Et politisk forbund dømt til undergang fra begyndelsen

 1. Under hvilke omstændigheder søger rivaliserende politikere undertiden sammen?

DER er et bevinget ord der siger: „Politik giver mærkelige sengekammerater.“ Det er sandt — der er megen rivaliseren blandt politikere og som regel kun lidt enhed. Men når nogen angriber deres måde at arbejde på eller afslører den almindelige korruption inden for politikernes rækker, eller hvis noget stiller sig i vejen for deres planer, slutter tidligere rivaler, ja endog fjender, sig sammen, og — hvor usmageligt det end er — arbejder nu i forening på at overvinde det som de anser for at være en fælles trussel. Hvis deres midlertidige samarbejde lykkes, skilles de igen og begynder at kævles og strides som før.

 2. (a) Handler Bibelen om politik? (b) Har det politiske forbund som vi her skal betragte, nogen stor betydning, og hvad kan det sammenlignes med?

² Bibelen beskæftiger sig ikke med politik som et emne, og kristne har aldrig blandet sig i politik, men Guds ord beskriver dog nogle af politikernes frembringelser når de berører Guds tjeneres liv og kommer til at krydse Guds veje. En af disse frembringelser er det største og mest vidtrækkende forbund af politiske magter der nogen sinde er dannet og hvori nogle af de bitreste fjender i verden har sluttet sig sammen om en fælles opgave. Men dette forbund er dømt til undergang fra begyndelsen, for det er udtryk for et forenet oprør mod universets suveræne Gud. Det er et oprør af samme slags som det der resulterede i opførelsen af Babelstårnet, et arbejde der opløstes i forvirring.a — 1 Mos. 11:1-9.

 3. Hvad skildrer det skarlagenrøde dyr i Åbenbaringens bog, og hvad symboliserer dets horn?

³ I de to foregående numre af dette blad har vi behandlet det skarlagenrøde dyr i åbenbaringssynet og vist at det er et profetisk billede på det internationale forbund der først blev kaldt Folkeforbundet og nu De forenede Nationer. Det skarlagenrøde dyr har syv hoveder og ti horn. Det er naturligvis symbolsk tale. Ved hjælp af Daniels bog kan vi få at vide hvad hornene på et symbolsk dyr står for. De to horn på vædderen i Daniels syn betød kongerne af Medien og Persien, og gedebukkens horn betød Grækenlands første konge. (Dan. 8:20-22) Svarende hertil står hornene på det skarlagenrøde dyr for konger eller nationale regenter. Et dyrs horn kan bruges til angreb og vold, og det er også sådan det skarlagenrøde dyr bruger sine horn. Der siges videre i det syn som Johannes fik:

 4. Hvordan beskriver Bibelen forbundet?

⁴ „Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men får herredømme en stund [en time, NW] som konger sammen med dyret. De har én og samme tanke, og deres kraft og magt stiller de til dyrets rådighed. De skal føre krig mod Lammet, og Lammet skal sejre over dem, fordi det er herrernes Herre og kongernes Konge, sejre sammen med dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste.“ — Åb. 17:12-14.

 5. (a) Hvad symboliserer det at der er ti horn på dyret? (b) Hvordan ved vi at det skarlagenrøde dyr ikke eksisterede i virkeligheden på Johannes’ tid?

⁵ Af dyrets ti horn tilhører ét, muligvis to, den syvende verdensmagt, England og Amerika. Medo-Persien var en dobbeltverdensmagt, skildret ved to horn på vædderens hoved. På Johannes’ tid var det sjette hoved, Rom, ved magten. Johannes fik at vide at det syvende symbolske hoved endnu ikke var kommet. Han fik også at vide at de ti konger endnu ikke havde fået kongemagt. Ti konger står som et symbol på alle de nationale regeringer der er medlemmer af den internationale organisation for fred og sikkerhed. På Johannes’ tid eksisterede det skarlagenrøde dyr naturligvis endnu ikke, for Folkeforbundet blev først oprettet efter den første verdenskrig. Ikke engang det syvende hoved på vilddyret der steg op af havet (Åb. 13:1, 2), havde vist sig endnu. Det skarlagenrøde dyr, som var et billede af det oprindelige dyr der steg „op af havet“, kunne ikke gå forud for det som det er et billede af. Desuden siges det at det skarlagenrøde dyr selv er en „ottende“ konge eller verdensmagt. Den ottende verdensmagt kunne ikke træde frem på skuepladsen før den syvende. Dog åbenbarer Bibelen at den hersker en kort tid sideløbende med den syvende verdensmagt.

Forenet i „en time“

 6. Hvor længe vil dobbeltverdensmagten blive ved med at eksistere, og hvordan hjælper det os til at se hvor lang den „time“ er som det skarlagenrøde dyr får lov at eksistere i?

