Tid bedre end penge

„TID ER PENGE,“ siger et populært mundheld. Men tid er bedre end penge. Når den omsættes i visdom fremfor i penge, bliver den uvurderlig. „Tag ved lære, tag ikke mod sølv, tag mod kundskab fremfor udsøgt guld; thi visdom er bedre end perler, ingen skatte opvejer den.“ Det er bedre at bruge tid til studium for at vinde en sådan visdom end at bruge tid til at skaffe sig penge, for mens rigdom byder på en begrænset sikkerhed nu, vil den rette kundskab beskytte selve ens liv i Harmagedon: „Visdom er ligesom rigdom et værn, men kundskab gør mere godt end penge, den beskytter en mands liv.“ — Ordsp. 8:10, 11; Præd. 7:12, Mo.

Et liv, som anvendes til at ophobe sig rigdom, er et spildt liv. Sammensparede penge, der ikke benyttes til gode gerninger, er et vidne imod den griske pengepuger: „Og nu, I rige! klag og græd over den elendighed, som venter jer. Jeres rigdom er rådnet op, og jeres klæder er mølædte; jeres guld og sølv er fortæret af rust, og den rust skal være vidne imod jer og æde jeres kød som ild; I har samlet jer skatte i de sidste tider. Se, den løn, I har forholdt arbejderne, der høstede jeres marker, den råber højt, og høstfolkenes skrig er nået frem til Herren Zebaots ører.“ — Jak. 5:1-4.

Vil deres penge kunne værne dem mod den guddommelige vrede i Harmagedon? Aldrig! for „hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på Jehovas vredes dag, når hele jorden fortæres af hans nidkærheds ild; thi undergang, ja, brat tilintetgørelse bringer jeg over alle, som bor på jorden“. Lige før Jerusalems ødelæggelse, der var et forbillede på Harmagedon, sagde Jehovas profet: „Deres sølv kaster de ud på gaden, deres guld regnes for snavs; deres sølv og guld kan ikke redde dem på Jehovas vredes dag.“ (Zef. 1:18; Ez. 7:19) For kristne gælder det, at „kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte“. — 1 Tim. 6:10.

Hvor helt anderledes bliver resultatet ikke, når tiden anvendes til at erhverve sig visdom i stedet for penge! Om visdommens betydning står der skrevet: „Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; dens veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke; den er et livets træ for den, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!“ (Ordsp. 3:13) Når vi tilegner os kundskab om Gud og Kristus og videregiver den ved at forkynde den for andre, betyder det evigt liv i Jehovas nye verden. — Joh. 17:3; Rom. 10:10.

Tid er særlig kostbar nu. Ikke fordi arbejderens timeløn er højere end førhen, men fordi tiden, hvor man kan tilegne sig kundskab om Jehova og Kristus, nu er ved at udløbe. Da Kristus i 1914 blev sat på tronen, begyndte en stor trængsel mod Djævelen og hele hans onde verdensorganisation. Dersom den var blevet ført igennem, var intet menneske blevet frelst. Men for menneskers skyld blev trængslen afkortet eller standset, for at give menneskene en tidsperiode, i hvilken de kunne tilegne sig og videregive kundskaben om det oprettede himmelske rige, førend trængselen kulminerer i Harmagedon. (Matt. 24:21, 22) Denne tidsperiode, som er Satans fordærvede gamle verdens sidste dage, vil ikke strække sig ud over den nulevende generation. Den kostbare tid er kort.

Jehova har afsat denne tidsperiode til gode for menneskene, for at de skulle studere hans ord, for at de skulle se de forudsagte synlige tegn på Kristi anden nærværelse og bringe sig i overensstemmelse med Rigets krav. Men Satan modstår denne vise brug af tid. Han sender i overflod af ulykker for at hindre menneskers bestræbelser og driver vildledte masser ud i forskellige forsøg på at slippe bort fra virkeligheden. På grund af den voksende svækkelse inden for verdens finansielle og politiske systemer søger modløse mennesker at drukne deres bekymringer i letsindige udsvævelser eller et endeløst rend efter fornøjelser.

Lad os som et eksempel tage fjernsyn. Det er et vidunder af menneskelig snilde og opfindsomhed med hensyn til at anvende universets usynlige kræfter, og dersom det blev brugt på rette måde, ville det være til virkelig velsignelse for menneskeheden, og når det benyttes med mådehold, kan det være til adspredelse for kristne i deres hjem.

Men i stedet for, at folk gør rimelig brug af fjernsynet, hvad ser man så hyppigt? Knapt er aftensmåltidet overstået, før familien farer til deres pladser foran fjernsynsapparatet for at sidde der i timevis, lige til sengetid. Ingen tid til at tale sammen. Ingen tid til studium. Ingen tid til at tjene Gud. Kun tid til at se fjernsyn. Kun tid til at sidde foran apparatet og indsuge propaganda og underholdning. Så opslugt er de, at de vægrer sig ved at forlade deres pladser en time om ugen for at deltage i et bibelstudium.

Men kan fjernsyn frelse dem i Harmagedon? Vil deres lille gud i dagligstuen beskytte dem mod Jehovas vrede? Tid, der er spildt på den, kunne have været anvendt til studium, til at forvandle deres sind, til at forny det, til at opnå gudfrygtig visdom, som ikke kan sammenlignes med perler, sølv, guld, penge eller fjernsynsapparater; men i stedet vil de gå til grunde af mangel på kundskab. — Hos. 4:6.

Denne særlige tid, som Jehova har sat til side i disse sidste dage, er i sandhed bedre end penge, og at spilde denne tid er værre end at spilde penge. Det betyder, at man forspilder muligheden for et evigt liv i en ny verden, hvor menneskene skal „bruge, hvad de virker med hånd“. Og det er ganske sikkert, at i den nye verden, som får Jehovas velsignelse, vil det, mennesker virker med deres hånd, langt overgå de opfindelser, der er gjort i denne døende gamle verden under Satan.