Lader du Bibelens principper afgøre dit valg af underholdning?

SPÆNDING, kamp, vold, lidenskab og skønhed er fremherskende elementer i vor tids underholdning. Det kan fange opmærksomheden, sætte fantasien i bevægelse, røre følelserne og få en til at glemme sine personlige bekymringer en tid. Men disse faktorer bør ikke være de eneste der afgør den form for underholdning vi vælger. De gode principper der ligger til grund for en kristens livsførelse bør også tages i betragtning.

I det første århundrede, for eksempel, var de former for underholdning der var populære hos romerne i modstrid med Bibelens principper. Af den grund var de kristne ikke blandt de tusinder der trængtes i amfiteatrene. At den underholdning der blev budt på dér var fordærvende fremgår af følgende beskrivelse i Henry Williams’ bog The Historian’s History of the World:

„Amfiteatret bragte det størst mulige antal tilskuere på ganske nært hold af de døde og døende; derved næredes folks ønske om at se blod, og dette ønske kappedes i århundreder med den harmløse spænding på væddeløbsbanerne. . . . Det var når mand kæmpede mod mand . . . at deres blodtørstige begejstring nåede sit højdepunkt. . . . Folkeskarerne var ude af sig selv af ophidselse; de rejste sig fra deres pladser, de hylede, de gav højlydt deres bifald til kende mens det ene grufulde slag efter det andet blev tildelt med lanse, sværd eller daggert, og blodet flød. ’Hoc habet’ — ’han har det, han har det!’ — lød råbet fra titusind struber, og det var ikke blot fra den laverestående og rå befolkning, men fra de kongelige, fra purpurklædte senatorer og riddere, fra ædle fruer og endog fra de indviede piger hvis tilstedeværelse andetsteds frelste forbryderen fra hans skæbne men hvis opgave her var at overgive den bedende til hans dom ved at vende tommelfingeren nedad når han bad om nåde. . . . Og vi må huske at alt dette ikke var noget tilfældigt eller noget der skete som et mærkeligt udslag af galskab hos befolkningen; det fandt sted planmæssigt, systematisk og koldsindigt og udgjorde befolkningens faste form for underholdning.“

Den virkning som denne forfærdelige underholdning havde på folket var moralsk fordærvende. Den fortrængte ædle egenskaber som medlidenhed, barmhjertighed, venlighed og sympati. Den ødelagde den medfølelse over for lidelser der stiller mennesket højere end dyrene. Hvordan skulle en der havde antaget kristendommens gode, opbyggende og menneskelige principper kunne finde nogen fornøjelse i at overvære en sådan forevisning i vold?

Den kristne indstilling

Ville en kristen ikke føle at han ikke hørte hjemme blandt folkemængden i et romersk amfiteater? Hvordan kunne han råbe sammen med de andre når en gladiator ’havde det’? Hvordan kunne han finde mord underholdende når Guds lov forbød ham at myrde? Hvordan kunne han finde fornøjelse i at se på at mennesker led når de kristne principper tilskyndede ham til at vise andre kærlighed? Hvordan kunne han finde glæde i at se på blodige voldshandlinger når Guds ord belærte ham om at være mild, venlig og fredsommelig? Hvis han lod sig lede af Bibelens principper måtte han undlade at vælge den form for underholdning som den romerske arena bød på.

Selv de romerske skuespil var usmagelige for kristne, fordi de var i modstrid med Bibelens principper. De skuespil der opførtes for at more offentligheden drog det moralske fordærv op af den romerske mudderpøl og viste det frem til offentlighedens fornøjelse. Hvordan kunne de kristne, som ifølge de bibelske principper måtte være moralsk uangribelige, betragte disse skuespil som underholdende, som noget fornøjeligt der var deres tid og opmærksomhed værd? Hvordan kunne de finde behag i at se og høre noget ondt?

Den kristne skribent Tertullian, der levede i det andet århundrede, viste hvordan den kristnes indstilling var over for Roms forlystelsesliv og skrev: „Har vi ikke ligeledes fået påbud om at aflægge alt hvad der er usømmeligt? Også af den grund er vi udelukket fra at komme i teatret, som er usømmelighedens egen bolig, hvor intet er velanskrevet undtagen det som andre steder har et dårligt ry. . . . Selv skøgerne, ofrene for offentlighedens lyster, fremstilles på scenen. . . . De vises åbenlyst frem for mennesker af enhver alder og stand — deres bolig, deres løn, deres dyder fremhæves, og det endog i overværelse af dem der ikke burde høre sådanne ting. . . .

