hvad kan vi gøre hvis vi sover dårligt? Vi kan bede til vor himmelske Fader, idet vi også tager vore trosfæller med i vore anmodninger. Vi kan tænke på hans ord og hans storslåede løfter. (Salme 77:7; Efeserne 6:17-20) Dette er langt bedre end blot at tænke på alle sine problemer! Vi har behov for at fylde sindet med mange gode, åndelige ting. Når vi har gjort det, kan vi ganske enkelt sige til os selv: „Godnat, sov godt!“
Vi er ikke alene
Naturligvis er vi ikke de eneste der har problemer. Hvis vi ville spørge andre om deres vanskeligheder, ville vi sikkert opdage at de havde det mindst lige så slemt som vi selv. Det kan endda være at vi ville foretrække vore egne problemer fremfor dem mange andre bærer rundt på.
Som indviede kristne kan vi ikke gå fri af alle vanskeligheder nu, for Jesus sagde at hans disciple ville komme ud for forfølgelse. (Johannes 15:20) Vi er ikke alene om at komme ud for det som vores ærkefjende, Satan Djævelen, udsætter os for; „det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af [vore] brødre i verden“. Men det er vigtigt at lægge mærke til at vi og vore kristne brødre får hjælp fra Gud. Lad os derfor stole på „al ufortjent godheds Gud“, som er med os. Og måtte vi se tillidsfuldt frem til den ikke fjerne dag da vore trængsler vil være forbi. — 1 Peter 5:6-11; 2 Tessaloniker 1:6-10.
Den vanskelige tid alle trofaste kristne nu gennemlever vil snart slutte, for vi nærmer os hastigt en ny og lykkelig tidsalder. Vi står lige på tærskelen til „en ny himmel og en ny jord“. (Åbenbaringen 21:1-4) Hvilken grund til glæde!
Jesus Kristus lærte sine disciple at bede således til Gud: „Lad dit rige komme.“ (Mattæus 6:10) Lad os da håbe på Riget og se fremtiden i møde med forventning! Jesus var i stand til at udholde den store skam og de pinsler der var ved marterpælen fordi han under alle sine lidelser tænkte på „den glæde der lå foran ham“. (Hebræerne 12:1-3) Han skulle snart gense sin himmelske Fader ansigt til ansigt og være omgivet af alle sine lykkelige himmelske fæller.
I århundredernes løb har Kristi disciple udholdt mange prøvelser; de har for eksempel stået over for vilde dyr i de romerske arenaer og over for rædslerne i koncentrationslejrene. De har været i stand til at stå det alt sammen igennem fordi de har søgt at behage Jehova og har holdt blikket rettet mod belønningen, det evige liv. Jehova vil ikke glemme dem. Han vil heller ikke glemme os hvis vi er trofaste som tilbedere af ham og forbliver på „livets vej“. Med vort vidunderlige håb for øje kan vi da med glæde råbe: „Du [vor Gud, Jehova] åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ — Salme 145:16.