Beskyt hjertet med visdom

 1. Hvad er det i nutiden vigtigt at vogte både fysisk og åndeligt?

TRODS al lægevidenskabelig forskning og fremgang er hjertets sygdomme den største dræber i nutiden. Under de rette betingelser kan hjertet pumpe evigt og sende den livsopretholdende blodstrøm ud i legemet. Ikke alene i fysisk, men langt mere i åndelig henseende er det af største vigtighed at vogte hjertet og at holde det i god form så det kan fungere.

 2. (a) På hvilken måde vogtede Salomon ikke sit hjerte da han ikke udelukkende holdt det vendt mod Jehova som Gud? (b) Med hvad har vi fået bud om at elske Jehova, og hvad er det derfor nødvendigt for os at gøre?

² I Ordsprogene har Salomon meget at sige om hjertet både i åndelig og fysisk henseende og nævner det i virkeligheden fireoghalvfems gange i enogtredive kapitler. Kong Salomon vogtede ikke sit eget hjerte åndelig talt. Han lod hånt om sit eget råd: „Min søn, på mine ord må du give agt. Til mine ytringer bøj dit øre. Måtte du ikke tabe dem af syne. Bevar dem i dit hjertes midte. Thi de er liv for dem der finder dem, og helse for alt deres kød. Beskyt dit hjerte mere end alt andet som skal værnes, for ud af det kommer livets kilder.“ (Ordsp. 4:20-23, NW) Kong Salomon bevarede ikke sine kærlige følelser rettet mod Jehova som den eneste tilbedelsesværdige Gud. Han tabte den kendsgerning af syne at Skaberen er en Gud der fordrer absolut hengivenhed. Salomon holdt altså ikke sit hjerte udelukkende vendt mod Jehova som Gud, for hjertet er sædet for følelserne. Det er derfor meget betydningsfuldt hvad vi gør til genstand for vore følelser. Vi har fået bud om at elske Jehova som Gud med hele vort hjerte, for han er den eneste Gud fra evighed til evighed, og han har ingen grunde til at tåle nogen rivaliseren i en skabnings følelser for sig. (2 Mos. 20:4, 5, NW) Hvad vore medmennesker angår, så må og skal vi elske dem som vi elsker os selv, men vi må aldrig gøre vor næste eller nogen anden til en gud. At kaste vor kærlighed på en rivaliserende gud eller guddom vil betyde at vi som sjæle vil dø for Jehovas hånd. Da han er livets kilde, hvor vigtigt er det da ikke at vi beskytter vort hjerte fremfor alt andet der skal værnes!

 3. (a) Hvad vil det sige at elske sin sjæl? (b) Hvad betyder udtrykket „skaffer sig hjerte“, og hvad skulle vi derfor omhyggeligt ransage for at få hvad godt er?

³ Ordsprogene 19:8 (NW) taler om livet som sjælen når der siges: „Den der skaffer sig hjerte elsker sin egen sjæl. Den der værner om indsigt vil finde hvad godt er.“ At elske sin egen sjæl vil sige at ønske at leve evigt i lykke. Det vil sige at vise kærlighed til sit liv nu og især til sit liv i Guds nye verden. Men til at holde vor sjæl i live nu har vi allerede et hjerte. Hvad betyder da udtrykket „skaffer sig hjerte“? Her har „hjerte“, som vist i fodnoten i New World Translation of the Holy Scriptures, betydningen „godt motiv“, idet hjertet ikke alene er følelsernes, men også motivernes sæde. Følelserne driver én til handling. Der er et ordsprog der siger at „tåbelighed er knyttet til en drengs hjerte“, og vi forstår således at menneskets hjerte fra ungdommen af er tilbøjeligt til at komme på afveje og få dårlige tilskyndelser som følge af at dets følelser har fået en forkert retning. Det bliver altså nødvendigt for os at rette vore kærlige følelser mod det der er ædelt, ophøjet, godt og gudfrygtigt, for at vore motiver må være rene, gode og uselviske. Gør vi dette elsker vi virkelig vor egen sjæl, vort eget jeg; for Gud, som ransager og dømmer hjertet, vil se at vort hjerte er godt, kærligt og ivrigt efter at behage ham, og han vil gøre sine foranstaltninger til evigt liv tilgængelige for os. Derfor skulle vi omhyggeligt ransage vort hjertes motiver og sørge for at de er rigtige, gode og antagelige for Gud. Så kan vi være sikre på at få hvad godt er fra hans hånd.

