Grundlaget for et meningsfyldt liv
„Se hvilken kærlighed Faderen har skænket os, at vi kan kaldes Guds børn.“ — 1 Joh. 3:1.
1-3. Hvilke omstændigheder kan ødelægge glæden ved livet? (Præd. 1:15; 2:18-21; 4:1-3; 9:11, 12)
ETHVERT normalt menneske vil gerne have noget ud af livet. Men mange beklager sig over at det system vi lever i kun giver ringe mulighed for at leve en meningsfyldt tilværelse.
2 De peger på at man kan sætte sig et mål, bruge adskillige år på at få en uddannelse inden for det fag man har valgt — for så at opdage at man ikke kan få arbejde. Mange af dem der har fået en universitetsuddannelse må tage almindeligt arbejde for at tjene til livets ophold.
3 De der har haft økonomisk succes ved imidlertid også at en krig eller andre ulykker hurtigt kan ødelægge alt det de har opbygget. Og mister de en af deres nærmeste kan de være dømt til at leve et liv i ensomhed.
4. (a) Hvorfor siger nogle at ’Gud er død’? (b) Interesserer Jehova sig for menneskene? (Job 14:14, 15; Klages. 3:34-36; Jon. 4:10, 11)
4 Ud fra disse betragtninger vil nogle sige at ’Gud er død’. Dermed mener de at Gud ikke interesserer sig for menneskenes forhold. Men sandheden er at Gud, som selv har udtænkt og frembragt universet, i høj grad interesserer sig for det. Ja, Gud har i sinde at give mennesket en fremtid; han har en hensigt med hvert eneste menneske som lever eller har levet. Dette er endda en hensigt som tager vore følelser med i betragtning, sådan at vi netop opnår den største glæde og lykke i tilværelsen når vi opfylder det som er Guds hensigt med vort liv. Og er det ikke netop glæde og lykke vi alle ønsker?
Vor hjælpeløse tilstand
5. Hvordan beskrev Moses menneskehedens situation?
5 Det må imidlertid indrømmes at det ikke står i menneskers magt at ændre forholdene. Den hjælpeløse situation vi befinder os i, beskrev salmisten Moses med disse ord: „Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres herlighed er møje og slid, thi hastigt går det, vi flyver af sted.“ — Sl. 90:10.
6. Hvorfor kan menneskene umuligt købe sig selv ud af trældommen under døden?
6 Det at vi umuligt kan hjælpe os selv ud af trældommen under døden, udtrykkes i Salme 49, versene 6 til 9, som vi her citerer efter New World Translation: „De som stoler på deres midler til livets opretholdelse og som bliver ved med at prale af deres vældige rigdomme, ikke én af dem kan på nogen måde løskøbe selv en broder eller give Gud en løsesum for ham; (og løsesummen for deres sjæl er så høj at den må opgives på ubestemt tid) så han kunne fortsætte med at leve for evigt og ikke se graven.“ Den som skrev denne salme, vidste at prisen for et menneskeliv ville være alt for høj, så høj at ingen kunne betale den. I forhold til det ufuldkomne menneskes formåen var redningen så langt borte at den måtte „opgives på ubestemt tid“; der var altså faktisk intet håb.
7. Hvordan solgte Adam sine efterkommere, og hvad førte det til?
7 Vi befinder os alle i denne sørgelige og hjælpeløse situation fordi vor forfader, Adam, uden vor tilladelse solgte os til trældom under synd og død. Hvordan gjorde han det? Ved at vælge at gøre som han selv ville; i sin selviskhed foretrak han uafhængighed i oprør mod Gud. Siden da har vi derfor alle været ’kødelige, solgt under synden’, som apostelen Paulus sagde om sig selv. — Rom. 7:14.
8. Hvad får denne trældom retsindige mennesker til at bede Gud om?
8 Hvis menneskeheden nogen sinde skal befries må Gud altså træde til. Retsindige mennesker beder til Gud: „Hjælp os, vor frelses Gud, for dit navns æres skyld, fri os, forlad vore synder for dit navns skyld!“ — Sl. 79:9.
Gud kan ikke overse synd
9. Hvilken stilling kom menneskeslægten til at indtage over for Gud?
9 Hører Jehova Gud denne bøn? Og hvis han gør, kan han da opfylde den? Er menneskets afmagt et problem han kan løse? For dette er virkelig et problem. Det opstod for omkring seks tusind år siden. Det første menneske, Adam, havde i forening med Guds fjende, Satan, bragt ondskaben over jorden. Han gjorde sig selv til en fjende af Gud, og han gav synd og ufuldkommenhed i arv til sine efterkommere, så deres gerninger blev uretfærdige. Som apostelen Paulus siger, gjorde Adam hele menneskeslægten til fjende af Gud. — Rom. 5:10.
