Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Et godt forhold fører til god kommunikation
    Vagttårnet – 1974 | 15. august
    • Opsummering

      20, 21. (a) Hvad lærer vi af de himmelske eksempler med hensyn til forholdet mellem to parter og hvordan de bør kommunikere? (b) Hvad lærer vi af de jordiske eksempler?

      20 For nu at opsummere alt dette: Hvori består et godt forhold som fører til god kommunikation? Undersøger vi de inspirerede skrifter har vi først Jehovas og hans søns eksempel. Lige fra begyndelsen nærede de ægte og kærlig interesse for hinanden. „Mig skabte [Jehova] først blandt sine værker, . . . da var jeg fosterbarn hos ham, hans glæde dag efter dag.“ Skønt overordnet indbød Jehova sin søn til at samarbejde med sig. Sønnen, på sin side, nærede altid den dybeste respekt for sin Fader og var lydig imod ham. Der bestod det næreste og fortroligste forhold imellem dem. De var helt og fuldt i samhørighed med hinanden. — Ordsp. 8:22, 30; 1 Mos. 1:26; Joh. 11:42; 14:10, 11, NW.

      21 Hvad finder vi når vi betragter de jordiske eksempler i Guds ord? Selv om din ægtefælle er ufuldkommen — hvad du jo også selv er — så lær alligevel at give udtryk for din værdsættelse og at gøre det taktfuldt, ikke blot i ægteskabets første år, men bliv ved med det. Undgå en dominerende holdning fremkaldt af stolthed og selviskhed, idet du ikke blot ønsker men oven i købet forventer at din ægtefælle skal rette sig efter din vilje selv i de mindste ting. Nej, lær tværtimod hvordan I skal leve sammen, tale sammen, vandre sammen, rede til at afpasse tempo og humør efter hinanden. Opbyg og bevar den gensidige tro og tillid. Mistænksomhed er den frie kommunikations værste fjende. Vær vågen for at udvikle og styrke det sande venskabs bånd. Udvis „inderlig hengivenhed“ sammen med barmhjertighed og ydmyghed. — Fil. 1:8, NW; 1 Tess. 2:8, NW; Jak. 5:11.

      22. Hvilket yderligere spørgsmål fortjener en nærmere overvejelse?

      22 Selv om man som ægtepar oprigtigt stræber efter at gøre alt dette, kan der alligevel let opstå problemer, uanset om begge ægtefæller er sande kristne eller ej. Hvordan kan man forblive trofast, især i en delt husstand? I den følgende artikel skal vi prøve at besvare dette spørgsmål.

  • Hvordan man følger Bibelens principper i hjemmet
    Vagttårnet – 1974 | 15. august
    • Hvordan man følger Bibelens principper i hjemmet

      1. På hvilke to måder kan forskelle i personlighed virke, og hvilke spørgsmål rejser dette?

      VI ER alle forskellige. Vi har forskellige personligheder. Det er på en vis måde en god ting. Det gør livet mere interessant, mere afvekslende. Det kan være en hjælp til at problemer løses. Nogle situationer klares bedst når flere personer med forskellige færdigheder samarbejder. Det gælder i hjemmet. Som følge af ufuldkommenhed ser man imidlertid ofte det modsatte. Der opstår problemer på grund af forskelle i personlighed, og samarbejdet vanskeliggøres. Naturligvis kan der opstå problemer af andre årsager, men spørgsmålet her er om en kristen nogen sinde bør slutte at et problem hvori forskellige personligheder er inddraget, er absolut

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del