 4. Hvad menes der i Ordsprogene 23:26 med at læreren beder sønnen om hans hjerte og ønsker at hans øjne må finde behag i lærerens veje?

⁴ I Ordsprogene 23:26 (NW) siger vismanden til den han giver vejledning: „Min søn, giv mig endelig dit hjerte, og måtte disse dine øjne finde behag i mine veje.“ Er dette en indbydelse til Ordsprogenes læser om helt og fuldt at indvi sig til Jehova Gud? Nej. Det er en indbydelse, en formaning til den der vejledes om at vise sin lærer opmærksomhed med hele sit hjerte, og af hele sit hjerte at lytte til og tilegne sig hvad hans lærer har at undervise ham om. Han må rette sine kærlige følelser mod den undervisning hans faderlige lærer giver ham. Hans hjerte såvel som hans øjne må hænge ved læreren. Hans øjne må finde behag i de veje som læreren følger så han ønsker at efterligne ham og gå på hans veje. Desuden må hans hjerte være helt optaget af læreren så han elsker ham og tager hans råd og tale alvorligt; især gælder det hvad læreren nu skal til at drøfte. Det fortjener den mest alvorlige overvejelse, udelt opmærksomhed og den dybeste værdsættelse. Hvad er det da?

 5. Hvad er det at læreren i Ordsprogene 23:27-35 ønsker at hans sønlige elev skal vise udelt opmærksomhed?

⁵ Det er spørgsmålet om at spise, om at drikke alkoholiske drikke og om at have en ren moral. Det er derfor læreren fortsætter med at sige til sin sønlige elev: „For en skøge er en dyb grav, og en fremmed kvinde [som lever af prostitution] er en snæver brønd. Vær vis på at hun ligger på lur som en røver, og hun forøger de troløse mænds antal. Hvem har sorg? Hvem har uro? Hvem har kampe? Hvem har bekymring? Hvem har sår uden grund? Hvem har måtte øjne? De som hænger længe over vinen, de som kommer for at udsøge blandet vin.“ Hvem ønsker uforvarende at træde ned i en dyb grav? Hvem ønsker at komme galt af sted og falde ned i en snæver brønd hvorfra han ikke kan komme op igen? Så giv ikke efter for en umoralsk kvindes overtalelsesevner, en skøge der er fremmed for Guds „hellige folk“ og som vil berøve dig din dyd, din uberørthed, dit rene omdømme, din gode samvittighed, din uskyld og gøre dig uværdig til at have fællesskab med Jehovas hellige menighed. Hvem ønsker desuden at blive offer for alkoholiske drikke? Hvem ønsker at se uvirkelige ting og at tale forrykt? Hvem ønsker at vakle usikkert af sted og føle sig som en sømand i en mastetop på et oprørt hav? Hvem ønsker at blive følelsesløs over for hvordan andre mishandler en, at måtte have lang tid til at komme til sig selv igen, og at skulle være nødt til stadig at tilfredsstille en overhåndtagende trang? Dvæl derfor ikke så længe ved alkohol, at du umådeholdent får for meget. Vis selvbeherskelse. — Ordsp. 23:27-35, NW.

 6. Hvordan kan det siges at enhver der bedriver hor med en kvinde mangler hjerte, og hvad bliver resultatet heraf for ham i menigheden?