10, 11. (a) Hvorfor kunne Jehova ikke blot overse den synd der var blevet indført i universet? (b) Hvad viser at ligegyldighed over for lovløshed fører til alvorlige problemer?
10 Og dog elskede Jehova sine skabninger, da han vidste at de ikke selv var skyld i deres tilstand. Men kunne han, i sin kærlighed til menneskene, tillade sig at lukke øjnene for den ondskab som Satan i forening med Adam havde indført i universet? Kunne Gud sige til et menneske: ’Du er en synder, men jeg holder af dig og vil gerne vise dig barmhjertighed, så jeg vil overse dine synder’? Nej, ifølge sin retfærdighed kunne han ikke blot se gennem fingre med synder og lade dem gå upåtalt hen. Hvis han gjorde det, ville han udhule grundvolden for sit eget styre, for Bibelen siger: „Retfærd og ret er din trones grundvold.“ — Sl. 89:15.
11 Hvad det fører til at være blød og eftergivende over for lovløshed, kan man tydeligt se i visse lande i dag. I mange tilfælde har man været temmelig ligegyldig over for lovovertrædelser og sen til at gribe ind over for dem. Forbrydere har fået lov til at fortsætte på fri fod. Resultatet bliver at folk mister tilliden til deres regeringer, og at samfundet til sidst bryder sammen. Men universets Hersker vil ikke tillade at noget sådant sker med de love han har fastsat.
En løsning ved hjælp af en „sæd“
12. Hvordan åbenbarede Gud, efter at Adam havde syndet, at han ville komme menneskeheden til undsætning?
12 Fra et menneskeligt synspunkt var der ingen løsning på problemet. Men det der for os synes umuligt, kan Jehova gøre på en så vidunderlig måde at han bevarer den værdighed der hører til hans universelle suverænitet, samtidig med at han viser barmhjertighed. Når vi ser resultatet, vil vi sige: ’Det kunne simpelt hen ikke have været gjort på nogen anden måde der var lige så retfærdig, gennemgribende og helt igennem god.’ Bibelen fortæller at Gud allerede dengang han udtalte sin dom over Adam fordi denne syndede, åbenbarede at han ville komme menneskeheden til undsætning; han sagde: „Den [sæden] skal knuse dit [Satans] hoved.“ (1 Mos. 3:15) Efterhånden som tiden gik, ville Gud lade mennesker se hans hensigt udfolde sig.
13. Hvem viste ’kvindens sæd’ sig at være, og hvorfor var det ham Gud udvalgte?
13 Hvem skulle især være den „sæd“ Gud ville udpege, og som til sidst skulle knuse Satans hoved? Det skulle være Jehovas enbårne søn! Han var den der i første række skulle være med til at afgøre det spørgsmål der var opstået ved Satans udfordring, spørgsmålet om hvorvidt Jehova udøvede sit herredømme og sin suverænitet med rette og på en retfærdig måde. Hvorfor udvalgte Jehova denne mægtige skabning der stod hans hjerte så nær? Jo, Satan havde med sin udfordring rejst tvivl om alle skabningers, også Guds søns, loyalitet. Ydermere ville spørgsmålet om loyalitet vedkomme ham mere end nogen anden skabning, fordi han var Jehovas ypperste skabning og havde den højeste stilling i universet næst efter Jehova selv.
14. Hvordan var Guds søns indstilling til menneskeheden?
14 I Ordsprogenes bog, kapitel 8, siger denne søn, symbolsk skildret ved visdommen, i forbindelse med Guds skaberværk: „[Jeg] havde min glæde af menneskens børn.“ (V. 31) Han havde dyb kærlighed til menneskeheden. Det var altså med glæde han påtog sig den opgave at rense sin Faders navn, for det første af loyalitet mod Faderen, og dernæst af kærlighed til menneskeslægten.
15. Hvorfor har Gud tilladt det onde at fortsætte?
15 Eftersom det stridsspørgsmål det drejede sig om, havde universel betydning, tillod Jehova, universets Suveræn, synden at fortsætte et stykke tid for at der kunne komme en afgørelse på spørgsmålet om hans suverænitet og om hans fornuftbegavede skabningers loyalitet. Der skulle også en vis tid til for at han kunne lægge grundvolden for fjernelsen af synden; desuden skulle de syndige mennesker have tid og lejlighed til at lære om hans foranstaltninger og benytte sig af dem. Alt i alt er der således gode grunde til at Gud har ladet menneskene fortsætte med deres overtrædelser, og desuden har det kun været i relativ kort tid, efter universets målestok. Den fremgangsmåde Gud har valgt at følge, er i virkeligheden den eneste måde hvorpå menneskeheden kan hjælpes.