⁶ Johannes fortæller os i virkeligheden hvor længe det skarlagenrøde dyr kommer til at eksistere, for han siger at de ti konger får herredømme som konger en stund eller en time sammen med dyret. Hvis vi skulle regne tidspunktet for den syvende verdensmagts begyndelse fra det tidspunkt da England blev den dominerende magt på verdensskuepladsen, skulle vi regne fra 1763. Nu var det først i det nittende århundrede, dengang De forenede Stater begyndte at få en fremtrædende plads, at vi kan sige at der var en dobbeltverdensmagt. Fra det tidspunkt da den fremtrådte, skulle der kun være „en kort tid“ indtil dens undergang, sådan som engelen sagde i Åbenbaringen. (Åb. 17:10) Derfor må det tidsrum hvori det skarlagenrøde dyr med dets ti horn, det vil sige Folkeforbundet og dets efterfølger, De forenede Nationer, eksisterer, nemlig fra 1920 og fremefter, være endnu kortere, og Bibelen siger også at det kun er på „en time“. (NW) Det er sandelig en meget kort tid at få lov til at gøre sin indflydelse gældende i verdens anliggender. Ja, mange regeringer er ikke blevet medlemmer af denne internationale, dyrelignende organisation før den fremtrådte i sin nye skikkelse som De forenede Nationer i 1945, og flere er kommet til siden da. Så den tid de har fået lov at herske er altså endnu kortere.

„Een og samme tanke“

 7. Hvad er det IKKE vor tids konger har „én og samme tanke“ om?

⁷ Vi får at vide at disse konger har „én og samme tanke“. Hvad gælder denne enhed i tanke? Er det sådan at de nærer et stort ønske om at alle nationer samarbejder i broderkærlighed og skænker jorden sand og varig fred og enhed? Nej. Den måde hvorpå vetoretten er blevet anvendt i De forenede Nationers sikkerhedsråd og den kendsgerning at flere medlemmer har nægtet at betale de pålagte skatter til dækning af nogle af FNs militære opgaver, den store uenighed der har kendetegnet nogle af generalforsamlingens møder og den stadige uenighed om så afgørende spørgsmål som almindelig nedrustning og standsning af kernevåbenforsøg — alt dette viser at de ti kongers enhed i tanke ikke går i denne retning.

 8. (a) Hvad har de ti konger „én og samme tanke“ om? (b) Hvorfor gives der ingen undskyldning for de ti kongers indstilling i denne henseende?

⁸ Det som vor tids ti konger er fuldstændig enige om, har „én og samme tanke“ om, er deres modstand mod Guds messianske rige. Det er det eneste som de kan nå til fuldstændig enighed om. Bibelen og de opfyldte profetier viser at Guds rige blev født eller oprettet i himmelen i 1914 og overgivet til Jesus Kristus, det Guds lam der borttager verdens synd. Nationerne blev gjort bekendt med dette, og nogle af kristenhedens præster anerkendte endog at hedningernes tider var ved at udløbe og at Herrens åbenbaring kunne ventes hvert øjeblik. De erklærede endog „at alle menneskelige planer om genopbygning må tage sigte på vor Herres andet komme fordi alle nationer vil blive underlagt hans styre“.b Ikke desto mindre valgte nationerne at fortsætte med et menneskeligt styre i stedet for villigt at anerkende Guds indsatte konges suverænitet. De ønskede ikke at opgive deres egen suverænitet, og derfor dannede de en sammensværgelse i form af Folkeforbundet, i dag De forenede Nationer.

 9. Hvordan har Jehova flere tusind år i forvejen forudsagt at der ville blive dannet et sådant politisk forbund mod hans rige?

⁹ Dette er ikke kommet som noget uventet. Jehova Gud har selv forudsagt at det ville ske, ikke blot i Åbenbaringens bog, der blev skrevet for nitten hundrede år siden, men også i Salmernes bog, der blev skrevet for næsten tre tusind år siden. Der står heri: „Hvorfor fnyser hedninger, hvi pønser folkefærd på, hvad fåfængt er? Jordens konger rejser sig, fyrster samles til råd mod [Jehova] og mod hans salvede [Messias eller Kristus]: ’Lad os sprænge deres bånd og kaste rebene af os!’“ (Sl. 2:1-3) Alle de konger der har sluttet sig til det skarlagenrøde dyr stiller altså deres kraft og magt til rådighed for dyret, og selv de nationer som ikke er medlemmer af De forenede Nationer samarbejder med dyret i dets modstand mod Guds rige.

