20. Hvad formanes vi til at gøre på grundlag af disse kendsgerninger?

Spørgsmål fra læserne

● I 15. maj-nummeret af Vagttaarnet blev spørgsmålet fra Abessinien, „Skal vi tilbede Jesus?“, besvaret. I paragraf fem citeredes Hebræerne 1:6, der taler om, at Guds engle skal tilbede Jesus, men i den sidste paragraf blev der sagt: „— må svaret på ovenstående spørgsmål blive dette, at man ikke specielt skal tilbede den herliggjorte Jesus i himmelen. Vi må rette vor tilbedelse til Jehova Gud.“ Er dette ikke i modstrid med udtalelsen i Hebræerne 1:6? — T. P., de Forenede Stater.

Som svar på de mange spørgsmål om dette i flere breve, vi har modtaget, spørger vi: Er du en Guds engel i himmelen? Hvis du er det, gælder Hebræerne 1:6 dig. Hvis du ikke er en Guds engel i himmelen, taler Hebræerne 1:6 ikke om dig, for i Hebræerne 1:6 og de to foregående vers siger nedskriveren om den herliggjorte Jesus: „Og han er blevet så meget mere ophøjet end englene, som det navn, han har arvet, er over deres. Thi til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: Du er min søn, jeg har født dig i dag? og et andet sted: Jeg vil være ham en fader, og han skal være mig en søn? [6] Og når han igen lader sin førstefødte komme til jorderig, siger han: Og alle Guds engle skal tilbede ham.“ (Hebr. 1:4-6) Her citerer apostelen Paulus fra Salme 97:7, der i An American Translation lyder: „Alle, der tjener udskårne billeder, gøres til skamme, de, som var stolte af deres ubetydeligheder. Tilbed ham, alle I guder!“ I den græske Septuaginta-oversættelse (LXX) lyder de kursiverede ord: „Tilbed [pros·ky·néo] ham, alle I hans engle.“ (Bagsters udgave; også Thomson) Apostelen kan også have citeret fra Septuagintas oversættelse af 5 Mosebog 32:43, hvis begyndelse lyder: „Glæd jer, I himle, med ham, og lad alle Guds engle tilbede ham; glæd jer, I hedninger, med hans folk, og lad alle Guds sønner hente styrke hos ham; . . .“ (Bagster; også Thomson) Ved at undersøge den sammenhæng, hvori henholdsvis Salme 97:7 og 5 Mosebog 32:43 forekommer, lægger vi mærke til, at det er Jehova Gud, der omtales som den, der skal tilbedes. Betyder det, at Jesus er den samme som Jehova, fordi nedskriveren af Hebræerne 1:6 anvender citatet, som han gør?

I sin oversættelse af Hebræerne 1:6 følger An American Translation ikke sin gengivelse af Salme 97:7 og bruger ordet „tilbede“, men siger: „Og lad alle Guds engle bøje sig for ham.“ Er New World Translation, som her siger „tilbede“ ligesom den danske oversættelse, dårligere, eller bryder den sin sædvanlige regel, så vidt muligt at søge at gengive hvert græsk ord i Bibelens kristne Græske Skrifter med et engelsk ord, der nøjagtigt dækker det? Svaret på disse spørgsmål er nej! Hvad er da grunden til, at den siger „tilbede“ i stedet for „bøje sig for“ eller „hylde“?

Som det allerede blev nævnt i ovenfor omtalte artikel i Vagttaarnet, er det græske ord, der her gengives med „tilbede“, ordet pros·ky·néo. Hvor mærkeligt det end kan lyde, kommer dette ord af det græske ord for „hund“, kýôn, og betyder sandsynligvis derfor „at krybe, kravle, logre“, som en hund gør ved sin herres fødder. I praksis betyder ordet derfor „at kaste sig ned, at bøje sig, at hylde“. Og i de bibelske lande var det skik at kaste sig ned eller bøje sig som tegn på ærbødighed eller hyldest, ligesom det var almindeligt i den religiøse tilbedelse. Dette fremgår af Bibelen, både den hebraiske originaltekst og den græske oversættelse.

I den autoriserede King James-oversættelse af Bibelen er pros·ky·néo uden undtagelse oversat med „tilbede“ de 60 steder, det forekommer. I New World Translation er pros·ky·néo imidlertid gengivet med „hylde“ og „tilbede“. For eksempel sagde magerne fra Østen og kong Herodes, at de ønskede at „hylde“ (pros·ky·néo) barnet, der var født til at være jødernes konge. „Hylde“ er at foretrække her, for hverken magerne eller kong Herodes havde i sinde at tilbede barnet som Gud. (Matt. 2:2, 8, 11) Pros·ky·néo kan undertiden med rette gengives „hylde“, for i den græske Septuaginta-oversættelse af Bibelen anvendes dette verbum ofte til at beskrive handlinger, der foretages over for mennesker, for eksempel der hvor patriarken Abraham bøjede sig (pros·ky·néo) for de hedenske indbyggere i Kana’an, hetitterne, Hets sønner (1 Mos. 23:7, 12, LXX), eller da patriarken Jakob og hans hustruer og hans børn alle gentagne gange bøjede sig for (pros·ky·néo) hans tvillingebroder Esau, hvem Jehova Gud sagde, han hadede (1 Mos. 33:3, 6, 7, LXX), eller som da kejser Nebukadnezar bøjede sig for (pros·ky·néo) profeten Daniel. (Daniel 2:46, LXX) Der kunne anføres andre eksempler, for eksempel Åbenbaringen 3:9, hvor pros·ky·néo ikke med rette kan oversættes „tilbede“, men „bøje sig for“ eller „hylde“.

Når ordet pros·ky·néo anvendes i forbindelse med Gud, gengiver New World Translation of the Christian Greek Scriptures det med rette med „tilbede“, som da Jesus sagde til fristeren: „Gå bort, Satan! Thi der står skrevet: Det er Jehova din Gud, du bør tilbede [pros·ky·néo], og det er ham alene, du bør yde hellig tjeneste.“ (Matt. 4:10, NW)