Et juridisk grundlag for at beskæftige sig med menneskeheden
16. Hvorfor var det nødvendigt med et juridisk grundlag for at Gud kunne beskæftige sig med menneskeheden?
16 For at kunne beskæftige sig med mennesker der, skønt det ikke var deres egen fejl, trods alt var født i synd, måtte Gud først tilvejebringe et juridisk grundlag for dette. Ellers ville hvert eneste menneske være dømt til evig død, for ifølge Guds lov har ingen syndere lov til at blive i universet. Kun et fuldkomment menneske kunne ved at give sit liv betale den løsesum der var så høj at menneskeheden ikke kunne betale den; derved kunne det som Adam havde forspildt, blive købt tilbage, og virkningen af den dom som Guds retfærdige domstol havde fældet, ville dermed være ophævet. Det var det Jesus talte om da han sagde: ’Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.’ — Matt. 20:28.
17, 18. Hvad ville Gud vise ved at lægge dette juridiske grundlag?
17 Ved at lægge dette juridiske grundlag ville Jehova vise at han med rette var universets Hersker. Og samtidig kunne han vise barmhjertighed mod menneskene. Apostelen Paulus udtrykker det således:
18 „For alle har syndet og mangler Guds herlighed, og det er som en fri gave at de ved hans ufortjente godhed bliver erklæret retfærdige gennem udfrielsen ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus. Gud har fremstillet ham som et offer til forsoning ved tro på hans blod. Dette gjorde Gud for at vise sin egen retfærdighed . . . i den nuværende tidsperiode, at han måtte være retfærdig, også når han erklærer det menneske retfærdigt som har tro på Jesus.“ — Rom. 3:23-26.
19. Hvordan kan mennesker opnå Jehova Guds godkendelse?
19 Gud handler altså med menneskeslægten gennem sin søn, Jesus Kristus, der tjener som Jehovas repræsentant i denne sag. Ved at Jesus gav sit liv, blev virkningen af dommen ophævet, idet han løskøbte menneskeslægten. De der er lydige mod Guds ordning, kan nu på juridisk gyldig vis blive anerkendt af Gud. Om denne barmhjertige handling fra Jehovas og hans søns side sagde apostelen Paulus: „Der er én Gud og én mellemmand imellem Gud og mennesker, et menneske, Kristus Jesus, der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle.“ — 1 Tim. 2:5, 6.
20. Hvad skulle Guds søn udrette her på jorden?
20 I sin visdom udtænkte Gud den eneste måde hvorpå han kunne hjælpe menneskeheden til at opnå en retfærdig stilling og et håb om evigt liv som medlemmer af hans rene, retfærdige og fuldkomne universelle familie. Nøjagtig på det tidspunkt Gud havde fastsat udførte han sin storsindede barmhjertighedshandling. Han sendte sin søn fra himlene til jorden, hvor han blev et menneske. Her på jorden kunne Sønnen bevise, som det første og vigtigste, at fuldkomne mennesker som elsker Gud kan bevare deres loyalitet mod Ham og hans herredømme under alle forhold og under enhver form for prøvelser. Hans liv kunne også udgøre løsesummen for menneskeheden, for blandt mennesker var der ingen der var fuldkomne og kunne betale den høje pris. Dette krævede naturligvis at han måtte dø. — Tit. 2:11-14.
Jesus Kristus, vor hjælper
21. Hvad kvalificerede Jesus sig ved sin trofasthed til at blive, ifølge Første Johannesbrev 2:1, 2?
21 Ved at leve sit liv i trofasthed kvalificerede Jesus sig til at blive den der kunne hjælpe alle som ønsker at tjene Gud. Apostelen Johannes skrev: „Hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig. Og han er sonoffer for vore synder.“ — 1 Joh. 2:1, 2.
22. Hvorfor har Guds trofaste tjenere ikke mistet hans godkendelse når de er kommet til kort på et eller andet punkt?
22 Djævelen har prøvet at finde fejl hos Guds tjenere lige fra Adams søn Abel levede. Satan kaldes ligefrem for „vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud“. (Åb. 12:10) I denne løbende integritetsprøve er Jesus Kristus altså i rette tid trådt frem for Gud som vor hjælper. Han kan nærme sig Guds trone på vore vegne. Når trofaste tjenere for Gud har gjort en fejl, begået en synd, og oprigtigt har angret, omvendt sig og bekendt, har Jesus kunnet henvise til værdien af sit offer, så de ikke har behøvet at undgælde med deres liv — for hans sonoffer kan dække deres fejl og synder.