Hvordan de kæmper mod lammet

10. Hvordan kæmper de „ti konger“ mod Lammet?

¹⁰ Disse ti konger er blandt de konger der nu, under dæmonernes påvirkning, er ved at samles til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag ved Harmagedon. (Åb. 16:14, 16) Men de kan ikke kæmpe direkte mod Guds lam, for han er i himmelen og de er på jorden. Han er åndelig, usynlig, og kan ikke nås af dem. Hvordan kan de nu vise deres ondskab og fra jordens overflade prøve at udslette alt hvad der repræsenterer dette rige og enhver proklamation af det? Det kan de ved at angribe kongens jordiske repræsentanter, hans åndsavlede efterfølgere, medlemmerne af den kristne menighed, som han har udvalgt og som stræber efter at være tro og loyale mod Lammet. De lader sig meget let identificere og kan tydeligt ses af disse konger fordi de holder sig neutrale i alle nationernes konflikter og fordi de forkynder den gode nyhed om Lammets, Guds salvedes, rige, og opfordrer folk til at se hen til dette rige efter verdensfred. (Matt. 24:14; Ef. 6:11-18; Ap. G. 5:28, 29; Es. 9:6, 7) Nationernes angreb på disse åndelige brødre af Kristus, disse repræsentanter for ham, bliver regnet som et direkte angreb imod ham, i overensstemmelse med den regel som Jesus selv udtrykte og som er nedskrevet i Mattæus 25:45, og som slutter med at han sender „bukkene“ bort til evig afskærelse.

11. På hvilken måde kæmper de „ti konger“ mod Kristi åndelige brødre?

¹¹ På hvilken måde kæmper disse „ti konger“ som udgør De forenede Nationers egentlige magt, mod Kristi åndelige brødre? Jo, de prøver at få det til at se ud som om forkyndelsen af Rigets budskab er imod folkets bedste interesser og at den forhindrer de jordiske konger i at få folkets hele og ubetingede støtte til deres såkaldte fredsbevægelse. I virkeligheden tilskynder de folket til at tilbede det skarlagenrøde dyr, dyrets billede. Og da det er dem der har magten, udsteder de love og anvender dem på en sådan måde at det kommer til at se ud som om deres kamp er fuldt lovlig. De nedværdiger sig til at ’skabe uret i lovens navn’, sådan som det blev forudsagt af salmisten, for at få det til at se ud som om deres angreb sker i nationens interesse. — Sl. 94:20.

12. (a) Hvem andre end Kristi åndelige brødre kæmper de „ti konger“ imod? (b) Hvor er modstanden stærkest, og hvem ægger kongerne til deres modstand mod Guds rige?

¹² Nationerne kæmper ikke blot mod Kristi åndelige brødre men også mod dem som stiller sig på disse åndelige brødres side og samarbejder med dem, nemlig den ’store skare’ som Johannes så stå foran Guds trone og som råbte: „Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åb. 7:9, 10, 13-17) Allerede nu ser vi mange regeringer modstå forkyndelsen af den gode nyhed, skønt det skarlagenrøde dyr selv endnu ikke er blevet styret direkte mod Guds folk. Mange af de nationer der modstår Guds rige er blevet ægget dertil af skøgen, det store Babylon, den falske religions verdensimperium. Eksempler herpå er Portugal, Spanien og Grækenland. Også hele den kommunistiske blok kæmper bittert imod disse repræsentanter for Lammet.

Lammet lægger løvelignende egenskaber for dagen

13. (a) Søger de kristne på jorden at kæmpe mod kongerne? Begrund svaret. (b) Kan nationerne forvente at vinde kampen mod Lammet? Forklar nærmere.

¹³ Guds lams jordiske efterfølgere ligner også lam i deres sindelag, og griber ikke til kødelige våben mod de nationer der angriber dem. Deres kamp er åndelig, som beskrevet i Efeserbrevet 6:11, 12. De kæmper mod de usynlige dæmoner, som samler nationerne til Harmagedon. Deres arbejde er af åndelig art. De lærer folk om Guds rige og viser dem at menneskers styre ikke vil bringe fred til jorden, og de underviser dem der gerne vil lære Guds ords sandheder nærmere at kende. Men selv om de symbolske ti horn ikke møder nogen voldelig modstand, skal de ikke forvente at vinde kampen. De skal ikke nære noget håb om at kunne tilintetgøre disse mennesker der er som lam, for de skal huske på at Lammet også er „løven af Judas stamme“, og når Lammet kæmper mod Guds fjender vil det vise sine løvelignende egenskaber. (Åb. 5:5; 1 Mos. 49:9, 10) De gør klogt i atter at betragte den anden salme og se hvordan den suveræne Gud i himmelen ser på dem: „Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. Så taler han til dem i vrede, forfærder dem i sin harme: ’Jeg har dog indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!’ Jeg kundgør [Jehovas] tilsagn. Han sagde til mig: ’Du er min Søn, jeg har født dig i dag! Bed mig, og jeg giver dig hedningefolk til arv og den vide jord i eje; med jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en pottemagers kar!’“ — Sl. 2:4-9.