⁶ Enhver der bedriver hor har ikke noget godt motiv, hverken over for Gud eller over for den med hvem den umoralske handling begås: „Enhver der bedriver hor med en kvinde mangler hjerte; den der gør det bringer ødelæggelse over sin egen sjæl. Plage og vanære finder han, og hans skam vil ikke blive udslettet.“ (Ordsp. 6:32, 33, NW) Foruden at bringe vanære over sig selv bringer han vanære over Guds menighed og må derfor bortvises, udstødes. Selv om han genoptages efter at have forbedret sig og angret hænger det dårlige omdømme ved ham og går imod ham og gør ham til et dårligt eksempel for Guds hjord. Enhver der er opsat på at bedrive utugt eller have omgang med en skøge har ikke noget godt motiv. Han bringer sig derfor med forsæt i nærheden af en umoralsk person, med ét i tanke, og han er indforstået med at lade sig forføre.

 7. Hvilket tilfælde som kong Salomon iagttog fra sit vindue beskriver han for os?

⁷ Den årvågne kong Salomon beskriver et tilfælde han iagttog fra sit vindue: „Jeg var interesseret i blandt sønnerne at lægge mærke til en ung mand uden hjerte, mens han gik hen ad gaden i nærheden af hendes hjørne, og han marcherer ad vejen til hendes hus, . . . Og se! en kvinde kom ham i møde, i en skøges klædedragt og med hjertets listighed.“ (Ordsp. 7:6-10, NW) Den umoralske kvinde forstår at den mand der slår ind på hendes vej og udsætter sig for at blive fristet af hende ikke har noget godt motiv. „Og hun har sat sig ved indgangen til sit hus på en bænk, [på] byens høje steder, for at kalde på dem der kommer hen ad vejen, dem der går lige frem ad den vej de skal: ’Hvem som helst der er uerfaren, lad ham gøre holdt her, og hvem som helst der mangler hjerte.’“ — Ordsp. 9:14-16, NW.

 8. (a) Hvad er den rette kurs at følge over for vor virkelige lærer? (b) Hvem anden end den umoralske kvinde kalder på dem der mangler hjerte, og hvorfor skulle vi feste sammen med denne?

⁸ Den vise kurs man må følge er derfor at give sit hjerte til læreren som advarer os om disse vigtige spørgsmål. Vor store lærer er Jehova Gud, og vi skulle med hele vort hjerte og med vore øjnes fulde opmærksomhed give agt på hvad han siger. Det er ikke alene den umoralske kvinde der kalder på dem der mangler hjerte eller godt motiv, men den visdom Jehova skænker kalder også på sådanne at de måtte erhverve sig et godt motiv, en god drivkraft. Sand visdom har beredt et festmåltid for dem der lytter til hende. Sand visdom „har sendt sine piger ud for på byens højeste steder at kalde: ’Hvem som helst der er uerfaren, lad ham gøre holdt her. Hvem som helst der mangler hjerte, jeg ønsker at tale med ham. Kom, tag for jer af mit brød og drik den vin jeg har blandet. Forlad de uerfarne og bevar livet, og gå lige på forstandens vej’“. (Ordsp. 9:1-6, NW) At indtage et festmåltid sammen med visdommen fra Gud gør ingen skade, bringer ingen skam, ingen fortrydelse, men udelukkende bedring af en selv og befæstelse af rette motiver i hjertet. Lad os i ydmyghed tage imod visdommens tugt og således afvise døden og vælge livet i ære og lykke. „Enhver der skyr tugt afviser sin egen sjæl, men den der lytter til irettesættelse vinder sig hjerte. Frygt for Jehova er en tugt til visdom, og før ære kommer der ydmyghed.“ — Ordsp. 15:32, 33, NW.

Hvordan visdommen i dag kalder på os

 9, 10. (a) Hvad kræves der for at leve i nutiden og i fremtiden, og hvad lader Jehova derfor råbe ud? (b) Hvad er det der råbes ud, som vist i Ordsprogene 1:20-33?