For enhver tøjlesløshed i tale, ja ethvert unyttigt ord fordømmes af Gud. Ville det da være rigtigt at være tilskuer til noget som det ville være skændigt at gøre? Hvordan kan det være at det der besmitter et menneske når det går ud af dets mund, ikke skulle gøre det når det går ind gennem øjnene og ørerne — øjnene og ørerne er dog åndens nærmeste tjenere? Det hvis tjenere er urene kan aldrig være rent. . . . Hvis tragedierne og komedierne er blodige og løsslupne, det ugudelige og skændige ophav til forbrydelser og liderlighed, er det ikke gavnligt blot så meget som at blive mindet om det afskyelige og skændige. Det man forkaster i gerning, skal man ikke byde velkommen i ord.“

Hvordan kunne nogen der havde frigjort sig fra verdens umoralitet og ladet sit sind forny ved at anvende de bibelske principper, vælge en underholdning der dramatiserede livets værste sider — alt det han havde vendt ryggen da han blev kristen? At fylde sit sind med sådanne nedbrydende tanker ville være et tegn på at man ikke fuldt ud har forstået betydningen af at blive fornyet i sindets drivkraft for at kunne iføre sig den nye personlighed der er i overensstemmelse med Guds vilje. (Ef. 4:22-24, NW) En kristen ville ikke være konsekvent hvis han for underholdningens skyld overværede skuespil der skildrede en adfærd som de bibelske principper ikke tillod ham at følge. — 1 Pet. 2:1; 4:3, 4.

I Salme 97:10 gives følgende befaling: „I, som elsker [Jehova], had det onde!“ Hvis en kristen hader det onde vil han ikke ønske at overvære noget ondt i form af underholdning, vel? Hvis han helhjertet vendte verdens moralske slethed ryggen da han blev kristen, vil han ikke have behov for underholdning der stiller denne slethed til skue og afslører den i frastødende detaljer, vel? I Efeserbrevet 5:3 siges der: „Men utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige.“ Hvis noget sådant ikke engang skulle nævnes som et samtaleemne, hvordan kunne man da lade det gå ind gennem øret og øjet i form af underholdning?

De kristne i vor tid

De principper der var en rettesnor for de kristne i det første århundrede er de samme principper som skulle retlede kristne i vor tid. Selv om underholdning i dag ikke indbefatter amfiteatre hvor der udkæmpes virkelige kampe på liv og død, indbefatter den dog „sportskampe“ i hvilke mænd brutalt slår løs på hinanden, og skuespil der på en meget realistisk måde skildrer blodsudgydelse. Der findes også skuespil der fremhæver det tyvende århundredes umoralske livsførelse. På baggrund af Bibelens principper må en kristen i vor tid være lige så kræsen i sit valg af underholdning som de første kristne var.

De programmer der udsendes i fjernsynet er for eksempel ofte blevet fordømt for deres overdrevne anvendelse af vold og brutalitet. I De forenede Stater har senatets underudvalg for ungdomskriminalitet erklæret at den udstrækning hvori vold og forbrydelser regelmæssigt skildres på landets fjernsynsskærme i høj grad er overdrevet. Gennem fjernsynet og i biograferne får tilskuerne voldshandlingerne på meget nærmere hold end romerne nogen sinde havde det fra deres pladser i amfiteatret.

De smudsige film som filmsindustrien producerer i mange lande handler ofte om det moralske fordærv og kan næppe betragtes som sund underholdning for en kristen. Hvilken glæde kan han, i betragtning af Bibelens principper, have af at se hor, voldtægt, homoseksualitet og andre umoralske emner oprullet for sine øjne? Hvilken glæde kan han have af at betragte forbryderverdenens brutalitet og livagtige skildringer af hvordan forbrydelser begås?

Hvis en kristen vender sig fra biografer og fjernsyn til litteraturens verden vil hans gode principper ikke tillade ham at søge sin underholdning i historier der fylder hans tanker med verdens moralske fordærv og som forherliger mennesker der er umoralske, grusomme, sadistiske og brutale. Hvis han vil følge Bibelens principper kan han ikke i timevis tillade forfatteren at fylde hans sind med fordærv, som om han overhovedet ingen moralprincipper havde at gå efter.

Nogle film, fjernsynsprogrammer, bøger og tidsskrifter er oplysende og forfriskende, men man må vise skønsomhed. Det er sandt at der kan være lejligheder hvor man ikke selv vælger underholdningen; man bliver måske inviteret med af nogen. Men man kan altid forhøre hvordan planerne er, før man tager imod invitationen. Man behøver ikke at ignorere Bibelens principper blot fordi andre gør det.

Der er mange former for underholdning. Der er meget der er sundt og godt. Der findes udendørs og indendørs lege som hele familien kan tage del i. Hvad om vi for eksempel legede bibelske lege med vor familie eller havde en sangaften sammen? Eller vi kunne tage en tur i skoven eller til stranden for sammen at glæde os over skaberværkets undere. Det er former for adspredelse der forfrisker samtidig med at de drager os nærmere til dem vi holder af.

Hvor vi end er og hvad vi end gør, vil vi blive velsignet hvis vi lader Bibelens principper lede vor adfærd. Selv om verden omkring os søger at fordærve vort sind, så lad os følge det udmærkede råd i Filipperbrevet 4:8: „I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!“