14. Hvilken stilling og magt har Lammet nu?

¹⁴ Jehova har efterkommet denne anmodning fra sin søn ved udløbet af hedningernes tider i 1914 og givet ham Riget. Nationerne er hans arv, han vil sønderknuse dem med et jernspir. Han er „herrernes Herre og kongernes Konge“, en ny titel han får i sin overordnede stilling som Herre og Konge over alle denne jords herrer og konger. Han har al den fornødne magt i himmelen og på jorden, en magt som han har fået af sin Fader. — Matt. 28:18; Ap. G. 2:32-36.

15. (a) Hvem vil deltage i kampen sammen med „løven af Judas stamme“? (b) Hvilken forret får den salvede rest af Kristi åndelige brødre når kampen udkæmpes?

¹⁵ Følgelig vil de „ti konger“ med deres ’ene og samme tanke’ slet ikke have nogen chance for at vinde kampen mod den mægtige løve af Judas stamme, som vil slå dem fuldstændigt. „De kaldede og udvalgte og trofaste“ har del med ham i denne sejr. Det er de 144.000, som alle til sidst vil stå med ham på det himmelske Zions bjerg. (Åb. 14:1-3) De som er døde trofaste forud for kampen og som er blevet belønnet med en opstandelse til liv med ham i himmelen, vil deltage i kampen sammen med ham. De er nu alle samlet med ham og venter på signalet til at kampen skal begynde. (Åb. 14:13; 2:26-28) Vi ved dog også at der er nogle på jorden som er forblevet trofaste og som også venter på at kampen skal begynde men som ikke vil deltage i den egentlige kamp med kødelige våben. De vil stå fast trods Gog fra Magogs, Satan Djævelens, og hele hans dyrelignende organisations angreb. (Ez. 38, 39) De kendes som resten af Kristi åndelige brødre, og da de forbliver trofaste under hele kampen vil de få tilskrevet en andel i sejren. Her har vi altså et yderligere vidnesbyrd, en yderligere forsikring, om at en rest af Kristi åndelige brødre vil overleve Harmagedonslaget i kødet og en tid vil leve her på jorden i den nye orden efter slaget. Ved deres side står en „stor skare“ som tjener sammen med dem.

„Vær kloge“

16. Forklar hvorfor det politiske forbund vil lide nederlag og hvem der forårsager det.

¹⁶ Når det politiske forbund, som er kommet i stand ved at landenes regenter har haft „én og samme tanke“, lider fiasko, skyldes det altså ikke en dårlig ledelse eller dét at det tager en forkert retning, men den omstændighed at det har været dømt til undergang fra begyndelsen. Det er en sammensværgelse mod den almægtige Gud, universets Suveræn, og hans indsatte konge. Det er imod det jævne folks interesser, for det har til hensigt at vende menneskenes forhåbninger og endog deres tilbedelse mod noget der sættes i stedet for Guds rige, og fører dem derved sammen med de „ti konger“ til kamp mod Gud. Det er i sandhed „fåfængt“, frugtesløst, således at ville kæmpe mod Skaberen af det uudgrundelige univers! Jehova selv advarer: „En hævner er [Jehova] mod uvenner, han gemmer på vrede mod fjender. Hvem kan stå for hans vrede, hvo holder stand mod hans harmglød?“ — Nah. 1:2, 6.

17. Hvilke advarsler og muligheder giver Jehova nu, før han skrider til handling og tilintetgør den politiske sammensværgelse?

¹⁷ Men profeten fortsætter: „[Jehova] er god, et værn på trængselens dag; han kender dem, som lider på ham.“ Selv nationernes herskere bliver advaret af Jehova: „Og nu, I konger, vær kloge, lad eder råde, I jordens dommere, tjener [Jehova] i frygt, fryd jer med bæven! Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusser hans vrede op. Salig hver den, der lider på ham!“ Salige eller lykkelige er vi hvis vi lytter til den advarsel der gives til kongerne, og selv søger tilflugt i Jehovas navn, som er et stærkt tårn for alle der elsker ham. Kun på denne måde kan vi undgå at gå til grunde sammen med dem der af denne sammensværgelse ledes til at kæmpe mod Gud. Kun på denne måde kan vi nære noget håb om evigt liv under hans herlige rige. — Nah. 1:7; Sl. 2:10-12; Ordsp. 18:10.

[Fodnoter]