23. Hvilken indstilling til vor syndige tilstand må vi fortsat have?
23 Apostelen Paulus beskriver den kamp som både han og alle andre kristne har at kæmpe, og fortæller at de, til trods for deres ærligste anstrengelser, vil begå fejl, skønt de ikke vil gøre det forsætligt eller i trods. Han siger: „Det gode jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg. Når nu det jeg ikke vil, er det jeg gør, så er det ikke mere mig der udvirker det, men synden som bor i mig.“ (Rom. 7:19, 20) Værdien af Kristi genløsningsoffer til dækning af deres synder, som de angrer og bekender, er grundlaget for at de kan blive regnet retfærdige. — 1 Joh. 1:9.
24. Hvordan kan Jesus, i sin egenskab af hjælper, bevise at Satans anklager er falske?
24 I denne tjeneste som Hjælper har Jesus også bevist over for Gud at Djævelens anklager mod de kristne er løgn og bagvaskelse. Han henviser til de kristnes trosgerninger og til at de påkalder Gud med sand anger og omvendelse når de har syndet. Han ved at det forholder sig som der står i Hebræerbrevet 6:10: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ Jesus har også vist over for den himmelske domstol at Guds tjenere på jorden erkender deres egen utilstrækkelighed og manglende retfærdighed og at de har bedt om barmhjertighed på grundlag af Kristi offer — altså gennem den kanal Gud har tilvejebragt.
25. Hvorfor er der ingen fordømmelse for dem der er i samhørighed med Kristus?
25 Jehova Gud har taget Jesu forbøn for dem til følge. Djævelen har lidt nederlag i hvert eneste af sine angreb. Således har Jesus loyalt udført sin tjeneste som ypperstepræst og beskyttet dem mod al fordømmelse, som Bibelen siger: „Nu er der altså ingen fordømmelse for dem der er i samhørighed med Kristus Jesus. For åndens lov, den ånd der giver liv i samhørighed med Kristus Jesus, har frigjort dig fra syndens og dødens lov.“ — Rom. 8:1, 2.
26, 27. Hvordan kan enkeltpersoner blive Kristi børn og komme til at stå rene ind for Gud?
26 Profeten Esajas hjælper os yderligere til at forstå hvordan Kristus giver liv til alle dem der tror på ham. I en profeti om Kristi lidelser skrev han: „Når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom.“ (Es. 53:10) Kristus skulle ikke få afkom på menneskelig vis. Da han var på jorden havde han ganske vist mulighed for selv at stifte familie, men han benyttede ikke denne mulighed. Han gav afkald på den da han bragte sit liv som et offer. Som han selv sagde: „Menneskesønnen . . . er kommet for at . . . give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ — Matt. 20:28.
27 På den måde blev Jesus „den sidste Adam“. Adam blev fader til en slægt af ufuldkomne mennesker med slette tilbøjeligheder. Jesus Kristus bliver også fader til en slægt, men en slægt der vil nå til retfærdighed. Det er muligt for mennesker som enkeltpersoner at blive overført fra Adams slægt og få nyt liv gennem Jesu Kristi offer. Ved at iføre sig den nye personlighed kan de blive fornyet ’efter hans billede’. De kan blive renset så de bliver børn af ’Evighedsfaderen’, „den sidste Adam“. Jehova har ladet ham bringe sit liv som „et skyldoffer“, og han modtager dette offer som soning for syndeskylden hos dem der viser tro. — 1 Kor. 15:45; Es. 9:6.
28. Til hvem overgiver Jesus Kristus den slægt af fuldkomne mennesker som han frembringer?
28 På grund af det Jehova Gud og Jesus Kristus har gjort for menneskene, har vi i sandhed mulighed for at leve et meningsfyldt liv. Alle de der drager nytte af Jesu genløsningsoffer under hans herredømme som konge-præst, kan blive Guds søns fuldkomne børn. Det betyder at de også i al evighed vil være den Højestes børn og leve under retfærdige forhold her på jorden. Jesus frembringer nemlig ikke en slægt han vil beholde som sin egen. Efter at have ført den genløste menneskehed frem til menneskelig fuldkommenhed og bragt den fuldt på fode igen, vil han overgive den til Jehova Gud, „Faderen, hvem enhver slægt i himmelen og på jorden skylder sit navn“, så Han kan prøve menneskene for at se om deres loyalitet er ubrydelig og om de er værdige til for evigt at være hans børn. — Ef. 3:14, 15; 1 Kor. 15:26, 28.