det rigtigt, ikke alene således at Guds ord bringes i harmoni med sig selv, men man må også anvende det med det rette motiv og i den rigtige hensigt. Motivet bør være kærlighed til Gud og hans får. Hensigten bør være at ophøje Gud og indsamle alle hans får til den ene fold under hans rette Hyrde, Jesus Kristus. Arbejdet indbefatter også at vi forkynder Guds sandhedsord. Vi må omhyggeligt undersøge om vort værktøj er skarpt. Det er Guds ord naturligvis i sig selv; men vi må holde vor forståelse af det og vor evne til at forkynde det skarp og sleben; vor forståelse og vore evner må ikke være sløve, ikke mangle overbevisning så det kræver ekstra tid og anstrengelser at komme til sagen og argumentere virkningsfuldt. Hvis vi ikke bruger vort værktøj vil det synes at blive sådan. Det presserende behov der er for at indsamle og opbygge fårene nu før Harmagedon, kræver at vi gør vort yderste for at anvende sandhedens ord på rette vis. Vi må forberede os så det er så skarpt som overhovedet muligt. Det vil i sandhed spare os for mange anstrengelser mens vi arbejder, og vi vil opnå de bedste resultater derved.

13. Hvorfor vil vi som arbejdere da intet have at skamme os over?

¹³ Så vil vi få praktisk visdom til at lykkes. Vi vil bruge praktisk visdom og opnå succes, hvilket vil være til evig fordel for os. Som arbejdere vil vi intet have at skamme os over, men vi vil kunne stå godkendte af Gud.

Det praktiske grundlag

14. Hvordan undlader kristenhedens religiøse mennesker at anvende sandhedens ord på rette måde, og hvorfor kan et navn alene ikke være garanti for at det man udretter er rigtigt?

¹⁴ I denne rumtidsalder er kristenheden fyldt med religiøse mennesker der gør meget i Herren Jesu navn. De anvender imidlertid ikke sandhedens ord på rette vis. De gør sig til en del af denne verden; de slutter venskab med den, og for at få det til at vare påtager de sig at gøre meget som er i harmoni med dens hensigter. Til disse forehavender, som de har påtaget sig i overensstemmelse med denne verdens normer og mål, knytter de så Kristi navn. De kalder sådanne forehavender kristne og hævder at Kristus foregik dem med et eksempel ved at gøre den slags gerninger. Helbredte Kristus og hans apostle ikke? Hvorfor så ikke blive lægemissionærer? Det navn man udfører et arbejde i, gør imidlertid ikke arbejdet rigtigt. Navnet er ikke tilstrækkeligt. Arbejdet må også føre til det rette resultat.

15. Hvad sagde Jesus som bevis herpå, og hvorfor kan man følgelig sige at de der øver lovløshed ikke handler med praktisk visdom?

¹⁵ Jesus sagde: „Altså: af deres frugter skal I kende dem. Ikke enhver, der siger til mig: ’Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: ’Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?’ Og da vil jeg sige dem rent ud: ’Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret [lovløshed, NW].’“ (Matt. 7:20-23) Jesus Kristus gjorde altid sin himmelske Faders vilje. Han foretog sig aldrig noget som i Guds øjne var lovløst. Hans navn kan ikke forbindes med noget der ikke er Guds vilje, med noget lovløst. Det er forkert at øve lovløshed i Jesu navn, uanset om en sådan lovløshed synes at kunne føre til storslåede gerninger. Jesus har intet samkvem med dem der øver lovløshed og som ved hyklerisk at bruge hans navn giver et forkert og bedragerisk indtryk af deres gerninger. Følgelig handler sådanne der øver lovløshed ikke med praktisk visdom.

16. Hvordan viser kapitel otte i Ordsprogenes bog at Jesus Kristus står himmelsk, praktisk visdom nær?

¹⁶ Jesus Kristus står himmelsk visdom og praktisk visdom nær. Han har altid lagt disse lykkebringende egenskaber for dagen. I kong Salomons ordsprog fremstilles Guds førstefødte søn mens han var i himlene og endnu ikke var blevet et fuldkomment menneske her på jorden som legemliggørelsen af den guddommelige visdom. Som sådan siger han: „Jeg, visdom, har boet hos kløgt og jeg finder endog kundskaben om tænkeevnerne. Jehovas frygt betyder had til det onde. Selvforherligelse og stolthed og den onde vej og den fordærvede mund har jeg hadet. Jeg ejer råd og praktisk visdom. Jeg — forstand; jeg har styrke.“ — Ordsp. 8:12-14, NW.

17. Hvordan var det til fordel for Jesus at få praktisk visdom til at lykkes, og hvilket billede benyttede han for at advare mod at falde i lovløshedens snare?

¹⁷ Det var til fordel for Jesus at få praktisk visdom til at lykkes mens han var på jorden, ja til så stor fordel at han opnåede evig, himmelsk herlighed. Hør nu hans ord der rummer praktisk visdom til gavn for os som ikke ønsker at falde i lovløshedens snare: „Derfor: enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen. Men enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt, og dets fald var stort.“ — Matt. 7:24-27.

18. Hvad bygger den dåragtige kristne sin bygning på, og hvad bliver udfaldet?

¹⁸ Både den dåragtige kristne og den kloge kristne hører Jesu ord, ligesom den dåragtige jomfruskare og den kloge jomfruskare gjorde. (Matt. 25:1-13, NW) Men den dåragtige kristne giver ikke agt på Jesu ord og omsætter dem ikke i praksis. Han er skødesløs, tankeløs, kortsynet og ulydig. Derfor bygger han sin religiøse bygning på ulydighed mod Jesu ord. Ulydighed udgør ikke en fast og pålidelig grundvold. Ulydighed er som sand. Når dommens vandstrømme kommer i Harmagedon vil den dåragtige, ulydige kristnes religiøse bygning falde sammen. Dens fald vil blive stort. Det vil betyde evig tilintetgørelse for den der bor i bygningen.

19. (a) Beskriv den kristne der er sikker på at få succes. (b) Hvad bygger han sin bygning på, og hvilken fordel vil han derfor opnå?

¹⁹ Den kristne der er sikker på at få succes ejer himmelsk, praktisk visdom, er klog, betænksom og forudseende; han arbejder for noget permanent, noget vedvarende, noget der ikke rives om af ødelæggende kræfter. Han er lydig mod autoritative udtalelser. Hans kristne grundvold hviler på lydighed mod Guds vise søns ord. Lydighed mod disse ord tjener som en klippegrund, en klippegrund som når så dybt ned at den ikke kan skylles bort, undergraves eller rokkes. Når Harmagedons storm kommer, vil den bygning som den kloge discipel bebor i denne rumtidsalder ikke blive ødelagt. Han vil bo der for evigt, for han har handlet i praktisk visdom i harmoni med Guds fuldkomne vilje. At han får praktisk visdom til at lykkes, at han anvender praktisk visdom for at opnå succes, vil være en evig fordel for ham i Jehovas endeløse nye verden.

Den bibelske kanon

● Dr. Oscar Cupman udtalte engang til New York Times: „Gang på gang forbavses man over den kendsgerning at af de mange, gamle kristne skrifter blev kun de der virkelig hidrørte fra de ældste tider og som var blottet for kætterske tilbøjeligheder anerkendt som kanoniske.“