⁹ Det kræver kundskab, visdom og forstand at leve i nutiden og i fremtiden. Ingen ved dette bedre end Jehova Gud, som forudså og forudsagde vor tid. Derfor lader han nu som aldrig før sin visdom råbe ud og advare: „Sand visdom vedbliver at råbe højt på gaden. På de offentlige pladser løfter den stadig sin røst. I den øverste ende af de larmende gader kalder den. Ved portindgangene til byen fremsiger den sine fyndord:

¹⁰ ’Hvor længe vil I uerfarne blive ved med at elske uerfarenhed, og vil I spottere ønske jer selv uforbeholden spot, og vil I dumme mennesker blive ved med at hade kundskab? Vend om ved min irettesættelse. Så vil jeg lade min ånd vælde frem til jer; jeg vil gøre mine ord kendte for jer. Fordi jeg har kaldt, men I er blevet ved med at undslå jer, jeg har udrakt min hånd, men ikke én har givet agt, og I er blevet ved med at lade hånt om al min vejledning, og min irettesættelse har I ikke taget imod, skal også jeg for min del le ad jeres ulykke, jeg skal spotte når det I frygter kommer, når det I frygter kommer ligesom en storm og jeres undergang kommer som en stormvind, når nød og hårde tider kommer over jer. Til den tid vil de blive ved med at kalde på mig, men jeg vil ikke svare, de vil blive ved med at se efter mig, men de vil ikke finde mig, fordi de hadede kundskab og ikke valgte frygt for Jehova. De fandt sig ikke i min vejledning, de ringeagtede alle mine irettesættelser. Derfor skal de æde frugten af deres handlinger, og de skal blive mætte af deres egne råd. For de uerfarnes frafald er det der vil dræbe dem, og de dummes sorgløshed er det der vil ødelægge dem. Men den der lytter til mig, han skal bo i sikkerhed og ikke foruroliges af frygten for ulykke.“ — Ordsp. 1:20-33, NW.

11. Hvad frygter mennesker i dag, men hvad véd Guds visdom vil komme over dem?

¹¹ I dag frygter mennesker en verdenskatastrofe som de selv hidkalder ved brugen af alle de moderne krigsvåben. Jesu profeti, der forudsiger de begivenheder der i dag vidner om at vi er gået ind i „endens tid“ for denne verden, beskriver den rædselsslagne tilstand menneskene befinder sig i i dag: „Mennesker lammes af frygt for og forventning om de ting der kommer over den beboede jord.“ (Luk. 21:25, 26, NW) Guds visdom ved imidlertid at verdenskatastrofen ikke vil komme blot ved menneskers og djævles ødelæggende hånd, men ved den almægtige Guds retfærdige krig mod Satans verdensorganisation i himmelen og på jorden, og at den vil være langt værre end panikslagne menneskers hjerter kan forestille sig.

12. Hvor lader Guds visdom sin røst høre nu, og hvordan gør den det?

¹² Som udtryk for sin kærlige barmhjertighed lader Gud derfor sin visdoms røst høre nu, før det er for sent, og den indtager sin plads dér hvor den kan møde mennesker, mange mennesker, for at kunne give den mest omfattende advarsel — på fortove, på offentlige pladser, på travle strøg, ved alle stærkt befærdede ind- og udgange i byen. Hvordan gør denne guddommelige egenskab, visdommen, Guds visdom, dette? Den gør det legemliggjort i de mennesker der har indviet sig til den højeste Gud, Jehova, og som har fået kundskab om ham og hans hensigter og er blevet fyldt med hans visdom, idet de handler i overensstemmelse med vejledningen fra hans ord og hans organiserede folk. De har efterlignet Jesus Kristus, som er Guds visdom personificeret, og de er gået ud og bliver ved med at gå ud for at prædike Guds skrevne budskab „offentligt og fra hus til hus“. (Ap. G. 20:20, NW) De har ikke begrænset deres tilbedelse af Jehova Gud til blot at komme sammen til møder i deres rigssale. De er fra disse tjenestecentrer gået ud med et budskab på deres læber og med det trykte budskab i deres hænder. De har søgt at nå ud til folk i deres hjem, på gaderne og alle offentlige steder hvor folk færdes. Frygtløst har de opløftet deres stemmer og rakt deres hænder ud med litteratur om Riget, idet de har indbudt folk til det åndelige festmåltid og advaret dem og tilskyndet dem til at flygte til det eneste sted hvor der er tilflugt for det uvejr der snart bryder løs i den universelle krig, Harmagedon.

13. Hvem har givet agt på visdommens kraftige råb, men hvilken kurs tager størsteparten af jordens beboere?

¹³ Siden 1919, da Jehovas vidner kom sig oven på den første verdenskrigs opløsende virkninger, har Guds visdom udtrykt sig gennem dem og ladet sig høre gennem flere og flere forkyndere af Guds rige og hans hævns dag, i flere og flere lande og med stadig større intensitet og dybere indtrængen blandt folk. Hundreder tusinder har givet agt, og visdommens ånd er vældet frem til dem for at gøre Guds ord kendt for dem og tilskynde dem til at deltage i den videre forkyndelse af hans ord. Men flertallet af jordens beboere har hårdnakket nægtet at lytte og tage imod visdommens fremstrakte hånd. Smertelig nød og hårde tider er allerede kommet over dem. De råber på en visdom som skal kunne hjælpe dem i den situation der stadig bliver værre, men Guds visdom nægter at gå på kompromis med denne verdens visdom. De gør nar af advarselen om at Harmagedon er Guds krig, og de viser således ingen frygt for Jehova, den frygt som er begyndelsen til kundskab og visdom. Uerfarne med hensyn til alle de ødelæggende domshandlinger der er beskrevet i de hellige skrifter, og dumme som de er, går de rundt som ufornuftige dyr på deres sorgløse måde og afslår at lade deres verdslige visdom bøje sig for Guds visdom og lade sig vejlede af ham. De kommer længere og længere bort fra Gud. De falder fra.

14. Hvad vil denne kurs føre til for dem, hvad vil det blive visdommens tur til at gøre, og hvilke ordsprog vil gå i opfyldelse på dem?

¹⁴ Denne kurs vil føre til at de pludselig bliver dræbt, ja tilintetgjort, uden håb om eller mulighed for under Guds rige at få en opstandelse fra de døde. Når Guds krig bryder løs og overrasker dem pludseligt som en tyv, og de ser at deres endeligt hastigt kommer imod dem fra Guds retfærdige hånd, vil de hyle. Men nu er det visdommens tur til at le ad dem og spotte dem, og de vil da blive tvunget til at indse at de trods alt ikke har været så kloge men har vist sig som nogle dumme tåber. På dem vil ordsprogene gå i opfyldelse: „Den ondes skatte vil være til ingen nytte, men retfærdighed er det der vil fri fra døden. Det der er frygteligt for den onde — det er det der vil komme over ham, men de retfærdiges ønske vil blive opfyldt. Som når stormvinden farer forbi, således er den onde ikke mere, . . . Den retfærdige, han vil til ubestemt tid ikke blive bragt til at vakle; men de onde, de vil ikke blive ved med at bo på jorden.“ (Ordsp. 10:2, 24, 25, 30, NW) „Hesten er noget der er beredt til kampens dag, men frelse tilhører Jehova.“ (Ordsp. 21:31, NW) „Værdifulde ting vil være til ingen nytte på raseriets dag, men retfærdighed vil fri fra døden.“ (Ordsp. 11:4, NW) „Onde folks hus vil blive tilintetgjort, men de retskafnes telt vil blomstre.“ — Ordsp. 14:11, NW.

15. Hvem har vi, i særdeleshed siden 1925, set vort ansvar over for, og hvordan har vi vist at vi må adlyde Ordsprogene 24:11, 12?

¹⁵ Især siden Jehovas vidner i 1925 indså at slaget ved Harmagedon ikke er en periode med internationalt anarki på jorden, men er Jehovas krig mod hele Satans organisation, både den dæmoniske og den menneskelige del, har vi forstået vort store ansvar over for menneskeheden som trues med evig undergang i denne universelle krig. Ved samvittighedsfuldt at forkynde Guds budskab, endog ansigt til ansigt med had og forfølgelse hele jorden over, må vi adlyde Ordsprogene 24:11, 12 (NW): „Udfri dem som føres til død og dem som vakler til nedslagtningen, hvis du vil skånes. Hvis du siger: ’Se! vi kendte ikke denne,’ vil da ikke han som bedømmer hjerter se det, og han som iagttager din sjæl vide det og visselig gengælde det jordiske menneske efter dets virksomhed?“ I forståelse af at vi er gjort til hans vægtere må vi råbe ud fra vagttårnet eller prædike fra hustagene om man så må sige, for vi ønsker ikke at blodet af dem der tilintetgøres i Harmagedon skal komme over os på grund af frygtagtig forsømmelighed og selvisk ligegyldighed fra vor side. (Ez. 33:1-7; Matt. 10:26, 27) Den salvede rest af Kristi efterfølgere, „den tro og kloge træl“s skare, er holdt op med snæversynet kun at tænke på deres egen frelse til himmelen. De har vist den store skare af den rette hyrdes „andre får“ opmærksomhed og har interesseret sig for at de reddes gennem Harmagedon og kommer ind i Guds nye verden.

16. Hvad har de andre får som allerede er blevet indsamlet, på deres side gjort, og hvad er de således selv blevet?

¹⁶ Disse „andre får“ som allerede er blevet indsamlet af den rette hyrde, har på deres side interesseret sig for at endnu flere får, som stadig er adspredte og vildfarne, frelses, og de har sammen med den salvede rest sluttet op om jagt- og indsamlingsarbejdet. De er også blevet vidner for Jehova, godt kendte med ordsproget (14:25, NW): „Et sandt vidne redder sjæle, men et bedragerisk vidne udslynger kun løgne.“ Derfor forkynder de Guds sandhed uden hensyn til hvordan bedragerne i kristenheden måtte klage og gøre modstand.

17. Hvad resulterer det i når vi opdyrker arbejdsmarken, menneskeheden, åndeligt, og hvad glæder vi os således sammen over?

¹⁷ Denne indsats for at hjælpe med at frelse andre resulterer i vor egen frelse. Når vi opdyrker arbejdsmarken, menneskeheden, giver det en tilfredsstillende, vederkvægende høst af frelste mennesker: „Den der dyrker sin jord vil selv blive mættet med brød, men den der jager efter værdiløse ting mangler hjerte [godt motiv].“ (Ordsp. 12:11, NW, margen) „Mindrebemidledes pløjejord [giver] en hel del føde, men der er den der fejes bort af mangel på dømmekraft.“ (Ordsp. 13:23, NW) „Ved al slags møje opnås en fordel, men læbernes ord alene [bærer] mod armod.“ (Ordsp. 14:23, NW) Der må ydes arbejde og ikke kun ord. (Ordsp. 3:27, 28) Vi må gå ud til folk og indbyde dem til at drikke livets vand og tilbyde dem åndelig føde: „Den gavmilde sjæl vil selv blive gjort fed, og den der uden videre giver [andre] vand vil også uden videre selv få vand. Den der holder korn tilbage — ham vil folket afsky, men der er en velsignelse til dens hoved som lader det købes.“ Vi må derfor fortsætte med at lade folk få det trykte budskab mod et bidrag, så mere litteratur kan udgives og spredes til endnu flere. (Ordsp. 11:25, 26, NW) Sammen holder vi således alle måltid med visdommen for at bevare livet, som der står i Ordsprogene 9:1-6.

18. Hvad vil overleve slaget ved Harmagedon, hvad er det derfor tilrådeligt at få nu, og hvorfor?

¹⁸ Guddommelig visdom vil overleve slaget ved Harmagedon. De som nu før Harmagedon får visdom og med forstand lader sig lede af den vil ligeledes overleve og få den forret at bruge visdom i Jehovas nye verden. „For de retskafne er dem der vil bo på jorden, og de dadelfri er dem der vil blive ladt tilbage på den. Hvad angår de onde, de vil blive bortrevet fra jorden, og de troløse, de vil blive rykket op fra den.“ (Ordsp. 2:21, 22, NW) Hvor tilrådeligt det derfor er at få visdom nu! „Lykkeligt er det menneske der lytter til mig ved at holde sig vågen ved mine døre dag efter dag, ved at holde vagt ved mine dørstolper. For den der finder mig vil visselig finde liv og vinder velvilje hos Jehova.“ — Ordsp. 8:34, 35, NW.